Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2010/2103(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0310/2010

Indgivne tekster :

A7-0310/2010

Forhandlinger :

PV 24/11/2010 - 20
CRE 24/11/2010 - 20

Afstemninger :

PV 25/11/2010 - 8.13
CRE 25/11/2010 - 8.13
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0445

Vedtagne tekster
PDF 147kWORD 86k
Torsdag den 25. november 2010 - Strasbourg Endelig udgave
International handelspolitik i lyset af de krav, som klimaændringerne medfører
P7_TA(2010)0445A7-0310/2010

Europa-Parlamentets beslutning af 25. november 2010 om international handelspolitik i lyset af de krav, som klimaændringerne medfører (2010/2103(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til rapporterne fra de tre arbejdsgrupper under Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC)(1) ,

–  der henviser til EU's energi- og klimapakke, der blev vedtaget af Rådet den 17. december 2008,

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 29. og 30. oktober 2009 om klimaforhandlingerne,

–  der henviser til FN's klimatopmøde i København den 7.-18. december 2009 og den deraf følgende Københavnsaftale,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om klimaændringer, især beslutningerne af henholdsvis 10. februar 2010 om resultatet af klimakonferencen i København(2) og af 29. november 2007 om handel og klimaændringer(3) ,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. maj 2010 »Analyse af mulighederne for at nedbringe drivhusgasemissionerne ud over 20 % og vurdering af risikoen for udflytning af CO2-emissionskilder« (KOM(2010)0265),

–  der henviser til Kommissionens meddelelser af 19. juni 2010 om EU's bæredygtighedsordning for biobrændstoffer og flydende biobrændsler(4) ,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. november 2008 »Råstofinitiativet - opfyldelse af vores kritiske behov for vækst og arbejdspladser i Europa« (KOM(2008) 0699),

–  der henviser til WTO's rapport og FN's miljøprogram »Handel og klimaændringer« fra 26. juni 2008,

–  der henviser til stats- og regeringschefernes erklæring efter G20-topmødet i Pittsburgh den 24.-25. september 2009,

–  der henviser til den internationale vurdering af landbrugsfaglig viden og videnskab og teknologi på udviklingsområdet, udgivet i 2008(5) ,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Udviklingsudvalget (A7-0310/2010),

A.  der henviser til, at jordens temperatur allerede er steget i løbet af det sidste århundrede og fortsat vil stige, og at de økonomiske, sociale og økologiske følger af den globale opvarmning er ved at antage et foruroligende omfang, og at en begrænsning af denne opvarmning til under 2 °C er absolut nødvendig,

B.  der påpeger, at den aftale, der blev indgået på FN's klimatopmøde i København i december 2009 er utilstrækkelig; der påpeger, at det ikke lykkedes Den Europæiske Union at spille en ledende rolle i forbindelse hermed,

C.  der påpeger, at den aftale, der blev indgået på FN's klimatopmøde i København i december 2009 er utilstrækkelig og skuffende,

D.  der henviser til, at topmødet i Cancún giver en enestående lejlighed til en indgående dialog og bør benyttes til at vedtage bindende instrumenter og en langt strengere kontrolprocedure, ligesom det bør udgøre et afgørende skridt i retning vedtagelse af en omfattende og juridisk bindende operationel aftale, som kan bidrage til at holde den globale opvarmning på et godt stykke under 2°C,

E.  der påpeger, at bekæmpelsen af klimaændringer er en faktor i konkurrenceevnen, og at EU's prioritering af energibesparelser og vedvarende energi bidrager til at forbedre Unionens energisikkerhed og rummer et stort potentiale for industriel udvikling, innovation, regionaludvikling og jobskabelse,

F.  der henviser til, at subsidieret energi og ubegrænsede CO2-emissioner i visse lande skaber komparative fordele,

G.  der henviser til, at handelsreglerne derfor er en afgørende brik i bekæmpelsen af klimaændringer, og at Unionen i sin egenskab af verdens største handelsmagt kan øve væsentlig indflydelse herpå,

1.  glæder sig over Det Europæiske Råds mål om at reducere de europæiske drivhusgasemissioner med 80-95 % inden 2050 i forhold til 1990-niveauet, hvilket er nødvendigt, hvis Unionen igen ønsker at tage føringen med hensyn til internationale klimainitiativer, idet en række andre lande allerede er begyndt at satse stærkt på grøn økonomi, bl.a. som led i deres økonomiske genopretningsplaner; går stærkt ind for målet om at reducere EU's emissioner med 30 % inden 2020 hvilket burde motivere andre lande til at afgive mere ambitiøse tilsagn;

