Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2009/2218(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0140/2010

Indgivne tekster :

A7-0140/2010

Forhandlinger :

PV 17/05/2010 - 19
CRE 17/05/2010 - 19

Afstemninger :

PV 18/05/2010 - 8.18
CRE 18/05/2010 - 8.18
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0174

Vedtagne tekster
PDF 86kWORD 96k
Tirsdag den 18. maj 2010 - Strasbourg
Sammenhæng i EU's udviklingspolitik og »Statslig udviklingsbistand plus-konceptet«
P7_TA(2010)0174A7-0140/2010

Europa-Parlamentets beslutning af 18. maj 2010 om sammenhæng i EU's udviklingspolitik og »offentlig udviklingsbistand plus-konceptet« (2009/2218(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 9 og artikel 35 i fælleserklæringen fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen om den europæiske konsensus om udvikling(1),

–  der henviser til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union og især artikel 21, stk. 2, der fastsætter EU's principper og mål for internationale forbindelser, samt artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (Lissabontraktaten), der fastslår, at EU skal tage hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværksættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene,

–  der henviser til artikel 7 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (Lissabontraktaten), hvori det bekræftes, at EU skal sikre sammenhæng mellem sine politikker og aktiviteter, samtidig med at der tages højde for alle dets mål,

–  der henviser til artikel 12 i AVS-EF-partnerskabsaftalen (Cotonouaftalen),

–  der henviser til den fælles Afrika-EU-strategi, der blev vedtaget i Lissabon i december 2007,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse »Sammenhæng i udviklingspolitikken: Hurtigere opfyldelse af millenniumudviklingsmålene« (KOM(2005)0134 - SEK(2005)0455),

–  der henviser til den første toårige EU-rapport om sammenhæng i udviklingspolitikken (KOM(2007)0545), og til arbejdsdokumentet herom fra Kommissionens tjenestegrene (SEK(2007)1202),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet »EU's adfærdskodeks om arbejdsdeling i udviklingspolitik« (KOM(2007)0072),

–  der henviser til EU-rapport 2009 om sammenhæng i udviklingspolitikken (KOM(2009)0461 endelig), og til arbejdsdokumentet herom fra Kommissionens tjenestegrene (SEK(2009)1137),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse »Udviklingspositiv politikkohærens - politikrammer for en EU-dækkende strategi« (KOM(2009)0458),

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene »Arbejdsprogram for udviklingspositiv politikkoheræns« (SEK(2010)0421) i tilknytning til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »En EU-handlingsplan i tolv punkter til støtte for millenniumudviklingsmålene« (KOM(2010)0159),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse »Støtte til udviklingslandene til at håndtere krisen« (KOM(2009)0160),

–  der henviser til Kommissionens grønbog om reform af den fælles fiskeripolitik (KOM(2009)0163),

–  der henviser til sin beslutning af 25. februar 2010 om Kommissionens grønbog om reform af den fælles fiskeripolitik(2),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 24. april 2009 om forslag til Rådets direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger(3), og navnlig til bilag I hertil,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 21. og 22. december 2004 om landbrug og fiskeri,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 24. maj 2005 om en hurtigere opfyldelse af millenniumudviklingsmålene,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 17. oktober 2006 om integration af udviklingshensyn i Rådets beslutningstagning,

–  der henviser til punkt 49 i konklusionerne fra Det Europæiske Råds formandskab af 14. og 15. december 2006,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 19. og 20. november 2007 om sammenhæng i udviklingspolitikken,

–  der henviser til punkt 61 i konklusionerne fra Det Europæiske Råds formandskab af 19. og 20. juni 2008,

–  der henviser til konklusionerne fra Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) af 18. maj 2009 om støtte til udviklingslandene med henblik på overvindelse af krisen,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 17. november 2009 om sammenhæng i udviklingspolitikken og om den operationelle ramme for bistandseffektivitet,

–  der henviser til OECD's strategidokument fra 1996 »Udviklingen i det 21. århundrede: udviklingssamarbejdets bidrag« og til OECD's ministererklæring fra 2002 »Aktiviteter med henblik på en fælles udviklingsdagsorden« og til OECD's rapport fra 2008 »Byggesten til sammenhæng i udviklingspolitikken«,

–  der henviser til Pariserklæringen om bistandseffektivitet og Accrahandlingsplanen,

–  der henviser til ministererklæringen om sammenhæng i udviklingspolitikken, der blev vedtaget af OECD den 4. juni 2008,

–  der henviser til FN's millenniumerklæring fra 2000 og de otte millenniumudviklingsmål,

–  der henviser til WTO's ministermøde i november 2001 og til Monterreykonsensussen af 2002,

–  der henviser til verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i 2002 og til den beslutning, der blev vedtaget af generalforsamlingen inden for rammerne af verdenstopmødet i 2005,

–  der henviser til beslutningen om Cotonoupartnerskabsaftalens rolle i håndteringen af fødevare- og finanskrisen i AVS-landene, der blev vedtaget under den 17. samling i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU(4) i Prag den 4.-9. april 2009,

