Europa-Parlamentet ,

–  der henviser til Ottawakonventionen om forbud mod brug, oplagring, produktion og overførsel af personelminer samt om deres destruktion (herefter »konventionen om forbud mod personelminer«) af 3. december 1997, som trådte i kraft den 1. marts 1999,

–  der henviser til konventionen fra 1980 om visse konventionelle våben og protokollerne hertil, navnlig den ændrede protokol II om landminer, lureminer og andre mekanismer og protokol V om eksplosive krigsefterladenskaber;

–  der henviser til sine seneste beslutninger af 22. april 2004 om personelminer(1) , af 7. juli 2005 om en minefri verden(2) , af 19. januar 2006 om handicap og udvikling(3) , af 13. december 2007 om tiårsdagen for Ottawakonventionen om forbud mod personelminer(4) , og af 6. september 2001 om foranstaltninger til fremme af ikke-statslige aktørers tilsagn om overholdelse af et totalt forbud mod personelminer(5) ,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1724/2001 af 23. juli 2001 om aktion mod personelminer i udviklingslande(6) og til Rådets forordning (EF) nr. 1725/2001 af 23. juli 2001 om aktion mod personelminer i tredjelande med undtagelse af udviklingslande(7) ,

–  der henviser til Cartagena-handlingsplanen 2010-2014 om standsning af de lidelser, der forårsages af personelminer, som blev vedtaget på den anden revisionskonference om Ottawakonventionen fra 1997, der fandt sted i Cartagena, Colombia, fra 30. november til 4. december 2009,

–  der henviser til Kommissionens EF-retningslinjer for minerydning 2008-2013,

–  der henviser til sine talrige beslutninger om klyngeammunition, den seneste af 8. juli 2010(8) , og til ikrafttrædelsen af konventionen om klyngeammunition den 1. august 2010,

–  der henviser til FN's »Mine Action Service Report« fra 2009,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A7-0211/2011),

A.  der henviser til, at EU aktivt har deltaget i minerydning, navnlig siden sin fælles aktion i 1995, og er fast besluttet på at nå målet om en total og verdensomspændende afskaffelse af personelminer; der henviser til, at EU er en af hovedstøtterne af og bidragyderne til minerydning, som henhører under Unionens prioriteringer inden for menneskerettigheder, humanitær bistand og udviklingsbistand,

B.  der henviser til, at minerydning indbefatter undersøgelse, sporing, markering og rydning af personelminer og andre eksplosive krigsefterladenskaber, herunder efterladt ammunition, ueksploderet ammunition, efterladt ueksploderet klyngeammunition og improviserede eksplosive anordninger (IED'er), der udløses af ofrene, såvel som oplysning om risikoen ved eksplosive krigsefterladenskaber og træningsprogrammer specielt for børn, bistand til ofre, destruktion af minelagre og fortalervirksomhed med sigte på at fremme universel udbredelse af relevante internationale konventioner og traktater for at stoppe produktion af, handel med og anvendelse af personelminer,

C.  der henviser til, at bestandigheden af personelminer og andre eksplosive krigsefterladenskaber, inklusive improviserede eksplosive anordninger og efterladt ueksploderet klyngeammunition, udover at medføre tab af menneskeliv, især blandt civilbefolkninger udgør en alvorlig hindring for postkonfliktgenopbygning af de berørte lande, og at de kan benyttes som råmateriale til at fremstille IED'er,

D.  der henviser til, at 156 stater per 1. december 2010 formelt havde accepteret at efterleve konventionen om forbud mod personelminer,

E.  der henviser til, at der i 1999 var anslået 18 000 ofre for personelminer og andre eksplosive krigsefterladenskaber, og at dette tal var faldet til ca. 4 000 i 2009 ifølge den organisation, der overvåger situationen vedrørende landminer og klyngeammunition (Landmine and Cluster Munition Monitors); der henviser til, at det anslås, at 70 % af disse ofre er civile, heraf en tredjedel børn, og til, at der stadig er så mange mennesker i verden, der er berørt af personelminer og andre eksplosive krigsefterladenskaber,