2.  opfordrer til, at der indgås en international bindende aftale om klimabeskyttelse, og støtter kraftigt målet om en 30 %-reduktion af EU's CO2-emissioner inden 2020 såvel som EU's langsigtede mål om at reducere emissionerne af CO2 og andre drivhusgasser med mindst 85 % inden 2050;

3.  understreger, at de udviklede lande må tage føringen i henseende til nedbringelse af CO2-emissioner; mener, at fastlæggelse af standarder, mærkning og certificering er instrumenter, der rummer et stort potentiale for at nedbringe energiforbruget og derigennem imødegå klimaændringer; mener, at CDM-mekanismen (Clean Development Mechanism) ikke har opfyldt de mest udsatte landes behov;

4.  slår til lyd for, at indsatsen til fremme af vedvarende energi intensiveres, og at medlemsstaterne følger en konsekvent politik og fastlægger bindende juridiske rammer, der på lang sigt kan gøre det muligt at vedtage et faseinddelt støtteprogram, som bidrager til åbning af markeder og opbygning af basale infrastrukturer, hvilket er et væsentligt element i en tid med krise og usikkerhed i erhvervslivet;

5.  minder om, at den fælles handelspolitik er et redskab, der skal fremme Unionens overordnede mål, at EU's fælles handelspolitik i overensstemmelse med artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal »føres inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil«, og at den i overensstemmelse med artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union bl.a. skal bidrage til »bæredygtig udvikling af jorden, solidaritet og gensidig respekt folkene imellem, fri og fair handel, udryddelse af fattigdom og beskyttelse af menneskerettighederne, især børns rettigheder, samt nøje overholdelse og udvikling af folkeretten, herunder overholdelse af principperne i De Forenede Nationers pagt«;

6.  understreger, at Den Europæiske Unions handelspolitikker - på bilateralt og multilateralt plan - er et redskab og ikke et mål i sig selv, samt at de bør være i overensstemmelse med målsætningerne om at bekæmpe klimaændringerne og foregribe indgåelsen af en ambitiøs klimaaftale;

7.  mener, at Verdenshandelsorganisationen WTO's regler bør fortolkes og udvikles i tråd med de forpligtelser, der er indgået i de multilaterale miljøaftaler; anmoder Kommissionen om at arbejde for skabelse af en konsensus i WTO-regi om at give de multilaterale miljøaftalers sekretariater observatørstatus ved alle WTO-møder, der vedrører deres kompetenceområde, samt rådgivende status i forbindelse med miljørelaterede tvistbilæggelsesprocedurer; understreger, at der bør vedtages nye internationale regler for at eliminere de komparative fordele, der er forbundet med adgang til billig CO2-udledning;

8.  beklager, at ingen af WTO-aftalerne i øjeblikket direkte henviser til klimaændringer, fødevaresikkerhed og MDG-målene; beklager udviklingen af biopirateri inden for klimaresistente frø; mener, at der er behov for ændringer i WTO's regler for at sikre sammenhæng og konsekvens i forhold til forpligtelserne under Kyoto-protokollen og de multilaterale miljøaftaler (MEA'er); opfordrer til, at der snarest muligt foretages en reform af WTO, der kan gøre det muligt at identificere produkter i forhold til de anvendte produktions- og forarbejdningsmetoder;

9.  understreger med henvisning til præamblen i WTO-aftalen og til artikel XX, litra b), d) og g), i GATT-aftalen, at international handel ikke må føre til overudnyttelse af naturressourcerne, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre mere for at håndhæve princippet om kollektiv præference i WTO-regi, især hvad angår bæredygtige, klimavenlige og etisk forsvarlige varer;

10.  opfordrer Kommissionen og WTO-medlemmerne til at søge at opnå en udtalelse fra WTO, der anerkender betydningen og indvirkningerne af klimaændringerne, og tilskynde WTO til at arbejde på at sikre, at WTO-reglerne ikke undergraver, men derimod fremmer den globale indsats for at bekæmpe, begrænse og tilpasse sig til klimaændringerne;