–  der henviser til sine beslutninger baseret på betænkninger fra Udviklingsudvalget: Europa-Parlamentets beslutning af 23. marts 2006 om de økonomiske partnerskabsaftalers (ØPA'ers) virkning på udviklingen(5); Europa-Parlamentets beslutning af 1. februar 2007 om integrering af bæredygtighed i politikken for udviklingssamarbejde(6); Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2007 om status over forbindelserne mellem EU og Afrika(7); Europa-Parlamentets beslutning af 17.juni 2008 om sammenhæng i udviklingspolitikken og indvirkningen på udviklingen i Vestafrika af EU's udnyttelse af visse biologiske naturressourcer(8); Europa-Parlamentets beslutning af 29. november 2007 om fremme af landbruget i Afrika - Forslag til et samarbejde om udvikling af landbrug og fødevaresikkerhed i Afrika(9); og Europa-Parlamentets beslutning af 22. maj 2008 om opfølgning af Pariserklæringen fra 2005 om bistandseffektivitet(10),

–  der henviser til sine beslutninger baseret på betænkninger fra Udvalget om International Handel: Europa-Parlamentets beslutning af 23. maj 2007 om EU's handelsrelaterede bistand(11) og Europa-Parlamentets beslutning af 1. juni 2006 om handel og fattigdom: udarbejdelse af handelspolitikker, der kan øge handelens bidrag til fattigdomslindring mest muligt(12),

–  der henviser til CONCORD-rapporten fra 2009 »Fokus på politikkohærens«,

–  der henviser til ActionAid's undersøgelse fra 2003 »Politisk (in)kohærens i Den Europæiske Unions støtte til udviklingslandene: et casestudie om tre lande«,

–  der henviser til Guido Ashoffs undersøgelse fra 2006 »Fremme af sammenhæng i udviklingspolitikken: begrebsafklaringer, institutionelle fremgangsmåder og erfaringer fra sammenlignende studier«,

–  der henviser til ECDPM's rapport »EU-institutionernes og medlemsstaternes mekanismer til fremme af sammenhæng i udviklingspolitikken: den endelige rapport«,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget og til udtalelse fra Udvalget om International Handel (A7-0140/2010),

A.  der henviser til, at OECD har foreslået en definition af begrebet sammenhæng i udviklingspolitikken, som lyder: »sikring af, at en regerings udviklingspolitiske målsætninger og resultater ikke undergraves af andre af denne regerings politikker, der påvirker udviklingslandene, og at disse andre politikker om muligt understøtter udviklingsmålene«(13); der henviser til, at EU har udviklet en definition af sammenhæng i udviklingspolitikken, som tager sigte på at opbygge synergier mellem EU's politikker, og henviser til, at manglende politisk handling i denne henseende kan påvirke de forventede resultater af udviklingssamarbejdet i negativ retning,

B.  der henviser til EU's tilsagn om at træffe foranstaltninger til at fremme sammenhængen i udviklingspolitikken i henhold til Rådets konklusioner fra 2005(14),

C.  der henviser til, at der er forskel på konsistens mellem politikker (undgåelse af modsigelser mellem forskellige udenrigspolitiske områder) og sammenhæng i udviklingspolitikken (forpligtelsen om at alle EU-politikker, der kan påvirke udviklingslandene, tager hensyn til udviklingsmålene),

D.  der henviser til artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der sætter bekæmpelse og på sigt udryddelse af fattigdom som hovedmålet for EU's udviklingspolitik; der henviser til, at sammenhæng i udviklingspolitikken skal sikre, at der tages hensyn til Unionens mål for udviklingssamarbejde i alle dens politikker,

E.  der henviser til, at der findes klare eksempler på inkohærens i EU's politikker på områderne for handel, landbrug, fiskeri, klima, intellektuel ejendomsret, migration, finans, våben og råvarer; der endvidere henviser til, at sammenhæng i udviklingspolitikken kan føre til nedbringelse af fattigdom ved at finde grundlæggende synergier mellem EU's politikker,

F.  der henviser til, at en manglende politisk opbakning, uklare beføjelser, utilstrækkelige ressourcer, fraværet af effektive overvågningsredskaber og -indikatorer samt en manglende prioritering af en sammenhængende udviklingspolitik frem for interessekonflikter skaber hindringer for en sammenhængende udviklingspolitik,

G.  der henviser til, at de finansielle godtgørelser, der ydes af Unionen i forbindelse med partnerskabsaftaler i fiskerisektoren, ikke har bidraget til en stabilisering af partnerlandenes fiskeripolitik, hvilket i stort omfang skyldes en manglende opfølgning på gennemførelsen af disse aftaler, den langsomme levering af bistanden, og endog nogle gange at bistanden ikke udnyttes,

H.  der henviser til, at det første millenniumudviklingsmål sigter mod at halvere antallet af sultende personer i 2015, men at næsten en mia. personer stadig mangler mad hver dag, selv om Jorden producerer nok fødevarer til at dække hele sin befolknings behov,

I.  der henviser til, at Unionens støtte til eksport af europæiske landbrugsprodukter har en katastrofal indvirkning på fødevaresikkerheden og udviklingen af en levedygtig landbrugssektor i udviklingslandene,

J.  der henviser til, at EU er forpligtet til at nå FN's mål om at give 0,7 % af bruttonationalproduktet (BNI) i officiel udviklingsbistand (ODA) inden 2015, og til at det mellemliggende mål for bistand fra et samlet EU er på 0,56 % inden 2010,

K.  der henviser til afgørelsen fra Den Europæiske Unions Domstol fra november 2008, ifølge hvilken Den Europæiske Investeringsbanks transaktioner i udviklingslandene skal prioritere udvikling frem for ethvert økonomisk eller politisk mål,

