Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine adskillige tidligere beslutninger om Zimbabwe, senest beslutningen af 21. oktober 2010 om tvangsudsættelser i Zimbabwe(1),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2011/101/FUSP(2) af 15. februar 2011, der forlænger de restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe, der indførtes med den fælles holdning 2004/161/FUSP(3), frem til 20. februar 2012, og til Kommissionens forordning (EF) nr. 1226/2008(4) af 8. december 2008 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 314/2004 om visse restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe,

–  der henviser til den højtstående repræsentants erklæring om Zimbabwe på Den Europæiske Unions vegne af 15. februar 2011,

–  der henviser til Livingstone-kommunikéet, der blev offentliggjort på topmødet for Southern African Development Community (SADC) den 31. marts 2011 af trojkaens organ med ansvar for politik, forsvars- og sikkerhedssamarbejde,

–  der henviser til den globale politiske aftale, der nedsatte den nationale samlingsregering i Zimbabwe i februar 2009,

–  der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder, som Zimbabwe har ratificeret,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5,

A.  der henviser til, at der igennem de seneste få måneder er sket en markant stigning i tilfælde af intimidering, vilkårlige anholdelser og forsvindinger af politiske modstandere af Zanu-PF, og at angrebene har været rettet mod mange medlemmer af MDC, flere parlamentsmedlemmer fra MDC og centrale medlemmer af MDC's ledelse, f.eks. energiminister Elton Mangoma, med-indenrigsminister Theresa Makone og den afsatte formand for parlamentet i Zimbabwe, Lovemore Moyo,

B.  der henviser til, at Zimbabwes premierminister Morgan Tsvangirai selv har bekræftet, at præsident Robert Mugabe og Zanu-PF-partiet ikke har levet op til betingelserne i den globale politiske aftale fra 2009, og at de groft intimiderer MDC-T og MDC-M-medlemmer af den nationale samlingsregering,

C.  der henviser til, at den nationale samlingsregering i de seneste to år har kæmpet for at opnå stabilitet i landet og ikke har formået at bane vejen for overgang til demokrati gennem troværdige valg på grund af forsætlige hindringer fra Zanu-PF's side; der henviser til, at den allerede forfærdelige politiske, økonomiske og humanitære situation i Zimbabwe er blevet væsentligt forværret siden december 2010,

D.  der henviser til, at den zimbabwiske sikkerhedstjeneste for nylig foretog razzia i flere ngo'ers kontorer (Human Rights NGO Forum, Crisis in Zimbabwe Coalition) samt i MDC's hovedkvarterer, beslaglagde ngo-dokumentation og vilkårligt tilbageholdt personale fra ngo'er og fra MDC-partiet til forhør, blot for at løslade de tilbageholdte igen uden anklager,

E.  der henviser til, at Jenni Williams og Magodonga Mahlangu, to ledere af civilsamfundsorganisationen Women of Zimbabwe Arise (WOZA), og Abel Chikomo, direktør for Zimbabwes ngo-menneskerettighedsforum, samt andre menneskerettighedsforkæmpere har været udsat for systematisk politisk chikane,

F.  der henviser til, at 46 civilsamfundsaktivister den 19. februar 2011 blev anholdt af sikkerhedstjenesten på grund af anklager for forræderi, fordi de havde organiseret en offentlig forevisning af en video, der viste de seneste folkeopstande i Nordafrika og Mellemøsten; der henviser til, at nogle af aktivisterne under deres forvaring blev slået, tortureret og holdt i isolationsarrest,

G.  der henviser til, at MDC's ret til at afholde politiske offentlige møder er blevet begrænset af den zimbabwiske sikkerhedstjeneste, mens Zanu-PF stadig frit kan afholde politiske offentlige møder, hvilket er i direkte modstrid med den zimbabwiske forfatning,

H.  der henviser til, at Zanu-PF i øjeblikket fører en voldelig national kampagne for at tvinge zimbabwiske borgere til at underskrive en appel om at tilbagekalde internationale restriktive foranstaltninger, der er i kraft mod centrale medlemmer af Mugabes klike; bemærker, at de, der har afvist at underskrive appellen, er blevet brutalt slået eller anholdt,

I.  der henviser til, at EU's »restriktive foranstaltninger« er særligt målrettet mod 163 centrale medlemmer af Mugabes udbyttende regime og dem, der har bidraget til at understøtte det, og at de ikke har nogen indvirkning på befolkningen i Zimbabwe mere generelt eller den zimbabwiske økonomi,

J.  der henviser til, at EU, USA, Australien og Canada fortsat er foruroliget over menneskerettighedssituationen i diamantfelterne i Chiadzwa (Marange), navnlig med hensyn til krænkelserne af menneskerettigheder fra den zimbabwiske sikkerhedstjenestes side, og derfor er tilbageholdende med at udstede certificering under Kimberley-processen til diamanter udvundet fra Chiadzwa-minen,

K.  der henviser til, at Zimbabwe fortsat er forarmet efter årelang dårlig økonomisk forvaltning fra Mugabes regime og fortsat modtager udvidet humanitær og anden bistand både fra EU og fra Det Forenede Kongerige, Nederlandene, Tyskland, Frankrig og Danmark samt USA, Australien og Norge, hvilket dækker de mest grundlæggende behov hos en stor del af befolkningen i Zimbabwe,