11.  beklager, at WTO-medlemmerne endnu ikke har fundet en metode til at indarbejde denne traktat i FN-systemets institutionelle struktur og regler for miljøbeskyttelse, herunder klimaændringer, og for social retfærdighed og overholdelse af alle menneskerettighederne; fastholder, at de forpligtelser og mål, der er fastlagt i MEA'er såsom såsom FN's rammekonvention om klimaændringer og andre FN-institutioner (FAO, ILO, IMO), skal have forrang frem for snævre fortolkninger af handelsregler;

12.  opfordrer Kommissionen til, nu hvor der er gået mere end 15 år, siden WTO's ministerafgørelse om handel og miljø blev truffet i Marrakesh den 15. april 1994, senest i midten af 2011 at fremlægge en rapport for Parlamentet og Rådet med en vurdering af, i hvilket omfang WTO's Komité for Handel og Miljø har opfyldt den opgave, den blev pålagt i afgørelsen, og med sine konklusioner om, hvad der derudover skal foretages, især hvad angår den globale dialog om modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer og WTO's rolle;

13.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i forbindelse med WTO-forhandlingerne og de bilaterale handelsaftaler at fastholde, at liberaliseringen af handelen, især med naturlige råmaterialer, ikke må udgøre en risiko for den bæredygtige ressourceforvaltning, og at målene om klimabeskyttelse og bevaring af arter skal være en integreret del af aftalerne; opfordrer Kommissionen til med dette for øje at opfordre til afholdelse af et fælles møde for WTO-ministrene for handel og miljø forud for UNFCCC-konferencen i Johannesburg i 2011; minder om, at UNFCCC er det forum, hvori en international aftale om imødegåelse af klimaændringer skal indgås;

14.  anser det for mere presserende end nogen sinde, at der tages initiativ til en offentlig debat om oprettelse af en verdensmiljøorganisation;

En stærkere vekselvirkning mellem handel og klimabeskyttelse

15.  erkender, at samhandelen kan spille en positiv rolle for udbredelsen af varer og tjenester, som bidrager til beskyttelsen af klimaet; er endvidere af den opfattelse, at klimabeskyttelse og handelsliberalisering kan styrke hinanden via en øget handel med miljøvarer og -tjenester, men at det først er nødvendigt at få opstillet en liste over sådanne varer og tjenester på grundlag af strenge miljøkriterier og i samarbejde med WTO's medlemsstater;

16.  erkender, at handel er et vigtigt instrument for overførsel af teknologier til udviklingslande; understreger behovet for at mindske hindringerne for »grøn handel«, f.eks. gennem fjernelse af afgifter på »grønne varer« på WTO-plan;

17.  håber, at EU vil foregå med et godt eksempel ved at fjerne hindringer, såsom told og afgifter, for handel med »grønne« teknologier og miljø- og klimavenlige produkter og fremme miljørigtige varer og tjenesteydelser, bl.a. på basis af Bali-handlingsplanen og Den Grønne Københavnsklimafond;

18.  understreger betydningen af innovative grønne teknologier og anerkender den rolle, handelen kan spille i forbindelse med overførslen af sådanne teknologier landene imellem;

19.  opfordrer EU til at tage føringen i forbindelse med indkredsningen af de største hindringer for udbredelse i udviklingslandene af grønne teknologier, der kan bidrage til at imødegå klimaændringer;

20.  erkender, at de forskellige belønningsordninger, der anvendes til at stimulere innovation, ikke alle fremmer teknologioverførsel på samme måde; bemærker endvidere, at det for at sikre, at IPR-systemer ikke hindrer teknologioverførsel, er nødvendigt at tage hånd om bekymringerne for disse rettigheders beskyttelse som følge af svage politiske institutioner og manglende retssikkerhed; anmoder derfor Kommissionen om at undersøge alle innovationsfremmende ordninger, idet den tager hensyn til risikoen for udelukkelse af visse lande, og bruge resultaterne heraf i sit klimadiplomati;

21.  er foruroliget over den fordrejende indvirkning, som statsstøtten til fossile brændstoffer har på verdenshandelen, dens indvirkning på klimaet og dens omkostninger for de offentlige budgetter; hilser G20-landenes tilsagn om gradvist at udfase denne støtte velkommen;

