Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2011/2645(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

B7-0253/2011

Forhandlinger :

PV 06/04/2011 - 13
CRE 06/04/2011 - 13

Afstemninger :

PV 07/04/2011 - 6.3

Vedtagne tekster :

P7_TA(2011)0148

Vedtagne tekster
PDF 97kDOC 52k
Torsdag den 7. april 2011 - Strasbourg Endelig udgave
Situationen i Syrien, Bahrain og Yemen
P7_TA(2011)0148B7-0249, 0251, 0252, 0253 og 0254/2011

Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om situationen i Syrien, Bahrain og Yemen

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Syrien og Yemen,

–  der henviser til sin beslutning af 24. marts 2011 om Den Europæiske Unions forbindelser med Golfstaternes Samarbejdsråd(1) ,

–  der henviser til sin beslutning af 26. oktober 2006, indeholdende Europa-Parlamentets henstilling til Rådet om indgåelsen af en Euro-Middelhavs-associeringsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Syriske Arabiske Republik på den anden side(2) ,

–  der henviser til erklæring fra Europa-Parlamentets formand Jerzy Buzek om det dødelige angreb på demonstranter i Syrien den 23. marts 2011,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966, som Bahrain, Syrien og Yemen er part i,

–  der henviser til FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling fra 1975, som Bahrain, Syrien og Yemen er part i,

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 24. og 25. marts 2011,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 21. marts 2011 om Bahrain og Yemen,

–  der henviser til erklæringerne fra EU's højtstående repræsentant/næstformanden i Kommissionen af 10., 15. og 17. marts 2011 om Bahrain, af 18., 22., 24. og 26. marts 2011 om Syrien og af 10., 12. og 18. marts 2011 og 5. april 2011 om Yemen,

–  der henviser til fælleserklæringen af 8. marts 2011 fra den højtstående repræsentant og Kommissionen om et partnerskab for demokrati og fælles velstand med det sydlige Middelhavsområde,

–  der henviser til EU's retningslinjer om menneskerettighedsforkæmpere fra 2004 og opdateringerne af disse i 2008,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 4,

A.  der henviser til, at demonstranter i Bahrain, Syrien og Yemen i lighed med udviklingen i andre arabiske lande har givet udtryk for legitime demokratiske forhåbninger og et stærkt folkeligt krav om politiske, økonomiske og sociale reformer med henblik på at opnå reelt demokrati, bekæmpe korruption og nepotisme, sikre respekt for retsstatsprincippet, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, mindske sociale uligheder og skabe bedre økonomiske og sociale vilkår,

B.  der henviser til, at de respektive regeringer har reageret med øget voldelig undertrykkelse, undtagelsestilstand og terrorbekæmpelseslove for at retfærdiggøre alvorlige forbrydelser, herunder udenretslige drab, bortførelser og forsvindinger, vilkårlige arrestationer, tortur og uretfærdige retssager,

C.  der henviser til, at sikkerhedsstyrkernes overdrevne magtanvendelse mod demonstranterne i Bahrain, Syrien og Yemen har ført til store tab af menneskeliv, talrige kvæstelser og fængslinger, og at den er en overtrædelse af den international konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som disse lande er part i,

D.  der henviser til, at demonstrationerne i Syrien begyndte i den sydlige by Daraa, hvorfra de bredte sig til resten af landet, der henviser til, at de syriske myndigheder har undertrykt demonstrationerne med levende ammunition til at sprede fredelige møder, arresteret hundredvis af civile og mobiliseret regimetro demonstranter i Damaskus og andre byer, der henviser til, at den syriske regering trådte tilbage den 29. marts 2011, og at Adel Safar er udpeget til at danne en ny regering; der henviser til, at præsident Bashar al-Assads tale i det syriske parlament den 30. marts 2011 ikke opfyldte forventningerne og forhåbningerne om væsentlige reformer,

E.  der henviser til, at der har været undtagelsestilstand i Syrien siden 1963; der henviser til, at udtagelseslovgivningen reelt begrænser befolkningens muligheder for at udøve deres borgerlige og politiske rettigheder og samtidig giver de syriske myndigheder mulighed for at udøve en konstant kontrol over retssystemet,

