Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2010/0035(NLE)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0220/2010

Indgivne tekster :

A7-0220/2010

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 06/07/2010 - 6.6
CRE 06/07/2010 - 6.6
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0253

Vedtagne tekster
PDF 142kDOC 108k
Tirsdag den 6. juli 2010 - Strasbourg Endelig udgave
Kvaliteten af statistiske data til brug ved proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud *
P7_TA(2010)0253A7-0220/2010

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 6. juli 2010 om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 479/2009 for så vidt angår kvaliteten af de statistiske data til brug ved proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (KOM(2010)0053 - C7-0064/2010 - 2010/0035(NLE))

(Høring)

Europa-Parlamentet ,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2010)0053),

–  der henviser til artikel 126, stk. 14, tredje afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0064/2010),

–  der henviser til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank af 31. marts 2010(1) ,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A7-0220/2010),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EUF-traktatens artikel 293, stk. 2;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning – ændringsretsakt
Betragtning 1 a (ny)
(1a)  Desværre førte hverken Kommissionens (Eurostats) advarsel, der blev udsendt allerede i 2004, eller Kommissionens initiativer på dette område, der blev fremsat i dennes meddelelse af 22. december 2004 om en europæisk strategi for styring af budgetstatistikker 1 , til at Rådet indledte reformer af reguleringsrammerne for økonomiske statistikker, hvilket allerede dengang for længst skulle være sket. Var der blevet truffet rettidige foranstaltninger, kunne fejlene i indberetningerne af de relevante data om offentlige underskud være blevet identificeret langt tidligere, og den deraf følgende krise kunne i det mindste være blevet inddæmmet. Det er derfor af afgørende betydning, at Kommissionen (Eurostat) får passende kompetencerammer, tilstrækkeligt personale og så megen uafhængighed som muligt.
1 KOM(2004)0832.
Ændring 2
Forslag til forordning – ændringsretsakt
Betragtning 1 b (ny)
(1b)  Kommissionen bør foretage en bedømmelse af og drage konklusioner om, hvordan indsamlingen og evalueringen af økonomiske statistikker fra medlemsstaterne blev foretaget førhen. Disse konklusioner bør forelægges Europa-Parlamentet.
Ændring 3
Forslag til forordning – ændringsretsakt
Betragtning 3
(3)  De reviderede reguleringsrammer for budgetstatistikker har overordnet set fungeret godt og har i de fleste tilfælde givet tilfredsstillende resultater, når det drejer sig om indberetning af relevante budgetdata om offentligt underskud og offentlig gæld. Især har medlemsstaterne overvejende udvist vilje til et solidt og loyalt samarbejde og praktisk evne til at indberette budgetdata af høj kvalitet.
(3)  De reviderede reguleringsrammer for budgetstatistikker har overordnet set fungeret godt og har i de fleste tilfælde givet tilfredsstillende resultater, når det drejer sig om indberetning af relevante budgetdata om offentligt underskud og offentlig gæld, og de fleste medlemsstater har udvist vilje til et solidt og loyalt samarbejde og praktisk evne til at indberette budgetdata af høj kvalitet, men man burde have benyttet tidligere lejligheder til at forbedre kvaliteten og omfanget af de data, der indberettes til Kommissionen (Eurostat) .
Ændring 4
Forslag til forordning – ændringsretsakt
Betragtning 4
(4)  Den seneste udvikling har dog også klart vist, at de nuværende reguleringsrammer for budgetstatistikker stadig ikke i tilstrækkelig grad reducerer risikoen for, at medlemsstaterne forsætligt indberetter ukorrekte eller unøjagtige data til Kommissionen.
(4)  Den seneste udvikling i Unionen har dog også klart vist, at de nuværende reguleringsrammer for budgetstatistikker stadig ikke i tilstrækkelig grad reducerer risikoen for, at medlemsstaterne forsætligt indberetter ukorrekte eller unøjagtige data til Kommissionen.
Ændring 5
Forslag til forordning – ændringsretsakt
Betragtning 4 a (ny)
(4a)  Pålideligheden af de statistikker, som Kommissionen (Eurostat) stiller til rådighed på EU-plan, afhænger direkte af pålideligheden af de statistiske data, som medlemsstaterne indsamler på nationalt niveau.
Ændring 6
Forslag til forordning – ændringsretsakt
Betragtning 4 b (ny)
(4b)  Det er afgørende at sikre alle nationale lovfæstede statistiske organer institutionel uafhængighed for at undgå ethvert unødigt pres på dem fra deres respektive regeringer.
