Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 39 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til sin beslutning af 18. januar 2011 om anerkendelse af landbruget som en strategisk sektor i forbindelse med fødevaresikkerhed(1) ,

–  der henviser til sin beslutning af 7. september 2010 om rimelige indkomster for landbrugere: En bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa(2) ,

–  der henviser til sin beslutning af 8. juli 2010 om fremtiden for den fælles landbrugspolitik efter 2013(3) ,

–  der henviser til sin beslutning af 5. maj 2010 om EU's landbrug og klimaændringerne(4) ,

–  der henviser til sin beslutning af 26. marts 2009 om fødevarepriser i Europa(5) ,

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etablering af en facilitet med henblik på hurtig reaktion på de kraftigt stigende fødevarepriser i udviklingslandene (KOM(2008)0450),

–  der henviser til de otte henstillinger til G20, som blev offentliggjort den 29. januar 2011 af FN's særlige rapportør om retten til mad, Olivier De Schutter,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. februar 2011 om imødegåelse af udfordringerne på råvaremarkederne og med hensyn til råstoffer (KOM(2011)0025),

–  der henviser til Maputoerklæringen om landbrug og fødevaresikkerhed undertegnet i 2003, hvor afrikanske regeringer forpligtede sig til en minimumstildeling på 10 % af deres årlige nationale budgetter til landbrug,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A.  der henviser til, at fødevarepriserne har toppet for syvende måned i træk i perioden 2010-2011 og har nået det højeste niveau, siden FAO påbegyndte målingen af fødevarepriser i 1990, der henviser til, at voldsomme stigninger i råvarepriserne er blevet en destabiliserende faktor i den globale økonomi, der udløste optøjer og uroligheder i en række udviklingslande i 2008 og senest i Algeriet, Tunesien og Egypten,

B.  der henviser til, at FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) skønner, at antallet af underernærede mennesker i verden nåede op på 925 millioner i 2010, og at stigende fødevarepriser i kombination med uforudsigelige forsyningsproblemer kan føre til, at dette tal stiger; der henviser til, at 29 lande i verden står over for fødevareforsyningsproblemer og har behov for ekstern fødevarebistand,

C.  der henviser til, at de seneste udsving i fødevare- og råvarepriserne har givet anledning til alvorlig bekymring med hensyn til, hvor effektiv den europæiske og globale fødevareforsyning er; der henviser til, at stigningen i fødevarepriserne har ramt de mest sårbare befolkningsgrupper og lande hårdest, både i de industrialiserede lande og i udviklingslandene; der henviser til, at de høje fødevarepriser presser millioner af mennesker ud i fødevareusikkerhed og udgør en trussel for den globale fødevaresikkerhed på lang sigt; der henviser til, at fødevaresikkerhed ifølge FAO indbefatter retten til mad og tilgængelighed af sund ernæring for alle,

D.  der henviser til, at fattigdom og sult stadig findes i Den Europæiske Union; der henviser til, at 79 millioner mennesker i EU stadig lever under fattigdomsgrænsen (60 % af gennemsnitsindkomsten i bopælslandet), og til, at 16 millioner EU-borgere sidste vinter modtog fødevarehjælp fra velgørenhedsorganisationer; der henviser til, at fødevaresikkerhed er et centralt spørgsmål for Europa og kræver koordination mellem de forskellige sektorpolitiske områder på EU-plan og videre endnu, nemlig den fælles landbrugspolitik, energipolitikken, forskningsprogrammerne, udviklings- og handelspolitikken,

E.  der henviser til, at den globale økonomiske afmatning og de stigende fødevare- og brændstofpriser har forværret fødevaresituationen i mange udviklingslande, navnlig de mindst udviklede lande, hvilket betyder, at det seneste årtis fremskridt inden for fattigdomsbekæmpelse delvis er tabt på gulvet,