L.  der henviser til, at krisen har vist, at ODA er enestående til at målrette sig mod de fattigste lande og yde udviklingsfinansiering på en mere forudsigelig og pålidelig måde end andre finansielle strømme,

M.  der henviser til, at en lang række undersøgelser har vist, at der årligt strømmer ca. 900 mia. euro ulovlige midler ud af udviklingslandene, hvilket i alvorlig grad står i vejen for udviklingslandenes skatteindtægter og dermed deres selvudviklingsmuligheder,

1.  glæder sig over Kommissionens, Rådets og medlemsstaternes øgede opmærksomhed på og forpligtelse til en sammenhængende udviklingspolitik, som kommer til udtryk i den toårige rapport;

2.  gentager sin forpligtelse til at forbedre sammenhængen i EU's udviklingspolitik og i sit parlamentariske arbejde;

3.  understreger, at EU er langt den største bistandsdonor i verden (EU's bistand steg til 49 mia. euro i 2008 svarende til 0,40 % af BNI), og at bistanden ventes at stige til 69 mia. euro i 2010 for at opfylde det kollektive løfte om 0,56 % af EU's BNI, der blev afgivet på G8-topmødet i Gleneagles i 2005; påpeger, at dette vil frigive yderligere 20 mia. euro til udviklingsmålene;

4.  erindrer om vedtagelsen i oktober 2007 af EU-strategien for handelsrelateret bistand med forpligtelsen til at øge EU's samlede handelsrelaterede bistand til 2 mia. euro årligt inden 2010 (1 mia. euro fra Fællesskabet og 1 mia. euro fra medlemsstaterne);

5.  opfordrer udviklingslandene, navnlig dem, der modtager mest EU-bistand, til at sikre en forsvarlig forvaltning i alle offentlige anliggender og navnlig ved forvaltningen af den modtagne bistand, og opfordrer Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre en gennemsigtig og effektiv anvendelse af bistanden;

6.  glæder sig over arbejdsprogrammet for sammenhæng i udviklingspolitikken for 2010-2013, der kan fungere som en rettesnor for EU-institutionerne og medlemsstaterne, og erkender dets betydning som et system for tidlig varsling om fremtidige politikinitiativer; glæder sig over de indbyrdes sammenhænge mellem forskellige politikområder;

7.  minder om Den Europæiske Unions forpligtelse til at tage hensyn til udviklingslandene og deres borgeres interesser;

8.  mener, at alle EU's politikområder med virkning uden for Unionen skal udformes, så de støtter og ikke modarbejder fattigdomsbekæmpelsen og opfyldelsen af millenniumudviklingsmålene såvel som overholdelsen af menneskerettighederne, herunder ligestilling mellem kønnene og de sociale, økonomiske og miljømæssige rettigheder;

9.  understreger behovet for at tage hensyn til de relevante aspekter af en sammenhængende udviklingspolitik ved bilaterale og regionale handelsaftaler samt multilaterale handelsaftaler, der er fast forankrede i det regelbaserede WTO- system, og opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at indgå i et aktivt samarbejde med alle andre relevante WTO-partnere, der kan bidrage til et afbalanceret, ambitiøst og udviklingsorienteret resultat af Doharunden i den allernærmeste fremtid;

10.  understreger, at de såkaldte Singaporeemner, såsom liberalisering af tjenesteydelser, investeringer og offentlige indkøb, indførelsen af handelsregler og strengere håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, ikke bidrager til opfyldelsen af de otte millenniumudviklingsmål;

11.  anmoder indtrængende EU, medlemsstaterne og EIB om at påtage sig en ledende rolle i denne forbindelse og gøre investeringer via skattely mindre attraktive ved at vedtage regler om offentlige kontrakter og ydelse af offentlige midler, som forbyder alle virksomheder, banker eller andre institutioner, som er registreret i et skattely, at modtage offentlige midler; anmoder i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne om at bruge midtvejsrevisionen af EIB's eksterne låneaktiviteter til konkret at forbedre dens evne til at vurdere modtagerne af lån og sikre sig, at dens investeringer i udviklingslandene effektivt bidrager til udryddelsen af fattigdom, idet der fremlægges årsrapporter om landenes fremskridt;

12.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at give en samlet vurdering af fiskeripartnerskabsaftalerne med tredjelande med henblik på at bringe Unionens eksterne politik på fiskeriområdet i overensstemmelse med dens udviklingspolitik ved at styrke EU-partnerlandenes kapacitet til at garantere bæredygtigt fiskeri i deres egne farvande, hvilket vil øge fødevaresikkerheden og den lokale beskæftigelse i sektoren;

13.  erindrer om, at EU's adgang til fiskebestande i tredjelande under ingen omstændigheder må være en betingelse for udviklingsbistand til disse lande;

14.  opfordrer indtrængende Kommissionen til ud over sociale klausuler at indføre klausuler om menneskerettighederne i alle partnerskabsaftaler om fiskeri for at give EU mulighed for at træffe passende foranstaltninger i tilfælde af konstaterede overtrædelser af menneskerettighederne i tredjelande, som har undertegnet en partnerskabsaftale om fiskeri med Unionen;

15.  minder om, at 75 % af verdens fattige lever i landdistrikterne, men at kun 4 % af den officielle udviklingsbistand (ODA) afsættes til landbruget; opfordrer derfor Kommissionen, medlemsstaterne og udviklingslandene til at sætte landbrugsspørgsmålet øverst på deres udviklingsdagsorden;

