Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. oktober 2008 »Bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv: større støtte med henblik på at forene arbejds-, privat- og familieliv« (KOM(2008)0635),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2008 om »En europæisk økonomisk genopretningsplan« (KOM(2008)0800),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. marts 2009 til forårsmødet i Det Europæiske Råd om fremdrift i den europæiske genopretning (KOM(2009)0114),

–  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 24. november 2009 »Høring om fremtidens «EU-2020»-strategi (KOM(2009)0647),

–  der henviser til Kommissionens beretning af 3. oktober 2008 om gennemførelse af Barcelona-målene om pasningsmuligheder for børn i førskolealderen (KOM(2008)0638),

–  der henviser til Kommissionens beretning af 27. februar 2009 om ligestilling mellem mænd og kvinder - 2009 (KOM(2009)0077),

–  der henviser til Kommissionens beretning af 18. december 2009 om ligestilling mellem mænd og kvinder - 2010 (KOM(2009)0694),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. juni 2000 »På vej mod en EF-rammestrategi for ligestilling mellem mænd og kvinder (2001-2005)« (KOM(2000)0335) og til Kommissionens årsberetninger om lige muligheder for kvinder og mænd i Den Europæiske Union 2000, 2001, 2002, 2004, 2005, 2006, 2007 og 2008 (henholdsvis KOM(2001)0179, KOM(2002)0258, KOM(2003)0098, KOM(2004)0115, KOM(2005)0044, KOM(2006)0071, KOM(2007)0049 og KOM(2008)0010),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning)(1),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 3. oktober 2008 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv og om ophævelse af direktiv 86/613/EØF (KOM(2008)0636),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 3. oktober 2008 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer (KOM(2008)0637),

–  der henviser til situationen med hensyn til ratificeringen af Europarådets konvention om bekæmpelse af menneskehandel (STCE nr. 197),

–  der henviser til handlingsrammen for ligestilling mellem mænd og kvinder, der vedtoges af arbejdsmarkedets parter i Europa den 22. marts 2005,

–  der henviser til udkastet til Europarådets anbefaling om den økonomiske og finansielle krises indvirkning på kvinder, dok 11891 af 4. maj 2009,

–  der henviser til den europæiske ligestillingspagt, som Det Europæiske Råd vedtog den 23. og 24. marts 2006,

–  der henviser til det rådgivende udvalg for ligestilling mellem mænd og kvinder og dets udtalelse om lønforskellen mellem kønnene, som vedtoges den 22. marts 2007,

–  der henviser til sin beslutning af 24. oktober 2006 om kvinder og indvandring: indvandrerkvindernes rolle og placering i EU(2),

–  der henviser til sin beslutning af 13. marts 2007 om en køreplan for ligestilling mellem kønnene (2006-2010)(3),

–  der henviser til sin beslutning af 3. september 2008 om ligestilling mellem kvinder og mænd - 2008(4),

–  der henviser til sin beslutning af 18. november 2008 med henstillinger til Kommissionen om anvendelse af princippet om lige løn for mænd og kvinder(5),

–  der henviser til sin beslutning af 6. maj 2009 om aktiv integration af mennesker, der er udstødt fra arbejdsmarkedet(6),

–  der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2009 om følgerne af den internationale finansielle og økonomiske krise for udviklingslande og udviklingssamarbejde(7),

–  der henviser til Eurostat Statistics in focus 53/2009 »Sharp increase in unemployment in the EU«,

–  der henviser til Eurostat Statistics in focus 97/2009 »Recession in the EU-27: - length and depth of the downturn varies across activities and countries«,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0155/2010),

A.  der henviser til, at verdensøkonomien står over for den alvorligste recession siden den store depression, hvilket har haft sociale konsekvenser i og uden for EU; der henviser til, at den økonomiske og finansielle krise i Europa har en særlig skadelig indvirkning på kvinder - der i højere grad har usikre arbejdsforhold og rammes af afskedigelser, samt er mindre beskyttet af de sociale sikringssystemer - hvilket Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne hidtil ikke har givet den fornødne opmærksomhed,