Faktorer, der bidrager til stigende fødevarepriser

F.  der henviser til, at den globale fødevareproduktion kan blive regelmæssigt undergravet af en række faktorer, herunder ekstreme vejrforhold såsom oversvømmelser og tørker, som i stigende grad forårsages af klimaforandringerne, den begrænsede rådighed over naturressourcer og den stigende efterspørgsel efter fødevarer fra voksende befolkninger, de nære forbindelser mellem energi og fødevaresikkerhed på baggrund af de meget begrænsede globale fødevarelagre, den øgede produktion af agrobrændstoffer, den hyppigere anvendelse af korn som husdyrfoder, den øgede spekulation i føderåvarer og den øgede afhængighed af fødevareimport på grund af konflikter eller fejlslagne fødevaresikkerhedspolitikker,

G.  der henviser til, at klimaforandringernes indvirkning på landbruget, især lavere høstudbytte på grund af gentagen vandmangel og tørke eller oversvømmelser og jordskred, i alvorlig grad påvirker landbrugsaktiviteterne i EU og udviklingslandene, og at begge parter er et betydeligt stykke vej fra at være selvforsynende med en lang række landbrugsråvarer,

H.  der henviser til, at udfordringen er at producere »mere ved hjælp af mindre«, med vægten på bæredygtig produktion som følge af presset på de naturlige ressourcer; der henviser til, at en styrkelse af landbrugsproduktionen i udviklingslandene vil øge modstandsdygtigheden over for og evnen til at tilpasse sig chokvirkninger på fødevareområdet,

I.  der henviser til, at de seneste prisudsving har givet anledning til bekymring med hensyn til, hvor effektiv den europæiske og globale fødevareforsyning er; der henviser til, at Kommissionens meddelelse om en bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa (KOM(2009)0591) peger på alvorlige problemer i forsyningskæden, såsom misbrug af dominerende stilling fra købers side, urimelige kontraktformer (herunder sene betalinger), ensidige kontraktændringer, forudbetalinger som adgangsgebyr for indledning af forhandlinger, begrænset markedsadgang, manglende oplysninger om prisfastsættelsen og fordelingen af bruttoavancer i fødevarekæden, tæt forbundet med stigende koncentration i råstof-, engros- og detailsektoren; der henviser til, at hele forsyningskæden skal tages i betragtning ved analyser af fødevarepriserne og prisudviklingen; der endvidere henviser til, at fødevaresektoren er fragmenteret, og at forsyningskæden er lang og yderst kompliceret, idet den omfatter mange mellemled,

Prisudsving, landbrugsindkomst og bistand til udviklingslandene

J.  der henviser til, at udsving i råvarepriserne kan blive en mere udtalt og tilbagevendende egenskab ved verdensmarkedet; der henviser til, at højere fødevarepriser ikke automatisk fører til øgede landbrugsindkomster, hvilket hovedsageligt skyldes den hurtige stigning i landbrugenes produktionsomkostninger, men også den stadig større divergens mellem producent- og forbrugerpriserne; der henviser til, at den andel af landbrugernes indkomst, der hidrører fra fødevareforsyningskæden, er faldet betydeligt i modsætning til fabrikanterne og detailhandlerne, der har haft konstant stigende fortjenester; der henviser til, at forbrugerpriserne er steget, og til, at mindst 30 % af alle fødevarer, der produceres på verdensplan, går til spilde forskellige steder i fødevarekæden,

K.  der henviser til, at den andel af udviklingsbistanden, der går til landbrug og udvikling af landdistrikterne, er faldet drastisk i løbet af de seneste tre årtier; der henviser til, at investering i bæredygtige fødevaresystemer i udviklingslandene er faldet på grund af et prioriteringsskift i retning af eksportorienteret produktion, som yderligere har svækket den lokale kapacitet til at producere og distribuere en tilstrækkelig mængde fødevarer til rimelige priser; der henviser til, at mange udviklingslande ikke fuldt ud udnytter deres potentiale til produktion af fødevarer; der henviser til, at en større landbrugsproduktion i udviklingslandene i alvorlig grad hindres af, at små landbrugere ofte mangler adgang til mikrokredit til investeringer, hvilket nogle gange skyldes, at de ikke selv ejer jorden,

L.  der henviser til, at store stykker jord, navnlig i udviklingslandene, er blevet opkøbt af internationale virksomheder, ofte uden samtykke fra dem, der bor på og opdyrker jorden; der henviser til, at denne jord ikke altid benyttes til fødevareproduktion, men kan anvendes til produktion af eksportråvarer, såsom tømmer; der henviser til, at en sådan udvikling udgør en trussel for udviklingslandenes fødevareproduktionspotentiale,