22.  ønsker, at Den Europæiske Union påtager sig en ledende international rolle på dette område, og anmoder Kommissionen om snarest at fremsætte forslag om en tidsplan for udfasning af denne støtte i EU, idet det forudsættes, at der sideløbende hermed skal iværksættes sociale og industrielle ledsageforanstaltninger; minder i øvrigt om sin henstilling til Kommissionen og medlemsstaterne om at informere Parlamentet om lån ydet til projekter med en skadelig indvirkning på klimaet af eksportkreditagenturer og Den Europæiske Investeringsbank;

23.  er imod støtte til fossile brændstoffer og opfordrer til øget støtte til vedvarende, miljøvenlig energi og til identifikation og udvikling af decentrale energikilder, især i udviklingslandene; minder i denne forbindelse om G20»s klimapolitiske aftale om udfasning af støtte til fossile brændstoffer og opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag til en europæisk strategi for gennemførelse heraf med tidsfrister og sociale kompensationsordninger, hvis det er relevant;

Indførelse af mere retfærdige internationale handelspriser og foranstaltninger til hindring af CO 2 -lækage

24.  bemærker, at handelsliberalisering kan komme i konflikt med klimabeskyttelsen, såfremt visse lande søger at opnå en konkurrencemæssig fordel ved at undlade at gøre en indsats for klimabeskyttelse; foreslår derfor en reform af WTO's antidumpingsregler med henblik på at medtage spørgsmålet om miljømæssigt retfærdige priser i overensstemmelse med de globale normer for klimabeskyttelse;

25.  finder det beklageligt, at visse lande har kunnet opnå komparative fordele ved at give tilskud til energipriserne og undlade at indføre begrænsninger eller kvoter for CO2-emissioner; påpeger, at disse lande som følge af deres ubegrænsede og dermed relativt billige CO2-emissioner ikke har noget incitament til at tiltræde multilaterale klimaaftaler;

26.  bemærker dog, at klimaforhandlingerne er baseret på princippet om »fælles, men differentieret ansvar«, og at udviklingslandenes uambitiøse klimapolitikker generelt skyldes deres mere begrænsede økonomiske eller teknologiske ressourcer og ikke et ønske om at praktisere miljødumping;

27.  anmoder i den forbindelse om, at der udvises omtanke i den europæiske debat om industriel CO2-lækage i relation til EU's emissionshandelsordning (ETS) og om metoder til modvirkning heraf;

28.  påpeger, at ifølge Kommissionens seneste meddelelse af 26. maj 2010 (KOM(2010)0265) om dette spørgsmål er kun få industrisektorer særligt udsatte for CO2-lækage, og finder, at en nærmere indkredsning af disse vil kræve en detaljeret analyse af de enkelte sektorer; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at anvende en sådan fremgangsmåde frem for ensartede kvantitative kriterier for alle industrisektorer;

29.  understreger, at der ikke findes en universalløsning for de industrisektorer, der ønsker at reducere deres kulstoflækage, og at produktet eller markedsstrukturen er vigtige kriterier, der bør lægges til grund for valget af disponible redskaber (gratis tildeling af kvoter, statsstøtte eller tilpasningsmekanismer ved grænserne);

30.  finder, at en multilateral klimaaftale vil være det mest hensigtsmæssige instrument til at sikre en internalisering af de negative miljøeksternaliteter med hensyn til CO2, men frygter, at en sådan aftale ikke vil blive opnået i nær fremtid; mener derfor, at Unionen fortsat bør undersøge mulighederne for, med hensyn til de industrisektorer, som reelt er udsat for CO2-lækage, at indføre passende miljøværktøjer, der kan supplere bortauktioneringen af CO2-kvoter inden for EU's emissionshandelsordning (EU-ETS), herunder navnlig en »CO2-inkluderingsmekanisme«, under overholdelse af WTO-reglerne; påpeger, at en sådan mekanisme vil gøre det muligt at bekæmpe risikoen for udflytning af CO2-emissioner til tredjelande;

31.  fastslår utvetydigt, at afgiftsjusteringer ved grænserne ikke må fungere som et protektionistisk instrument, men som et middel til at nedbringe emissioner;

