Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2010/2016(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0159/2011

Indgivne tekster :

A7-0159/2011

Forhandlinger :

PV 06/06/2011 - 22
CRE 06/06/2011 - 22

Afstemninger :

PV 08/06/2011 - 6.6
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2011)0259

Vedtagne tekster
PDF 135kDOC 74k
Onsdag den 8. juni 2011 - Strasbourg Endelig udgave
Garanti for uafhængige konsekvensanalyser
P7_TA(2011)0259A7-0159/2011

Europa-Parlamentets beslutning af 8. juni 2011 om garanti for uafhængige konsekvensanalyser (2010/2016(INI))

Europa-Parlamentet ,

–  der henviser til Lissabontraktaten og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som trådte i kraft den 1. december 2009,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. oktober 2010 med titlen »Smart regulering i Den Europæiske Union« (KOM(2010)0543),

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 9. september 2010 om bedre lovgivning - Kommissionens 15. årsrapport i overensstemmelse med artikel 9 i protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet(1) ,

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 21. oktober 2008 om »Bedre lovgivning 2006« i overensstemmelse med artikel 9 i protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet(2) ,

–  der henviser til sin beslutning af 4. september 2007 om bedre lovgivning 2005: anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet - 13. rapport(3) ,

–  der henviser til sin beslutning af 10. juli 2007 om minimering af de administrative omkostninger som følge af lovgivning(4) ,

–  der henviser til sin beslutning af 16. maj 2006 om bedre lovgivning 2004: anvendelse af nærhedsprincippet (12. rapport)(5) ,

–  der henviser til sin beslutning af 20. april 2004 om vurdering af fællesskabslovgivningens og høringsprocedurernes virkning(6) ,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2003 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om bedre lovgivning,

–  der henviser til den interinstitutionelle fælles indstilling til konsekvensanalyse, som blev indgået mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen i november 2005,

–  der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 3/2010,

–  der henviser til resultaterne af den undersøgelse om konsekvensanalyser i EU-medlemsstaterne, som Europa-Parlamentet har fået gennemført,

–  der henviser til Kommissionens retningslinjer for konsekvensanalyser af 15. januar 2009 og bilagene hertil (SEK(2009)0092),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. juni 2002 om konsekvensanalyse (KOM(2002)0276),

–  der henviser til rammeaftalen af 20. oktober 2010 mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. oktober 2010 med titlen: En integreret industripolitik for en globaliseret verden - Fokus på konkurrenceevne og bæredygtighed (KOM(2010)0614),

–  der henviser til rapporten for 2010 af 24. januar 2011 fra Udvalget for Konsekvensanalyse (SEK(2011)0126),

–  der henviser til skrivelse af 16. november 2010 fra formanden for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling til ordføreren om resultaterne af en konsekvensanalyse, som blev foretaget vedrørende konsekvenserne af at udvide barselsorloven til 20 uger,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi samt Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A7-0159/2011),

A.  der henviser til, at konsekvensanalyser er en systematisk vurdering af de forventede virkninger af en lovgivningsproces,

B.  der henviser til, at det bør være et prioriteret politisk mål for Den Europæiske Union at indføre et gennemsigtigt, klart og effektivt lovgivningsmiljø af høj kvalitet,

C.  der henviser til, at konsekvensanalyser yder et positiv bidrag til en generel forbedring af fællesskabsretsakternes kvalitet og dermed fører til bedre lovgivning,

D.  der henviser til, at problemer, der opstår ved gennemførelsen og anvendelsen af gældende EU-ret, bl.a. skyldes lovteksternes mangelfulde affattelse, og til, at alle EU's lovgivningsorganer har et fælles ansvar for dette forhold,

E.  der henviser til, at Lissabontraktaten indeholder horisontale social- og arbejdsmarkeds- samt og miljøbestemmelser (artikel 9 og 11 i TEUF), som EU skal tage hensyn til i forbindelse med fastlæggelsen og gennemførelsen af sine aktiviteter og politikker, og som kræver en tilbundsgående analyse af de sociale og miljømæssige konsekvenser af den foreslåede lovgivning;

