Europa-Parlamentets beslutning af 20. oktober 2009 om forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 9/2009 for regnskabsåret 2009, jordskælv i Italien, Sektion III – Kommissionen (14265/2009 - C7-0214/2009 - 2009/2087(BUD))
Europa-Parlamentet,
– der henviser til EF-traktatens artikel 272 og Euratom-traktatens artikel 177,
– der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(1)
, særlig artikel 37 og 38,
– der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009, endeligt vedtaget den 18. december 2008(2)
,
– der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(3)
,
– der henviser til det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 9/2009 for regnskabsåret 2009, forelagt af Kommissionen den 28. august 2009 (KOM(2009)0448),
– der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 9/2009, vedtaget af Rådet den 9. oktober 2009 (14265/2009 - C7-0214/2009),
– der henviser til forretningsordenens artikel 75 og bilag V,
– der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7-0023/2009),
A. der henviser til, at forslaget til ændringsbudget nr. 9 til det almindelige budget for 2009 omfatter følgende:
–
anvendelsen af et beløb på 493 780 000 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger fra EU's Solidaritetsfond i forbindelse med følgerne af det jordskælv, der ramte Italien i april 2009,
–
en tilsvarende reduktion af de samlede betalingsbevillinger på 493 780 000 EUR under følgende budgetposter:
05 04 02 01 Afslutning af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Udviklingssektionen – mål 1-regioner (2000-2006)
06 02 06 Marco Polo II-programmet
06 04 06 Rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation – Programmet "Intelligent energi i Europa"
06 06 01 02 Forskning vedrørende energi – Fællesforetagendet for brændselsceller og brint (BCB)
06 06 02 01 Transportforskning (herunder luftfartsteknik)
06 06 02 03 SESAR-fællesforetagendet
06 06 05 02 Afslutning af sjette EF-rammeprogram (2003-2006)
07 03 07 LIFE+ (finansielt instrument for miljøet – 2007 til 2013)
08 02 01 Samarbejde – sundhed
08 07 02 Samarbejde – transport – fællesforetagendet Clean Sky
08 10 01 Ideer
11 06 01 Afslutning af Det Finansielle Instrument til Udvikling af Fiskeriet (FIUF) - mål 1 (2000-2006); og
11 06 04 Afslutning af Det Finansielle Instrument til Udvikling af Fiskeriet (FIUF) - uden for mål 1 (2000-2006),
B. der henviser til, at formålet med forslaget til ændringsbudget nr. 9/2009 er formelt at opføre disse budgetmæssige tilpasninger i 2009-budgettet,
1. tager det foreløbige forslag til ændringsbudget nr. 9/2009 til efterretning, som er det femte ændringsbudget, der udelukkende vedrører EU's Solidaritetsfond, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets anmodning i en fælleserklæring vedtaget på mødet i Forligsudvalget den 17. juli 2008;
2. godkender forslaget til ændringsbudget nr. 9/2009 uændret;
3. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.