Øget differentiering af produkter efter deres indvirkning på klimaet

32.  er af den opfattelse, at EU som verdens største handelsblok er i stand til at fastsætte standarder, som anvendes i hele verden, og går derfor ind for udformning og mere udbredt anvendelse af certificerings- og mærkningsordninger, der tager hensyn til sociale og økologiske kriterier; henleder opmærksomheden på den vellykkede indsats, internationale ikke-statslige organisationer har gjort for at udvikle og fremme sådanne mærker og certifikater, og slår til lyd for en øget anvendelse heraf;

33.  minder endvidere om, at WTO's bestemmelser giver mulighed for at iværksætte foranstaltninger med henblik på en nærmere præcisering af handelen, hvis det viser sig nødvendigt, hensigtsmæssigt og ikke medfører diskriminering af lande, hvor produktionsvilkårene er identiske; anfører imidlertid, at sådanne præciseringer haster med henblik på iværksættelse af foranstaltninger på grundlag af klimakriterier for ikke-varerelaterede produktionsprocesser og -metoder (PPM) for sådanne produkter;

34.  anmoder Kommissionen at udfolde bestræbelser på at få genoptaget debatten i WTO vedrørende PPM og mulighederne for at differentiere mellem produkter i samme kategori alt efter deres CO2-fodaftryk, energiforbrug eller teknologiske standarder; mener, at et sådant initiativ vil kunne accepteres af medlemmerne af WTO, hvis det ledsages af foranstaltninger til lettelse af teknologioverførsel;

35.  håber imidlertid, at den manglende klarhed med hensyn til PPM inden for rammerne af WTO ikke vil få EU til at forholde sig passivt, idet det tværtimod bør drage fordel af det råderum, som dette giver;

36.  understreger, at der skal gøres en indsats for at sikre, at miljøskadelige virkninger af handel afspejles i priserne, og at »forureneren betaler«-princippet håndhæves; opfordrer indtrængende til, at mærknings- og informationsordninger vedrørende miljøstandarder synkroniseres;

37.  hilser derfor Den Europæiske Unions indførelse af bæredygtighedskriterier for importerede og europæisk producerede agrobrændstoffer velkommen; opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at udvide denne fremgangsmåde til biomasse og landbrugsprodukter; anmoder om, at der tages højde for de indirekte ændringer i arealanvendelsen, der er forbundet med agrobrændstoffer, og forventer, at Kommissionen forelægger et forslag inden udgangen af 2010 i overensstemmelse med sit tilsagn herom til Europa-Parlamentet;

38.  slår til lyd for, at der udvikles reelle, bindende bæredygtighedskriterier og -standarder for produktion af biobrændsel og biomasse under hensyntagen til den udledning af klimaforandrende gasser og små partikler, som følger af indirekte ændringer i arealanvendelsen og hele produktionskredsløbet; understreger, at sikringen af fødevareforsyningen har forrang frem for produktionen af biobrændsel, og at det haster med at få sikret en mere bæredygtig politik og praksis vedrørende arealanvendelse gennem en mere holistisk tilgang;

39.  finder det i lyset af biobrændstoffers modsætningsfyldte miljømæssige og sociale konsekvenser afgørende, at der indføres strenge bæredygtighedsstandarder for den internationale handel hermed;

40.  glæder sig over indgåelsen af den europæiske aftale om ulovligt fældet træ, og ser frem til fremskridt med de frivillige partnerskabsaftaler;

Handelsliberalisering må ikke ske på bekostning af ambitiøse klimapolitikker

41.  finder det betænkeligt, at Kommissionen arbejder for en liberalisering af handelen med træ, herunder især en afskaffelse af eksportrestriktionerne, i handelsaftalerne på trods af den øgede risiko for afskovning og den negative indvirkning heraf på klimaet, biodiversiteten, udviklingen og de lokale befolkninger;

42.  understreger især behovet for overensstemmelse mellem på den ene side klima- og biodiversitetsmålene og på den anden side handelsbetingelserne med henblik på at sikre, at f.eks. foranstaltninger til imødegåelse af afskovning er virkningsfulde;

43.  er af den opfattelse, at nye internationale klimabeskyttelsesaftaler skal indeholde faste garantier om begrænsning af den negative miljøpåvirkning fra den internationale handel med træ og om bekæmpelse af afskovningen, hvis omfang giver anledning til bekymring;