16.  er bekymret over den negative indvirkning på udviklingen i tredjelande fra finansielle institutioner, som især helliger sig skatteunddragelse; anmoder i denne forbindelse Kommissionen om at intensivere samarbejdet om fiskal styring, især med de lande, der nævnes i bilag I til Kommissionens lovgivningsforslag af 24. april 2009 (A6-0244/2009), og som modtager europæisk udviklingsbistand;

17.  bifalder anbefalingerne i Rådets konklusioner fra mødet den 14. maj 2008, som sigter mod at indføre en klausul om god politik og forvaltning på skatteområdet i handelsaftaler, for de er et første skridt på vejen mod at bekæmpe skattebestemmelser og -praksis, som fremmer skatteunddragelse og -svig; anmoder Kommissionen om straks at indføre en klausul af denne type i sine forhandlinger om fremtidige handelsaftaler;

18.  opfordrer Kommissionen og AVS-landene til at fortsætte dialogen om migration med henblik på en styrkelse af princippet om cirkulær migration og lettelse af denne ved udstedelse af cirkulære visa; betoner, at respekten for menneskerettighederne og ligebehandling af statsborgere fra AVS-landene i alvorlig grad svækkes af de bilaterale tilbagetagelsesaftaler, der med henblik på at flytte forvaltningen af migrationsstrømmene bort fra Europa er indgået med transitlande, som ikke respekterer migranternes rettigheder og kan føre til massetilbagetagelser, som kan bringe de pågældendes liv og sikkerhed i fare;

19.  opfordrer Rådet til hurtigt at finde frem til en samlet aftale om forslaget til revision af rentebeskatningsdirektivet og især vedrørende de lande, der nævnes i bilag 1 til Kommissionens førnævnte lovgivningsforslag, og som modtager europæisk udviklingsbistand;

20.  understreger behovet for at medtage EUF, som er Unionens vigtigste finansielle instrument for udviklingsbistand, i udformningen af en sammenhængende udviklingspolitik; bekræfter sin støtte til opførelse af EUF på budgettet, hvilket vil styrke den demokratiske og parlamentariske kontrol og gennemsigtigheden i gennemførelsen, idet der især tages højde for den øgede betydning af gennemførelsen af EU's udviklingspolitikker i forbindelse med etableringen af særlige faciliteter (som i tilfældet med strategien for EU og Afrika);

21.  opfordrer Kommissionen til ikke alene at overvåge de økonomiske vækstmål, men også rette særlig opmærksomhed mod en reduktion af ulighederne i indkomstfordelingen, både internt i de enkelte udviklingslande og på globalt plan; mener, at der skal rettes særlig opmærksomhed mod at skabe flere medindflydelsesprocesser for bæredygtig selvudvikling ved hjælp af kooperative foreningsformer og PRA-metoder (»Participatory Reflection and Action«), som, eftersom de er baseret på konsensus og lokalsamfundenes deltagelse, sikrer nogle mere effektive organisationsmodeller med en langvarig virkning, idet man udnytter socialøkonomiens rolle for udviklingen;

22.  opfordrer Kommissionen til at fremme udviklingsbistandsforanstaltninger, som, idet der tages højde for finanskrisens konsekvenser, kan hindre øget usikkerhed og konflikter, global politisk og økonomisk ustabilitet samt en forøgelse af tvungen migration (»sultflygtninge«);

23.  opfordrer udviklingslandene til at sikre grundlæggende offentlige tjenesteydelser og adgang til jord, herunder kredit til små landbrugere, for at fremme fødevaresikkerheden og bekæmpe fattigdommen, hvilket vil bidrage til at reducere koncentrationen af store bedrifter og den intensive udnyttelse af ressourcerne til spekulation med ødelæggelse af økosystemer til følge, opfordrer desuden Kommissionen til at støtte ovennævnte politikker;

24.  opfordrer Kommissionen til at vurdere konsekvenserne af den digitale kløft mellem de rige lande og de fattige lande, med særlig fokus på de risici, der følger af informationsteknologier, som viser sig at fungere på en diskriminerende måde, eftersom de holder dem uden for, som af sociale, økonomiske og politiske årsager er udelukket fra adgangen til de nye produkter, der er drivkraften bag den nye it-revolution;

25.  anmoder om et klart mandat til at evaluere sammenhængen i udviklingspolitikken for så vidt angår klare og præcise, operationelle mål og detaljerede procedurer for gennemførelsen af opgaven;

26.  understreger det helt afgørende behov for at anskue sammenhæng i udviklingspolitikken som en langsigtet opgave med henblik på at sikre vedvarende støtte til en sammenhængende udviklingspolitik; understreger betydningen af en rettidig evaluering af politikker med henblik på at undgå negative følger for udviklingslandene; anmoder i den forbindelse om en undersøgelse af konsekvenserne af de private europæiske og ikkeeuropæiske aktørers aktiviteter, med særlig fokus på de multinationale selskaber;

27.  opfordrer til en komparativ analyse for at vurdere indfaldsvinklen, metoden og resultaterne i forbindelse med ikkeeuropæiske samarbejds- og bistandspolitikker samt de tilhørende niveauer af internationalt samarbejde, med særlig fokus på Kinas indsats i Afrika;