F.  der henviser til, at konsekvensanalyser i forbindelse med vedtagelse af ny lovgivning samt forenkling og omarbejdning af gældende ret kan bidrage til en bedre vurdering af den foreslåede lovgivnings sociale, økonomiske, miljø- og sundhedsmæssige virkninger samt foreneligheden med de grundlæggende rettigheder og derigennem føre til mindre bureaukrati, samt sikre sammenhæng i EU's politikker med det formål at nå de af Det Europæiske Råd fastsatte overordnede mål,

G.  der henviser til, at Kommissionen betragter Udvalget for Konsekvensanalyse (IAB) som uafhængigt, selv om det hører under kommissionsformandens myndighed og er sammensat af højtstående tjenestemænd fra flere generaldirektorater og har vicegeneralsekretæren som formand; der henviser til, at dette fører til forudindtagethed i forhold til oplysningerne og dermed til brud på den nødvendige neutralitet,

H.  der henviser til, at Parlamentet adskillige gange har givet udtryk for sin støtte til anvendelsen af uafhængige konsekvensanalyser i Den Europæiske Union,

I.  der henviser til, at de konsekvensanalyser, som Kommissionen gennemfører, er af varierende kvalitet og ofte snarere tjener til at retfærdiggøre et lovgivningsforslag end til at foretage en objektiv vurdering af de faktiske omstændigheder,

J.  der henviser til, at konsekvensanalyser kan anvendes til at skabe unødige bureaukratiske hindringer for viderebehandling og ikrafttrædelse af EU-lovgivning og -politikker,

K.  der henviser til, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen i henhold til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2003, den interinstitutionelle fælles indstilling til konsekvensanalyse fra november 2005, og i rammeaftalen af 20. oktober 2010 mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen har forpligtet sig til at formulere en dagsorden for bedre lovgivning, og til, at nærværende beslutning indeholder konkrete forslag til en forbedring af konsekvensanalyserne,

L.  der henviser til, at Kommissionen forfølger en ny strategi i industripolitikken, hvorefter alle politikforslag med væsentlige virkninger for økonomien underkastes en indgående analyse af deres konsekvenser for konkurrenceevnen,

Generelle krav til konsekvensanalyser på europæisk niveau

1.  understreger, at konsekvensanalyser er et vigtigt hjælpemiddel til en bedre og mere intelligent lovgivning over hele gyldighedsperioden, som lovgiverne i EU burde anvende oftere for at hjælpe dem med at foretage en mere effektiv evaluering af de økonomiske, sociale, miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser af de forskellige politiske muligheder og konsekvenserne for de grundliggende rettigheder, idet en cost/benefit-analyse blot er et kriterium blandt flere;

2.  glæder sig over meddelelsen om intelligent lovgivning og understreger, at konsekvensanalyser bør spille en central rolle i hele den politiske cyklus, lige fra udformning til gennemførelse, håndhævelse, evaluering samt revidering af lovgivningen; understreger betydningen af, at der træffes velovervejede og velinformerede beslutninger i den fase, hvor et forslag til retsakt udformes, idet dette både kan føre til bedre resultater og en kortere lovgivningsproces;

3.  understreger, at en grundig konsekvensanalyse er en forudsætning for lovgivning af høj kvalitet og for korrekt gennemførelse, anvendelse og håndhævelse heraf;

4.  understreger, at en konsekvensanalyse på ingen måde kan erstatte den politiske debat og lovgivernes demokratiske beslutningsproces, men udelukkende tjener som en teknisk forberedelse af en politisk beslutning;

5.  fremhæver, at konsekvensanalyser skal gennemføres på et tidligt tidspunkt i formuleringen af en given politik; understreger, at de skal være fuldstændig uafhængige og altid bør hvile på en velfunderet og objektiv analyse af de mulige konsekvenser;