Fuldstændig integrering af transport i problematikken om handel og klima

44.  beklager, at det nuværende handelssystem fører til en global arbejds- og produktionsdeling, som er baseret på et meget omfattende transportelement, der ikke bærer sine egne miljøomkostninger; slår til lyd for, at klimaomkostninger forbundet med international transport internaliseres i transportpriserne, det være sig via beskatning eller afgiftsbelagte kvotehandelsordninger; udtrykker tilfredshed med, at luftfarten snart vil blive inddraget i EU ETS, og forventer, at Kommissionen tager et lignende initiativ for søtransporten inden 2011 med henblik på ikrafttrædelse i 2013, hvis det viser sig umuligt at iværksætte en global mekanisme på dette tidspunkt; beklager, at det brændstof, der forbruges ved oversøisk godstransport, er fritaget for afgifter; slår til lyd for indførelse afgifter på dette brændstof og på disse produkter, herunder navnlig på luftfragtsprodukter; forventer desuden, at Kommissionen tager initiativ til at sætte spørgsmålstegn ved støtten til de mest forurenende former for transport i form af f.eks. afgiftsfritagelse for flybenzin;

45.  bemærker, at CO2-emissioner forårsaget af international handel kan nedbringes i væsentligt omfang; opfordrer til, at de herved skabte transport- og miljøomkostninger lægges på varernes pris (internalisering af eksterne omkostninger), især ved at indarbejde skibsfarten, der tegner sig for 90 % af transporten inden for international handel, i EU's emissionshandelsordning (ETS);

46.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre alt, hvad der står i deres magt, for at opnå en juridisk bindende aftale om reduktion af skibsfartens emissioner inden for rammerne af IMO;

47.  finder det vigtigt, at de internationale forpligtelser til at nedbringe udledningen af drivhusgasser også kommer til at gælde for international luftfart og skibsfart;

48.  understreger, at stigningen i CO2-emissioner fra transport og international handel undergraver virkningen af EU's klimaændringsstrategi; er af den opfattelse, at dette er et vægtigt argument for at skifte fra en eksportstyret udviklingsstrategi til en intern udvikling baseret på diversificeret og lokalt forbrug og produktion i udviklingslandene; erindrer om, at en sådan strategi vil have positive virkninger på beskæftigelsen både i EU og i udviklingslandene;

49.  anfører, at så længe klimaomkostninger ikke er indregnet i transportpriserne, bør man i højere grad satse på at fremme den bæredygtige lokale produktion, især via bedre informering af forbrugerne;

Fremme af redskaber som sikrer overensstemmelse mellem handel og klima

50.  kræver med henblik på at sikre kohærens mellem EU's handels- og klimapolitikker, at der gøres status over CO2-balancen i forbindelse med hver enkelt handelspolitik, således at den pågældende politik eventuelt ændres for at forbedre denne balance, samt at der iværksættes obligatoriske udligningsforanstaltninger - med hensyn til politisk, teknologisk og økonomisk samarbejde - hvis balancen er negativ for klimaet;

51.  opfordrer EU til at anvende de omfattende miljøbestemmelser i bilaterale og regionale handelsaftaler som et udviklingsredskab og dermed understrege behovet for korrekt gennemførelse af miljøklausuler og samarbejdsmekanismer til fremme af teknologioverførsel, faglig bistand og kapacitetsopbygning;

52.  opfordrer Kommissionen til systematisk at indføje miljøklausuler i handelsaftaler, der indgås med tredjelande, navnlig med henblik på nedbringelse af CO2-emissionerne og på overførsel af lavemissionsteknologi;

53.  hilser indførelsen af en klimaændringsdimension i bæredygtighedsvurderingerne af handelsaftaler velkommen; konstaterer imidlertid, at bæredygtighedsvurderingen i visse tilfælde, såsom ved Euro-Middelhavs-frihandelsaftalen, har vist, at aftalen ville få skadelig indvirkning på klimaet, uden at der blev taget højde for, inden aftalen blev indgået; mener, at handelsaftaler under ingen omstændigheder bør undergrave multilaterale miljøaftaler (MEA'er);

54.  mener, at der skal indføres miljøkriterier i forbindelse med reformen af GSP;

55.  er af den opfattelse, at Kommissionen bør følge en harmoniseret ramme for forhandlingsstrategierne i forbindelse med handels- og miljøpolitikken, således at partnerne ikke får anledning til at nære bekymring for handelsbarrierer, samtidig med at det sikres, at de bindende mål for bekæmpelse af klimaforandringer overholdes;