B.  der henviser til, at den første bølge af krisen navnlig havde konsekvenser for den mandsdominerede finanssektor samt bygge- og bilindustrien, og at der således er blevet fokuseret meget på denne bølge, men at den anden bølge af krisen ligeledes påvirkede de overvejende kvindedominerede detail-, service- og turismesektorer negativt; der henviser til, at det derfor er nødvendigt at tage højde for spørgsmålet om kønsaspektet i forbindelse med indvirkningen af og løsningen på den økonomiske krise i genopretningsplaner på såvel nationalt niveau som på EU-niveau,

C.  der henviser til, at førende økonomer har påpeget, at den kreditstramning, der udløste recessionen, bogstavelig talt var en katastrofe forårsaget af mænd; der henviser til, at svarene på nationalt og internationalt plan - der ikke i tilstrækkelig grad har taget hensyn til kønsforskellene - ligeledes hovedsageligt er blevet besluttet af mænd; der henviser til, at det er vigtigt, at kvinder, der generelt er bedre uddannet end mænd, inddrages fuldt ud i beslutningsprocessen på det politiske, økonomiske og finansielle område og i aftaler mellem arbejdsmarkedets parter,

D.  der henviser til, at de seneste undersøgelser viser, at kun knap 5 % af dem, der medvirker i beslutningsprocessen i EU's finansielle institutioner, er kvinder, samt at alle de 27 medlemsstaters centralbankchefer er mænd, og at kvinder ifølge kønsstudier administrerer på en anden måde ved at undgå risici og fokusere mere på et langsigtet perspektiv,

E.  der henviser til, at kvinders medvirken i beslutningstagningen er en afgørende indikator for ligestilling mellem kvinder og mænd; der henviser til, at der fortsat er få kvinder i ledende stillinger i virksomhederne og på universiteterne, og at antallet af kvinder, der arbejder inden for politik eller forskning er stigende, men at det går meget langsomt,

F.  der henviser til, at kvinder repræsenterede 59 % af de bachelorstuderende på universiteterne i 2006; der henviser til, at kvindernes andel i ph.d.-uddannelserne er faldet til 43 % og er lavest på professorniveau; der henviser til, at kun 15 % af professorerne i klasse A er kvinder,

G.  der henviser til, at kvinder overgår mænd i antal på fakulteterne for handel, management og jura, men at de er i mindretal i erhvervslivet og på politiske poster med ansvar; der henviser til, at der er et lavt antal kvinder med uddannelser inden for it, ingeniørfag og fysik, og at kvinder således er underrepræsenteret i den private sektor, der har afgørende betydning for den økonomiske genopretning,

H.  der henviser til, at den økonomiske nedgang sandsynligvis vil påvirke kvinder i højere grad end mænd; der henviser til, at der er en risiko for, at den aktuelle recession vil forsinke fremskridtet eller endog udligne resultaterne af de allerede opnåede fremskridt med langsigtede konsekvenser for de sociale sikringssystemer, den sociale inklusion og den demografiske udvikling,

I.  der henviser til, at nogle ligestillingsforanstaltninger er blevet sparet væk eller forsinket, og at eventuelle fremtidige besparelser på de offentlige budgetter vil have en negativ indvirkning på kvinders beskæftigelsesfrekvens og på fremme af ligestillingen mellem kønnene; der henviser til, at en korrekt gennemførelse af direktiv 2006/54/EF i stigende grad er vigtig,

J.  der henviser til, at ligestilling mellem mænd og kvinder har en betydelig positiv indflydelse på produktiviteten og på den økonomiske vækst, og at kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet har utallige sociale og økonomiske fordele,

K.  der henviser til, at lønforskellen mellem mænd og kvinder i de 27 EU-medlemsstater har holdt sig på et højt niveau i de seneste 35 år, siden direktiv 75/117/EØF(8) blev gennemført, idet denne forskel i 2010 i gennemsnit er steget til 18 % i EU og i nogle medlemsstater endda til 30 %; der henviser til, at denne forskel er større i den private sektor end i den offentlige sektor, hvilket afspejler uligheder på arbejdsmarkedet, som navnlig berører kvinderne,

L.  der henviser til, at den økonomiske nedgang ikke bør anvendes til at sætte tempoet ned i forbindelse med politikker, der skal skabe balance mellem arbejdsliv og familieliv, og til at skære ned i de budgetmidler, der bevilges til pasningsordninger og orlovsordninger, hvilket især påvirker kvinders adgang til arbejdsmarkedet; der henviser til, at der bør tages særligt hensyn til behovet for at kombinere familiemæssige og erhvervsmæssige pligter i familier med kun en forælder og i børnerige familier,