L.  der henviser til, at Zimbabwes premierminister indtrængende har opfordret EU til ikke at acceptere akkreditiverne for Margeret Muchadas, Zimbabwes indstillede EU-ambassadør, eftersom præsident Mugabes ensidige udpegelse af hende krænker den zimbabwiske forfatning og betingelserne i den globale politiske aftale,

1.  kræver en øjeblikkelig standsning af alle former for politisk motiveret chikane, arrestationer og vold, som udøves af Zimbabwes statslige sikkerhedstjenester og militser, der enten direkte kontrolleres af eller er loyale over for Mugabe og partiet ZANU-PF; understreger, at de ansvarlige for disse overgreb og krænkelser skal holdes ansvarlige;

2.  insisterer på, at den zimbabwiske befolkning bør gives ytrings- og forsamlingsfrihed, at al intimidering af politikere og civilsamfundsaktivister (navnlig menneskerettighedsforkæmpere), bør bringes til ophør, og at enhver valgt repræsentant, uanset politisk overbevisning, samt ngo'er, politiske aktivister, pressen og almindelige borgere frit bør kunne give udtryk for deres holdninger uden frygt for voldelig forfølgelse, vilkårlig fængsling eller tortur;

3.  kræver en øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle de vilkårligt anholdte, især af MDC-medlemmer og -tilhængere; fordømmer alle betingelser for anholdelse og tilbageholdelse, der er i modstrid med internationale menneskerettighedskonventioner;

4.  opfordrer indtrængende Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til aktivt at engagere sig med AU og SADC, især Sydafrika, for at sikre at intimidering og vold ikke finder sted i forbindelse med kommende valg i Zimbabwe; er dog af den opfattelse, at et tidligt valg ikke vil løse de udestående politiske og økonomiske reformspørgsmål; mener, at ethvert valg skal baseres på internationale normer, herunder respekt for menneskerettigheder, ytringsfrihed og bevægelsesfrihed med en øjeblikkelig standsning af chikane og tilbageholdelse af personer på grundlag af deres politiske synspunkter;

5.  glæder sig over Livingstone-kommunikeet af 31. marts 2011 fra SADC's trojka og opfordrer indtrængende SADC til at indtage en ledende rolle for at sikre, at kommunikeets henstillinger gennemføres fuldt ud af alle parter i Zimbabwe med henblik på at afholde frie og retfærdige valg i landet;

6.  opfordrer alle Zimbabwes politiske partier til at nå til enighed om en køreplan for afholdelse af frie og retfærdige internationalt overvågede valg i Zimbabwe;

7.  opfordrer indtrængende alle Zimbabwes politiske partier til fuldt ud at genoptage den igangværende konstitutionelle reformproces med henblik på at indføre en ny forfatning for Zimbabwe, som kan accepteres af befolkningen i Zimbabwe, og som er indført inden de næste valg;

8.  glæder sig over den seneste opdatering (februar 2011) af EU's liste over uønskede personer og enheder med tilknytning til Mugabes regime; understreger, at disse restriktive foranstaltninger udelukkende er vendt mod elementer inden for den zimbabwiske korrupte regering og på ingen måde vil få indvirkning på det zimbabwiske folk generelt;

9.  opfordrer indtrængende EU til at fastholde sine restriktive foranstaltninger over for personer og enheder med forbindelser til Mugabes regime, indtil der er reelle tegn på forbedringer til det bedre i Zimbabwe; opfordrer Rådet og Kommissionen og medlemsstaterne til at tage skridt til at forklare denne virkelighed i Zimbabwe og internationalt og at være mere aktive med at vinde støtte til en hurtig ændring i retning af ægte demokrati og økonomisk fremgang i landet;

10.  opfordrer EU til at nægte at acceptere zimbabwiske ambassadører ved EU, som ikke er udnævnt på grundlag af en behørig forfatningsproces og i overensstemmelse med den globale politiske aftale;

11.  insisterer på, at de zimbabwiske myndigheder bør overholde tilsagnene i Kimberley-processen om en total demilitarisering af Marange-diamantfelterne og skabe åbenhed omkring diamantproduktionen;

12.  bifalder, at EU og de medlemsstater og de andre lande fortsætter med at stille midler til rådighed i form af direkte støtte til den zimbabwiske befolkning, understreger behovet for at sikre, at denne støtte fortsat bliver kanaliseret gennem bona fide-ngo'er, og at den er tilstrækkelig målrettet og korrekt afregnet, og ved at undgå regeringsorganer;

13.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, G8-landenes regeringer, Zimbabwes og Sydafrikas regeringer og parlamenter, Commonwealths generalsekretær, FN's generalsekretær, formændene for henholdsvis Kommissionen og Eksekutivrådet for Den Afrikanske Union, Det Panafrikanske Parlament og, SADC's generalsekretær og medlemsregeringer og parlamentariske forum.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0388. (2) EUT L 42 af 16.2.2011, s. 6. (3) EUT L 50 af 20.2.2004, s. 66. (4) EUT L 331 af 10.12.2008, s. 11.