56.  mener, at »klimadiplomatiet« bør anvendes på en mere intensiv og konsekvent måde inden for rammerne af EU's handelsforbindelser med stater, der ikke er bundet af multilaterale miljøbeskyttelsesaftaler;

Konsekvent fremfærd fra EU's side på handels- og klimaområdet over for udviklingslandene

57.  erkender, at bestræbelserne på at skabe konsekvens i EU's handels- og klimapolitik af partnerlandene kan bruges eller opfattes som en indirekte måde at reducere vores import og øge vores eksport på;

58.  understreger derfor, at det er vigtigt at forhandle med disse lande om enhver foranstaltning, som Unionen måtte have til hensigt at iværksætte, især grænsetilpasningsforanstaltninger, og at det er nødvendigt for Unionen at opfylde sine tilsagn om klimahjælp til udviklingslandene;

59.  er i den forbindelse foruroliget over, at en del af den »hurtige startfinansiering«, som de europæiske lande afgav løfte om på klimatopmødet i København, tages fra deres bevillinger til offentlig udviklingsstøtte og ydes i form af lån, hvilket er i modstrid med Parlamentets krav; opfordrer Kommissionen til at udarbejder en rapport om denne finansiering, som kan gøre det muligt at fastslå, hvorvidt den faktiske situation afspejler de afgivne tilsagn og Parlamentets krav; opfordrer endvidere til en bedre koordinering af finansieringen hvad angår dens tematiske og geografiske anvendelse;

60.  minder om industrilandenes, herunder EU-landenes tilsagn om at gøre sig overvejelser om innovative former for finansiering til bekæmpelse af klimaændringer;

61.  er overbevist om, at foranstaltningerne til bekæmpelse af klimaændringer skal baseres på princippet om solidaritet mellem industrialiserede lande og udviklingslandene og eventuelt på et tættere samarbejde mellem FN, WTO og de øvrige Bretton Woods-institutioner; opfordrer derfor til, at udviklingslandene, vækstlandene og de industrialiserede lande i fællesskab udarbejder en overordnet strategi for emissionshandel og beskatning af energi og drivhusgasemissioner, dels for at forhindre virksomhederne i at flytte væk (CO2-lækage) og dels for at generere midler til at finansiere foranstaltninger til bekæmpelse og reduktion af klimaændringer og tilpasning til deres følger;

62.  understreger, at øget teknologioverførsel til udviklingslande som et middel til at løse kulstoflækage-problemet vil være en vigtig del af en klimaordning for tiden efter 2012; beklager, at teknologioverførsel kun udgør en lille del af den officielle udviklingsbistand; opfordrer medlemsstaterne til at yde udviklingslande mere faglig og finansiel bistand for at sætte dem i stand til at håndtere konsekvenserne af klimaændringer, overholde klimarelaterede standarder og inkludere de nyeste udviklingskonsekvensanalyser af standarder, mærkning og certificering;

o
o   o

63.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden for Det Europæiske Råd, til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter, samt til eksekutivsekretæren for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og til den 16. konference for parterne i Kyotoprotokollen (COP16).

(1) Climate Change 2007: Synthesis Report; redigeret af Rajendra K. Pachauri og Andy Reisinger, Genève 2007, http://www.ipcc.ch/pdf/assessment-report/ar4/syr/ar4_syr.pdf [dansk oversættelse: »Klimaændringer 2007: Synteserapport«: http://www.dmi.dk/dmi/syrspmdkweb.pdf] og arbejdsgrupperapporterne: The Physical Science Basis, Contribution of Working Group I, redigeret af S. Solomon, D. Qin, M. Manning, Z. Chen, M. Marquis, K. Averyt, M. Tignor og H.L. Miller, Jr.; Impacts, Adaptation and Vulnerability, Contribution of Working Group II, redigeret af M. Parry, O. Canziani, J. Palutikof, P. van der Linden og C. Hanson; Mitigation of Climate Change, Contribution of Working Group III, redigeret af B. Metz, O. Davidson, P. Bosch, R. Dave og L. Meyer.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0019.
(3) EUT C 297 E af 20.11.2008, s. 193.
(4) EUT C 160 af 19.6.2010, s. 1 og 8.
(5) http://www.agassessment.org/

Seneste opdatering: 2. marts 2012Juridisk meddelelse