M.  der henviser til, at kvinder ifølge Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene bruger tre gange så meget tid som mænd på at passe børn, tage sig af huslige opgaver eller passe pårørende; der henviser til, at deling af de familiemæssige og huslige opgaver mellem mænd og kvinder, særlig gennem en bedre udnyttelse af forældre- og fædreorlov, er en forudsætning for at fremme og opnå ligestilling; der endvidere henviser til, at det er diskriminerende over for og forfordeler kvinderne på arbejdsmarkedet, at barsels- og forældreorloven ikke medtages i beregningen af kvindernes samlede arbejdstid,

N.  der henviser til Rådets konklusioner af 30. november 2009(9) vedtaget under det svenske formandskab, hvori medlemsstaterne og Kommissionen opfordredes til at styrke kønsdimensionen i EU 2020-strategien; der henviser til, at Kommissionens høringsdokument vedrørende EU 2020 ikke har taget højde for dette, eftersom ligestillingsaspektet slet ikke nævnes heri; der henviser til, at det imidlertid er afgørende at integrere et kønsaspekt i en ny finansiel og økonomisk arkitektur og politik og sikre, at der i forbindelse med genopretningsplaner og strukturtilpasningprogrammer foretages en vurdering af de kønsspecifikke indvirkninger og integreres et kønsaspekt,

O.  der henviser til, at det er nødvendigt at styrke de tiltag, som er rettet mod en integration af kønsaspektet i de offentlige politikker,

P.  der henviser til, at personer, der i forvejen er i risiko for at blive ramt af fattigdom, hvoraf de fleste er kvinder, især i nedgangstider bliver endnu mere sårbare, hvilket navnlig gælder kvindelige vandrende arbejdstagere og kvinder fra minoritetsgrupper; der henviser til, at indsatser og komplette løsninger for at udrydde fattigdom som vedtaget af Det Europæiske Råd i Lissabon helt tilbage i 2000 er blevet et hastespørgsmål; der henviser til, at der bør fokuseres særligt på at beskytte de grupper, for hvilke flere ugunstige forhold gør sig gældende på én gang, navnlig romaerne, og på at sikre deres inddragelse i samfundet,

Q.  der henviser til, at kvalitetsbeskæftigelse på fuld tid og med rettigheder er en sikkerhedsforanstaltning mod fattigdom og social udstødelse og et springbræt for økonomisk og psykologisk uafhængighed; der henviser til, at det for at sikre universel adgang til offentlige ydelser af høj kvalitet er afgørende at udarbejde og gennemføre politikker, der imødekommer kvinders og mænds respektive behov, herunder adgang til økonomisk overkommelige og tilgængelige pasningsordninger af høj kvalitet for børn og ældre, samt for andre afhængige personer,

R.  der henviser til, at udviklingen af politikker, der vil lette adgangen til arbejdsmarkedet for kvinder, der tilhører særlige kulturelle grupper eller minoritetsgrupper, ud over respekt for forskellighed og multikulturalisme også vil mindske social udstødelse og øge den sociale sammenhængskraft, der igen er en løftestang for økonomisk udvikling,

S.  der henviser til, at vold i hjemmet, der hovedsageligt går ud over kvinder, er et udbredt problem i alle lande og i alle samfundslag; der henviser til, at undersøgelser har vist, at volden mod kvinder tiltager, når mænd oplever forandringer og mister deres arbejde som følge af den økonomiske krise; der henviser til, at økonomisk stress ofte medfører hyppigere, voldeligere og farligere mishandling; der endvidere henviser til, at vold i hjemmet koster EU omkring 16 mio. EUR om året,

T.  der henviser til, at beskæftigelse er en afgørende faktor for social integration; der henviser til, at der bør fokuseres på og ydes en stor indsats med henblik på at bekæmpe fattigdom på baggrund af stigende lønforskelle, fattigdom og den økonomiske og finansielle krise,

1.  påpeger, at ligebehandling af mænd og kvinder er en af EU's målsætninger og derfor et af hovedprincipperne i ethvert politisk svar på den økonomiske og finansielle krise og overgangen til tiden efter krisen;

2.  understreger, at den aktuelle krise ifølge Kommissionen har vakt bekymring for, at de opnåede resultater på ligestillingsområdet risikerer at blive tabt på gulvet, og at virkningerne af recessionen har tilbøjelighed til navnlig at ramme kvinderne;