Behovet for at øge fødevaresikkerheden

1.  bekræfter, at den globale fødevaresikkerhed er et særdeles presserende problem for EU og udviklingslandene, og opfordrer til, at der gøres en omgående og kontinuerlig indsats for fødevaresikkerheden for EU's borgere og på verdensplan; understreger, at forbrugerne bør have adgang til fødevarer til rimelige priser, samtidig med at landbrugerne sikres en rimelig levestandard;

2.  understreger, at retten til mad er en grundlæggende menneskeret, og at dette mål er nået, når alle mennesker til enhver tid har fysisk og økonomisk adgang til passende, sundhedsmæssigt sikre og nærende fødevarer til at kunne dække deres ernæringsmæssige behov og få opfyldt ønsket om et sundt og aktivt liv;

3.  understreger, at en stærk og bæredygtig landbrugssektor i hele EU og et velfungerende og bæredygtigt miljø i landdistrikterne understøttet af en stærk fælles landbrugspolitik er afgørende faktorer for at imødegå fødevaresikkerhedsudfordringen; fremhæver betydningen af den fælles landbrugspolitik som et middel til at sikre fødevareproduktionen i EU;

4.  bekræfter, at EU har pligt til at garantere fødevaresikkerheden for sine borgere, og at en fortsættelse af landbrugsaktiviteterne i EU i den forbindelse er af afgørende betydning; henleder opmærksomheden på de faldende landbrugsindkomster i EU, som er en følge af stigende produktionsomkostninger og svingende priser, og som går ud over landbrugernes evne til at opretholde produktionen; fremhæver, at det koster de europæiske landbrugere dyrt at overholde verdens strengeste fødevaresikkerheds-, miljø-, dyrevelfærds- og arbejdsstandarder; understreger, at landbrugerne bør have kompensation for disse ekstra omkostninger og for, at de forsyner samfundet med offentlige goder;

Udfordringerne ved klimaforandringer

5.  erkender fuldt ud, at klimaforandringer udgør en stor udfordring i forbindelse med opnåelse af fødevaresikkerhed, især når klimarelaterede hændelser såsom tørke, oversvømmelser, brande og orkanagtige storme indtræder hyppigere og hyppigere, hvilket vil mindske naturressourcer og høstudbytter; er bekymret over de ensidige foranstaltninger, der træffes af lande eller regioner, der er ramt af klimarelaterede hændelser, og følgevirkningerne af sådanne foranstaltninger på verdensmarkederne; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge gennemførelsen af klimarelateret lovgivning i medlemsstaterne; understreger det presserende behov for foranstaltninger til imødegåelse af og tilpasning til klimaforandringer for at øge den miljømæssige og økonomiske bæredygtighed; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at iværksætte passende risikoforebyggelses- og risikostyringsforanstaltninger for at begrænse de negative konsekvenser af naturkatastrofer for landbrugsproduktionen;

6.  opfordrer til en koordineret indsats og et bedre samarbejde mellem EU og udviklingslandene om klimaforandringerne, særlig hvad angår teknologioverførsel og kapacitetsopbygning; understreger, at bekæmpelse af klimaforandringer skal integreres i alle relevante EU-politikker, inklusive udviklingssamarbejde, og at undervisning bør fokusere på tilpasning til klimaforandringer og god naturplejepraksis, såsom forvaltning af jord og vand, for at forhindre tab af landbrugsjord på grund af jorderosion eller tilsaltning;

Bedre udviklingsbistand

7.  påpeger, at landbruget er en nøglesektor i de fleste udviklingslande, der er stærkt afhængige af råvarer, som er særligt sårbare over for prisudsving;

8.  opfordrer EU til at støtte udvikling af landdistrikterne, så investeringerne i landbrug og fødevaresikkerhed øges, og til navnlig at se på presserende fødevarebehov, små landbrug og programmer for social beskyttelse; understreger betydningen af at udvikle landbruget i udviklingslandene og tildele landbrugssektoren en passende del af EU's offentlige udviklingsbistand (ODA); beklager, at der siden 1980»erne har været et markant fald i den del af udviklingsbistanden, der tildeles landbruget, og glæder sig over, at man har erkendt, at det er nødvendigt at vende denne udvikling;

