Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2010/2009(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0208/2010

Indgivne tekster :

A7-0208/2010

Forhandlinger :

PV 06/07/2010 - 13
CRE 06/07/2010 - 13

Afstemninger :

PV 07/07/2010 - 8.1
CRE 07/07/2010 - 8.1
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0265

Vedtagne tekster
PDF 144kWORD 66k
Onsdag den 7. juli 2010 - Strasbourg
Aflønning af medlemmer af ledelsen i børsnoterede selskaber og aflønningspolitik i finanssektoren
P7_TA(2010)0265A7-0208/2010

Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2010 om aflønning af medlemmer af ledelsen i børsnoterede selskaber og aflønningspolitik i finanssektoren (2010/2009(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 30. april 2009 om aflønningspolitik i finanssektoren (C(2009)3159),

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 30. april 2009 til supplering af henstilling 2004/913/EF og 2005/162/EF, hvad angår ordningen for aflønning af medlemmer af ledelsen i børsnoterede selskaber (C(2009)3177),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/48/EF, 2006/49/EF, for så vidt angår kapitalkrav vedrørende handelsbeholdningen og gensecuritisationer og tilsyn med aflønningspolitikker (KOM(2009)0362),

–  der henviser til Financial Stability Forums (»FSB«) principper om forsvarlig aflønningspraksis af 2. april 2009 og de ledsagende gennemførelsesstandarder af 25. september 2009,

–  der henviser til Det Europæiske Banktilsynsudvalgs overordnede principper for aflønningspolitik af 20. april 2009,

–  der henviser til Det Europæiske Banktilsynsudvalgs rapport om den nationale gennemførelse af de overordnede principper for aflønningspolitik af 11. juni 2010,

–  der henviser til Baselkomitéen for Banktilsyns aflønningsprincipper og standarder for vurderingsmetoder fra januar 2010,

–  der henviser til OECD's konklusioner fra februar 2010 om corporate governance og den finansielle krise og til nye former for god praksis under udvikling til fremme af gennemførelsen af principperne,

–  der henviser til sin beslutning af 18. maj 2010 om etiske spørgsmål vedrørende virksomhedsledelse(1),

–  der henviser til Kommissionens grønbog af 2. juni 2010 om corporate governance i finansielle institutioner og aflønningspolitik (KOM(2010)0284),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 2. juni 2010 om EU-medlemsstaternes anvendelse af Kommissionens henstilling 2009/385/EF (henstilling fra 2009 om aflønning af medlemmer af ledelsen) til supplering af henstilling 2004/913/EF og 2005/162/EF for så vidt angår ordningen for aflønning af medlemmer af ledelsen i børsnoterede selskaber (KOM(2010)0285),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 2. juni 2010 om EU-medlemsstaternes anvendelse af Kommissionens henstilling 2009/384/EF om aflønningspolitik i finanssektoren (KOM(2010)0286),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7-0208/2010),

A.  der henviser til, at aflønningspolitikken over for de kategorier af medarbejdere i finanssektoren og i visse børsnoterede selskaber, hvis professionelle aktivitet har konkret indvirkning på virksomhedens eller selskabets risikoprofil, har sigtet mod at stimulere til transaktioner, der giver kortsigtede gevinster, hvilket har ført til stadig mere risikobetonede forretningsmodeller på bekostning af arbejdstagere, sparere, investorer og generel bæredygtig vækst,

B.  der henviser til, at det i Kommissionens grønbog om corporate governance i finansielle institutioner understreges, at fraværet af effektive kontrolmekanismer i høj grad har bidraget til de finansielle institutioners overdrevne risikotagning, og at der i forbindelse med corporate governance bør tages hensyn det finansielle systems stabilitet, der afhænger af mange parter,

C.  der henviser til, at uhensigtsmæssige aflønningsstrukturer i nogle finansielle institutioner har fungeret som incitament til overdreven og uforsigtig risikotagning og har haft betydning for akkumuleringen af risici, som har ført til den nuværende finansielle, økonomiske og sociale krise, og vækker derfor bekymring blandt politiske beslutningstagere og regulerende myndigheder,