6.  understreger, at medlovgiverne i henhold til den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning har forpligtet sig til at foretage konsekvensanalyser forud for vedtagelsen af et væsentligt ændringsforslag, når de mener, at det er hensigtsmæssigt og nødvendigt for lovgivningsprocessen;

7.  anser det for nødvendigt at inddrage eksterne eksperter fra alle politikområder samt alle berørte grupper i konsekvensanalyseprocessen for at sikre uafhængighed og objektivitet; understreger i den forbindelse den afgørende forskel på offentlig høring og uafhængige konsekvensanalyser; mener, at EU-institutionerne skal have tilstillet det endelige resultat og bevare kontrollen over metoden og kvaliteten i forbindelse med konsekvensanalyser for at sikre, at de alle udføres efter de samme høje normer;

8.  opfordrer til den størst mulige åbenhed i forbindelse med udformningen af konsekvensanalyserne, herunder offentliggørelse på et tildigt stadium af en fuldstændig køreplan for vedtagelsen af den foreslåede lovgivning for at sikre, at alle interesserede parter har lige adgang til lovgivningsprocessen; mener derfor også, at Kommissionen nuværende høringsfrist bør forlænges til 12 uger;

9.  mener ikke, at det skal være muligt, at konsekvensanalyser af projekter eller lovgivning, som foreslås af offentlige forvaltninger eller virksomheder, der hører under dem, godkendes af de pågældende forvaltninger;

10.  anser det for afgørende, at medlemsstaterne gennemfører en forhåndskontrol af konsekvensanalysen med henblik på at vurdere det pågældende lovforslags indvirkninger på national ret og offentlige politikker; opfordrer til, at der gennemføres en mere omfattende efterfølgende evaluering, og at det overvejes at indarbejde obligatoriske sammenligningstabeller for at sikre, at medlemsstaterne har gennemført EU-lovgivningen korrekt og opfyldt målene hermed;

11.  mener, at konsekvensanalyser er et hensigtsmæssigt instrument til at kontrollere relevansen af Kommissionens forslag og i særdeleshed overholdelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet samt til tydeligere over for medlovgivere og offentligheden at begrunde en given foranstaltning;

12.  understreger, at de vigtigste elementer i en god konsekvensanalyse består i problemidentifikation, høring af de berørte parter, definition af de tilsigtede mål samt udarbejdelse af strategiske handlemuligheder;

13.  anser det for vigtigt, at nye lovforslag altid ledsages af en konsekvensanalyse; fremfører, at dette meget vel også kan være relevant for forenkling og omarbejdning af EU-lovgivning og for delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, jf. artikel 290 og 291 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

14.  betragter konsekvensanalysen som et »levende dokument«, der indgår i lovgivningsprocessen; understreger, at der skal garanteres tilstrækkelig fleksibilitet, så der kan gennemføres flere konsekvensanalyser under lovgivningsprocessen;

15.  opfordrer til, at konsekvensanalyser ikke udelukkende koncentrerer sig om cost/benefit-analyser, men tager hensyn til en lang række kriterier i overensstemmelse med princippet om en integreret tilgang for at give lovgiverne så bredt et billede som muligt; henviser i den forbindelse til de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter, der er omhandlet i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2003 og den fælle s indstilling fra 2005, som skal kombineres i en enkelt analyse; understreger i den forbindelse nødvendigheden af at skabe sammenhæng mellem Unionens forskellige politikker og aktiviteter under hensyn til alle dens mål og i overensstemmelse med princippet om kompetencedeling, jf. artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

16.  henstiller til, at der i forbindelse med konsekvensanalyserne altid gennemføres en cost-benefit-analyse, dvs. en analyse af omkostningseffektiviteten af alle udgiftsprogrammer og -foranstaltninger, og en undersøgelse af de eventuelle virkninger for små og mellemstore virksomheder (SMV); opfordrer i den forbindelse til en konsekvent anvendelse af den SMV-test, der er fastsat i Small Business Act fra 2008; minder i den forbindelse om, at enhver lov, der belaster SMV'er, bør indeholde en nøje evaluering af den gældende lovgivning med henblik på at mindske de samlede lovgivningsmæssige byrder på SMV'er;