Ændring 7
Forslag til forordning – ændringsretsakt
Betragtning 5
(5)  I denne forbindelse bør Kommissionen (Eurostat) have bedre adgang til et bredere spektrum af oplysninger til vurdering af datakvaliteten.
(5)  I denne forbindelse bør Kommissionen (Eurostat) have bedre adgang til et bredere spektrum af oplysninger til vurdering af datakvaliteten. Det er væsentligt, at de data, som modtages fra medlemsstaterne, rettidigt meddeles Den Europæiske Centralbanks Generaldirektorat for Statistik.
Ændring 8
Forslag til forordning – ændringsretsakt
Betragtning 5 a (ny)
(5a)  Det kræver én samlet metode at opnå sammenlignelighed mellem økonomiske data. Kommissionen bør derfor fremme harmonisering af indsamlingen af statistiske data.
Ændring 9
Forslag til forordning – ændringsretsakt
Betragtning 6
(6)  Ved gennemførelse af kontrolbesøg i en medlemsstat, hvis statistiske oplysninger er gjort til genstand for en undersøgelse, bør Kommissionen (Eurostat) have ret til at få adgang til regnskaberne for offentlige enheder på centralt, delstatsligt og lokalt niveau samt regnskaberne for sociale sikringsordninger, herunder også til at få udleveret tilgrundliggende detaljeret regnskabsinformation, resultaterne af relevante statistiske undersøgelser og spørgeskemaer samt yderligere oplysninger i tilknytning hertil under overholdelse af bestemmelserne om databeskyttelse og statistisk fortrolighed.
(6)  Ved gennemførelse af kontrolbesøg i en medlemsstat, hvis statistiske oplysninger er gjort til genstand for en undersøgelse, bør Kommissionen (Eurostat) have ret til at få adgang til regnskaberne for offentlige enheder på centralt, delstatsligt og lokalt niveau samt regnskaberne for sociale sikringsordninger, herunder også til at få udleveret tilgrundliggende detaljeret regnskabsinformation, resultaterne af relevante statistiske undersøgelser og spørgeskemaer samt yderligere oplysninger i tilknytning hertil, herunder ikke-balanceførte transaktioner, under overholdelse af bestemmelserne om databeskyttelse og statistisk fortrolighed.
Ændring 10
Forslag til forordning – ændringsretsakt
Betragtning 6 a (ny)
(6a)  Det er nødvendigt at forøge Kommissionens (Eurostats) kvalificerede personale i de relevante departementer for at sætte den i stand til på ansvarlig vis at leve op til sine udvidede tilsynsforpligtelser. Den yderligere byrde til personale og omkostninger bør dækkes gennem bevillings- og personaleoverførsler inden for Kommissionen.
Ændring 11
Forslag til forordning – ændringsretsakt
Betragtning 7
(7)  De offentlige regnskaber for individuelle enheder under den offentlige sektor samt for offentlige enheder, som er klassificeret uden for den offentlige sektor, bør være hovedmålet med kontrollen, som bør baseres på regnskabernes statistiske anvendelse.
(7)  De offentlige regnskaber for individuelle enheder under den offentlige sektor samt for offentlige enheder, som er klassificeret uden for den offentlige sektor, bør være hovedmålet med kontrollen, som bør baseres på regnskabernes statistiske anvendelse. Der bør anvendes både midtvejsanalyser og flerårige rammer som hjælp til budgetevalueringen.
Ændring 12
Forslag til forordning – ændringsretsakt
Betragtning 8 a (ny)
(8a)  Medlemsstaterne bør give Kommissionen (Eurostat) alle statistiske og budgetrelaterede oplysninger på grundlag af en standardiseret og internationalt accepteret beregningsmetode.
Ændring 13
Forslag til forordning – ændringsretsakt
Betragtning 8 b (ny)
(8b)  Kommissionen bør overveje at udarbejde sanktioner inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten med henblik på tilfælde, hvor medlemsstaterne indgiver fordrejede makroøkonomiske statistikker. Kommissionen bør overveje at håndhæve sådanne sanktioner mod medlemsstater, der forfalsker de makroøkonomiske statistikker vedrørende deres budgetunderskud og offentlige underskud.
Ændring 14
Forslag til forordning – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. -1 (nyt)
Forordning (EF) nr. 479/2009
Artikel 2 – stk. 1
-1)  Artikel 2, stk. 1, affattes således:
’1.  Tallene for det forventede offentlige underskud og for niveauet for den forventede offentlige gæld er de tal, som medlemsstaterne udarbejder for det indeværende år. De skal bygge på de seneste officielle prognoser under hensyntagen til de seneste budgetmæssige beslutninger, den økonomiske udvikling og de økonomiske udsigter og månedlige samt kvartalsvise budgetresultater . Beregning af tallene sker så tæt som muligt på indberetningsfristen.’
Ændring 15
Forslag til forordning – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 2