D.  der henviser til, at finansielle institutioner, som en del af deres sociale ansvar, på integreret vis skal tage hensyn til det sociale miljø i det samfund, som institutionen opererer i, samt til alle berørte parters interesser, herunder klienter, aktionærer og ansatte,

E.  der henviser til, at der på globalt plan, EU-plan og nationalt plan er iværksat mange initiativer men henblik på at tackle problemet med uforsvarlige aflønninger, og til, at det for at sikre ikke blot ensartede konkurrencevilkår, men også for at sikre Europas globale konkurrenceevne og for at fremme bæredygtig og fair konkurrence mellem markederne, er helt afgørende med en koordineret global indsats,

F.  der henviser til, at der i FSB's principper om forsvarlig aflønningspraksis, som blev godkendt af G20-lederne, indgår fem elementer i en forsvarlig aflønningspraksis, og der henviser til vigtigheden af at fremme en samtidig gennemførelse af disse principper,

G.  der henviser til, at de aftalte principper og de allerede trufne foranstaltninger med hensyn til aflønningspolitikken løbende skal kontrolleres og eventuelt tilpasses, så der over hele Europa skabes ens forudsætninger og den europæiske finansielle sektors globale konkurrenceevne sikres,

H.  der henviser til, at adskillige videnskabelige undersøgelser og den praktiske erfaring har vist, at ikke-bindende anbefalinger om aflønningspolitik har begrænset virkning, hvilket understreger behovet for at anvende et stærkere instrument, hvis det skal sikres, at principperne overholdes,

I.  der henviser til, at det af Kommissionens rapport fremgår, at kun 16 medlemsstater har gennemført hele eller en del af Kommissionens henstilling trods det momentum i retning af gennemgribende reformer inden for aflønningspolitikker, som blev affødt af krisen,

Generelle betragtninger

1.  glæder sig over de initiativer, som Kommissionen og FSB generelt har iværksat med hensyn til aflønningspolitikken i finanssektoren og i børsnoterede selskaber; mener imidlertid, at der bør tages forholdsmæssigt hensyn til den finansielle virksomheds størrelse og dermed dens aktiviteters bidrag til systemiske risici ved indførelsen af yderligere regulering af finansielle institutioners aflønningspolitik og kapitalkrav;

2.  noterer sig betænkningens forslag om, at kapitalkravsdirektiverne skal indeholde bindende principper for aflønningspolitikken i finanssektoren;

Effektiv styring af aflønningen

3.  understreger, at tilsynsorganerne bør tage stilling til, om en finansiel institution eller et børsnoteret selskab bør have et løn- og vederlagsudvalg; understreger, at beslutningen træffes ud fra, hvad der er hensigtsmæssigt i forhold til virksomhedens størrelse, interne organisation og dens aktiviteters art, omfang og kompleksitet; er af den opfattelse, at såfremt tilsynsorganet har fundet, at et løn- og vederlagsudvalg er hensigtsmæssigt, bør dette udvalg fastlægge aflønningspolitikken, og udvalget skal være uafhængigt og stå til ansvar over for aktionærer og tilsynsorganer samt bør arbejde tæt sammen med virksomhedens risikoudvalg ved evalueringen af de incitamenter, der skabes af aflønningsordningen;

4.  understreger, at et løn- og vederlagsudvalg skal have adgang til indholdet af kontrakterne, hvorfor de kontrakter, der kontrolleres af udvalget, skal udformes således, at grove forsømmelser kan straffes med fradrag i lønnen; bemærker, at der foreligger grov forsømmelse, når der navnlig ikke har været udvist den nødvendige omhu, og i dette tilfælde skal løn- og vederlagsudvalget sikre, at fradraget ikke udelukkende er af symbolsk karakter, men udgør et væsentligt bidrag til betalingen af den påførte skade; bemærker endvidere, at de finansielle institutioner skal tilskyndes til at anvende en strafordning, som f.eks. at resultatafhængige godtgørelser tilbagebetales som følge af fremlæggelsen af dårlige resultater;