3.  understreger, at det er nødvendigt at undgå, at den nuværende finansielle og økonomiske krise samt fremtidige økonomiske problemstillinger svækker de fremskridt, der er sket inden for ligestilling mellem kønnene, og at recessionen bruges, som det allerede sker i nogle medlemsstater, som et argument for at nedtone foranstaltningerne inden for ligestilling mellem kønnene;

4.  understreger, at ligestillingspolitikkerne skal betragtes som en del af løsningen for at overvinde krisen, i forhold til at bruge og drage nytte af hele den europæiske befolknings evner og kapacitet samt til at skabe en mere konkurrencedygtig økonomi i fremtiden;

5.  påpeger, at kvinders integration i arbejdslivet i de seneste årtier ikke bare betyder, at krisen har en større direkte indvirkning på kvinderne selv, men også på husstandene, hvor indkomsterne vil blive betydeligt påvirket af kvindernes tab af arbejdspladser; opfordrer EU's institutioner og medlemsstaterne til at tage højde for krisens skjulte omkostninger, herunder de forskellige og ofte ikke anerkendte kønsspecifikke konsekvenser;

6.  påpeger, at erfaringerne fra tidligere kriser viser, at mænds beskæftigelsesgrad generelt kommer sig hurtigere end kvinders;

7.  påpeger, at makroøkonomiske politikker hovedsagelig er forbundet med en større kønsopdeling på arbejdsmarkedet, destabilisering af kvinders arbejde på grund af udlicitering, stigende lønforskel mellem kønnene, begrænsning af kvinders adgang til sundhed og uddannelse, større ulighed i adgangen til kredit, jord og ejendom samt en mere udbredt feminisering af fattigdommen;

8.  minder om, at der stadig er lønforskelle mellem kvinder og mænd, og at disse forskelle er tilbøjelige til at blive større på grund af den økonomiske og finansielle krise; opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at fastsætte klare mål og foreslå bindende foranstaltninger til bekæmpelse af lønforskelle;

9.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge et forslag til retsakt om ændring af den eksisterende lovgivning om anvendelsen af princippet om lige løn til mænd og kvinder (det ovenfor nævnte direktiv 75/117/EØF), hvilket Europa-Parlamentet allerede anmodede om i 2008; glæder sig over Kommissionens nye initiativ til forbedring af bestemmelserne om sanktioner i forbindelse med overtrædelse af retten til lige løn med henblik på at sikre, at disse sanktioner har en afskrækkende virkning og står i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed (for eksempel højere sanktioner ved gentagne overtrædelser);

10.  påpeger, at de offentlige udgifter på sundhedsområdet er de enkelte medlemsstaters og deres nationale parlamenters og/eller lokale myndigheders ansvar;

11.  beklager, at mange kvinder allerede har mistet eller forventes at miste deres arbejde, navnlig dem, der arbejder inden for detail-, service- eller turismesektoren, og kvinder, der er ansat på deltid og i usikre job; understreger samtidig, at en nedgang i ydelsen af mikrokreditter forventes at resultere i faldende indtægter blandt selvstændige kvinder, navnlig inden for landbruget og landdistrikterne; understreger, at arbejdsløsheden blandt kvinder kan forventes at stige uforholdsmæssigt, eftersom der meldes om nedskæringer i de offentlige budgetter, idet uforholdsmæssigt mange kvinder er ansat i uddannelses-, sundheds- og servicesektoren;

12.  understreger den positive virkning, som ligestilling mellem mænd og kvinder har på den økonomiske vækst; påpeger i denne forbindelse, at nogle undersøgelser anslår, at BNP ville vokse med 30 %, hvis kvinders beskæftigelsesgrad, deltidsarbejde og produktivitet var af samme størrelse som mænds;

13.  anerkender, at mange kvinder på grund af de nylige jobtab har fået et skub i retning af at starte egen virksomhed; opfordrer Kommissionen til at udarbejde lovgivning specifikt vedrørende SMV'er for at nå målsætningen om at reducere virksomhedernes administrative byrder med 25 % inden 2010 med henblik på at fremme denne iværksætterånd;