F.  der henviser til, at kun to regeringer - i Burma/Myanmar og Libyen - for nylig har udlagt personelminer, at der ikke er registreret nogen eksport af personelminer eller overførsel mellem stater, og at det formodes, at kun tre stater fortsat fremstiller dem, men at oprørsgrupper som FARC fortsat fremstiller deres egne anordninger,

G.  der henviser til, at de fleste væbnede styrker er ophørt med at bruge personelminer, men at forskellige ikke-statslige aktører fortsat anvender dem sammen med improviserede eksplosive anordninger og klyngeammunition, der udløses af ofrene,

H.  der henviser til, at mere end 90 lande stadig i en eller anden grad er berørt af personelminer og andre eksplosive krigsefterladenskaber, mens de hårdest ramte er Afghanistan, Colombia, Pakistan, Myanmar, Cambodja og Laos,

I.  der henviser til, at det først og fremmest er de berørte staters ansvar at håndtere problemerne med personelminer og andre eksplosive krigsefterladenskaber på deres territorium før, under og efter en konflikt,

J.  der henviser til, at der ikke er afsat ret meget militært personel til minerydning i mange berørte lande, hvor konflikten er ophørt, men hvor der stadig er store lokale væbnede styrker,

K.  der henviser til, at behovet for bistand til ofrene vil være der, længe efter at truslen fra personelminerne er fjernet,

L.  der henviser til, at det internationale samfund har reageret helt fantastisk på personelminetragediens udfordringer og har bidraget med omkring 3,9 mia. USD i perioden 1999-2009 og til, at de største donorer har været USA (902,4 mio. USD), EU (521,9 mio. USD), Japan (336,9 mio. USD), Norge (342,7 mio. USD), Canada (259,8 mio. USD), UK (220,6 mio. USD), Tyskland (206,9 mio. USD) og Nederlandene (201,9 mio. USD),

M.  der henviser til, at opfattelsen af minefaren ofte overgår virkeligheden, og at det er blevet beregnet, at kun 2 % af de arealer, der er genstand for dyr fysisk »rydning«, rent faktisk er inficeret med personelminer eller andre eksplosive krigsefterladenskaber; der henviser til, at der er klare indikationer af, at de midler, der er afsat til minerydning, anvendes ineffektivt; der endvidere bemærker, at bedre undersøgelsesmetoder og en bedre forståelse af undersøgelsesresultaterne kan mindske - og i de seneste år har mindsket -behovet for fuldstændig rydning af formodet farlige områder,

N.  der henviser til, at de teknikker og den teknologi, der anvendes til sporing af eksplosiver, på trods af store investeringer ikke har gjort væsentlige fremskridt, og at dette er blevet endnu mere nødvendigt i betragtning af den stigende brug af IED'er,

O.  der henviser til, at uddannelse i risikominimering er et nøgleelement i at hjælpe folk, navnlig børn, i mineinficerede områder til at leve mere sikkert og til at lære om farerne ved personelminer og andre eksplosive krigsefterladenskaber,

Den globale minerydningsindsats

1.  roser de fremskridt, der er gjort inden for minerydning i løbet af det seneste årti, men understreger, at det er nødvendigt at refokusere og intensivere indsatsen, hvis personelminetruslen skal udryddes inden for en begrænset periode;

2.  glæder sig meget over, at 156 lande nu har undertegnet og ratificeret konventionen om forbud mod personelminer, herunder 25 EU-medlemsstater, men beklager, at der endnu er omkring 37 lande, der ikke har undertegnet; opfordrer indtrængende alle ikke-kontraherende stater til at tiltræde konventionen om forbud mod personelminer og konventionen om klyngeammunition; opfordrer navnlig de EU-medlemsstater, der mangler at tiltræde konventionen, til at gøre dette og tilskynder til større synergi mellem de forskellige internationale instrumenter;

3.  glæder sig meget over, at 56 lande nu har tiltrådt konventionen om klyngeammunition, herunder 15 EU-medlemsstater; glæder sig endvidere over vedtagelsen af Vientiane-erklæringen fra 2010 og den tilhørende handlingsplan; opfordrer EU og medlemsstaterne til at fremme universel udbredelse og gennemførelse af både konventionen om forbud mod personelminer og konventionen om klyngeammunition;

4.  støtter fuldt ud gennemførelsen af Cartagena-handlingsplanen, som rummer en detaljeret femårsplan med forpligtelser inden for alle aspekter af minerydning, og opfordrer Rådet til snarest muligt at vedtage en afgørelse, der støtter denne plan;