5.  mener, at løn- og vederlagsudvalgets formand og dets stemmeberettigede medlemmer skal være medlemmer af det ledelsesorgan, som ikke varetager den overordnede ledelse i den pågældende finansielle institution eller børsnoterede virksomhed; er af den overbevisning, at medlemmer af ledelsen og bestyrelsen bør undgå samtidig at sidde i bestyrelsen i andre selskaber, hvis der er en potentiel risiko for interessekonflikt;

6.  er af den opfattelse, at aktionærerne, hvor det er relevant, bør kunne bidrage til fastsættelsen af en bæredygtig aflønningspolitik, og de kan derfor gives adgang til at give udtryk for deres holdning til aflønningspolitikken gennem en ikke-bindende afstemning om aflønningsrapporten under firmaets generalforsamling;

7.  understreger, at personer, der ikke er menige medlemmer af virksomhedsledelsen, kun bør aflønnes med en fast løn, som ikke bør være resultatafhængig eller udbetales i form af aktier;

8.  understreger, at medlemmer, der foretager risikokontrol, bør være uafhængige i forhold til de afdelinger, de kontrollerer, have den fornødne myndighed og aflønnes uafhængigt af disse afdelingers resultater;

Effektiv afstemning af aflønningen efter fornuftig risikotagning

9.  understreger, at aflønningen bør tilpasses symmetrisk til følgerne af alle former for risici, og tage hensyn til tidsperspektivet for aktuelle og potentielle risici, som har indvirkning på firmaets overordnede resultat og stabilitet;

10.  påpeger, at medlemmer af ledelsen ikke i deres ledelse af børsnoterede selskaber skal motiveres af personlige finansielle interesser; mener, at ledelsesmedlemmers personlige finansielle interesser, der er knyttet til variabel løn, i mange tilfælde er i modstrid med selskabets langsigtede interesse, herunder de ansattes og aktionærernes interesser;

11.  er af den opfattelse, at aflønningsordninger skal stå i forhold til den finansielle institutions størrelse, interne organisation og kompleksitet og bør afspejle forskellighederne mellem de forskellige finansielle sektorer, såsom bank, forsikring og kapitalforvaltning;

12.  understreger, at regler for den operationelle risikostyring af direktionsmedlemmer, risikotagere og kontrolfunktioner bør gennemgås og underkastes en grundig kontrol af tilsynsorganet; mener, at sådanne procedurer også bør finde anvendelse på personale, hvis samlede aflønning, herunder pension, bringer dem op i samme lønklasse som disse personalekategorier;

13.  mener, at niveauet for de variable dele af lønnen bør være baseret på forud fastsatte og målbare resultatkriterier, som bør fremme selskabets langsigtede bæredygtighed;

14.  understreger, at der i den resultatafhængige aflønning bør være sammenhæng mellem størrelsen af bonuspuljen og virksomhedens samlede resultater og kapitalgrundlag, mens den individuelle resultatafhængige aflønning for den ansatte bør være baseret på en kombination af en vurdering af den enkeltes, afdelingens og institutionens samlede resultater;

15.  mener, at direktørernes personlige økonomiske interesse i variabel aflønning i mange tilfælde strider mod virksomhedens interesser på lang sigt; understreger, at politikken for aflønning af medlemmer af ledelsen og andre medarbejdere, som bærer ansvaret for risikable beslutninger, bør baseres på en afbalanceret og velfungerende risikostyring, og at der skal være et passende forhold mellem faste og variable løndele; insisterer på generel indførelse af bestemmelser, som gør det muligt at reducere eller endog at suspendere variable elementer i aflønningen for de kategorier af medarbejdere, hvis præstationer forårsager en forringelse af deres virksomheds resultater;

16.  er af den opfattelse, at der ved fastsættelsen af niveauet for den variable aflønning ikke kun bør tages hensyn til kvantitative foranstaltninger, men også kvalitetsbaserede resultatkriterier og menneskelig vurdering;