17.  kræver, at alle nye politikforslag, som har væsentlige konsekvenser for industriens konkurrenceevne, underkastes en indgående analyse inden for rammerne af konsekvensanalyser; kræver endvidere, at der også foretages en efterfølgende vurdering af EU-lovgivningens indvirkninger på den europæiske økonomis konkurrenceevne; henviser til, at Kommissionen har stillet en sådan fremgangsmåde i udsigt i sin meddelelse om en integreret industripolitik i en globaliseret verden;

18.  understreger nødvendigheden af at tage ved lære at den efterfølgende evaluering af gældende lovgivning og af en analyse af Domstolens relevante retspraksis, og af, at der finder en grundig drøftelse sted om de strategiske valgmuligheder, der forefindes på et bestemt politikområde, før der fremsættes forslag til ny lovgivning;

19.  foreslår, at konsekvensanalyser, der gennemføres på europæisk plan, også behandler spørgsmålet om den europæiske merværdi i form af, hvilke omkostningsbesparelser der opnås ved en europæisk løsning, og hvilke meromkostninger medlemsstaterne pålægges i tilfælde af, at der ikke findes en europæisk løsning;

20.  mener, at virkningen på EU's økonomiske partnerskaber samt følgerne af at vælge en specifik europæisk standard i stedet for en international standard bør tages i betragtning i konsekvensanalyser;

21.  understreger, at konsekvensanalyser fuldt ud skal tage hensyn til de alternativer, der står til rådighed for lovgiverne, samt indeholde en seriøs analyse af muligheden for at undlade at handle;

22.  understreger, at konsekvensanalyser ikke må føre til mere bureaukrati og unødvendige forsinkelser i lovgivningsprocessen; der skal imidlertid afsættes tilstrækkelig tid til konsekvensanalyser, hvis det skal give pålidelige resultater; fremhæver i den forbindelse, at konsekvensanalyser ikke bør misbruges til at blokere uønsket lovgivning; foreslår derfor, at der etableres tekniske og administrative forudsætninger for at gennemføre konsekvensanalyser hurtigt og rettidigt, f.eks. ved hjælp af instrumenter, såsom rammeaftaler, fremskyndede udbudsprocedurer og en optimal udnyttelse af egne ressourcer;

23.  opfordrer i overensstemmelse med bedste praksis til at udnytte erfaringerne fra andre lande, som i årevis har gennemført konsekvensanalyser, med henblik på yderligere at forbedre konsekvensanalyserne på EU-plan;

24.  opfordrer til, at konsekvensanalyser ajourføres gennem hele lovgivningsprocessen med henblik på at tage hensyn til de ændringer, der opstår under denne proces;

25.  understreger, at konsekvensanalyser ikke blot bør gennemføres forud for vedtagelsen af en lovgivningsmæssig tekst (ex ante) men også efter vedtagelsen(ex post); minder om, at dette er nødvendigt for bedre at kunne vurdere, om sigtet med en retsakt virkelig er blevet nået, og i hvilket omfang den pågældende retsakt bør tilpasses eller bibeholdes; understreger imidlertid, at den efterfølgende evaluering aldrig bør erstatte Kommissionens forpligtelse til i sin egenskab af »traktaternes vogter« effektivt og rettidigt at overvåge medlemsstaternes anvendelse af EU-retten;

26.  understreger Kommissionens primære ansvar for at iværksætte konsekvensanalyser af høj kvalitet for så vidt angår de forslag, som Kommissionen stiller, når den i overensstemmelse med traktaten udøver sin initiativret;

Muligheder for forbedringer i Kommissionen

27.  erkender, at der er sket en forbedring af kvaliteten af Kommissionens konsekvensanalyser i de seneste år, men at der er behov for yderligere forbedringer;

