Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2010/2960(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

B7-0038/2011

Forhandlinger :

OJ 17/01/2011 - 85

Afstemninger :

PV 19/01/2011 - 6.7

Vedtagne tekster :

P7_TA(2011)0013

Vedtagne tekster
PDF 79kDOC 44k
Onsdag den 19. januar 2011 - Strasbourg Endelig udgave
International adoption i Den Europæiske Union
P7_TA(2011)0013B7-0029, 0030, 0036, 0037 og 0038/2011

Europa-Parlamentets beslutning af 19. januar 2011 om international adoption i Den Europæiske Union

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder, der blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 20. november 1989, særlig dennes artikel 21,

–  der henviser til den europæiske konvention fra 1967 om adoption af børn,

–  der henviser til konventionen om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner (der blev undertegnet i Haag den 29. maj 1993) og til den europæiske konvention af 25. januar 1996 om udøvelse af børns rettigheder (ETS nr. 160),

–  der henviser til artikel 24 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til EU-traktatens artikel 3, stk. 3 og 5,

–  der henviser til sin beslutning af 12. december 1996 om forbedring af retsbestemmelserne og samarbejdet mellem medlemsstaterne vedrørende adoption af mindreårige(1) ,

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2008: Mod en EU-strategi for børns rettigheder(2) ,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 4,

A.  der henviser til, at hvert eneste barns velbefindende og beskyttelse af børns tarv er af yderste vigtighed, og til, at beskyttelse af børns rettigheder er et af Den Europæiske Unions mål,

B.  der henviser til, at kompetencen på adoptionsområdet ligger hos medlemsstaterne, der gennemfører de relevante procedurer i overensstemmelse med barnets tarv,

C.  der henviser til, at der er gældende konventioner om beskyttelse af børn og forældres ansvar, navnlig den europæiske konvention fra 1967 om adoption af børn, der sigter mod at tilnærme medlemsstaternes lovgivning til hinanden i de tilfælde, hvor adoptionen involverer, at barnet flyttes fra ét land til et andet, og konventionen fra 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner (Haagerkonventionen),

D.  der henviser til, at alle EU-medlemsstater har undertegnet Haagerkonventionen,

E.  der henviser til, at der er gjort betydelige fremskridt som følge af Haagerkonventionen,

F.  der henviser til, at FN's konvention om barnets rettigheder og Haagerkonventionen beskriver familien som den grundlæggende enhed i samfundet, som den naturlige ramme for børns vækst og trivsel i langt de fleste tilfælde og dermed som det bedste valg, når det gælder omsorgen for et barn,

G.  der henviser til, at adoption bør være én af de naturlige sekundære muligheder, hvis den basale omsorg for et barn ikke kan gives af familien, mens det bør være den absolut sidste udvej at sætte et barn i institutionspleje,

H.  der henviser til, at problemet med en utryg opvækst, og især problemet med forladte børn og børnehjemsbørn, er væsentligt i Europa og bør behandles med den største alvor,

I.  der henviser til, at krænkelser af børns rettigheder, vold mod børn og handel med børn med henblik på adoption, prostitution, ulovligt arbejde, tvangsægteskab og tiggeri på gaden eller til ethvert andet ulovligt formål fortsat er et problem i EU,

J.  der henviser til, at det er vigtigt at beskytte barnets ret til et familieliv samt sikre, at børn ikke tvinges til at bo på børnehjem i længere perioder,

K.  der henviser til, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder er blevet bindende efter Lissabontraktatens ikrafttræden; der henviser til, at børn i henhold til charterets artikel 24 har ret til den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for deres trivsel; der endvidere henviser til, at det fremgår af Lissabontraktatens artikel 3, at beskyttelse af børns rettigheder hører ind under Unionens mål,

1.  opfordrer til, at muligheden for på europæisk plan at koordinere politikker og strategier vedrørende instrumentet for international adoption i overensstemmelse med FN's konvention om barnets rettigheder og andre internationale standarder overvejes for at forbedre bistanden inden for informationsydelser, forberedelse af adoption mellem lande, behandling af ansøgninger om international adoption og serviceydelser efter adoptionen, i betragtning af at alle internationale konventioner om beskyttelse af børns rettigheder anerkender forladte og forældreløse børns ret til at have en familie og blive beskyttet;

2.  opfordrer Kommissionen til at overveje de nationale systemers funktion på europæisk plan;

3.  mener, at man, når det er muligt og i overensstemmelse med barnets tarv, bør prioritere adoption i barnets fødeland, mens mulige alternativer kunne være en familieanbringelsesløsning, såsom plejefamilier eller anden form for anbringelse, eller at der bør findes en familie gennem international adoption i overensstemmelse med relevant national lovgivning og internationale konventioner, og at anbringelse på en institution kun bør benyttes som en midlertidig løsning;

4.  understreger, at den nationale lovgivning i hjemlandet for den familie, der ansøger om et barn gennem international adoption, skal finde anvendelse, for så vidt angår beskyttelse af barnets rettigheder på lang sigt;

5.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til i samarbejde med Haagerkonferencen, Europarådet og børneorganisationer at udvikle en ramme, der kan sikre åbenhed og effektiv overvågning af udviklingstendenser med hensyn til forladte og adopterede børn, herunder dem, der er blevet adopteret fra ét land til et andet, og til at koordinere deres indsats for at forebygge handel med børn med henblik på adoption;

6.  opfordrer alle EU-institutionerne til at spille en mere aktiv rolle inden for Haagerkonferencen og lægge pres på dennes medlemmer for at få dem til at forbedre, strømline og lette procedurerne for international adoption og udrydde unødigt bureaukrati, samtidig med at de forpligter sig til at respektere og beskytte de rettigheder, som børn fra tredjelande har;

7.  opfordrer de kompetente nationale myndigheder til med jævne mellemrum at rapportere til den medlemsstat, hvor et bortadopteret barn er født, om barnets udvikling;

8.  opfordrer medlemsstaterne til at anerkende de psykologiske, følelsesmæssige, fysiske og sociale/uddannelsesmæssige konsekvenser af at fjerne et barn fra sit hjemsted og yde passende bistand til adoptivforældrene og det bortadopterede barn;

9.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at være særligt opmærksomme på børn med særlige behov, såsom børn, der har behov for lægebehandling, og handicappede børn;

10.  anerkender, at proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger og nøje undersøgelse af alle adoptionspapirer, inklusive fødselsattesten, kan bidrage til at beskytte børn mod krænkelser af deres rettigheder hidrørende fra tvivl om alder eller identitet; mener, at et pålideligt fødselsregistreringssystem kan forebygge handel med børn med henblik på adoption, og opfordrer til overvejelse af juridiske løsninger, der kan fremme gensidig anerkendelse af de dokumenter, der er nødvendige i forbindelse med adoption;

11.  opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at deltage aktivt i bekæmpelsen af handel med børn med henblik på adoption;

12.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden for Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, Haagerkonferencen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT C 20 af 20.1.1997, s. 176.
(2) EUT C 41 E af 19.2.2009, s. 24.

Seneste opdatering: 31. oktober 2012Juridisk meddelelse