Europa-Parlamentets beslutning af 16. december 2009 om forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 10/2009 for regnskabsåret 2009, Sektion III - Kommissionen (16327/2009 - C7-0288/2009 - 2009/2185(BUD))
Europa-Parlamentet,
– der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til EF-traktatens artikel 272 og Euratom-traktatens artikel 177,
– der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(1)
, særlig artikel 37 og 38,
– der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009, som blev endeligt vedtaget den 18. december 2008(2)
,
– der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(3)
,
– der henviser til den fælles erklæring om finansieringen af den europæiske økonomiske genopretningsplan, der blev fremsat af budgetmyndigheden på trepartsmødet den 2. april 2009,
– der henviser til det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget (FFÆB) nr. 10/2009 for regnskabsåret 2009, forelagt af Kommissionen den 27. oktober 2009 (SEK(2009)1464),
– der henviser til de yderligere tilpasninger til FFÆB, som Kommissionen fremlagde den 11. november 2009,
– der henviser til resultaterne af samrådet den 18. november 2009,
– der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 10/2009, vedtaget af Rådet den 20. november 2009 (16327/2009 - C7-0288/2009),
– der henviser til forretningsordenens artikel 75b-75e,
– der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7-0081/2009),
A. der henviser til, at forslag til ændringsbudget nr. 10/2009 omfatter følgende punkter:
–
en nettoforhøjelse af overslaget over indtægter på 478 700 000 EUR efter revisionen af overslaget over egne indtægter og andre indtægter
–
en reduktion i betalingsbevillingerne inden for underudgiftsområde 1a og udgiftsområde 2 og 4 på 2 768 700 000 EUR, efter at der er taget højde for de omfordelinger, der er foreslået som led i den samlede overførsel (DEC 27/2009)
–
en reduktion i forpligtelsesbevillingerne inden for udgiftsområde 2 og 5 på 359 000 000 EUR, der medfører en tilsvarende forhøjelse af den pågældende margen, med henblik på at tilvejebringe midler til medfinansiering af anden del af den europæiske økonomiske genopretningsplan,
B. der henviser til, at Kommissionen den 11. november 2009 underrettede Parlamentet og Rådet om, at FFÆB måtte ændres yderligere vedrørende
–
en forhøjelse af overslaget over indtægter
–
en reduktion inden for udgiftsområde 2 vedrørende både forpligtelses- og betalingsbevillinger til Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL)
–
en reduktion inden for udgiftsområde 2 vedrørende betalingsbevillinger til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL),
C. der henviser til, det på mødet i forligsudvalget den 18. november 2009 blev besluttet at godtage forslag til ændringsbudget nr. 10/2009 som tilpasset den 11. november 2009 og som ændret i selve forligsudvalget for yderligere beløb på 40 000 000 EUR fra sektion II (Rådet), 2 000 000 EUR fra sektion VI (Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg) og 500 000 EUR fra sektion VII (Regionsudvalget) på budgettet for 2009,
D. der henviser til, at formålet med forslag til ændringsbudget nr. 10/2009 er formelt at opføre disse budgetmæssige tilpasninger i 2009-budgettet,
1. godkender forslaget til ændringsbudget nr. 10/2009 uændret;
2. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.