Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2011/2908(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

B7-0604/2011

Forhandlinger :

PV 17/11/2011 - 11.1
CRE 17/11/2011 - 11.1

Afstemninger :

PV 17/11/2011 - 12.1

Vedtagne tekster :

P7_TA(2011)0517

Vedtagne tekster
PDF 103kDOC 56k
Torsdag den 17. november 2011 - Strasbourg Endelig udgave
Iran - de seneste tilfælde af menneskerettighedskrænkelser
P7_TA(2011)0517B7-0594, 0596, 0598, 0599, 0601, 0604 og 0606/2011

Europa-Parlamentets beslutning af 17. november 2011 om de seneste tilfælde af menneskerettighedskrænkelser i Iran

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Iran, navnlig beslutningerne vedrørende menneskerettigheder af 7. september 2010 og 20. januar 2011,

–  der henviser til FN's Menneskerettighedsråds resolution 16/9 om oprettelse af hvervet som særlig rapportør om menneskerettighedssituationen i Iran,

–  der henviser til de 123 anbefalinger, der var resultatet af Menneskerettighedsrådets universelle regelmæssige gennemgang fra februar 2010,

–  der henviser til, at formanden for FN's Menneskerettighedsråd den 17. juni 2011 udnævnte Ahmed Shaheed til FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Iran, og at denne den 23. september 2011 forelagde en foreløbig rapport om menneskerettighedssituationen i Iran på den 66. samling i FN's Generalforsamling,

–  der henviser til rapporten af 15. september 2011 fra FN-generalsekretær til den 66. samling i FN Generalforsamling om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran,

–  der henviser til rapport af 10. juni 2011 fra det iranske dokumentationscenter for menneskerettigheder om de iranske fængselsmyndigheders brug af voldtægt som torturmetode,

–  der henviser til erklæringer af 15. og 26. september 2011 fra Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om tilbageholdelsen af menneskerettighedsadvokat Nasrin Sotoudeh og arrestationen af seks uafhængige filminstruktører, og erklæringen af 18. oktober 2011 om dommene mod filminstruktøren Jafar Panahi og skuespilleren Marzieh Vafamehr,

–  der henviser til, at EU den 10. oktober 2011 strammede sine restriktive foranstaltninger på baggrund af alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Iran,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution nr. 62/149 af 18. december 2007 og nr. 63/168 af 18. december 2008 om et moratorium for anvendelse af dødsstraf,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, konventionen om afskaffelse af alle former for racediskrimination og konventionen om barnets rettigheder – alle konventioner, som Iran har tiltrådt,

–  der henviser til den Islamiske Republik Irans forfatning, navnlig til artikel 23-27 og 32-35 heri, som sikrer ytringsfriheden, forsamlingsfriheden, foreningsfriheden og retten til religionsudøvelse samt grundlæggende rettigheder for anklagede og tilbageholdte,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5,

A.  der henviser til, at den aktuelle menneskerettighedssituation i Iran er kendetegnet af et vedvarende mønster af systematiske krænkelser af grundlæggende rettigheder; der henviser til, at menneskerettighedsforkæmpere (især forkæmpere for kvinders, børns og mindretals rettigheder), journalister, bloggere, kunstnere, studenterledere, advokater, fagforeningsfolk og miljøforkæmpere fortsat lever under et alvorligt pres og i konstant fare at blive arresteret;

B.  der henviser til, at de mest presserende spørgsmål vedrører de stadig flere eksempler på mangler i forhold til retsplejen, anvendelsen af metoder, der i praksis udgør tortur, grusom eller nedværdigende behandling af tilbageholdte, herunder voldtægt, manglende ligestilling af kvinder, forfølgelse af religiøse og etniske minoriteter, manglende borgerlige og politiske rettigheder, herunder især chikane og intimidering af menneskerettighedsforkæmpere, advokater og civilsamfundsaktører;

C.  der henviser til, at antallet af henrettelser i Iran i løbet af første halvdel af 2011 gør landet til verdens førende bruger af dødsstraf i forhold til befolkningstallet, i modstrid med den verdensomspændende tendens i retning af afskaffelse af dødsstraffen;

D.  der henviser til, at Iran, selv om det er medunderskriver af den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og officielt forbyder henrettelse af personer under 18 år, ifølge flere rapporter henretter flere unge lovovertrædere end noget andet land;

E.  der henviser til, at de iranske myndigheder indtil nu har undladt at opfylde deres FN-forpligtelser og nægtet at samarbejde med den særlige rapportør; der henviser til, at den foreløbige rapport beskriver et »mønster af systemiske krænkelser« og en »intensiveret« bølge af overgreb, udtrykker stærk foruroligelse over den stigende brug af dødsstraf for mindre forbrydelser og uden retfærdig rettergang og oplyser, at der indtil nu i 2011 er foretaget mindst 200 officielle henrettelser, medens 146 henrettelser er sket i hemmelighed i den østiranske by Mashad; der henviser til, at mere end 300 personer i 2010 blev henrettet i hemmelighed i Iran;