14.  glæder sig over Eurostats kønsopdelte statistikker; mener dog, at der bør gives større opmærksomhed til delvis ledighed (et område, der ofte udelukkes fra arbejdsløshedsstatistikkerne); påpeger, at langtidsledighed, lavere lønninger og en lavere gennemsnitlig arbejdstid kan få alvorlige konsekvenser for især kvinders indtægter, sociale sikringsydelser og på længere sigt for deres pensioner;

15.  anmoder Kommissionen om at udarbejde en undersøgelse på EU-niveau om forholdet mellem antallet af kvinder i bestyrelser og virksomhedernes finansielle ydeevne, i betragtning af at Catalyst Inc. i 2007 lavede en undersøgelse, der konkluderede, at de virksomheder, som har tre eller flere kvinder i bestyrelsen, har et aktieudbytte, som er 83 % højere og et salg, der er 73 % højere end andre virksomheder;

16.  understreger, at krisen rammer udsatte grupper af kvinder endnu hårdere: handicappede, indvandrere, kvinder, der tilhører etniske minoritetsgrupper, kvinder med få kvalifikationer, kvinder, der er langtidsledige, kvinder, der er alene og ikke har nogle midler, kvinder, der har pårørende at passe osv.;

17.  påpeger, at vandrende arbejdstagere ligeledes påvirkes af krisen ligesom deres familier i hjemlandet; henviser til, at det indberettede omfang af kvindelig migration ofte er for lavt, og de indberettede indvirkninger på deres familier, der er afhængige af deres lønninger for at overleve, dermed også er for lavt, hvorved kvinderne kan ende i en endnu mere udsat position, når de vender tilbage og bliver udstødt af deres samfund og familier;

18.  understreger og glæder sig over, at indgreb og løsninger kræver, at man forstår baggrunden for krisen og anerkender, at der ikke findes et svar, der passer i alle situationer; understreger, at recessionen samtidig kan anvendes som en enestående lejlighed til at gøre de økonomiske og sociale politikker mere kønsrelaterede og tilstræbe en udvikling hen imod et mere ligestillet samfund;

19.  understreger nødvendigheden af at bekæmpe stereotyper inden for alle områder og på alle tidspunkter i livet, eftersom de er en af de mest vedholdende årsager til manglende ligestilling mellem mænd og kvinder, da de har indflydelse på valg af uddannelse, efteruddannelse og arbejde, fordelingen af opgaver i hjemmet og i familien og deltagelsen i det offentlige liv samt på tilstedeværelsen af kvinder i stillinger med beslutningsansvar og på kvinders arbejdsmæssige valg;

20.  konstaterer med beklagelse, at de politiske svar på krisen, herunder genopretningspakkerne, ikke har anerkendt, analyseret og korrigeret for de kønsspecifikke indvirkninger af krisen; beklager, at integration af kønsaspektet praktisk taget ikke optræder i post-Lissabonstrategien; opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at integrere ligestilling mellem kønnene med specifikke målsætninger i retningslinjerne for beskæftigelse og makroøkonomi og i EU 2020-strategien og til at indføre kønsbudgettering i alle politikker;

21.  mener, at det, skønt beskæftigelsen for kvinder nærmer sig målet om 60 % i 2010, er nødvendigt at fastsætte et mere ambitiøst mål om at nå op på 75 % i 2020; understreger endvidere, at det er nødvendigt at reducere lønforskellen;

22.  opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at integrere kønsaspektet i alle EU-politikker og til at revidere den nuværende lovgivning med henblik på at sikre, at princippet om ligestilling anvendes korrekt, og at der kan anvendes positiv særbehandling, hvor det er nødvendigt;

23.  opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne og navnlig Parlamentets Særlige Udvalg om den Finansielle, Økonomiske og Sociale Krise (CRIS) til at sikre, at der i forbindelse med genopretningsplaner og strukturtilpasningprogrammer foretages en vurdering af de kønsspecifikke indvirkninger (efterfølgende vurdering i tilfælde, hvor der ikke er blevet foretaget en forhåndsvurdering), og til at integrere kønsaspektet, herunder kønsopdelte data og statistikker;

24.  opfordrer indtrængende Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at regression og finansielle nedskæringer ikke påvirker de politikker og funktionen af de strukturer, der har til formål at opnå ligestilling mellem mænd og kvinder på alle niveauer i den statslige og ikke-statslige sektor; beklager, at sådanne finansielle nedskæringer allerede har fundet sted i visse lande;