9.  opfordrer Kommissionen til at prioritere landbruget i sin udviklingsbistand, som skal være målrettet, ansvarlig, effektiv og forvaltes åbent, og bl.a. hjælpe landbrugerne med at få adgang til markederne; opfordrer til en væsentlig forhøjelse af den mængde af udviklingsbistand, der går til landbrug, og til investering i undervisning, bedre konsulenttjenester og decentral forskning i landbrug for udviklingslande, således at landbrugerne kan blive udstyret med bæredygtige teknikker til mere effektiv produktion, samtidig med at de beskytter deres miljø og sikrer fødevaresikkerhed på lang sigt med offentlig støtte, såsom adgang til lån, rentefri mikrokreditter og såsæd;

10.  opfordrer EU og udviklingslandene til at fremme ejendomsret til jord som et redskab til fattigdomsbekæmpelse og garanti for fødevaresikkerhed ved at styrke ejendomsrettighederne og lette adgangen til rentefri mikrokreditter for landbrugere, små virksomheder og lokalsamfund; understreger, at det er vigtigt med nye investeringer i styrkelse af små landbrugeres kapacitet, mere effektive teknologier til forvaltning af vandressourcerne og genopretning af næringsstofferne i jorden;

11.  påpeger, at det er nødvendigt at indføre bedre landbrugsproduktionsmetoder i udviklingslandene, herunder lavpristeknologier, tage initiativer inden for landbrugsforskning og øge produktiviteten med henblik på at øge bæredygtigheden og afbøde de negative virkninger af fødevareusikkerhed;

12.  påpeger, at humanitær fødevarebistand skal matche behovene, udfordringerne og de strukturelle begrænsninger i udviklingslandene; understreger i denne henseende vigtigheden af, at fødevarebistand tager hensyn til de pågældende landes lokale produktion, distribution, transport og afsætningsmuligheder, der bidrager til at opbygge grundlaget for deres langsigtede fødevaresikkerhed;

Producenternes indkomst og adgang til hjælpestoffer

13.  bemærker, at følgende faktorer er blandt dem, som påvirker prisafsmitningen og forskellen mellem produktions- og forbrugerpriser mest: stigende koncentration igennem fødevareforsyningskæden, graden af forarbejdning, stigende priser forbundet med andre eksterne omkostningsfaktorer og spekulation i landbrugsråvarer;

14.  bemærker, at omkostningerne i forbindelse med hjælpestoffer til landbruget stiger hurtigere end priserne på landbrugsråvarer; er bekymret for, at dette kan resultere i faldende produktion, hvilket vil forværre fødevarekrisen i EU og på verdensplan; understreger, at den stærke koncentration (dvs. de få udbydere) i hjælpestofsektoren har ødelæggende konsekvenser for landbrugets bæredygtighed, idet den skaber afhængighed af et begrænset antal selskaber i forbindelse med køb af såsæd og specielle gødningsstoffer; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med denne øgede konsolidering at sikre, at der er et frit fungerende marked i hjælpestofsektoren, der bidrager til fødevareforsyningen;

15.  udtrykker bekymring over de lave landbrugsindkomster i EU; bekræfter, at de faldende indkomster på grund af stigende produktionsomkostninger og prisudsving indvirker negativt på landbrugernes evne til at opretholde produktionen, og at landbrugerne som følge heraf ikke får gavn af de stigende fødevarepriser; er ganske overbevist om, at fødevaresikkerheden vil være i fare, hvis der ikke i tilstrækkelig grad tages fat på disse spørgsmål;

Fødevareproduktion og energiproduktion

16.  erindrer om, at energisikkerhed og fødevaresikkerhed er meget nært forbundne; anerkender, at energiomkostningerne er en vigtig faktor for rentabilitetsniveauet i landbruget, som er den sektor, der er mest afhængig af olie; opfordrer til, at der gennemføres foranstaltninger, som tilskynder landbrugerne til at bliver mere energieffektive og udvikle alternative energikilder; opfordrer EU og de nationale regeringer til at igangsætte kampagner og sørge for strukturelle ændringer for at minimere fødevarespild;