F.  der henviser til, at de pårørende til iranere, der sidder i fængsel eller er under retsforfølgelse, også anholdes, afhøres og chikaneres, også uden for Iran og inden for EU; der henviser til, at tusindvis af iranere er flygtet fra landet og har søgt tilflugt i nabolandene;

G.  der henviser til, at oppositionslederne Mir Hossein Mousavi og Mehdi Karroubi på ulovlig og arbitrær vis er blevet holdt indespærret og i husarrest siden 14. februar 2011; der henviser til, at disse ledere sammen med deres politisk aktive ægtefæller i perioder med magt er blevet bortført til ukendte steder, hvor de har været afskåret fra al kontakt med venner og familie og været i alvorlig fare for tortur;

H.  der henviser til, at der i februar og marts 2011 blev arresteret flere hundrede personer, medens mindst tre blev dræbt, da tusindvis af demonstranter gik på gaden for at støtte de prodemokratiske bevægelser i de arabiske nabolande og for at protestere mod tilbageholdelsen af oppositionsledere Mir Hossein Mousavi og Mehdi Karroubi;

I.  der henviser til, at sikkerhedsstyrker i april 2011 dræbte et tocifret antal demonstranter, de fleste etniske arabere, og arresterede lige så mange i den sydvestlige provins Khuzestan, og at snesevis af mennesker er blevet anholdt og såret i forbindelse med miljøprotester mod udtørringen af Urmiasøen i Vest-Aserbajdsjan-provinsen;

J.  der henviser til, at der lægges stadig større pres på religiøse mindretal, især bahai-konvertitter og dissiderende shia-skriftkyndige; der henviser til, at bahaierne, selv om de udgør det største ikke-muslimske religiøse mindretal, udsættes for alvorlig diskrimination, herunder manglende adgang til uddannelse, at der verserer en retssag mod deres syv fængslede ledere, og at over 100 andre medlemmer af trossamfundet fortsat tilbageholdes; der henviser til rapporter om, at der i første halvdel af 2011 blev arresteret mindst 207 kristne; der henviser til, at sunnimuslimer fortsat udsættes for diskrimination såvel i lovgivningen som i praksis og forhindres i fuldt ud at udøve deres ret til at praktisere deres religion; der henviser til, at der for tiden pågår en statsstøttet smædekampagne imod (shiitiske) nimatullahi-sufister, der fremstiller alle former for mysticisme som satanisme og forfølger sufismetilhængere, hvilket det væbnede angreb i Kavar i september 2011, hvor én blev dræbt og andre alvorligt kvæstet, er det grelleste eksempel på;

K.  der henviser til, at personer, der er konverteret fra islam, er blevet arresteret, og at artikel 225 i forslaget til ændring af straffeloven sigter mod at gøre dødsstraf obligatorisk for mænd, der dømmes for apostasi (frafald); der påpeger, at den protestantiske præst Yousef Nadarkhani stadig risikerer at blive henrettet for apostasi;

L.  der henviser til, at den iranske revolutionsgarde, efterretningstjenesterne og Basij-militsen spiller en aktiv rolle i den vidtgående og brutale undertrykkelse i Iran;

M.  der fremhæver, at medlemmerne af det homo- og biseksuelle samt transkønnede samfund udsættes for chikane, forfølgelse, grusom afstraffelse og endog dødsstraf; der påpeger, at disse personer udsættes for diskrimination på grund af deres seksuelle orientering, herunder med hensyn til adgang til beskæftigelse, bolig, uddannelse og sundhedspleje samt i form af social udstødelse;

N.  der henviser til, at fængselsdommene mod de fremtrædende studenteraktivister Bahareh Hedayat, Mahdieh Golroo og Majid Tavakoli hver er blevet forøget med seks måneder, efter de blev anklaget for »propaganda mod styret«; der henviser til, at den politiske aktivist og ph.d.-studerende Somayeh Tohidlou den 15. september 2011 modtog 50 piskeslag efter at have afsonet en etårig fængselsdom i Evin-fængslet; der henviser til, at Somayeh Tohidlou i forvejen havde afsonet en fængselsstraf på 70 dage; der henviser til, at hun blev idømt begge fængselsstraffe og de 50 piskeslag for sin bloggingvirksomhed og andre internetaktiviteter; der henviser til, at studenteraktivisten Payman Aref den 9. oktober 2011 modtog 74 piskeslag, inden han blev løsladt fra fængslet, på grundlag af en anklage om, at han havde fornærmet den iranske præsident;