25.  opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at analysere og modvirke de negative konsekvenser af nedskæringer i de offentlige udgifter og sociale ydelser, navnlig i forbindelse med nedskæringer i offentlige udgifter på lokalt niveau, med henblik på at sikre, at kvinder ikke efterlades med en uforholdsmæssigt stor pasningsbyrde (børn, ældre og afhængige personer);

26.  påpeger, at manglen på politikker og infrastruktur i spørgsmål vedrørende pleje og pasning har medført en stigning i antallet af kvindelige vandrende arbejdstagere inden for sundheds- og bistandssektoren, der udfylder disse huller i private hjem, uden adgang til social og arbejdsrelateret sikring og tilsvarende ydelser; opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at bekæmpe ulovlig beskæftigelse og integrere lovlige vandrende arbejdstagere i sociale sikrings- og sundhedsordninger;

27.  opfordrer medlemsstaterne til at etablere økonomisk overkommelige og tilgængelige pasningsordninger af høj kvalitet for børn og andre afhængige personer i overensstemmelse med EU's mål, og til at sikre, at adgangen til disse ydelser er kompatibel med arbejdstiderne for fuldtidsbeskæftigede mænd og kvinder; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at drage fuld fordel af mulighederne i strukturfondene og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og lette adgangen til finansiering af kvalitetstjenester; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge forslag til et direktiv om fædre-, adoptions- og plejeorlov;

28.  påpeger, at vold mod kvinder og mænd stiger i situationer, hvor økonomien gennemgår dybtgående forandringer; tilskynder derfor medlemsstaterne til at anvende national lovgivning til at bekæmpe alle former for kønsbaseret vold, og bifalder det spanske formandskabs initiativ til at oprette et europæisk overvågningsorgan for vold mod kvinder; bifalder ligeledes initiativet fra en gruppe af medlemsstater vedrørende det overordnede instrument til beskyttelse af ofre (den europæiske beskyttelsesordre);

29.  opfordrer medlemsstaterne til navnlig via offentlige oplysningskampagner at øge den kollektive bevidsthed om fænomenet vold mod kvinder; minder om, at uddannelse og oplysning af unge er afgørende for at bekæmpe sådanne fænomener;

30.  anmoder EU's institutioner, medlemsstater og de lokale og regionale myndigheder om at træffe effektive foranstaltninger, navnlig gennem lovgivning, for at fremme en ligelig repræsentation på ledende poster og i bestyrelser, i erhvervslivet og i de politiske organer, samt i de lokale, regionale, nationale og europæiske offentlige institutioner, myndigheder og organisationer, som bør gå forrest med et godt eksempel; opfordrer derfor til, at der fastsættes bindende mål til sikring af en ligelig repræsentation af kvinder og mænd;

31.  understreger, at kvinder er underrepræsenteret i den finansielle beslutningstagning, og at kvinder rent faktisk er en af de grupper, der aktuelt er udelukket fra den finansielle beslutningstagning, og som samtidig påvirkes negativt af finansielle risici; opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke kvinders deltagelse på alle niveauer af beslutningstagningen, navnlig på områderne budgettering og reguleringsordninger for europæiske finansielle systemer, herunder Den Europæiske Centralbank; understreger i denne sammenhæng, at der er behov for at fremme pigers og kvinders finansielle forståelse;

32.  glæder sig over den norske regerings beslutning om at øge andelen af kvinder i bestyrelserne i aktieselskaber til mindst 40 %, samt over, at det således er lykkedes at forøge antallet af kvinder i virksomhedernes ledelse til de nuværende 41 %; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at betragte det norske initiativ som et positivt eksempel og følge denne kurs over for børsnoterede virksomheder;

33.  glæder sig over, at antallet af kvinder i offentlige aktieselskabers bestyrelser skal øges, men understreger, at nationale regeringer bør træffe foranstaltninger, der passer til deres egne behov;

34.  påpeger, at investering i social infrastruktur er en mulighed for at modernisere Europa og fremme ligestilling og kan betragtes som en parallel strategi til investering i grønne teknologier til modernisering af fysisk infrastruktur; mener, at ligestilling mellem mænd og kvinder derfor bør være en politisk prioritet og et væsentligt værktøj;