5.  understreger behovet for at skabe synergi mellem de forskellige dimensioner af minerydning, navnlig med hensyn til de humanitære aspekter og udviklingsaspekterne, også ved at øge det lokale ejerskab af og deltagelsen i beslægtede projekter for dermed bedre at kunne imødekomme den direkte berørte befolknings behov;

6.  anerkender det store bidrag fra internationale donorer, internationale organer og ngo'er i forbindelse med bekæmpelsen af personelminernes svøbe såvel som den målrettede indsats og de personlige ofre, der er gjort af både internationalt og lokalt personale;

7.  glæder sig over, at yderligere syv lande har meddelt, at de har tilendebragt deres rydningsarbejde i 2009 og 2010, således at i alt 16 stater nu har gjort dette;

8.  anerkender, at USA har været den førende globale sponsor af minerydning, har ydet væsentlig støtte til internationale programmer med henblik på at rydde minerede områder og yde bistand til ofre og allerede har opfyldt de fleste centrale bestemmelser i konventionen om forbud mod personelminer, og tilskynder derfor USA til at tiltræde konventionen;

9.  opfordrer indtrængende Rusland til at tiltræde konventionen om forbud mod personelminer, og bemærker, at Rusland, der tidligere var oprindelsesland for et stort antal personelminer og længe selv anvendte miner, er blevet taget af 2010-listen efter at have erklæret, at landet er ophørt med at udlægge miner;

10.  erindrer de stater, der er tiltrådt traktaten, om deres internationale forpligtelse til at destruere lagrene af personelminer; er bekymret over, at Kina og Rusland har de største lagre af personelminer, som er anslået til hhv. 100 millioner og 24,5 millioner; opfordrer indtrængende EU til under forhandlingerne med Rusland og Kina at inkludere spørgsmålene om destruktion af deres lagre og deres snarlige tiltrædelse af konventionen om forbud mod personelminer, og opfordrer endvidere EU til at fortsætte med at fremme universel udbredelse af konventionen om forbud mod personelminer og andre relevante konventioner, også ved at ved at lade spørgsmålet om minerydning indgå i den politiske dialog og i de aftaler, der indgås med tredjelande;

11.  beklager oprørs- og terroristgruppers og andre ikke-statslige aktørers fortsatte anvendelse af personelminer, og henviser i denne forbindelse til situationen i Colombia, hvor FARC af alle oprørsgrupper i verden skønnes at være den største bruger af personelminer;

Casestudy - Afghanistan

12.  bemærker, at den udbredte og vilkårlige brug af personelminer igennem mere end tre årtiers konflikter har betydet, at Afghanistan er et af verdens mest mineinficerede lande, som ydermere også er ramt af Talebans brug af IED'er;

13.  beklager dybt, at Afghanistan til trods for over ti års rydning foretaget via verdens største og bedst finansierede humanitære minerydningsprogram stadig står for et af verdens højeste antal ofre for personelminer, og udtrykker alvorlig bekymring over, at over halvdelen af de 508 ofre for personelminer og andre eksplosive krigsefterladenskaber i perioden 1. marts 2009-1. marts 2010 var børn;

14.  erkender, at den verserende konflikt i mange områder gør minerydning særligt farlig, og at Taleban har angrebet FN-kontorer og såvel lokalt som internationalt personale;

15.  bemærker, at det internationale samfund gav omkring 80 mio. USD til minerydning i Afghanistan i 2009, og at EU's økonomiske og tekniske bistand siden 2002, som beløber sig til 89 mio. EUR, har bidraget til at rydde ca. 240 km2 af landet for personelminer og dermed gøre landet økonomisk tilgængeligt og muliggøre genopbygningen af ejendomme og familiers hjemvenden; understreger behovet for større fokus på bistand til ofre og oplysning om minefarer;

16.  glæder sig over, at operationerne næsten udelukkende hviler på omkring 10 000 lokalt ansatte med international støtte, hvilket styrker ejerskabselementet i processen;

17.  udtrykker bekymring over den tilsyneladende manglende vilje hos den afghanske regering på såvel centralt niveau som på provinsniveau til at påtage sig ansvaret for minerydningen;