17.  mener, at garanterede bonusser ikke bør indgå som en del af aflønningsordningerne;

18.  mener ikke alene af etiske grunde, men også med henblik på social retfærdighed og økonomisk bæredygtighed, at forskellen mellem den højeste og den laveste løn i en virksomhed bør være rimelig;

19.  understreger, at virksomheder bør indføre en intern procedure, som er godkendt af tilsynsorganet til behandling af konflikter, der måtte opstå mellem risikostyringsafdelingen og de operationelle afdelinger;

20.  understreger behovet for, at disse principper udvides til at gælde for aflønningen af alle ansatte, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på risikoprofilen for den virksomhed, de arbejder i, herunder direktionsmedlemmer, risikotagere, kontrolfunktioner og de ansatte, hvis samlede aflønning, herunder pensionsbidrag, medfører, at de kommer i samme lønramme;

21.  understreger, at ansvarsforsikringen for medlemmer af ledelsen og bestyrelsesmedlemmer har til formål at beskytte virksomhedernes medlemmer af ledelsen, bestyrelsesmedlemmer og direktionsmedlemmer mod krav, der skyldes risikofyldte eller forsømmelige afgørelser og foranstaltninger, der er truffet i forbindelse med ledelsen af deres virksomhed, og som ikke er forenelige med en forsvarlig risikostyring på aflønningsområdet;

Afbalanceret sammensætning af aflønningspakken

22.  understreger, at der skal være en fornuftig balance mellem den variable og den faste aflønning;

23.  foreslår, at variabel løn kun bør udbetales, hvis den i forhold til institutionens finansielle situation og kapitalgrundlag er bæredygtig og kan retfærdiggøres ud fra virksomhedens langsigtede resultater; mener, at det kompetente tilsynsorgan for finansielle institutioner bør have ret til at begrænse det samlede beløb for variabel løn for at styrke egenkapitalen;

24.  understreger, at en betydelig del af den variable aflønningskomponent bør udskydes med en passende periode; mener, at størrelsen på den udskudte del og længden af udskydningsperioden bør fastsættes i henhold til konjunkturen, forretningens art, risiciene forbundet hermed og de pågældende medarbejderes aktiviteter; der henviser til, at løn, der udbetales i henhold til en udskydelsesordning, ikke kan udbetales hurtigere end løn, der udbetales på proratabasis; der henviser til, at mindst 40 % af den variable aflønningskomponent bør udskydes; der henviser til, at hvis den variable aflønningskomponent udgør et meget stort beløb, skal mindst 60 % af beløbet udskydes, og udskydningsperioden bør være mindst fem år;

25.  mener, at en væsentlig andel af den variable aflønning bør udbetales i ikke-kontante instrumenter som f.eks. efterstillet gæld, betinget kapital, aktier eller instrumenter baseret på aktier, for så vidt disse instrumenter skaber en motivation, som står i relation til langfristet værdiskabelse og risikoens tidshorisonter;

26.  mener, at aflønningspolitikker bør finde anvendelse på den samlede aflønning, herunder pensioner og lønninger for at undgå »bonusarbitrage«; mener desuden, at »pensionsbonusser« bør tildeles i ikke-kontante instrumenter som f.eks. efterstillet gæld, betinget kapital, aktier eller instrumenter baseret på aktier for at stå i relation til langsigtede incitamenter;

27.  foreslår, at den fratrædelsesgodtgørelse (»gyldne håndtryk«), der udbetales til medlemmer af ledelsen, når ansættelsen ophører i utide, underkastes en øvre grænse svarende til højst to års løn på grundlag af den faste komponent af deres løn, og at der ikke betales fratrædelsesgodtgørelse ved utilstrækkelige resultater og ved frivillig fratræden;

28.  opfordrer til, at aflønningspolitikkerne fastlægges under hensyntagen til ligestillingsprincippet;