F.  der henviser til, at Syriens regering har fremsat en række offentlige erklæringer, hvori den forpligter sig til at respektere ytringsfrihed og politisk medbestemmelse (ophævelse af undtagelsestilstanden, ophævelse af artikel 8 i den syriske forfatning, hvori det hedder, at Baath-partiet er lederen af staten og samfundet, løsning af det problem, der blev forårsaget af 1962-folketællingen i al-Hasaka provinsen, hvor hundreder af tusinder af kurdere fik frataget deres pas og blev registreret som udlændinge), men at den ikke har formået at gøre konkrete fremskridt på disse områder; der henviser til, at den fremtrædende syriske menneskerettighedsaktivist og regeringskritiker, Haitham al-Maleh, er blevet løsladt fra fængslet i marts 2011 og har opfordret det internationale samfund til at lægge pres på det syriske regime, for at få det til at overholde sine internationale forpligtelser med hensyn til menneskerettigheder,

G.  der henviser til, at associeringsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Syriske Arabiske Republik på den anden side endnu ikke er undertegnet, og at undertegnelsen af aftalen er blevet forsinket efter Syriens anmodning siden oktober 2009, der henviser til, at respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder udgør et væsentligt element i aftalen,

H.  der henviser til, at demonstrationerne begyndte i Bahrain den 14. februar 2011, og at demonstranterne krævede politiske reformer, som f.eks. et konstitutionelt monarki og en valgt regering, samt et stop for korruption og marginalisering af shiitter, der repræsenterer over 60 % af befolkningen; der henviser til, at situationen i Bahrain fortsat er spændt med mellem 50 og 100 forsvundne personer i sidste uge; der henviser til, at lægepersonale, menneskerettighedsforkæmpere og politisk aktivister ifølge indberetninger er blevet tilbageholdt i Bahrain, og at hospitaler er blevet overtaget af sikkerhedsstyrkerne,

I.  der henviser til, at sikkerhedsstyrker i Golfstaternes Samarbejdsråds regi fra Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Kuwait er blevet indsat i Bahrain efter anmodning fra Bahrains regering,

J.  der henviser til, at millioner af borgere har demonstreret stort set fredeligt i Yemen siden januar 2011, og at tæt på hundrede mennesker angiveligt er blevet dræbt, hovedsageligt af sikkerhedsstyrkerne, der har skudt med skarp ammunition mod menneskemængden, mens hundreder er blevet såret; der henviser til, at de ambulancer, der bringer de sårede regeringsmodstandere til hospitalerne i Yemen, er blevet bremset af sikkerhedsstyrkerne,

K.  der henviser til, at præsident Ali Abdullah Saleh, der har regeret landet i 32 år, har lovet at træde tilbage i Yemen, men, at præsidenten hidtil ikke har taget nogen konkrete skridt til at opfylde sine løfter om en fredelig demokratisk overgang,

L.  der henviser til, at medlemmer af Golfstaternes Samarbejdsråd har besluttet at opfordre de yemenitiske myndigheder og repræsentanter for oppositionen til at deltage i forhandlinger i Riyad for at løse det politiske dødvande omkring nogle specifikke spørgsmål,

M.  der henviser til, at Yemen er det fattigste land i Mellemøsten med udbredt underernæring, svindende oliereserver, et stigende befolkningstal, en svag centralregering, voksende vandmangel og få investeringer i landets økonomi; der henviser til, at der er alvorlig bekymring for, at der sker en opløsning af den yemenitiske stat, der har haft en skrøbelig våbenhvile siden februar med de shiitiske oprørere i den nordlige del, en løsrivelsesbevægelse i den sydlige og mange al Qaeda-krigere, der efter sigende bruger Yemen som base,

N.  der henviser til, at der for nylig er blevet indført undtagelsestilstand i Bahrain og Yemen, og at indførelse af undtagelsestilstand i et land ikke fritager det pågældende lands regering fra sine væsentlige forpligtelser til at bevare retsstaten og overholde sine internationale menneskerettighedsforpligtelser,