O.  der henviser til, at den fremtrædende iranske filminstruktør Jafar Panahi er blevet idømt seks års fængsel, og at dommen er blevet stadfæstet efter appel; der henviser til, at den prominente skuespiller Marzieh Vafamehr er blevet idømt en straf på et års fængsel og 90 piskeslag på grund af sin rolle i en film, der skildrer de vanskelige arbejdsvilkår for kunstnere i Iran; der henviser til, at de iranske myndigheder den 17. september 2011 tilbageholdt seks uafhængige dokumentarfilminstruktører, Mohsen Shahrnazdar, Hadi Afarideh, Katayoun Shahabi, Naser Safarian, Shahnam Bazdar og Mojtaba Mir Tahmaseb, under anklage for at arbejde for BBC's persisksprogede nyhedskanal og bedrive spionage på dennes vegne;

P.  der henviser til, at et stort antal advokater siden 2009 er blevet arresteret under udøvelsen af deres erhverv, heriblandt Nsrin Soutoudeh, Mohammad Seifzadeh, Houtan Kian og Abdolfattah Soltani; der påpeger, at modtageren af Nobels fredspris, Shirin Ebadi, i praksis er blevet tvunget i eksil, efter at myndighederne har lukket hendes center for menneskerettighedsforkæmpere, og at advokater, der påtager sig at forsvare politiske fanger og samvittighedsfanger, løber en stadig større personlig risiko;

Q.  der henviser til, at de iranske myndigheder har meddelt, at de arbejder på at udvikle et internet, der skal fungere parallelt med og i sidste ende erstatte det åbne, verdensomspændende internet, og som beskrives som et »halal«-netværk, der er i overensstemmelse med islamiske principper; der påpeger, at »halal-internettet« reelt vil give de iranske myndigheder 100 % kontrol med al internetkommunikation og dens indhold, hvilket vil udgøre en alvorlig krænkelse af ytringsfriheden og begrænse adgangen til information og kommunikationsnetværk;

R.  der henviser til udbredte forlydender om, at EU-baserede virksomheder har forsynet de iranske myndigheder med teknisk bistand og skræddersyede teknologier, som er blevet brugt til (online) overvågning og sporing af menneskerettighedsforkæmpere og -aktivister og som vigtige redskaber i menneskerettighedskrænkelserne;

1.  udtrykker sin alvorlige bekymring over den konstant forværrede menneskerettighedssituation i Iran, det stigende antal politiske fanger, det fortsat høje antal henrettelser, herunder af unge, udbredt tortur, unfair retssager, opkrævning af eksorbitante beløb for løsladelse mod kaution, samt strenge restriktioner for informations-, ytrings-, forsamlings-, tros-, uddannelses- og bevægelsesfrihed;

2.  hylder modet hos alle de iranere, som kæmper for at forsvare de grundlæggende frihedsrettigheder, menneskerettighederne og de demokratiske principper og som ønsker at leve i et samfund uden undertrykkelse og intimidering;

3.  fordømmer på det kraftigste brugen af dødsstraf i Iran og opfordrer de iranske myndigheder til i overensstemmelse med FN's Generalforsamlings resolution 62/149 og 63/138 at indføre et moratorium for henrettelser, indtil dødsstraffen helt kan afskaffes;

4.  anmoder om, at straffeloven ændres, således de retlige og administrative myndigheder får forbud mod at idømme korporlig afstraffelse; minder om, at brugen af korporlig afstraffelse - som svarer til tortur - er uforenelig med artikel 7 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder; fordømmer på det kraftigste piskningen af studenteraktivisterne Somayeh Tohidlou og Payman Aref;

5.  er indstillet på at støtte yderligere sanktioner mod personer, der er ansvarlige for krænkelser af menneskerettighederne; opfordrer de EU-medlemsstater, der er permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd, til at rejse spørgsmålet om iværksættelse af en undersøgelse med henblik på at fastslå, om de forbrydelser, der er begået af de iranske myndigheder, udgør forbrydelser mod menneskeheden;

6.  opfordrer de iranske myndigheder til at løslade alle politiske fanger, herunder de politiske ledere Mir-Hossein Mousavi og Mehdi Karroubi, menneskerettighedsadvokaterne Nasrin Sotoudeh og Abdolfattah Soltani, studenteraktivisterne Bahareh Hedayat, Abdollah Momeni, Mahdieh Golroo og Majid Tavakoli, journalist Abdolreza Tajik, pastor Yousef Nadarkhani, filminstruktørerne Jafar Panahi og Mohammad Rasoulof og alle de øvrige personer, der er nævnt i rapporten fra FN »s særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Iran, Ahmed Shaheed;

7.  beklager dybt mangelen på fairness og gennemsigtighed i rettergangen og på passende faglig uddannelse af dem, der er involveret heri, og opfordrer de iranske myndigheder til at garantere en retfærdig og åben rettergang;