17.  er imidlertid af den opfattelse, at det øgede incitament til at udvikle vedvarende energikilder og opfylde 2020-målene må tage hensyn til indvirkningen på fødevareproduktionen og fødevareforsyningen; fremhæver den skrøbelige balance mellem indsatsen til opfyldelse af fødevaremålsætningerne på den ene side og brændstofmålsætningerne på den anden side;

Forskning

18.  understreger betydningen af en forskning, der finansieres af offentlige midler, og som tjener til at fremme fødevaresikkerheden; kræver investeringer i forskning, ikke blot i nye teknologier, men også i omfattende og bæredygtige landbrugssystemer, der kan sikre fødevaresikkerheden på lang sigt; understreger i denne forbindelse den pionerrolle, som eksempelvis en EU-teknologiplatform for økologisk landbrugsforskning kunne spille på dette område;

Gennemsigtighed på råvaremarkederne og foranstaltninger mod spekulation

19.  bifalder de aktuelle forsøg på at skabe bevidsthed om prisfastsættelsesmekanismerne for føderåvarer på internationalt plan (navnlig initiativet fra det franske G20-formandskab og det tredje landbrugsministertopmøde i Berlin); anmoder Kommissionen om at søge større klarhed over alle de faktorer, der har indflydelse på kort- og langsigtede udsving i føderåvarepriserne, især graden af samspil mellem alle former for spekulation og udsvingene i landbrugsråvarepriserne samt forbindelsen mellem energimarkederne og fødevarepriserne; mener, at en sådan grundig økonomisk analyse af, hvilke prisfastsættelsesmekanismer, der er på spil, når det drejer sig om fødevarer, vil sætte EU's beslutningstagere bedre i stand til på et informeret grundlag at træffe foranstaltninger, som er egnede til at afbøde virkningerne af udsving i fødevarepriserne;

20.  bemærker Kommissionens meddelelse om udfordringer på råvaremarkederne og med hensyn til råstoffer og glæder sig over Kommissionens hidtidige opmærksomhed på spørgsmålet; anmoder Kommissionen om at skabe bedre informationsstrømme og rettidigt at fremlægge data af høj kvalitet om udviklingen på markedet under hensyntagen til spørgsmålet om voldsomme udsving i lagerbeholdningerne; understreger imidlertid, at bedre informationsstrømme ikke i sig selv er en løsning til imødegåelse af udsvingene på markedet; mener, at det kan være nødvendigt med en stærkere tilgang til løsning af problemet, især med hensyn til øget gennemsigtighed på råvaremarkederne; fremhæver de problemer, som landbrugerne konfronteres med i tider med ekstreme markeds- og prisudsving; henleder opmærksomheden på de vanskeligheder, som landbrugerne støder på, når de forsøger at planlægge fremad i tider med ekstreme udsving; opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe effektive og solide foranstaltninger for hurtigst muligt at løse problemet med udsving på landbrugsmarkederne; mener, at dette vil være en afgørende faktor for opretholdelse af produktionen i Den Europæiske Union;

21.  understreger, at det ikke er muligt at gøre en effektiv indsats imod større prisudsving uden tilstrækkelige interventionslagre eller strategiske lagre; mener derfor, at den rolle, som markedsinterventionsinstrumenterne spiller, skal udgøre en central del af den kommende fælles landbrugspolitik;

22.  anmoder om større gennemsigtighed samt bedre kvalitet og betimelighed af information om råvarereserver og –lagre og prisdannelsen på internationalt plan, som der blev anmodet om i Kommissionens nylige meddelelse om imødegåelse af udfordringerne på råvaremarkederne og med hensyn til råstoffer; opfordrer Kommissionen til at foretage det fornødne for at bekæmpe overdreven spekulation på råstofmarkederne; understreger at disse foranstaltninger bør træffes som en del af indsatsen for at regulere finansmarkederne både globalt og på EU-plan;