Casestudy - Angola

18.  konstaterer, at cirka 30 år med konflikt har ført til, at Angola, lige som Afghanistan, er et af de lande, der er hårdest ramt af personelminer;

19.  bemærker, at CNIDAH er velfunderet som den nationale myndighed for minerydning, men at donorlandene har begrænset indflydelse, og regeringen har adgang til sine egne betydelige økonomiske ressourcer, navnlig fra olieindtægter;

20.  er dybt bekymret over de mange strukturelle problemer, der fremhæves i Kommissionens evaluering fra 2009, f.eks. den manglende effekt af de 2,7 mio. EUR, der er brugt på 22 medarbejdere i CNIDAH; opfordrer EU til at overvåge, kontrollere og evaluere den effektive anvendelse af midlerne og sikre, at budgetbevillingerne anvendes effektivt og målrettet til at opnå de ønskede resultater for så vidt angår ryddede områder;

21.  beklager, at omfanget af truslen fra personelminer og andre eksplosive krigsefterladenskaber stadig ikke kendes med sikkerhed til trods for færdiggørelsen af en national undersøgelse i 2007 og et stort minerydningsprogram, og at det med det nuværende tempo vil tage 100 år at rydde landet; understreger den påtrængende nødvendighed af at få opbygget et andet forhold mellem regeringen og de internationale donorer, afsætte flere nationale ressourcer til dette problem, indføre forbedrede områdebegrænsningsteknikker og øget national minerydningskapacitet, således at der hurtigere kan frigives jord til produktionsformål;

Casestudy - Bosnien

22.  beklager, at Bosnien-Hercegovina (BiH) 16 år efter afslutningen på konflikten stadig er kraftigt inficeret med personelminer og andre eksplosive krigsefterladenskaber, med omkring 11 000 minefelter og - anslået - 220 000 aktive personelminer og andre eksplosive krigsefterladenskaber i landet, som udgør en alvorlig udfordring for sikkerheden og en hindring for den økonomiske og sociale udvikling;

23.  bemærker de forbedringer, der er sket med hensyn til forvaltningen af minerydning gennem oprettelsen af BiH's Minerydningscenter, men beklager, at BiH er langt bagud i forhold til de bevillings- og rydningsmål, der er fastsat i landets anmodning om udsættelse i forbindelse med konventionen om forbud mod personelminer;

24.  erkender, at ressourcemobilisering udgør en betydelig udfordring for regeringen, og at minerydningsstrategien 2009-2019 endnu mangler at blive vedtaget; beklager, at statens primære organ med ansvar for minerydning, Minerydningskommissionen, i flere år ikke er mødtes med de donorrepræsentanter, der er udstationeret i Sarajevo, og at dens medlemmer ikke har deltaget i internationale møder vedrørende konventionen om forbud mod personelminer, siden den anden revisionskonference i 2009; opfordrer indtrængende regeringen til at påtage sig det fulde ejerskab af minerydningen for at sikre den strategiske planlægning og forvaltning heraf;

25.  lykønsker den Slovenien-baserede »International Trust Fund for Demining and Mine Victims assistance« (ITFD) med det bidrag, den har ydet til minerydning i BiH, og understreger, at det er nødvendigt, at den fortsat fokuserer på BiH, indtil dette problem er fuldstændigt løst;

26.  bemærker, at der arbejder 33 akkrediterede minerydningsorganisationer i BiH, men at den militære mandskabsstyrke kan udnyttes bedre;

27.  komplimenterer EUFOR ALTHEA og dets undervisere i minefarer for at have undervist adskillige tusinde mennesker og opfordrer dem til at fortsætte deres arbejde;

Bistand til ofrene

28.  erkender, at ofrene for personelminer og andre eksplosive krigsefterladenskaber bliver ramt på deres liv og levebrød for altid, at de fortrinsvis er civile, ofte kommer fra de fattigste befolkningsgrupper i nogle af de fattigste lande og har brug for målrettet og vedvarende lægelig og social bistand i en lang årrække, selv efter at der ikke længere sker ulykkestilfælde;

29.  glæder sig over, at antallet af tilskadekomne er faldet drastisk, men beklager dybt, at civile tegnede sig for 70 % af alle ulykkestilfælde i 2009, og beklager især det store antal tilskadekomne børn;