28.  henviser i denne sammenhæng til Kommissionens Udvalg for Konsekvensanalyse (Impact Assessment Board - IAB), som blev oprettet i 2006, og som i væsentlig grad er ansvarlig for videreudviklingen af Kommissionens konsekvensanalyser;

29.  understreger, at medlemmerne af Udvalget for Konsekvensanalyse kun formelt er uafhængige, eftersom de for nuværende udpeges af kommissionsformanden og er underlagt dennes anvisninger, hvorfor der ikke kan være tale om fuldstændig uafhængighed; opfordrer derfor til, at medlemmerne af Udvalget for Konsekvensanalyse evalueres af Europa-Parlamentet og Rådet, før de udnævnes, og at de ikke længere kan modtage anvisninger fra Kommissionens formand; opfordrer til, at arbejdet i Udvalget for Konsekvensanalyse og ekspertens arbejde foregår i fuld offentlighed og med den højeste grad af åbenhed, så deres uafhængighed kan kontrolleres i praksis;

30.  opfordrer ligeledes til inddragelse af eksperter fra alle politikområder og berørte interesserede grupper i arbejdet i Udvalget for Konsekvensanalyse; opfordrer til, at disse eksperter ikke kommer fra Kommissionen og ikke er underlagt anvisninger;

31.  foreslår desuden, at Europa-Parlamentet og navnlig de relevante fagudvalg på et tidligt tidspunkt og på omfattende vis involveres i hele konsekvensanalyseprocessen samt i det arbejde, som Udvalget for Konsekvensanalyse udfører, f.eks. gennem meddelelser og foreløbige rapporter; opfordrer Kommissionen til at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et sammendrag på to - fire sider sammen med den fuldstændige konsekvensanalyse og i givet fald en begrundelse for ikke at have gennemført en konsekvensanalyse, når den fremsætte forslag til retsakt, så det kan kontrolleres, at alle relevante forhold er blevet taget i betragtning, uden at de truer analysens uafhængighed ved at påvirke den egentlige evaluering;

32.  fremfører, at Kommissionen under udarbejdelsen af konsekvensanalysen bør høre medlemsstaterne, da disse efterfølgende skal omsætte retningslinjerne til national ret, og de nationale myndigheder normalt bedst ved, hvordan lovgivningen fungerer i praksis;

33.  understreger, at intelligent lovgivning på grundlag af fuldstændig og objektiv konsekvensanalyse fortsat er EU-institutionernes fælles ansvar, og at Kommissionen derfor også skal tage hensyn til feedback fra Europa-Parlamentet, Regionsudvalget, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og medlemsstaterne.

34.  henviser til, at de foreløbige resultater af en konsekvensanalyse altid bør underkastes en ekstern evaluering forud for den endelige godkendelse; opfordrer til, at resultaterne af denne evaluering gøres offentligt tilgængelige;

35.  henviser til Revisionsrettens kritik af, at Kommissionen indimellem iværksætter lovgivningsinitiativer til trods for, at konsekvensanalyseprocessen ikke er afsluttet; bemærker endvidere kritikken af, at alle politiske valgmuligheder muligvis ikke får samme grad af opmærksomhed; understreger, at konsekvensanalysen i fuld udstrækning skal tage højde for alle politiske valgmuligheder;

36.  kræver for at sikre større gennemsigtighed, at navnene på alle de eksperter og øvrige personer, som har taget del i konsekvensanalyseprocessen, offentliggøres samen med deres interesseerklæringer;

37.  foreslår desuden med hensyn til offentlige høringer, at interesseorganisationer på et tidligt tidspunkt underrettes om en planlagt høring; foreslår endvidere, at interesseorganisationerne inden for rammerne af de offentlige høringer også får lejlighed at fremsætte udtalelser til konsekvensanalyser i god tid, inden det pågældende forslag fra Kommissionen offentliggøres;

38.  kræver, at det oplysningsmateriale, som Kommissionen anvender, skal være pålideligt og sammenligneligt;