1.  fordømmer kraftigt sikkerhedsstyrkers voldelige undertrykkelse af fredelige demonstranter i Bahrain, Syrien og Yemen, og giver udtryk for sin medfølelse med ofrenes familier; giver udtryk for sin solidaritet med disse landes befolkninger, glæder sig over deres mod og beslutsomhed og erklærer sin fulde støtte til deres legitime demokratiske forhåbninger;

2.  opfordrer myndighederne i Bahrain, Syrien og Yemen til at afholde sig fra magtanvendelse over for demonstranter og respektere deres forsamlings- og ytringsfrihed; fordømmer de bahrainske og yemenitiske myndigheders indgriben over for lægebehandling samt deres forhindring og begrænsning af adgangen til sundhedsfaciliteter; understreger, at de, der er ansvarlige for tab af menneskeliv og forvoldte skader, bør holdes ansvarlige og retsforfølges; opfordrer myndighederne til øjeblikkeligt at løslade alle politisk fanger, menneskerettighedsforkæmpere og journalister og alle dem, der tilbageholdes på grund af deres fredelige aktiviteter i forbindelse med demonstrationerne;

3.  erklærer, at når en stat udøver vold mod sin egen befolkning, må det få direkte konsekvenser for denne stats bilaterale forbindelser med Den Europæiske Union; minder Unionens højtstående repræsentant/næstformanden i Kommissionen om, at EU kan anvende en lang række instrumenter til at hindre sådanne handlinger, såsom indefrysning af aktiver, rejseforbud osv.; minder dog om, at befolkningerne aldrig bør berøres af en sådan revision af de bilaterale forbindelser;

4.  opfordrer Den Europæiske Union og dens medlemsstater til fuldt ud at tage hensyn til de seneste og de igangværende begivenheder og den videre udvikling i Bahrain, Syrien og Yemen i de bilaterale forbindelser med disse lande, herunder at yderligere forhandlinger om undertegnelsen af den stadig uafsluttede associeringsaftale mellem EU og Syrien suspenderes; mener, at indgåelsen af en sådan aftale skal gøres afhængig af de syriske myndigheders evne til at gennemføre de forventede demokratiske reformer i praksis;

5.  opfordrer EU og dens medlemsstater til at støtte kravet om uafhængige undersøgelser af angrebene mod demonstranter i disse lande, særlig med hensyn til en uafhængig undersøgelse foretaget af De Forenede Nationer (FN) eller Den Internationale Straffedomstol af overgrebene mod demonstranterne i Sanaa i Yemen den 18. marts 2011, hvor 54 blev dræbt og mere end 300 såret; opfordrer til, at EU straks tager initiativ til indkaldelse af en ekstraordinær samling i FN's Menneskerettighedskommission til behandling af krænkelserne af menneskerettighederne i Bahrain, Syrien og Yemen under nedkæmpelsen af demonstrationerne og undertrykkelsen af systemkritikken;

6.  opfordrer regeringerne i Bahrain, Syrien og Yemen til snarest muligt og uden forhåndsbetingelser at indlede en åben og meningsfuld politisk proces og dialog med deltagelse af alle demokratiske politiske kræfter og civilsamfundet med henblik på at bane vejen for ægte demokrati, ophævelse af undtagelsestilstanden og gennemførelse af reelle, ambitiøse og væsentlige politiske, økonomiske og sociale reformer, der er af afgørende betydning for langsigtet stabilitet og udvikling;

7.  opfordrer myndigheder i Bahrain, Syrien og Yemen til at respektere deres internationale forpligtelser i forhold til menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder; opfordrer myndighederne i disse lande til øjeblikkeligt at ophæve undtagelsestilstanden, omgående at løslade alle politiske fanger, menneskerettighedsforkæmpere, journalister og fredelige demonstranter, stadfæste ytrings- og foreningsfriheden i lovgivningen og i praksis, skærpe foranstaltningerne til at bekæmpe korruption, sikre lige rettigheder for mindretal, sikre adgang til kommunikationsmidler, såsom internet og mobiltelefoni, og sikre adgang til uafhængige medier;