30.  beklager, at overlevende efter ulykker med landminer og de organisationer, der repræsenterer dem, kun deltog i gennemførelsen af bistand til ofrene i under halvdelen af de berørte lande, og er enig i, at sådanne overlevendes synspunkter og rettigheder skal respekteres fuldt ud; opfordrer indtrængende det internationale samfund og EU til i væsentlig grad at forhøje den andel af midlerne, der kan anvendes til bistand til ofre, men uden at dette sker på bekostning af minerydning;

Fremskridt med hensyn til minesporings- og undersøgelsesteknikker

31.  anerkender, at de lokale i mineramte områder er de bedste til at give en første indikation af, hvor der er minefare;

32.  bemærker, at hurtige, pålidelige og omkostningseffektive løsninger - omend der er gjort fremskridt inden for minesporingsteknologi, -uddannelse og -teknikker - stadig er svære at finde, og at teknikker, hvor der anvendes manuelle undersøgelser, uvægerligt stadig er vidt udbredte; anerkender det vigtige bidrag, FN's internationale minerydningsstandarder (IMAS) har ydet med hensyn til at øge sikkerheden og effektiviteten af minerydningen ved at fastsætte standarder og tilbyde vejledning, og ligeledes bidraget fra FN's minerydningstjeneste, der har koordineret minerydningsarbejdet;

33.  bemærker, at de mest udbytterige udsigter for tekniske fremskridt inden for sporing ligger i skræddersyede metoder baseret på kombinationen af en række teknologier med sigte på at undgå tab og foretage minerydning med minimale konsekvenser for miljøet;

34.  erkender, at værdien af en veludført undersøgelse kun svarer til nøjagtigheden og effektiviteten af den efterfølgende rapportering, og at donorerne er nødt til at sikre, at deres finansiering af sådanne aktiviteter er givet godt ud;

35.  opfordrer Kommissionen til at bevilge yderligere forskningsmidler til mineundersøgelses- og sporingsteknologier og -teknikker i tæt internationalt samarbejde med dem, der er specialiseret på dette område, og til at anvende de midler, der er til rådighed inden for det syvende rammeprogram og inden for sikkerhedsforskningsområdet;

Mod en afslutning på personelminetruslen

36.  er bekymret over, at nogle af de lande, der lider under følgerne af anvendelsen af personelminer, gør sig for afhængige af international finansiel bistand til minerydning og ikke afsætter tilstrækkeligt mange af deres egne ressourcer, hverken når det drejer sig om mandskab eller indtægter; opfordrer EU til at sikre større deltagelse fra de berørte landes side og til at minde disse lande om deres ansvar, og opfordrer til, at der især kigges nærmere på situationen i Angola med henblik på at mobilisere et større nationalt bidrag;

37.  er bekymret over omdirigeringen af ressourcer til »minerydning« i områder, hvor der ikke er nogen særlig fare i humanitær forstand eller for den økonomiske udvikling, eller hvor der hersker en opfattelse af fare, men hvor denne ikke er reel, på bekostning af fokus på områder, hvor der er udpræget fare for menneskeliv; opfordrer til, at der lægges større vægt på bedre planlægning og styring af operationer samt mere præcise indledende undersøgelser af og rapportering om områder under mistanke;

38.  udtrykker bekymring over den ringe sikkerhed og kontrol i forbindelse med militære lagre, der indeholder våben og eksplosiv ammunition, inklusive landminer, navnlig i lande med oprør og uro;

39.  mener, at det internationale samfund bør samle sin opmærksomhed om de lande, der er mindst i stand til at klare sig selv, og om minerydning og bistand til ofre, og at målet bør være hurtigere at nå frem til en situation, hvor landene kan erklæres fri for minetrusler mod menneskeliv og økonomisk udvikling;

40.  opfordrer indtrængende donorerne til at yde bistand med mere effektiv målrettet fokusering, monitorering og evaluering;

41.  mener, at indsatsen bør koncentreres om at skabe og udvikle større lokal kapacitet, hvilket kan indbefatte særligt uddannet lokalt personale på et struktureret og professionelt grundlag eller hyppigere anvendelse i postkonfliktsituationer af militære enheder, der er særligt uddannede i humanitær minerydning;