28.  understreger, at Rådets beslutning om at fokusere på fem brede områder for den sammenhængende udviklingspolitik i 2009 ikke bør erstatte de 12 traditionelle politikområder, som er handel, miljø, klimaforandringer, sikkerhed, landbrug, bilaterale fiskeriaftaler, socialpolitik (beskæftigelse), migration, forskning/innovation, informationsteknologi, transport og energi; opfordrer endvidere Kommissionen til at påpege usammenhængende forhold, så snart europæiske politikker viser sig at have en negativ indvirkning på udvikling, og foreslå løsninger; opfordrer Kommissionen til at skabe mekanismer til at optage yderligere politikområder, som ikke hører ind under de 12 eksisterende, som f.eks. råvarer;

29.  minder om sine ufravigelige internationale forpligtelser vedrørende ODA/BNI-målet på 0,7 % inden 2015, som udelukkende bør anvendes til fattigdomsudryddelse; giver udtryk for sin bekymring over, at »ODA-plus-konceptet« kan udvande EU's bidrag til fattigdomsbekæmpelse gennem ODA; er bekymret over, at midlerne under »ODA-plus-konceptet« ikke er juridisk bundet til fattigdomsudryddelse eller til opfyldelse af millenniumudviklingsmålene;

30.  konstaterer med bekymring, at det i »ODA-plus-konceptet« ikke nævnes, at der på grund af usammenhængende politikker er sket en udstrømning af kapital fra udviklingslandene til EU, og at der ikke tages hensyn til de tab, som udviklingslandene påføres på grund af illoyal skattekonkurrence og illegal kapitalflugt;

31.  er betænkelig ved, at »ODA-plus-konceptet« kun fokuserer på finansielle strømme fra EU til Syden og overser de finansielle strømme, der går fra Syden til EU, hvilket giver et misvisende billede af de finansielle strømmes retning;

32.  anmoder Kommissionen om yderligere at klarlægge den EU-dækkende strategi og dens indvirkning på EU's udviklingspolitik; er bekymret over, hvorvidt strategien kan integreres i det næste finansielle overslag;

33.  opfordrer medlemsstaterne i OECD's DAC til at afvise ethvert forsøg på at udvide ODA-definitionen, herunder strategierne »Hele Unionen« og »ODA-plus«, som for nylig er blevet fremsat af Kommissionen, samt emner der ikke vedrører bistand, som f.eks. finansielle strømme, militære udgifter, gældseftergivelse, især eftergivelse af eksportkreditgæld, og penge anvendt i Europa på studerende og flygtninge;

34.  erkender, at opfyldelsen af ODA-forpligtelserne er absolut nødvendig, men stadig ikke tilstrækkelig for at klare udviklingssituationen, og gentager sin opfordring til Kommissionen om hurtigst muligt at finde supplerende innovative kilder til udviklingsfinansiering og fremsætte forslag om indførelse af en international skat på finansielle transaktioner for at generere yderligere ressourcer til udviklingslandene for at hjælpe dem med at overvinde de værste konsekvenser af krisen og holde dem på sporet med henblik på opfyldelse af millenniumudviklingsmålene;

35.  minder Kommissionen og medlemsstaterne om, at ODA skal forblive rygraden i den europæiske udviklingssamarbejdspolitik med henblik på at udrydde fattigdom; understreger derfor, at hvis innovative udviklingsfinansieringskilder skal fremmes bredt, skal de være supplerende og anvendes i et initiativ til fordel for de fattige, og at de på ingen måde kan træde i stedet for ODA;

36.  nærer frygt for, at de fleste millenniumudviklingsmål i de fleste udviklingslande ikke vil blive nået inden 2015; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at nå deres kollektive mål og gennemføre bindende lovgivning og udgive årlige tidsplaner for opfyldelse af de løfter, de har givet; bifalder i denne forbindelse udkastet til et internationalt lovforslag om udvikling, som den britiske regering fremsatte i januar 2010;

37.  minder om, at Parlamentet i overensstemmelse med EU's institutionelle rammer, har foreslået, at der udpeges en fast ordfører for politisk sammenhæng i udviklingspolitikken med mandat til opfølgning og til at informere Udviklingsudvalget om mangel på sammenhæng i EU's politikker;

38.  opfordrer Kommissionen til at anvende systematiske, klare kriterier og regelmæssigt opdaterede indikatorer med henblik på at sikre en sammenhængende udviklingspolitik, f.eks. indikatorer for bæredygtig udvikling, og styrke gennemsigtigheden over for Europa-Parlamentet, bistandsmodtagende stater og civilsamfundet;

39.  opfordrer udviklingslandene til at udforme landespecifikke indikatorer for sammenhæng i udviklingspolitikken i overensstemmelse med de generelle EU-indikatorer for objektivt at vurdere landenes faktiske behov og resultater;

40.  mener, at aktiviteter og foranstaltninger under EU's udviklingspolitik, som ikke overholder de principper og mål, som er nævnt i artikel 208 i Lissabontraktaten, og EU's optræden udadtil, som omtales i artikel 21 i EU-traktaten, udgør en tilsidesættelse af forpligtelser, der kan indbringes for Den Europæiske Unions Domstol i henhold til artikel 263 og 265 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

41.  understreger betydningen af sammenhæng mellem handels- og udviklingspolitikkerne for at sikre en bedre udvikling og praktisk gennemførelse, og glæder sig i denne forbindelse over EU-rapport 2009 om sammenhæng i udviklingspolitikken (KOM(2009)0461);