29.  bekræfter nødvendigheden af at straffe alle former for diskrimination i virksomhederne, især i forbindelse med fastsættelsen af lønpolitikker, inden for karriereudviklingen og ved rekrutteringsprocessen med henblik på besættelse af lederstillinger;

Effektivt tilsyn og berørte parters engagement

30.  mener, at virksomheder bør offentliggøre klare, omfattende og rettidige oplysninger om deres aflønningspraksis, og at tilsynsorganerne bør have adgang til alle de oplysninger, de har behov for at kunne vurdere, om de gældende principper overholdes;

31.  opfordrer til, at statslige selskaber, som andre virksomheder, sikrer fuld gennemskuelighed, for så vidt angår deres løn- og bonuspolitik;

32.  opfordrer desuden til offentliggørelse af detaljer om selskabernes pensions- og tillægspensionsordninger, også i statsvirksomheder;

33.  opfordrer Kommissionen til at skærpe sine henstillinger af 30. april 2009 om betalingsstruktur og risikotilpasning, som det kræves i medfør af de principper, der blev fastsat af Rådet for Finansiel Stabilitet og godkendt af G20 i september 2009;

34.  opfordrer Kommissionen til at vedtage stærke bindende principper for aflønningspolitikken i finanssektoren, der bygger på forslagene til banksystemet i udkast til betænkning om kapitalkravsdirektivet og fastlægge en rapporteringsordning baseret på en »comply or explain«-procedure for børsnoterede selskaber, der ikke overholder disse principper;

35.  opfordrer indtrængende tilsynsførende i finanssektoren til at gennemføre de aflønningsprincipper og den standardvurderingsmetode, som Baselkomitéen for Banktilsyn foreslog i januar 2010;

36.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme en fælles international struktur for offentliggørelse af det antal personer, der befinder sig i lønrammer fra 1 mio. EUR og herover, inklusive hovedelementerne løn, bonus, udbetalinger på lang sigt og pension;

37.  opfordrer Kommissionen til at behandle rollerne for både interne og eksterne revisioner som led i sikring af det fulde spektrum for corporate governance;

38.  opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at styrke rollerne for menige medlemmer af ledelsen, herunder at sikre, at virksomhederne giver løbende uddannelse og uafhængige aflønningspakker, som afspejler den uafhængige rolle for de menige medlemmer af ledelsen samt for at give beføjelser til tilsynsorganer til at gennemføre samtaler med »autoriserede personer«;

39.  opfordrer Kommissionen til i sine lovgivningsforslag at præcisere rollen for tilsynsorganer i forhold til lønpolitik;

40.  understreger, at variabel løn ikke bør udbetales gennem ordninger eller metoder, der gør det let for modtageren at unddrage sig at betale indkomstskat på denne del af lønnen;

41.  kræver, at det sikres, at regulering af aflønning ikke sker på bekostning af de grundlæggende rettigheder, som er sikret i traktaterne, navnlig retten for arbejdsmarkedets parter til - i overensstemmelse med national lovgivning og praksis - at indgå og håndhæve kollektive overenskomster;

42.  anmoder Kommissionen om at etablere en EU's krisestyringsramme, således at man kan undgå en ny finansiel krise, idet der tages hensyn til de initiativer, som internationale organer, som f.eks. G20 og IMF har taget;

43.  anmoder Kommissionen om at tilskynde medlemsstaterne til at gøre de børsnoterede selskaber og virksomheder i den finansielle sektor opmærksom på deres samfundsmæssige ansvar, deres flossede image og nødvendigheden af at optræde som gode eksempler i et velfungerende internationalt samfund;

44.  mener, at bevarelsen af aktiviteter eller filialer i lande, som ikke samarbejder, generelt er i modstrid med virksomhedernes langsigtede interesser, og kræver, at der udvikles en europæisk strategi til bekæmpelse af skattely med henblik på at konkretisere erklæringerne fra G20 i London og i Pittsburgh;

o
o   o

45.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og til EU's og medlemsstaternes regeludstedende myndigheder.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0165.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik