Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2010/2847(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

B7-0507/2010

Forhandlinger :

PV 09/09/2010 - 10.1
CRE 09/09/2010 - 10.1

Afstemninger :

PV 09/09/2010 - 11.1

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0315

Vedtagne tekster
PDF 82kDOC 42k
Torsdag den 9. september 2010 - Strasbourg Endelig udgave
Kenya: manglende pågribelse af Sudans præsident Omar al-Bashir
P7_TA(2010)0315B7-0505, 0506, 0507, 0508, 0509 og 0510/2010

Europa-Parlamentets beslutning af 9. september 2010 om Kenya: manglende pågribelse af Sudans præsident Omar al-Bashir

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Darfur-krisen i Sudan,

–  der henviser til, at Den Internationale Straffedomstol (ICC) har udstedt arrestordrer mod den sudanesiske præsident Omar al-Bashir for forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1593/2005,

–  der henviser til erklæringerne fra EU's højtstående repræsentant, Catherine Ashton, af henholdsvis 22. juli 2010 og 20. august 2010, hvori Tchad og Kenya indtrængende opfordres til at samarbejde med ICC,

–  der henviser til afgørelse nr. ICC-02/05-01/09 fra ICC's forundersøgelseskammer af 27. august 2010, hvori UNSC og forsamlingen af stater, der deltager i Romstatutten, oplyses om Omar al-Bashirs tilstedeværelse på Republikken Kenyas område,

–  der henviser til Romstatutten,

–  der henviser til de forskellige partnerskabsaftaler, såsom Cotonouaftalen mellem EU og afrikanske stater, hvori det fastsættes, at handel og bistand er afhængig af betingelser vedrørende retsstatsprincipperne,

–  der henviser til artikel 4 i akten om oprettelse af Den Afrikanske Union, hvori straffrihed afvises,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5,

A.  der henviser til, at Kenyas regering inviterede og tog imod Sudans præsident Omar al-Bashir, så han kunne deltage i højtidelighederne den 27. august 2010 i forbindelse med bekendtgørelsen af Kenyas forfatning, velvidende at han var blevet tiltalt af ICC,

B.  der henviser til, at ICC den 4. marts 2009 udstedte en international arrestordre mod præsident al-Bashir for forbrydelser mod menneskeheden (mord, udryddelse, deportation, tortur og voldtægt) og krigsforbrydelser (planlægning af angreb på civile og plyndring), og at præsident al-Bashir også er genstand for en arrestordre af 12. juli 2010, hvori han tiltales for folkedrab ved drab, folkedrab ved tilføjelse af alvorlig skade på legeme eller sjæl og folkedrab ved bevidst at påføre hver målgruppe levevilkår beregnet på at befordre gruppens fysiske tilintetgørelse,

C.  der henviser til at Kenya sammen med 31 andre afrikanske lande har undertegnet Romstatutten, hvori der pålægges dem en forpligtelse til at pågribe personer, der er eftersøgt af ICC, og udlevere dem til ICC eller nægte sådanne personer adgang til deres område,

D.  der henviser til, at lande, som har ratificeret FN's konvention om folkedrab fra 1948, er forpligtede til at samarbejde med ICC, selv om de ikke har undertegnet Romstatutten,

E.  der henviser til, at Sudan, som er medlem af De Forenede Nationer, til stadighed afviser at samarbejde med ICC, hvorved landet nægter millioner af ofre for krigsrelaterede grusomheder, navnlig i Darfur-området, adgang til sandhed og retfærdighed,

F.  der henviser til, at Kenyas premierminister har indrømmet, at det var en fejl at invitere præsident al-Bashir, og at de kenyanske myndigheders manglende pågribelse af ham udgør et alvorligt brud på Kenyas internationale forpligtelser, ikke blot i henhold til Romstatutten, men også i forhold til national lovgivning, herunder landets nye forfatning, hvori folkerettens direkte gyldighed anerkendes,

G.  der henviser til, at Kofi Annan, FN's tidligere generalsekretær og nuværende mægler i forbindelse med krisen i Kenya, har stillet krav til Kenya om, at landet skal præcisere sin holdning til ICC og bekræfte sit tilsagn om at respektere ICC,

H.  der henviser til, at Kenya har en klar forpligtelse til at samarbejde med ICC i forbindelse med håndhævelsen af sådanne arrestordrer, hvilket både har udgangspunkt i FN's Sikkerhedsråds resolution 1593, hvori Sikkerhedsrådet indtrængende opfordrer alle stater og involverede regionale og andre internationale organisationer til fuldt ud at samarbejde med ICC, og artikel 87 i ICC's statut, som Republikken Kenya som stat har tilsluttet sig,

I.  der henviser til, at præsident al-Bashir har aflagt besøg i Tchad, som ligeledes har undertegnet Romstatutten, men som alligevel ikke opfylder sine forpligtelser,

J.  der henviser til, at Sudans præsident, siden tiltalen blev rejst mod ham, også har aflagt besøg i Egypten, Libyen, Saudi-Arabien, Eritrea, Qatar, Zimbabwe og Etiopien,

K.  der henviser til, at Den Afrikanske Union (AU) i juli 2009 rent faktisk bekendtgjorde, at dens medlemsstater ville nægte at samarbejde, som påkrævet i henhold til Romstatuttens artikel 98, samt at den gentog sin holdning efter tiltalen for folkedrab mod Omar al-Bashir med en beslutning, som blev vedtaget ved konsensus den 27. juli 2010 på AU's topmøde i Kampala, hvori FN's Sikkerhedsråd blev opfordret til at ophæve retsforfølgelsen af Sudans præsident i henhold til Romstatuttens artikel 16,

L.  der beklager, at AU afviser at give tilladelse til oprettelse af et ICC-kontor ved AU og dennes trusler om at indføre sanktioner mod afrikanske stater, der ikke overholder AU's beslutning,

M.  der henviser til, at det ikke må tillades, at folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser forbliver ustraffet, og at håndteringen af sagen om præsident al-Bashir danner en vigtig præcedens i bestræbelserne på at bekæmpe straffrihed for siddende statsoverhoveder,

1.  udtrykker sin beklagelse over Kenyas beslutning om at invitere præsident Omar al-Bashir til at overvære undertegnelsen af den nye forfatning, som giver landet en ny tidsalder med demokratisk styre;

2.  opfordrer medlemmerne af det internationale samfund, herunder alle afrikanske lande, til at sikre, at alle stilles til ansvar for forbrydelser, der er i strid med folkeretten, navnlig i Sudan;

3.  opfordrer alle de afrikanske stats- og regeringschefer, som har undertegnet Romstatutten, til at leve op til deres forpligtelser og samarbejde med ICC i forbindelse med dennes undersøgelser af krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab;

4.  understreger, at ICC har pligt til at udøve sin jurisdiktion upartisk og overalt, herunder i lande i den vestlige verden, samt at respekt for dens afgørelser er af central betydning for dens troværdighed og fremtidige foranstaltninger;

5.  beklager, at visse medlemsstater af FN's Sikkerhedsråd ikke har undertegnet Romstatutten, hvormed ICC blev oprettet;

6.  beklager den holdning, som Den Afrikanske Union og Den Arabiske Liga har givet udtryk for ved at nægte at samarbejde med ICC, og opfordrer Unionens højtstående repræsentant til at tage de nødvendige skridt til at sikre, at dette emne sættes på dagsordenen for det næste AU/EU-topmøde;

7.  opfordrer Den Afrikanske Union til at genoverveje sin holdning og vende sig mod straffrihed, uretfærdighed, krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab;

8.  opfordrer til, at der sættes en stopper for straffriheden i forbindelse med alle forbrydelser begået under krigen i Sudan, og håber, at præsident al-Bashir snart vil blive bragt for ICC i Haag - hvor han vil nyde godt af sine rettigheder i henhold til folkeretten - som led i den nødvendige genetablering af retfærdighed, retsstatsprincipperne og respekt for ofrene for disse forbrydelser;

9.  opfordrer Kenyas præsident og regering til at bekræfte deres tilsagn om at respektere ICC og samarbejde med denne, herunder med hensyn til voldshandlingerne efter valget i 2007 og 2008;

10.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Afrikanske Unions institutioner, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's Sikkerhedsråd, Den Internationale Straffedomstol, Kenyas regering samt alle parlamenter og regeringer i IGAD.

Seneste opdatering: 11. august 2011Juridisk meddelelse