42.  henstiller til bedre national planlægning, der trækker på bedste praksis, og forstærket international koordinering af minerydning, som på mere effektiv vis målretter ressourcerne mod områder med højt prioriterede behov og samtidig fastholder strukturer, der ikke bliver bureaukratisk tunge;

43.  beklager, at der ikke er nogen pålidelige statistikker over det aktuelle antal af ofre for personelminer/andre eksplosive krigsefterladenskaber/improviserede eksplosive anordninger, og opfordrer indtrængende til en grundig analyse, der kan fungere som rettesnor for en mere effektiv målretning af ressourcerne, som tager mere hensyn til ofrenes og deres familiers behov;

44.  beklager, at EU siden afskaffelsen af sin øremærkede budgetpost i 2007 har manglet et instrument, der er fleksibelt og omfatter flere lande og reagerer sammenhængende på minerydningsprioriteterne, og at der, kvantitativt set, har været et fald i den samlede EU-finansiering til minerydning; opfordrer derfor til genindførelse af en mere helhjertet tilgang med én budgetpost og under ledelse af ét direktorat, hvis personale kun løser disse opgaver, hvilket vil sende et signal om styrken af EU's fortsatte engagement i minerydning, i hvilken forbindelse der må tages hensyn til de enkelte landes behov, som fastlagt i strategidokumenterne for de respektive lande, og samtidig til, at tilstedeværelsen af landminer i nogle lande er blevet et strukturelt spørgsmål og dermed et spørgsmål for EU's udviklingspolitik;

45.  beklager, at hverken stabilitetsinstrumentets ekstraordinære bistandsforanstaltninger (artikel 3) eller den langsigtede komponent (artikel 4) hidtil har været anvendt til finansiering af minerydningsprogrammer;

46.  fremhæver kapaciteten til minerydning, som kan yde et væsentligt bidrag til postkonfliktafvæbning, -demobilisering og -rehabilitering, ikke mindst ved at tilvejebringe yderst velanset uddannelse og arbejde for tidligere kombattanter;

47.  opfordrer donorerne til at standardisere deres metoder til overvågning og bedømmelse af minerydningsaktionernes omkostningseffektivitet, således at de bliver mere åbne for sammenligning og kontrol for hvert enkelt land, og til med hjælp fra The Mine Action Support Group (MASG) at identificere og udbrede bedste praksis;

48.  opfordrer Kommissionen til at opdatere EF-retningslinjerne for minerydning 2008-2013, således at de afspejler de foreslåede ændringer i den institutionelle og finansieringsmæssige struktur, sikre en hurtigere og mere fleksibel fordeling af midlerne, tilvejebringe klare instrukser for, hvordan man får adgang til finansiering, idet der fokuseres på de mest presserende prioriteter og bedste praksis, benytte »støttepakker«, der skal sætte de mest trængende lande i stand til at overholde deres forpligtelser i henhold til konventionen om forbud mod personelminer, samt grundigt at overvåge og evaluere effektiviteten af finansieringen;

49.  understreger, at minerydning bør udgøre et obligatorisk element i landestrategierne for lande, hvor det er kendt, at miner er udlagt og/eller oplagret;

50.  er overbevist om, at en verden fri for personelminers trusler mod menneskers liv og levebrød og mod økonomisk udvikling er realistisk inden for en begrænset tidshorisont gennem bedre international koordinering og prioritering, bedre praksisser for styring, undersøgelser og minerydning, bedre overvågning og rapportering samt en mere klarsynet og bedre anvendelse af de økonomiske midler;

o
o   o

51.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og medlemsstaternes regeringer, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, Kommissionen, FN, USA's præsident og den amerikanske kongres, regeringerne i de mest mineplagede lande samt til internationale ngo'er.

(1) EUT C 104 af 30.4.2004, s.1075. (2) EUT C 157 E af 6.7.2006, s. 473. (3) EUT C 287 E af 24.11.2006, s. 336. (4) EUT C 323 E af 18.12.2008, s. 485. (5) EUT C 72 E af 21.3.2002, s. 352. (6) EUT L 234 af 1.9.2001, s. 1. (7) EFT L 234 af 1.9.2001, s. 6. (8) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0285.