39.  opfordrer Kommissionen til i konsekvensanalyser systematisk at undersøge, hvilke administrative byrder forslag til retsakter medfører, og altid klart angive, hvilke af alternativerne der mindsker de administrative byrder mest og skaber mindst nyt bureaukrati;

40.  henviser til, at det er en ulempe, at resultaterne af en konsekvensanalyse fremlægges samtidig med et lovgivningsforslag, eftersom det efterlader det indtryk, at konsekvensanalysen først og fremmest tilsigter at berettige Kommissionens forslag; opfordrer derfor til hurtig offentliggørelse af dokumenter i alle faser af lovgivningsprocessen, herunder af Kommissionens endelige konsekvensanalyse som godkendt af Udvalget for Konsekvensanalyse, og til, at dette sker inden høringerne af de øvrige tjenestegrene indledes;

41.  foreslår, at Kommissionen offentliggør alle sine endelige konsekvensanalyser i en særlig publikationsserie, således at offentligheden let kan finde og henvise til dem på et særligt websted;

42.  opfordrer til, at Kommissionen gennemfører en efterfølgende evaluering af de vedtagne retsakter; gentager, at den efterfølgende evaluering aldring kan erstatte Kommissionens ovennævnte pligt til at føre tilsyn med gennemførelsen af EU-lovgivningen i medlemsstaterne;

43.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte fyldestgørende bemærkninger til de af Parlamentet gennemførte konsekvensanalyser;

Muligheder for forbedringer i Europa-Parlamentet

44.  opfordrer sine udvalg til at anvende de allerede tilgængelige interne konsekvensanalyseinstrumenter på en mere konsekvent måde; minder om, at der findes en særlig budgetpost for udarbejdelse af konsekvensanalyser; finder der navnlig nødvendig at gennemføre en parlamentarisk konsekvensanalyse, når der foretages væsentlige ændringer i det oprindelige forslag;

45.  minder endvidere om, at konsekvensanalyser ikke nødvendigvis skal udarbejdes på grundlag af en langvarig undersøgelse, men også kan foretages i form af begrænsede undersøgelser, workshops og eksperthøringer;

46.  mener, at der i alle Parlamentets lovgivningsmæssige beslutninger skal medtages en henvisning til, at der skal tages hensyn til samtlige konsekvensanalyser, som EU-institutionerne har gennemført inden for de områder, som er omfattet af den pågældende lovgivning

47.  henviser til, at Parlamentet og dets udvalg allerede på nuværende tidspunkt råder over de nødvendige instrumenter til at kontrollere Kommissionens konsekvensanalyser; mener, at forelæggelse af Kommissionens konsekvensanalyse for de relevante udvalg ville udgøre et værdifuldt supplement til den kontrol, der gennemføres af Europa-Parlamentet; bemærker, at en sådan kontrol også kan gennemføres på en række andre måder, herunder ved hjælp af supplerende konsekvensanalyser, uddybende analyser, eksterne eksperters undersøgelse af Kommissionens egne konsekvensanalyser og gennem afholdelse af særlige møder med uafhængige sagkyndige; fremhæver, at arbejdet inden for Parlamentets afdelinger i denne sammenhæng bør videreudvikles på en sammenhængende måde;

48.  understreger, at Parlamentets egne konsekvensanalyser kan anses som korrigerende til Kommissionens konsekvensanalyser;

49.  opfordrer til en systematisk og tidligst mulig behandling af Kommissionens konsekvensanalyser på parlaments- og navnlig udvalgsplan;

50.  fremhæver, at afgørelsen om udarbejdelse af en intern konsekvensanalyse skal træffes i det kompetente udvalg med ordførerens medvirken; opfordrer til, at Parlamentets forretningsorden ændres, så en fjerdedel af et udvalgs medlemmer kan kræve, at der iværksættes en konsekvensanalyse;