8.  opfordrer indtrængende den iranske regering til omgående at give den FN-udnævnte særlige rapportør Ahmed Shaheed adgang til Iran med henblik på at tage fat på landets aktuelle menneskerettighedskrise; bemærker, at regeringens totale mangel på samarbejde med den særlige rapportør og dens fortsatte afvisning af at give ham adgang til landet er et tegn på, at den ikke har til hensigt at tage meningsfulde skridt til at forbedre menneskerettighedssituationen;

9.  opfordrer de iranske myndigheder til at demonstrere, at de er fuldt indstillet på at samarbejde med det internationale samfund omkring en forbedring af menneskerettighedssituationen i Iran, og opfordrer den iranske regering til at opfylde alle sine forpligtelser, såvel i henhold til folkeretten som i henhold til de internationale konventioner, den har underskrevet; understreger vigtigheden af frie og fair valg;

10.  opfordrer de iranske myndigheder til straks at løslade de medlemmer af Irans kunstnersamfund, som på nuværende tidspunkt er tilbageholdt, og til at sætte en stopper for forfølgelsen - i form af anholdelser eller andre former for chikane - af dette samfund; påpeger, at en sådan behandling er uforenelig med de internationale menneskerettighedsprincipper, som Iran frivilligt har tilsluttet sig; minder om, at retten til frit at ytre sig i kunstnerisk eller skriftlig form er nedfældet i artikel 19 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Iran har underskrevet;

11.  opfordrer Iran til at tage skridt til at sikre fuld respekt for retten til religions- og trosfrihed, herunder ved at sikre, at lovgivning og praksis er i fuld overensstemmelse med artikel 18 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, og påpeger, at dette også indebærer, at enhver har en uindskrænket og fuldt ud garanteret ret til at skifte religion, hvis vedkommende ønsker det;

12.  opfordrer Iran til straks at tage skridt til at sikre, at medlemmer af bahai-samfundet beskyttes mod diskrimination på ethvert område, at krænkelser af deres rettigheder straks undersøges, at de ansvarlige retsforfølges, og at medlemmerne af dette trossamfund udstyres med effektive retsmidler;

13.  fordømmer Irans ulovlige jamming af tv-signaler fra BBC's persisksprogede tjeneste og Deutsche Welle på Hotbird- og Eutelsat W3A-satellitterne og opfordrer Eutelsat til at ophøre med at betjene de statslige iranske tv-stationer, så længe Iran fortsætter med at bruge Eutelsat-tjenester til at blokere uafhængige tv-programmer;

14.  udtrykker sin bekymring over brugen af (europæisk) censur, filtrering og overvågning teknologier for at kontrollere og censurere strømme af information og kommunikation, og til at opspore borgere, især menneskerettighedsforkæmpere, jf. det seneste eksempel med Creativity Software; opfordrer de europæiske virksomheder til at leve op til deres sociale ansvar ved ikke at levere varer, teknologier og tjenester til Iran, som kan bringe de iranske borgeres borgerlige og politiske rettigheder i fare;

15.  understreger, at fri adgang til information og kommunikationsmidler samt ucensureret adgang til internettet (internetfrihed) er universelle rettigheder og udgør forudsætninger for demokrati og ytringsfrihed, idet de sikrer gennemsigtighed og ansvarlighed, som fastslået af FN's Menneskerettighedsråd den 6. maj 2011;

16.  opfordrer de iranske myndigheder til at ophæve eller ændre al lovgivning, der påbyder eller kan resultere i diskrimination, retsforfølgelse og afstraffelse af mennesker på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet, og sikre, at alle, der er anholdt alene på grund af frit og gensidigt aftalte seksuelle aktiviteter eller seksuel orientering, løslades øjeblikkeligt og betingelsesløst;

17.  opfordrer EU-medlemsstaterne til at give ophold for iranske borgere, der er flygtet fra deres land, gennem foranstaltninger såsom Shelter City-initiativet;

18.  opfordrer de iranske myndigheder til at acceptere fredelige protester og tage fat på de mange problemer, den iranske befolkning lider under; er især bekymret over den truende miljøkatastrofe i området omkring Urmiasøen og opfordrer regeringen til at gøre en målrettet indsats for at stabilisere den regionale økologi, som millioner af iranere er afhængige af;

19.  opfordrer EU-repræsentanterne og Kommissionens næstformand/ Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at tilskynde de iranske myndigheder til igen at engagere sig i menneskerettighedsdialogen;

20.  opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at fokusere på EU-borgere i iranske fængsler og til at gøre alt, hvad der står i dens magt, for at sikre deres trivsel og løsladelse;

21.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Kommissionens næstformand/ Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, FN's generalsekretær, det åndelige overhoveds kontor, formanden for den iranske højesteret samt Irans regering og parlament.

Seneste opdatering: 3. maj 2013Juridisk meddelelse