Forordning (EF) nr. 479/2009
Artikel 8 – stk. 2 – afsnit 1
2.  Medlemsstaterne giver hurtigst muligt Kommissionen (Eurostat) adgang til alle de ønskede oplysninger, som er nødvendige for at vurdere datakvaliteten, herunder statistiske oplysninger, såsom data fra nationalregnskaber, oversigter, skemaer til indberetning af data vedrørende proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, yderligere spørgeskemaer og præciseringer i forbindelse med indberetningerne .
2.  Medlemsstaterne giver hurtigst muligt Kommissionen (Eurostat) adgang til alle de ønskede statistiske og budgetrelaterede oplysninger, som er nødvendige for at vurdere datakvaliteten. Disse oplysninger bygger på en standardiseret og internationalt accepteret beregningsmetode, som der indgås aftale med Kommissionen (Eurostat) om. De statistiske og budgetrelaterede oplysninger omfatter især:
a) data fra nationalregnskaber
b ) oversigter
c) skemaer til indberetning af data vedrørende proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud
d) yderligere spørgeskemaer og præciseringer i forbindelse med disse indberetninger
e) oplysninger fra det nationale revisionsorgan, finansministeriet eller anden relevant regional myndighed om gennemførelsen af medlemsstatens nationale og regionale budgetter
f) regnskaberne fra organer uden for budgettet eller nonprofitorganisationer og lignende organer, der er en del af den offentlige sektor i nationalregnskaberne
g) udtømmende oplysninger om enhver form for ikke-balanceførte organer
h) regnskaberne fra socialsikringsfonde
i) lokale forvaltningers undersøgelser.
Ændring 16
Forslag til forordning – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 3
Forordning (EF) nr. 479/2009
Artikel 11 – stk. 3 – afsnit 1
3.  De metodologiske besøg tager sigte på at overvåge de procedurer og kontrollere de regnskaber, der ligger til grund for de indberettede faktiske data, og at drage detaljerede konklusioner om de indberettede datas kvalitet, jf. artikel 8, stk. 1.
3.  De metodologiske besøg kan være uanmeldte og tager sigte på at overvåge de procedurer, herunder den nationale statistiske myndigheds uafhængighed af regeringen, og kontrollere de regnskaber, der ligger til grund for de indberettede faktiske data, og at drage detaljerede konklusioner om de indberettede datas kvalitet, jf. artikel 8, stk. 1.
Ændring 17
Forslag til forordning – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 3
Forordning (EF) nr. 479/2009
Artikel 11 – stk. 3 – afsnit 2
Metodologiske besøg skal kun foretages i ekstraordinære tilfælde, når der klart er konstateret signifikante risici eller problemer i forbindelse med dataenes kvalitet.’
Metodologiske besøg, uanset om de er anmeldte eller uanmeldte, foretages kun i tilfælde, hvor der er mistanke om alvorlige risici eller problemer i forbindelse med dataenes kvalitet. Kommissionen udarbejder en fortegnelse over tilfælde, som betragtes som signifikante risici eller problemer i forbindelse med dataenes kvalitet. Fortegnelsen udarbejdes efter høring af CMFB.
Ændring 18
Forslag til forordning – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 4
Forordning (EF) nr. 479/2009
Artikel 12 – stk. 1 – afsnit 1
1.  Efter anmodning fra Kommissionen (Eurostat) skal medlemsstaterne tilbyde bistand fra nationalregnskabseksperter, herunder også i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af metodologiske besøg. I udøvelsen af deres hverv stiller disse eksperter uafhængig ekspertviden til rådighed. En liste over disse nationalregnskabseksperter udarbejdes på grundlag af indstillinger til Kommissionen (Eurostat) fra de nationale myndigheder, der er ansvarlige for indberetning af data om uforholdsmæssigt store underskud.
1.  Efter anmodning fra Kommissionen (Eurostat) skal medlemsstaterne tilbyde bistand fra nationalregnskabseksperter, herunder også i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af metodologiske besøg, som også kan være uanmeldte . I udøvelsen af deres hverv stiller disse eksperter uafhængig ekspertviden til rådighed og deltager i specialuddannelse for at sikre et højt niveau af ekspertviden og uvildighed . En liste over disse nationalregnskabseksperter udarbejdes på grundlag af indstillinger til Kommissionen (Eurostat) fra de nationale myndigheder, der er ansvarlige for indberetning af data om uforholdsmæssigt store underskud.
Ændring 19
Forslag til forordning – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 5
Forordning (EF) nr. 479/2009
Artikel 12 – stk. 2 – afsnit 1