35.  bemærker, at den »grønne økonomi« er afgørende i forbindelse med EU 2020-strategien; understreger, at »grønne job« har potentiale til at blive et vigtigt vækstsegment på fremtidens arbejdsmarkeder i EU, at over 20 mio. job i EU i dag kan betragtes som »grønne«, og at nye oplysninger viser, at antallet af arbejdspladser alene i sektoren for vedvarende energi kan fordobles til 2,8 mio. inden 2020;

36.  påpeger, at den økologiske omlægning af økonomien og overgangen til en lavemissionsøkonomi vil skabe stor efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft; henviser til det forhold, at kvindelige arbejdstagere er stærkt underrepræsenterede inden for sektoren for vedvarende energi, navnlig på arbejdspladser i forskningssektoren og i teknologiintensive job; anmoder Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne om at sikre, at kvindelige arbejdstagere i fremtiden inddrages i uddannelsesprojekter og -programmer, der tager sigte på en miljømæssig omlægning, f.eks. inden for sektoren for vedvarende energi, på arbejdspladser i forskningssektoren og i teknologiintensive job; opfordrer medlemsstaterne til at få kvinder til at deltage i iværksætterinitiativer inden for disse områder ved at lette adgangen til europæiske strukturfonde gennem udbredelsen af data- og uddannelsesworkshopper;

37.  opfordrer arbejdsgivere i medlemsstaterne til at skabe flere muligheder for kvindelige arbejdstagere inden for nye teknologier med henblik på at styrke den højteknologiske sektor i overensstemmelse med EU 2020-målene,

38.  opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme fuld gennemførelse af de europæiske strukturfonde for at imødegå konsekvenserne af recessionen gennem initiativer til omskoling og forbedring af arbejdstagernes kvalifikationer på grundlag af artikel 16 i den generelle forordning(10) og artikel 6 i begge forordningerne om Den Europæiske Socialfond(11) og om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling(12);

39.  anmoder om, at ELFUL-forordningen bliver ændret, således at det bliver muligt at træffe proaktive foranstaltninger til fordel for kvinder i programperioden 2014-2020, hvilket var muligt i tidligere perioder, men ikke er det i dag, og hvilket vil have en meget positiv indvirkning på kvinders arbejde i landdistrikterne;

40.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle mekanismer til forvaltning af ligestilling med henblik på at integrere ekspertise i ligestillingsspørgsmål i statslige ministerier eller andre organer, der gennemfører foranstaltninger under samhørigheds- og strukturfondene og fremmer kvinders organisationer og netværk;

41.  opfordrer Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder til at foretage en kønsspecifik konsekvensanalyse af den økonomiske og finansielle krise; mener, at denne konsekvensanalyse bør gennemføres ved hjælp af præcise indikatorer, der tager højde for krisens specifikke kontekst; opfordrer de øvrige EU-institutioner som f.eks. Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene til i deres igangværende arbejde at komme med løsningsforslag til de kønspolitiske spørgsmål;

42.  understreger behovet for at udvikle programmer og finansielle incitamenter med henblik på at tilskynde til og fremme kvinders deltagelse i små og mellemstore virksomheder;

43.  opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at anerkende og støtte det bidrag, som civilsamfundet kan yde for at imødegå den finansielle og økonomiske krise, navnlig i lyset af det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse;

44.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer, arbejdsmarkedets parter og de relevante ngo'er.

(1) EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23. (2) EUT C 313 E af 20.12.2006, s. 118. (3) EUT C 301 E af 13.12.2007, s. 56. (4) EUT C 295 E af 4.12.2009, s. 35. (5) EUT C 16 E af 22.1.2010, s. 21. (6) Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0371. (7) Vedtagne tekster, P7_TA(2009)0029. (8) Rådets direktiv 75/117/EØF af 10. februar 1975 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om gennemførelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder (EFT L 45 af 19.2.1975, s. 19). (9) Rådets konklusioner om ligestilling mellem mænd og kvinder: styrkelse af vækst og beskæftigelse - bidrag til Lissabonstrategien for tiden efter 2010, møde i Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundheds- og forbrugeranliggender), Bruxelles den 30. november 2009. (10) Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden (EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25). (11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006 af 5. juli 2006 om Den Europæiske Socialfond (EUT L 210 af 31.7.2006, s. 12). (12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1080/2006 af 5. juli 2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EUT L 210 af 31.7.2006, s. 1).