8.  noterer sig, at Syriens regering trådte tilbage den 29. marts 2011, men mener ikke, at en sådan handling vil være tilstrækkelig til at tilfredsstille den voksende frustration hos det syriske folk; opfordrer præsident Bashar al-Assad til at bringe undertrykkelsen af den politiske opposition og menneskerettighedsforkæmpere til ophør, reelt ophæve undtagelsestilstanden, der har været i kraft siden 1963, støtte den demokratiske overgangsproces i Syrien og udarbejde en konkret dagsorden for politiske, økonomiske og sociale reformer;

9.  opfordrer Bahrains regering og andre parter til omgående og uden forhåndsbetingelser at indlede en meningsfuld og konstruktiv dialog med henblik på gennemførelse af reformer; glæder sig over erklæringen fra FN's generalsekretær om, at FN er rede til at støtte de nationale bestræbelser, hvis den skulle blive anmodet om dette;

10.  giver udtryk for sin foruroligelse over tilstedeværelsen af udenlandske styrker i Bahrain under Golfstaternes Samarbejdsråds flag; opfordrer Golfstaternes Samarbejdsråd til at bringe sine muligheder som regional samlende kraft i spil og mægle af hensyn til fredelige reformer i Bahrain;

11.  opfordrer Yemens præsident Saleh til at træffe konkrete foranstaltninger i retning af gennemførelse af hans tilsagn om en fredelig overdragelse af magten gennem de forfatningsmæssige institutioner; opfordrer alle parter, inklusive oppositionen, til at handle ansvarligt, omgående at indlede en åben og konstruktiv dialog med henblik på at opnå en fredelig politisk overgang og inddrage alle parter og bevægelser, som repræsenterer den yemenitiske befolkning i denne dialog;

12.  er dybt foruroliget over fattigdommen og arbejdsløsheden og den voksende politiske og økonomiske ustabilitet i Yemen; insisterer på, at opfyldelsen af løfterne fra donorkonferencen i 2006 skal fremskyndes; opfordrer desuden EU og Golfstaternes Samarbejdsråd til at gøre en særlig indsats for finansiel og teknisk støtte, så snart præsident Saleh er klar til at vige for en demokratisk nedsat regering;

13.  opfordrer Den Europæiske Union og dens medlemsstater til at støtte de fredelige demokratiske forhåbninger hos befolkningerne i Bahrain, Syrien og Yemen, revidere deres politikker i forhold til disse lande, respektere EU's adfærdskodeks for våbeneksport og være parat til at bistå med gennemførelsen af konkrete politiske, økonomiske og sociale reformdagsordener i disse lande, hvis de nationale myndigheder reelt forpligter sig herpå;

14.  opfordrer Kommissionen til i fuld udstrækning at udnytte den eksisterende støtte, der ydes gennem naboskabspolitikken, demokrati- og menneskerettighedsinstrumentet samt stabilitetsinstrumentet, og til hurtigt at udarbejde konkrete forslag til, hvordan den økonomiske bistand fra EU bedre kan understøtte landene og civilsamfundet i Mellemøsten og Golfstaterne i overgangen til demokrati og respekt for menneskerettighederne;

15.  understreger løfterne fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen i fælleserklæringen om et partnerskab for demokrati og fælles velstand med det sydlige Middelhavsområde om yderligere at støtte den demokratiske forandring og civilsamfundet på baggrund af den aktuelle historiske udvikling i regionen; opfordrer til, at EU understøtter den demokratiske proces i Middelhavs- og Golfregionen for at sikre, at befolkningen – og navnlig kvinderne, som har spillet en afgørende rolle i kravet om demokratiske forandringer – inddrages i fuld udstrækning i det politiske liv;

16.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformanden i Kommissionen, regeringer og parlamenter i medlemsstaterne, regeringen og parlamentet i Kongeriget Bahrain, regeringen og parlamentet i Den Syriske Arabiske Republik og regeringen og parlamentet i Republikken Yemen.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0109.
(2) EUT C 313 E af 20.12.2006, s. 436.

Seneste opdatering: 20. august 2012Juridisk meddelelse