51.  opfordrer alle sine udvalg til, før de behandler et forslag til retsakt, at drøfte konsekvensanalysen indgående med Kommissionen;

52.  understreger, at konsekvensanalyser, der gennemføres under den parlamentariske lovgivningsproces, også er vigtige; tilskynder Parlamentet til at undersøge muligheden for på et hvilket som helst stade i lovgivningsprocessen at iværksætte konsekvensanalyser, hvis der foretages væsentlige ændringer; henviser til, at dette ikke må medføre lange forsinkelser;

53.  tilskynder derudover til, at de enkelte medlemmer får mulighed for at anmode om at få gennemført mindre undersøgelser for at give dem relevante oplysninger eller statistikker på områder, der berører deres parlamentariske arbejde, og foreslår, at sådanne undersøgelser gennemføres af Europa-Parlamentets bibliotek som et supplement til dets nuværende opgaver;

54.  opfordrer derfor Parlamentet til at udarbejde en plan for, hvordan biblioteket kan tilbyde medlemmerne denne service; understreger, at en sådan plan skal baseres på bedste praksis i parlamentsbiblioteker, bl.a. i medlemsstaterne, og at den bør gennemføres efter strenge regler og i tæt samarbejde med udvalgenes forskningsenheder;

Etablering af en autonom konsekvensanalysestruktur i Europa-Parlamentet og fremtidsperspektiver

55.  understreger betydningen af en fælles konsekvensanalysemekanisme for kvaliteten og sammenhængen i formuleringen af Parlamentets politik;

56.  opfordrer derfor til, at der opbygges et integreret system for konsekvensanalyse inden for Parlamentet; foreslår i denne sammenhæng, at der udvikles en fælles procedure for konsekvensanalyse på grundlag af en fælles systematik og metodik, som anvendes af alle udvalg;

57.  opfordrer til, at dette bør ske inden for rammerne af en autonom struktur, som anvender Parlamentets egne ressourcer, f.eks. biblioteket og politikafdelingerne, og fra sag til sag eksterne eksperter, f.eks. eksperter udlånt fra nationale konsekvensanalyseorganer, og som skal stå til ansvar over for Parlamentet gennem et tilsynsråd bestående af medlemmer;

58.  opfordrer til, at der oprettes den nødvendige forvaltningsstruktur med henblik herpå, idet det sikres, at en sådan struktur ikke medfører yderligere udgifter, men anvender eksisterende ressourcer;

59.  understreger, at det på lang sigt bør overvejes, hvorvidt de europæiske institutioner bør anvende en fælles tilgang med hensyn til udarbejdelsen af konsekvensanalyser; erindrer om, at der i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2003 og den interinstitutionelle fælles indstilling fra november 2005 allerede blev opfordret til indførelse af en fælles metode i forbindelse med konsekvensanalyser i EU-institutionerne;

60.  beklager, at Kommissionen stiller sig afvisende over for ideen om, at EU-institutionerne skal anvende en fælles fremgangsmåde ved udarbejdelsen af konsekvensanalyser;

61.  henviser til, at Rådet hidtil kun sjældent har anvendt konsekvensanalyseinstrumentet; opfordrer derfor Rådet til ligeledes i højere grad at gøre brug af konsekvensanalyser i overensstemmelse med ovennævnte interinstitutionelle fælles indstilling til konsekvensanalyser for at forbedre kvaliteten af dets bidrag til lovgivningsprocessen; understreger, at intelligent lovgivning baseret på fuldstændige og objektive konsekvensanalyser forbliver EU-institutionernes og medlemsstaternes fælles ansvar;

o
o   o

62.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0311.
(2) EUT C 15 E af 21.1.2010, s. 16.
(3) EUT C 187 E af 24.7.2008, s. 67.
(4) EUT C 175 E af 10.7.2008, s. 124.
(5) EUT C 297 E af 7.12.2006, s. 128.
(6) EUT C 104 E af 30.4.2004, s. 146.

Seneste opdatering: 5. oktober 2012Juridisk meddelelse