2.  Som led i de metodologiske besøg har Kommissionen (Eurostat) ret til at få adgang til regnskaberne for alle offentlige enheder på centralt, delstatsligt og lokalt niveau samt regnskaberne for sociale sikringsordninger, herunder også ret til at få udleveret tilgrundliggende detaljeret regnskabsinformation, såsom transaktionsdokumenter og balancer, data fra relevante statistiske undersøgelser og spørgeskemaer og yderligere oplysninger i tilknytning hertil, f.eks. analysedokumenter og regnskabsdata for andre offentlige organer.
2.  Som led i de metodologiske besøg, som også kan være uanmeldte, har Kommissionen (Eurostat) ret til at få adgang til regnskaberne for alle offentlige enheder på centralt, delstatsligt og lokalt niveau samt regnskaberne for sociale sikringsordninger (herunder statslige pensionsfonde) , herunder også ret til at få udleveret tilgrundliggende detaljeret regnskabsinformation, såsom transaktionsdokumenter og balancer, data fra relevante statistiske undersøgelser og spørgeskemaer og yderligere oplysninger i tilknytning hertil, f.eks. analysedokumenter og regnskabsdata for andre offentlige organer.
Ændring 20
Forslag til forordning – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 5
Forordning (EF) nr. 479/2009
Artikel 12 – stk. 2 – afsnit 1 a (nyt)
Repræsentanter fra Den Europæiske Centralbank kan deltage i og assistere Kommissionens (Eurostats) tjenestemænd under de metodologiske besøg.
Ændring 21
Forslag til forordning – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 5
Forordning (EF) nr. 479/2009
Artikel 12 – stk. 2 – afsnit 1 b (nyt)
Kommissionen (Eurostat) kan udføre kontrol på stedet og få beføjelse til at afholde samtaler med enhver organisation, som den finder relevant for sit arbejde.
Ændring 22
Forslag til forordning – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 5
Forordning (EF) nr. 479/2009
Artikel 12 – stk. 2 – afsnit 2
Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at lette de metodologiske besøg. Disse besøg kan aflægges hos nationale myndigheder, der deltager i indberetningen af data vedrørende uforholdsmæssigt store underskud, samt hos de tjenester, som direkte eller indirekte deltager i udarbejdelsen af offentlige regnskaber og gældsopgørelser. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale myndigheder og tjenester og om nødvendigt de nationale myndigheder, der har et løbende ansvar for kontrollen af de offentlige regnskaber, yder Kommissionens tjenestemænd og andre eksperter omhandlet i stk. 1 den bistand, der er nødvendig, for at de kan udføre deres opgaver, bl.a. ved at stille dokumenter til rådighed, som underbygger de indberettede data om det faktiske underskud og den faktiske gæld og de tilgrundliggende offentlige regnskaber. Kun Kommissionen (Eurostat) gives adgang til fortrolige akter i det nationale statistiske system.
Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at lette de metodologiske besøg, som også kan være uanmeldte . Disse besøg kan aflægges hos nationale myndigheder, der deltager i indberetningen af data vedrørende uforholdsmæssigt store underskud, samt hos de tjenester, som direkte eller indirekte deltager i udarbejdelsen af offentlige regnskaber og gældsopgørelser. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale myndigheder og tjenester og om nødvendigt de nationale myndigheder, der har et løbende ansvar for kontrollen af de offentlige regnskaber, yder Kommissionens tjenestemænd og andre eksperter omhandlet i stk. 1 den bistand, der er nødvendig, for at de kan udføre deres opgaver, bl.a. ved at stille dokumenter til rådighed, som underbygger de indberettede data om det faktiske underskud og den faktiske gæld og de tilgrundliggende offentlige regnskaber. Kun Kommissionen (Eurostat) gives adgang til fortrolige akter i det nationale statistiske system.
Ændring 23
Forslag til forordning – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 5 a (nyt)
Forordning (EF) nr. 479/2009
Artikel 16 – stk. 1
5a)  Artikel 16, stk. 1, affattes således:
’1.  Medlemsstaterne sikrer, at de faktiske data, der indberettes til Kommissionen (Eurostat), er udarbejdet i overensstemmelse med principperne i artikel 2 og 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker 1 . Det er i den forbindelse de nationale statistiske myndigheder, der har ansvaret for at sikre overensstemmelse mellem de indberettede data og artikel 1 i denne forordning samt de tilgrundliggende regnskabsregler efter ENS-95. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale statistiske myndigheder har adgang til alle relevante oplysninger, der er nødvendige for at udføre denne opgave.
1 EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164.

(1) EUT C 103 af 22.4.2010, s. 1.

Seneste opdatering: 27. maj 2011Juridisk meddelelse