42.  gentager behovet for sammenhæng mellem handelspolitik og andre politikker (miljø- og socialpolitikker), navnlig i forbindelse med handelsaftaler, der indeholder incitamenter til fremstilling af biobrændsel i udviklingslandene;

43.  gentager betydningen af, at der er sammenhæng mellem handels- og udviklingspolitikkerne, og understreger, at indføjelsen af afsnit om bæredygtig udvikling i handelsaftalerne bør give Kommissionen mulighed for at fremme god regeringsførelse og anvendelsen af grundlæggende europæiske værdier;

44.  anser EU's seneste beslutning om at genindføre eksportsubsidier for mælkepulver og andre mejeriprodukter, der hovedsaglig støtter landbrugsindustrien i Europa på bekostning af fattige landbrugere i udviklingslandene, for en grov krænkelse af kerneprincipperne for en konsekvent udviklingspolitik, og opfordrer Rådet og Kommissionen til at annullere denne beslutning med øjeblikkelig virkning;

45.  opfordrer til at fjerne eksportstøtten; minder i denne henseende om det tilsagn, som blev givet i Doha i 2001 af alle WTO-medlemmerne, om at afslutte en forhandlingsudviklingsrunde med det formål at rette op på den eksisterende ubalance i handelssystemet og stille handlen til tjeneste for udvikling og dermed bidrage til fattigdomsudryddelse og opnåelse af millenniumudviklingsmålene;

46.  opfordrer Kommissionen til at tage Parlamentets betingelser for at godkende indgåelsen af handelsaftaler til efterretning for at sikre, at GD Handel har et konsekvent mandat i handelsforhandlinger;

47.  opfordrer Kommissionen til at træffe alle tænkelige foranstaltninger for at sikre, at mens sukkerprotokollen ophører, og en EU-reform af sukkerordningen gennemføres, vil den beskytte de berørte partnere mod alle midlertidige markedsudsving;

48.  foreslår desuden, at de eksisterende EU-instrumenter til nedsættelse af told, som f.eks. GSP-/GSP+-systemet og afsnit i frihandelsaftalerne og de økonomiske partnerskabsaftaler, udvikles, og at overholdelsen af internationalt aftalte standarder for arbejds- og miljøvilkår indarbejdes yderligere i disse instrumenter;

49.  opfordrer på ny Kommissionen til i fuldt omfang at anvende GSP- og GSP+-mekanismer til at opbygge institutionel kapacitet i udviklingslandene med henblik på at styrke deres egen interne samhørighed ved udarbejdelsen af udviklingsstrategier;

50.  understreger, at systematisk høring af arbejdstagerorganisationer og fagforeninger om gennemførelsen af social- og arbejdsmarkedsstandarder og miljøstandarder i ikke-EU-lande, navnlig forud for indgåelse af ØPA'er eller indrømmelse af GSP+, vil sikre en bedre sammenhæng i handelspolitikkerne til gavn for en bæredygtig udvikling i udviklingslandene;

51.  konstaterer, at ifølge Kommissionens rapport om overvågning af den handelsrelaterede bistand fra 2009 (KOM(2009)0160, s. 30) faldt EU's forpligtelser vedrørende handelsrelateret bistand til Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet (AVS-landene) fra 2975 mio. euro i 2005 til 2097 mio. euro i 2007, at AVS-landenes andel af EU's samlede forpligtelser vedrørende handelsrelateret bistand faldt fra 50 % til 36 % i den samme periode, og at dette ikke stemmer overens med tidligere afgivne løfter om at prioritere fattigdomsbekæmpelse og udvikling;

52.  glæder sig i denne forbindelse over de initiativer på EU- og WTO-plan over for udviklingslandene, der allerede findes på handelsområdet, navnlig alt undtagen våben-initiativet, GSP og GSP+, asymmetrien og overgangsperioderne i alle de eksisterende økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er) og arbejdsprogrammet vedrørende handelsrelateret bistand for 2010-2011, og opfordrer til en revision af sidstnævnte med henblik på at give det større gennemslagskraft med hensyn til at fremme bæredygtig vækst;

53.  anerkender den vigtige rolle, som EU's GSP+-system kan spille med at tilskynde til god regeringsførelse og bæredygtig udvikling i udviklingslandene, og tilskynder Kommissionen til at sikre, at dette værktøj er effektivt, og at ILO- og FN-konventionerne anvendes korrekt i praksis;

54.  gentager, at EU bør støtte de udviklingslande, som anvender den fleksibilitet, der er indeholdt i TRIPS-aftalen, med henblik på at kunne levere lægemidler til overkommelige priser under disse landes nationale folkesundhedsprogrammer;

55.  glæder sig over beskyttelsesklausulen om fødevaresikkerhed, der er indskrevet i de økonomiske partnerskabsaftaler, og opfordrer Kommissionen til at sikre, at den anvendes i praksis;

56.  tager stærkt afstand fra TRIPS+-bestemmelserne, der er indeholdt i den økonomiske partnerskabsaftale mellem Cariforum og EF og i de aftaler, der indgås med landene i Det Andinske Fællesskab og Mellemamerika, bestemmelser som skaber hindringer for adgangen til livsvigtige lægemidler;

57.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at indstille sin aktuelle TRIPS-plus-strategi i ØPA-forhandlingerne om lægemidler og medicin for at gøre det muligt for udviklingslandene at levere lægemidler til overkommelige priser under deres offentlige sundhedsprogrammer;