23.  opfordrer indtrængende G20 til at koordinere etableringen af forebyggende mekanismer mod store prisudsving og til at arbejde hen imod en regulering, der er specielt udformet til at håndtere kriser på fødevare- og landbrugsområdet; opfordrer G20 til at sikre konvergens i reguleringen af føderåvarer og landbrugsråvarer og inddrage lande, der er ikke en del af G20; opfordrer til, at løsninger på imødegåelse af ekstreme prisudsving koordineres på internationalt plan; anmoder om, at misbrug og manipulation af landbrugspriser bekæmpes på internationalt plan, da dette udgør en potentiel risiko for fødevaresikkerheden; fordømmer spekulanternes lyssky aktiviteter med hensyn til globale råvarer, landbrugsråvarer og energi, som bidrager til at forstærke prisudsvingene og forværre den globale fødevarekrise;

24.  opfordrer Kommissionen til at medtage passende forslag i den kommende revision af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID) og direktivet om markedsmisbrug for at løse problemerne på markederne for fødevarer og landbrugsprodukter;

25.  går i den forbindelse ind for en revision af den eksisterende lovgivning om finansielle instrumenter med henblik på at indføre mere gennemsigtige regler for handel; påpeger, at finansielle instrumenter bør tjene økonomien og hjælpe landbrugsproduktionen med at overvinde kriser og klimaudfordringer, og at spekulation ikke bør have lov til at true landbrugsbedrifter, som i øvrigt er rentable;

26.  understreger den vigtige rolle, som det for øjeblikket forventes, at Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA) skal spille i forbindelse med tilsyn med råvaremarkederne; opfordrer Kommissionen til at overveje muligheden af at give ESMA flere beføjelser for at forhindre manipulation og misbrug på råvaremarkederne;

27.  går ind for en mere håndfast indsats fra EU's side med henblik på at tackle spekulationsproblemet, herunder at give reguleringsmyndigheder og tilsynsmyndigheder mandat til at begrænse grov spekulation; mener, at råvarederivater adskiller sig fra andre finansielle derivater; opfordrer Kommissionen til at sikre, at handel med føderåvarer i form af derivater så vidt muligt begrænses til investorer med direkte tilknytning til landbrugsmarkederne;

28.  mener, at et målrettet globalt system af decentraliserede regionale og lokale fødevarelagre (både nødhjælpslagre til mindskelse af sult og regionale lagre til regulering af råvarepriserne og til at afbøde sult i tider med prishop) vil indebære store fordele og vil kunne gavne den internationale handel, når der registreres prishop, afværge tilbagevendende protektionisme og lette presset på verdens fødevaremarkeder; finder, at disse lagre bør forvaltes på de mest hensigtsmæssige niveauer, bl.a. af lokale, regionale og nationale myndigheder og et koordinerende organ under ledelse af FAO og i fuldt omfang bygge på de erfaringer, der er indhøstet af FAO og FN's verdensfødevareprogram (WFP);

Handel

29.  kræver, at EU's forhandlere integrerer ikke-handelsrelaterede spørgsmål i WTO-forhandlingerne med henblik på at sikre, at importerede landbrugsvarer fra tredjelande giver de europæiske forbrugere de samme garantier med hensyn til miljøbeskyttelse, dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og kvalitet, som EU's landbrugere giver; bekræfter på ny sin støtte til, at der i tide indgås en velafbalanceret aftale på WTO-plan som et væsentligt element i opnåelse af global fødevaresikkerhed; minder i denne forbindelse om, at urimelige ensidige handelsbarrierer bidrager til et utilstrækkeligt udbud af fødevarer på verdensplan; anmoder Kommissionen om at sikre, at internationale og bilaterale handelsaftaler tilvejebringer en bæredygtig fremtid for de europæiske landbrugere og sørger for, at EU's fødevareproduktion, smålandbrugene og den globale adgang til fødevarer ikke bringes i fare;

30.  opfordrer til, at nationale regeringer i overensstemmelse med FAO's henstillinger undlader at vedtage eksportbegrænsende foranstaltninger, da disse udløser større usikkerhed på markederne og griber forstyrrende ind i verdensmarkederne og dermed potentielt kan drive priserne yderligere i vejret på globalt plan;

o
o   o

31.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0006. (2) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0302. (3) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0286. (4) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0131. (5) EUT C 117 E af 6.5.2010, s. 180.