58.  påpeger, at alle foranstaltninger ved ACTA-forhandlingerne, som har til formål at styrke beføjelserne for grænseoverskridende inspektion og beslaglæggelse af varer, ikke bør skade den globale adgang til lovlige, økonomisk overkommelige og sikre lægemidler;

59.  er bekymret over nylige tilfælde, hvor toldmyndighederne i EU-medlemsstater har beslaglagt generiske lægemidler i transit i europæiske havne og lufthavne, og understreger, at en sådan adfærd underminerer WTO-erklæringen om adgang til medicin; anmoder de pågældende medlemsstater om hurtigt at standse denne praksis; opfordrer Kommissionen til at garantere over for Parlamentet, at den ACTA, der forhandles for øjeblikket, ikke forhindrer udviklingslandes adgang til lægemidler;

60.  mener, at den udfordring, klimaforandringerne udgør, skal tackles gennem strukturreformer, og opfordrer til en systematisk risikovurdering af klimaforandringerne, der dækker alle aspekter af politisk planlægning og beslutningstagning, herunder inden for handel, landbrug, fødevaresikkerhed; anmoder om, at resultatet af denne vurdering anvendes til at formulere klare og sammenhængende nationale og regionale strategidokumenter samt til udviklingsprogrammer og -projekter;

61.  glæder sig over Kommissionens bemærkninger for nylig om, at den vil tage forordning (EF) nr. 1383/2003 op til fornyet overvejelse, eftersom den har haft utilsigtede konsekvenser for transit gennem EU af generiske lægemidler, der har udviklingslande som endeligt bestemmelsessted;

62.  mener, at initiativer som Unitaid-patentværktøjer til hiv-/aidsmedicin kan bidrage til at sikre sammenhæng mellem EU's politikker for sundhed og intellektuelle ejendomsrettigheder;

63.  glæder sig over Kommissionens støtte til forslag om at hjælpe indfødte samfund til at udnytte og drage nytte af deres traditionelle viden og genetiske ressourcer;

64.  glæder sig over Kommissionens bemærkninger om, at EU kan sænke toldsatserne på miljøvenlige varer over for ligesindede lande, hvis det ikke lykkes at nå frem til en aftale inden for WTO;

65.  støtter Kommissionens planer om at lette teknologioverførsel til udviklingslandene, navnlig teknologier med lave kulstofemissioner og klimaresistente teknologier, hvilket er vigtigt for tilpasning til klimaforandringerne;

66.  anerkender den økonomiske betydning af emigranters pengeoverførsler tilbage til udviklingslandene, men understreger behovet for at løse problemet med hjerneflugt i forbindelse med gennemførelsen af bilaterale handelsaftaler, navnlig inden for sundhedssektoren;

67.  fremhæver det arbejde, der udføres af mange organisationer i det civile samfund vedrørende skatteunddragelser, som multinationale selskaber fra EU begår i udviklingslandene, og anmoder Kommissionen om at tage hensyn til deres anbefalinger ved kommende forhandlinger;

68.  glæder sig over Kommissionens mekanismer til at forbedre sammenhængen i udviklingspolitikken, navnlig systemet til høring af andre tjenestegrene, konsekvensanalyseprocessen, bæredygtighedsvurderingen og kvalitetsgruppen på tværs af tjenestegrenene og, hvor det er relevant, den strategiske miljøvurdering; ønsker dog at få oplyst, hvilke kriterier GD for Udvikling anvendte, da det besluttede at tilsidesætte usammenhængende politikinitiativer, og anmoder om større gennemsigtighed for så vidt angår resultaterne af høringer af andre tjenestegrene; anmoder om, at oplysningerne fra konsekvensanalyserne gives til Europa-Parlamentet i en mere forståelig form, og om at Europa-Parlamentet, de nationale parlamenter og udviklingslandenes parlamenter inddrages mere i disse mekanismer;

69.  kræver, at strategien for handelsrelateret bistand er til gavn for alle udviklingslandene og ikke kun de lande, der accepterer en større liberalisering af deres markeder; opfordrer Kommissionen til under handelsforhandlinger, navnlig i forbindelse med de økonomiske partnerskabsaftaler, ikke at påtvinge et forhandlingsafsnit om Singaporeemnerne og finansielle tjenesteydelser, når udviklingslandene ikke ønsker det, og til ikke at indgå aftaler af denne art, uden at disse lande på forhånd har kunnet indføre en passende lovgivnings- og tilsynsmæssig ramme på nationalt plan;

70.  anmoder Kommissionen om systematisk at indføre sociale, arbejdsmarkedsmæssige og miljømæssige standarder, der er juridisk bindende, i de handelsaftaler, som EU forhandler om, for at styrke målet om en udviklingsfremmende samhandel;

71.  opfordrer Kommissionen til at iværksætte konsekvensanalyserne tidligere, dvs. inden udarbejdelsen af politikinitiativer er langt fremskreden, og forankre dem i eksisterende eller særligt gennemførte evidensbaserede undersøgelser, og systematisk at medtage sociale, arbejdsmarkedsmæssige og miljømæssige dimensioner samt menneskerettighedsspørgsmål, da en prospektiv analyse er meget anvendelig og praktisk som følge af manglen på oplysninger og kompleksiteten i den sammenhængende udviklingspolitik; anmoder Kommissionen om at inddrage resultaterne af konsekvensanalyserne i de regionale og nationale strategidokumenter om instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde sammen med forslag til opfølgning;

72.  giver udtryk for sin bekymring over, at ud af de 82 konsekvensanalyser, som Kommissionen gennemførte i 2009, var der kun én, der vedrørte udvikling; understreger behovet for en systematisk strategi for måling af den sammenhængende udviklingspolitiks resultater; opfordrer derfor Kommissionen til at give enheden for fremtidsstudier og sammenhæng mellem politikkerne i GD for Udvikling en central rolle i forbindelse med styrkelsen af behandlingen af den sammenhængende udviklingspolitik;

73.  opfordrer Kommissionen til at inddrage Europa-Parlamentet i udarbejdelsen af Kommissionens rapport om sammenhæng i udviklingspolitikken, f.eks. i forbindelse med spørgeskemaet, en bedre tidsmæssig planlægning og under hensyntagen til Parlamentets egne initiativbetænkninger;

74.  anmoder Kommissionen om at inddrage EU-delegationerne i sit arbejde med en sammenhængende udviklingspolitik ved at udpege de ansvarlige for sammenhængen i udviklingspolitikken i hver delegation, der skal overvåge EU-politikkens indvirkning på partnerskabsniveau; anmoder om at inddrage sammenhængende udviklingspolitik i personaleuddannelsen; opfordrer Kommissionen til årligt at udsende resultaterne af feltundersøgelser, som gennemføres af EU-delegationer; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at sikre, at EU-delegationerne har tilstrækkelig kapacitet til bredt at rådføre sig med lokale regeringer og parlamenter og til at garantere, at ikkestatslige og civilsamfundets aktører har mulighed for aktivt at deltage i spørgsmålet om sammenhæng i udviklingspolitikken;

75.  foreslår uddannelse af Kommissionens medarbejdere og medlemmerne af Rådets delegationer inden for sammenhængende udviklingspolitik for at opnå en større bevidsthed om dette politiske mål;

76.  opfordrer Kommissionen til at overdrage udviklingskommissæren det samlede ansvar for landebevillinger, nationale, regionale og tematiske strategidokumenter, nationale og flerårige vejledende programmer, årlige handlingsprogrammer og gennemførelsen af bistand i alle udviklingslandene i tæt samarbejde med den højtstående repræsentant og kommissæren for humanitær bistand for at undgå usammenhængende strategier inden for kollegiet og Rådet;

77.  opfordrer medlemsstaterne og deres nationale parlamenter til at fremme sammenhængende udviklingspolitik gennem et særligt arbejdsprogram med bindende tidsplaner for at forbedre det europæiske arbejdsprogram for sammenhæng i udviklingspolitikken og bistandsindsatsen, samtidig med at det sikres, at denne dagsorden ikke er i strid med partnerlandenes udviklingsstrategier;

78.  foreslår at inddrage sammenhængende udviklingspolitik i midtvejsevalueringen af instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde, særlig i de relevante tematiske programmer;

79.  foreslår en inddragelse af specifikke forpligtelser til sammenhængende udviklingspolitik i alle formandskabets arbejdsprogrammer;

80.  foreslår, at Rådet øger de eksisterende strukturers bidrag til forbedring af sammenhængen i udviklingspolitikken, f.eks. ved at afholde flere fælles møder for arbejdsgrupperne og gøre arbejdsprogrammerne offentligt tilgængelige;

81.  foreslår at Europa-Parlamentets betænkning om sammenhæng i udviklingspolitikken udarbejdes hvert andet år; foreslår, at alle Parlamentets udvalg udarbejder betænkninger om udviklingsperspektivet på deres respektive kompetenceområder;

82.  understreger vigtigheden af samarbejdet mellem udvalgene i Europa-Parlamentet; foreslår, at når et følsomt emne vedrørende sammenhængende udviklingspolitik drøftes af et udvalg, skal de andre relevante udvalg inddrages i omfattende grad, og når et udvalg afholder en eksperthøring om et følsomt emne vedrørende sammenhængende udviklingspolitik, skal de andre relevante udvalg deltage i organiseringen af høringen;

83.  anmoder om en institutionel præcisering vedrørende Kommissionens meddelelse om politikkohærens (KOM(2009)0458) af udvidet partnerskab og dialog med udviklingslandene om sammenhængende udviklingspolitik; spørger, om dette udvidede partnerskab også omfatter en mekanisme for at rådgive udviklingslandene om, hvad de selv kan gøre for at fremme sammenhængende udviklingspolitik og en plan for kapacitetsopbygning på landeplan med henblik på at foretage vurderinger af sammenhængen i udviklingspolitikken;

84.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 46 af 24.2.2006, s. 1.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0039.
(3) Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0325.
(4) ACP-EU/100.568/09/fin.
(5) EUT C 292 E af 1.12.2006, s. 121.
(6) EUT C 250 E af 25.10.2007, s. 77.
(7) EUT C 263 af 16.10.2008, s. 633.
(8) EFT C 286 E af 27.11.2009, s. 5.
(9) EUT C 297 E af 20.11.2008, s. 201.
(10) EUT C 279 E af 19.11.2009, s. 100.
(11) EUT C 102 E af 24.4.2008, s. 291.
(12) EUT C 298 E 8.12.2006, s. 261.
(13) »Sammenhæng i udviklingspolitikken: institutionelle strategier: teknisk workshop«: OECD-workshop i Paris den 13. oktober 2003.
(14) Artikel 35 i fælleserklæringen fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen om »Den europæiske konsensus om udvikling« (2006/C 46/01).

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik