Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2011/2115(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0365/2011

Indgivne tekster :

A7-0365/2011

Forhandlinger :

PV 12/12/2011 - 19
CRE 12/12/2011 - 19

Afstemninger :

PV 13/12/2011 - 6.19
CRE 13/12/2011 - 6.19
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2011)0565

Vedtagne tekster
PDF 156kWORD 75k
Tirsdag den 13. december 2011 - Strasbourg
Hindringer for handel og investering
P7_TA(2011)0565A7-0365/2011

Europa-Parlamentets beslutning af 13. december 2011 om hindringer for handel og investering (2011/2115(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til aftalen om tekniske handelshindringer, som blev indgået i 1994 som led i WTO-forhandlingerne under Uruguay-runden(1),

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 3286/94 af 22. december 1994 om fastsættelse af fællesskabsprocedurer på området for den fælles handelspolitik med henblik på at sikre udøvelsen af Fællesskabets rettigheder i henhold til internationale handelsregler, navnlig regler fastlagt i Verdenshandelsorganisationens regi(2) (handelshindringsforordningen),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger, især beslutning af 13. oktober 2005 om perspektiverne for de handelsmæssige forbindelser mellem EU og Kina(3), beslutning af 1. juni 2006 om de transatlantiske økonomiske forbindelser mellem EU og USA(4), beslutning af 28. september 2006 om EU's økonomiske og handelsmæssige forbindelser med Indien(5), beslutning af 12. oktober 2006 om de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Mercosur med henblik på indgåelsen af en interregional associeringsaftale(6), beslutning af 22. maj 2007 om et globalt Europa - eksterne aspekter af konkurrenceevnen(7), beslutning af 19. juni 2007 om EU's økonomiske og handelsmæssige forbindelser med Rusland(8), beslutning af 19. februar 2008 om EU's strategi for øget markedsadgang for EU's virksomheder(9), beslutning af 24. april 2008 om »Mod en reformeret Verdenshandelsorganisation«(10), beslutning af 5. februar 2009 om handelsmæssige og økonomiske forbindelser med Kina(11), beslutning af 26. marts 2009 om frihandelsaftale mellem EU og Indien(12), beslutning af 21. oktober 2010 om EU's handelsforbindelser med Latinamerika(13), beslutning af 17. februar 2011 om frihandelsaftalen mellem EU og Republikken Korea(14), beslutning af 6. april 2011 om etablering af en samlet EU-politik for internationale investeringer(15) og til sin holdning af 10. maj 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af overgangsordninger for bilaterale investeringsaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande(16) samt beslutning af 11. maj 2011 om den aktuelle situation i forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og Indien(17), beslutning af 11. maj 2011 om handelsforbindelserne mellem EU og Japan(18), beslutning af 8. juni 2011 om handelsforbindelserne mellem EU og Canada(19), beslutning af 13. september 2011 om en effektiv råvarestrategi for Europa(20), beslutning af 27. september 2011 om den nye handelspolitik for Europa inden for rammerne af Europa 2020-strategien(21) og beslutning af 25. oktober 2011 om modernisering af offentlige indkøb(22),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen »Det globale Europa-I konkurrencen på verdensmarkedet - Et bidrag til EU's strategi for vækst og beskæftigelse« (KOM(2006)0567),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen »Handel, vækst og verdensanliggender - Handelspolitikken som et centralt element i EU's 2020-strategi« (KOM(2010)0612),

–  der henviser til Kommissionens rapport til Det Europæiske Råd med titlen »Handels- og investeringshindringer - rapport 2011 - Engagering af vores strategiske økonomiske partnere i forbedret markedsadgang: Prioritering af indsats for nedbrydelse af handelshindringer« (KOM(2011)0114),

–  der henviser til rapporten fra Copenhagen Economics med titlen »Assessment of barriers to trade and investment between the EU and Japan«, som blev offentliggjort den 30. november 2009,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A7-0365/2011),

A.  der henviser til, at det regelbaserede multilaterale handelssystem, som blev etableret inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen (WTO), er den mest passende ramme til at regulere og fremme åben og fair handel og til at sikre udviklingen af fair og retfærdige globale handelsregler; der henviser til, at der stadig er behov for at reformere WTO for at gøre den mere demokratisk og effektiv og afklare dens forbindelser med andre vigtige internationale organisationer;

B.  der henviser til, at EU fortsat bør prioritere opnåelsen af et afbalanceret resultat af Doha-udviklingsdagsordenen (DDA), som kan være med til at sikre integrationen af udviklingslandenes - i særdeleshed de mindst udviklede landes - i det internationale handelssystem og bidrage til oprettelse og håndhævelse af mere fair og retfærdige multilaterale handelsregler blandt alle medlemmerne;

C.  der henviser til, at WTO's statistiker for den internationale handel for perioden 2000-2009 viser en betydelig stigning i samhandelen for de regioner, der har åbnet deres markeder ved at fjerne handelshindringerne eller reducere dem betydeligt(23); men at en fælles ILO-WTO-rapport har vist, at under finanskrisen har nogle lande - både de industrialiserede og udviklingslande - som var mere åbne for handel, oplevet flere bratte ændringer i udenrigshandlen, og at disse bratte ændringer i disse lande førte til betydelige tab af arbejdspladser(24);

D.  der henviser til, at Kommissionens rapport fra 2011 om handels- og investeringshindringer opregner nogle eksempler, hvor EU's markedsadgang til forskellige lande i verden, herunder industrialiserede lande og vigtige nye økonomier og WTO-medlemmer, i højere grad bliver begrænset af andre ikke-toldmæssige hindringer end told, som i vidt omfang bliver ophævet i takt med globaliseringen;

E.  der henviser til, at offentlige indkøbsprocedurer i EU's strategiske partnerlande har tendens til at være lukkede for udenlandske deltagere og stadig er relativt upåvirkede af internationale forpligtelser, mens EU er langt mere åben end andre lande i denne henseende;

F.  der henviser til, at producenter fra EU har haft langvarige problemer med at registrere og forsvare deres geografiske betegnelser i USA, og at USA truer en række europæiske vinbetegnelser som »halvgeneriske« (f.eks. »Champagne«) uden hensyn til den mulige skade på de pågældende geografiske betegnelsers omdømme og markedsandel;

G.  der henviser til de vanskeligheder, som europæiske producenter har med at komme ind på det japanske marked, navnlig automobil-, luftfart- og luftfarttekniksektoren og navnlig i forbindelse med offentlige indkøb; der henviser til, at disse vanskeligheder på det japanske bilmarked hovedsagelig skyldes Japans langsomme vedtagelse af relevante internationale standarder (Japan har desværre kun vedtaget 40 ud af de 127 FN/ECE-regulativer i henhold til overenskomsten fra 1958); der imidlertid erkender, at disse kun vedrører 30 af de 47, der vedrører personbiler (M1), og at den japanske markedssektor er den mest relevante for europæiske producenter, og at det langsomme tempo for Japans vedtagelse af internationale normer begrænser fordelene ved bestemmelserne om gensidig anerkendelse i FN/ECE-overenskomsten fra 1958; der henviser til, at regelreformdialogen mellem EU og Japan, der blev indledt i 1994, endnu ikke har ført til fremskridt af betydning i forbindelse med harmonisering eller gensidig anerkendelse af forordninger, der viser, navnlig på baggrund af de nuværende økonomiske forhold betydningen af at tage fat på og fjerne unødvendige ikke-toldmæssige hindringer, eventuelt ved at indlede forhandlinger om en AØI/frihandelsaftale mellem EU og Japan, forudsat at screeningen viser, at de nødvendige betingelser som f.eks. men ikke begrænset til de ovennævnte, inklusive de 17 M1-spørgsmål opfyldes, og bemærker, at Japans testcyklus til måling af emissioner og brændstoføkonomi på lette køretøjer gør det mindre sandsynligt, at europæiske køretøjer kan opfylde betingelserne for at nyde godt af de japanske skatteincitamenter baseret på miljøpræstationer;

H.  der henviser til, at Ruslands forhøjelse af eksportafgifterne på kobber fra 0 % til 10 % og på nikkel fra 5 % til 10 % siden december 2010, samt de høje eksportafgifter på tømmer, har ført til eksportrestriktioner for råvarer, der er meget vigtige for dele af den europæiske industri, navnlig stålsektoren(25) og skovbrugsindustrien;

I.  der henviser til, at initiativet til sikring af gennemsigtighed inden for råstofudvinding bør være et effektivt redskab til sikring af gennemsigtighed og bekæmpelse af spekulation på råvaremarkeder;

J.  der henviser til, at antallet af ikke-toldmæssige hindringer i Kina har været stigende i de senere år, og at de kan begrænse virksomheders udvikling, navnlig små og mellemstore virksomheders udvikling på kinesisk territorium;

K.  der henviser til, at det i over et år næsten har været umuligt at få registreret europæiske kosmetiske midler i Kina, navnlig i forbindelse med dem, der indeholder nye ingredienser, fordi der i Kina hverken har været en ordentlig juridisk definition heraf eller klare retningslinjer for selve proceduren(26);

L.  der henviser til, at der siden slutningen af 2010 er opstået bekymringer over anbefalingerne fra Telecom Regulatory Authority of India (TRAI) om en »Telecom Equipment Manufacturing Policy«, der vil give præferenceadgang til markedet for indenlandsk fremstillede produkter/teleudstyr, primært ved hjælp af subsidier og specifikke skattemæssige foranstaltninger og foranstaltninger i relation til offentlige indkøb(27);

M.  der henviser til, at Brasilien og Argentina jævnligt vedtager toldmæssige og ikke-toldmæssige foranstaltninger, der påvirker europæiske virksomheder negativt, selv om de begge er involveret, som medlemmer af Mercosur, i forhandlinger af frihandelsaftaler med EU; der endvidere henviser til, at EU-virksomheder, der forsøger at komme ind på det brasilianske marked, beretter om mangler med hensyn til beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og et betydeligt efterslæb med hensyn til registreringen af patent- og varemærkeansøgninger, der berører forskellige varer, herunder yderligere diskriminerende krav til lægemidler; der henviser til, at både forsinkelsen med Brasiliens ratifikation af Madridprotokollen og den manglende tiltrædelse af internettraktaterne fra Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO) påvirker den effektive beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i landet, og at sanktionerne ikke er tilstrækkeligt afskrækkende til at bekæmpe krænkelser af intellektuel ejendomsret;

N.  der henviser til, at EU-eksportører støder på mange former for restriktioner på andre markeder, f.eks. Vietnams begrænsede antal indgangssteder og et krav om yderligere dokumentation i forbindelse med import af vin og spiritus, kosmetik og mobiltelefoner(28), og Ukraines byrdefulde toldværdiansættelse, vilkårlige reklassificering af produkter og forhøjede moms på landbrugsfødevarer, vin og spiritus, tøj og maskiner;

O.  der henviser til, at området rene og vedvarende energiteknologier i stigende grad underlægges ikke-toldmæssige hindringer såsom lokale krav om indhold, forskelsbehandling i forbindelse med offentlige indkøb, begunstigelse af nationale statsejede virksomheder, begrænsning af ikkenationale ansattes bevægelser, krav om lokal sourcing og lokalt ejerskab osv. i lande såsom Kina, Indien, Ukraine, Brasilien og Nigeria;

P.  der henviser til, at EU om nødvendigt aktivt bør forsvare sine industrier mod, at handelspartnerne tilsidesætter vedtagne regler, WTO-standarder og principper, med alle midler, herunder multilaterale og bilaterale tvistbilæggelsesordninger og handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, der er forenelige med WTO-reglerne;

Q.  der henviser til, at europæiske og udenlandske selskaber i henhold til EU-lovgivningen kan byde på offentlige europæiske kontrakter uden diskriminering, og der henviser til, at EU's partnere skal gøre deres yderste for at give europæiske virksomheder gensidig tilladelse til at byde på offentlige kontrakter i tredjelande på fair og retfærdige vilkår;

1.  mener, at fjernelse og reduktion af uberettigede ikke-toldmæssige hindringer og andre lovgivningsmæssige hindringer, som anvendes af EU's vigtigste strategiske partnerlande, gennem reguleringsdialog bør være en af de vigtigste prioriteter i EU's nye handelspolitik inden for rammerne af Europa 2020-strategien; anser alle hindringer, der er resultatet af usammenhængende gennemførelse af bilaterale, plurilaterale og multilaterale handelsregler, for uberettigede; understreger imidlertid, at reguleringsdialogen bør respektere alle staters ret til at forbedre menneskerettigheder, miljøregler, sociale regler og folkesundhed;

2.  opfordrer Kommissionen til systematisk at tage fat på de meget forskellige, teknisk komplicerede og politisk følsomme ikke-toldmæssige hindringer som led i en helhedsstrategi, der bl.a. omfatter øget dialog om lovgivning, i forhold til alle EU's handelspartnere, navnlig dem af strategisk betydning; mener navnlig, at de udvalg, som behandler gennemførelsen af bilaterale handelsaftaler, de relevante udvalg i WTO og de standardfastsættende agenturer i FN er relevante fora til drøftelse af disse lovændringer;

3.  opfordrer Kommissionen til at skelne skarpt mellem de ikke-toldmæssige hindringer, der medfører urimelig konkurrenceforvridning, og dem, der afspejler legitime mål for offentlig politik, navnlig i forbindelse med folkesundhed og beskyttelse af miljøet; understreger f.eks., at de europæiske love om gmo'er og sundheds- og plantesundhedsrelaterede regler, der påvirker landbruget, ikke kan anses for uberettigede ikke-toldmæssige hindringer, men tværtimod bør forsvares på den internationale handelsscene;

4.  understreger, at de strukturerede dialoger om lovgivning, der er forudset i bilaterale frihandelsaftaler, fuldt ud skal respektere den demokratiske proces for vedtagelse af standarder, både i EU og hos dets handelspartnere;

5.  insisterer på, at håndtering af ikke-toldmæssige handelshindringer er en opgave på tværs af tjenestegrenene, der involverer forskellige generaldirektorater i Kommissionen, og skal betragtes som en prioritet på Kommissionens lovgivningsmæssige tilslutningsdagsorden, navnlig gennem en harmonisering af de tekniske regler på grundlag af internationale standarder;

6.  anmoder Kommissionen om systematisk at anvende relevante kanaler i dens samarbejde med ligesindede partnere til at håndtere ikke-toldmæssige hindringer og lovgivningsmæssige hindringer i tredjelande med henblik på at udvikle fælles strategier for fjernelse af disse hindringer;

7.  mener, at vedholdende krav om gensidighed i markedsadgang for industrialiserede lande og vækstlande bør være en integreret del af EU's handelsstrategi på linje med fjernelse eller reduktion af ikke-toldmæssige hindringer;

8.  opfordrer Kommissionen til at tage disse omfattende og vedvarende problemer op i alle plurilaterale og bilaterale handelsaftaler, især frihandelsaftaler, og sikre, at ikke-toldmæssige hindringer får mindst lige så meget opmærksomhed, som der i øjeblikket gives til toldafvikling i alle passende lovgivningsmæssige fora, især i dens handelsforhandlinger med industrialiserede lande og vækstøkonomier; understreger, at der inden for samarbejde med udviklingslande, navnlig med de mindst udviklede lande og små udviklingsøstater (SIDS) skal lægges vægt på hjælp til handel og teknisk og finansiel bistand for at hjælpe disse lande med at forbedre deres lovgivningsmæssige rammer, samtidig med at der tages hensyn til deres specifikke behov, hvad angår udvikling af deres interne markeder og beskyttelse af deres spirende industrier og deres landbrugsstrukturer, der i mange tilfælde er sårbare;

9.  mener, at Europa-Parlamentet i fremtiden bør fokusere mere på, hvordan uberettigede ikke-toldmæssige hindringer, navnlig uberettigede ikke-toldmæssige hindringer er blevet håndteret, når handelsaftaler for at sikre europæiske eksportører og investorer, navnlig SMV'er, adgang til tredjelandes markeder vurderes, samtidig med at behovet for særlig differentieret behandling af udviklingslande respekteres, som det er foreskrevet i WTO-reglerne;

10.  opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at vedligeholde en ajourført oversigt over vigtige hindringer for EU's eksportører og investorer på vigtige tredjelandes markeder, særligt partnere med frihandelsaftaler, inklusive antallet og karakteren af medlemsstaternes og virksomhedernes bekymringer som et værktøj til vurdering af situationen i tredjelandene;

11.  minder Kommissionen om, at europæisk politik vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder over for udviklingslande bør forblive inden for TRIPS-aftalens forpligtelser og fuldt ud respektere Dohaerklæringen fra 2001 om TRIPS-aftalen og Folkesundhed, særligt inden for generiske lægemidler og folkesundhed, så der er råderum i politikken om udviklingslande til at håndtere samfundets interesser;

12.  er af den opfattelse, at selv om der på nuværende tidspunkt ikke kan påvises nogen direkte forbindelse mellem specifikke ikke-toldmæssige hindringer og andre lovgivningsmæssige hindringer, som EU-virksomheder står over for, når de forsøger at få adgang til udenlandske markeder, på den ene side og det nuværende tab af arbejdspladser i EU-medlemsstaterne på den anden side, at Kommissionen, i samråd med andre relevante internationale organisationer, bør undersøge, om der er en sammenhæng mellem specifikke ikke-toldmæssige hindringer i EU og tredjelande og den nuværende skabelse eller det nuværende tab af arbejdspladser i EU;

13.  påpeger, at Kommissionen bør undersøge muligheden af at udvikle og etablere en varslingsmekanisme for at identificere uberettigede ikke-toldmæssige hindringer og styrke sine eksisterende analytiske værktøjer til en kvalitativ evaluering heraf og en klarere definition af ikke-toldmæssige hindringer; foreslår, at denne mekanisme skal virke gennem EU's delegationer, som er etableret i tredjelande, i samarbejde med de organer, der allerede er nedsat af medlemsstaterne;

14.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at forbedre det internationale lovgivningssamarbejde, herunder i multilaterale fora, og konvergensen i de lovgivningsmæssige krav på grundlag af internationale standarder og om muligt indgå i lovgivningsdialog for at tage fat på nuværende eller potentielle fremtidige handelshindringer med henblik på at begrænse tvister og dermed forbundne handelsomkostninger;

15.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme blandt parterne til aftalen om offentlige indkøb, offentlig indkøbsdisciplin baseret på internationale standarder som udviklet i aftalen om offentlige indkøb og til at anvende eller udvide eksisterende lovgivningsdialoger for at styrke samarbejdet om de lovgivningsmæssige rammer og omstruktureringen, og hvor det er nødvendigt, fjernelse af eksisterende direkte og indirekte diskriminerende praksis i EU's forbindelser med dens industrialiserede partnerlande;

16.  mener, at en af nøglerne til reduktion af ikke-toldmæssige hindringer for handel og investeringer er en reform af aftalen om offentlige indkøb i WTO med behørigt hensyn til indkøbspolitikkers multifunktionelle karakter; opfordrer de store vækstøkonomier til at deltage i denne proces og straks undertegne og ratificere den fremtidige aftale;

17.  opfordrer Kommissionen til at bevare en positiv og stærk position under forhandlingerne med Kina om sidstnævntes undertegnelse af aftalen om offentlige indkøb med henblik på at sikre sig en tilsvarende åbning af de kinesiske markeder for offentlige indkøb og lige behandling af europæiske virksomheder;

18.  anbefaler en undersøgelse af, hvordan man juridisk kan sikre, enten at offentlige indkøbsaftaler om projekter i EU, der finansieres med støttemidler fra EU, ikke må tildeles statsejede virksomheder fra tredjelande, der hverken har undertegnet aftalen om offentlige indkøb eller bilaterale aftaler om gensidig markedsåbning, eller at EU i sådanne tilfælde kan forlange tilbagebetaling af støttemidler;

19.  gør opmærksom på, hvor vigtige udenlandske direkte investeringer er for den europæiske økonomi, og at det er nødvendigt at skabe stabile og attraktive forhold for europæiske investorer i udlandet og at fremme et åbent investeringsklima overalt i Europa; mener dog, at det i begge parters interesse ville være ønskværdigt på EU-plan at overveje muligheder for at evaluere virkningerne af disse investeringer på det indre marked for således at komme eventuelle negative følger i forkøbet, som de kunne have for europæisk innovation og knowhow i visse strategiske sektorer;

20.  opfordrer virksomheder og eksportører i EU til at benytte de eksisterende kanaler, herunder klager i henhold til handelshindringsforordningen eller klageregistret i markedsadgangsdatabasen, til at indberette materiel skade som følge af uberettigede handelshindringer af enhver art til Kommissionen, som bør vurdere dem og bruge alle nødvendige foranstaltninger til at tage fat på uberettigede ikke-toldmæssige hindringer;

21.  mener i forbindelse med råstoffer, at Kommissionen bør gå videre med en bæredygtig, omfattende og tværpolitisk strategi og samtidig anerkende, at eksportrestriktioner og eksportafgifter kan være vigtige til understøttelse af udviklingsmål, beskyttelse af miljøet eller bæredygtig udnyttelse af naturressourcer i de mindst udviklede lande, små udviklingsøstater og andre udviklingslande med undtagelse af BRICS-landene; bemærker, at flertallet af WTO-medlemmer, der anvender eksportafgifter, er udviklingslande og mindst udviklede lande; opfordrer EU til at afstå fra at forsøge at forbyde brugen af eksportafgifter for de mindst udviklede lande, små udviklingsøstater og andre udviklingslande med undtagelse af BRIC-landene i WTO og i bilaterale aftaler, samt i økonomiske partnerskabsaftaler, da dette ville begrænse deres politiske råderum med hensyn til anvendelsen af dette redskab med henblik på værditilvækst, diversificering, beskyttelse af nye industrier, fødevaresikkerhed, indtægts- og miljøhensyn, så længe at de ikke har opnået udviklingsstatus;

22.  konkluderer, at handelspartnerne for at få fuld forståelse for fordelene ved handelsliberaliseringen i de lande, som åbner deres markeder og ophæver told og ikke-toldmæssige hindringer, bør indgå gensidige aftaler om overgangsbestemmelser om indfasningsperioder med hensyn til at give adgang til markederne i visse følsomme sektorer og investering heri, eller, i særlige tilfælde, holde dem helt udenfor;

23.  opfordrer i henhold til EU's/USA's handelsprincipper om informations- og kommunikationsteknologiydelser (undertegnet med USA under TEC) indtrængende Kommissionen til fuldt ud at vurdere og håndtere diskriminerende eller uforholdsmæssige forordninger, forpligtelser og andre lovgivningsmæssige metoder over for ikt-netværk og -tjenesteydelser, der begrænser den åbne informationsstrøm, markedsadgangen for tjenesteydelser, og som øger den digitale kløft;

24.  mener, at handels- og investeringshindringer, der påvirker europæiske servicesektorer, bør prioriteres behørigt, bl.a. ikt og telekommunikation, professionelle tjenesteydelser og tjenesteydelser til erhvervslivet, finansielle tjenesteydelser, byggeri, detailhandel og distribution; mener, at disse ikke-toldmæssige foranstaltninger, inklusive nationale forordninger, ejerskabsbegrænsninger og forskellige kriseforanstaltninger (inklusive diskriminerende bestemmelser vedrørende offentlige indkøb), er af særlig betydning i kraft af den højere merværdi ved handel med tjenesteydelser og EU's position som den største eksportør af tjenesteydelser;

25.  mener, at der bør oprettes en mæglingsmekanisme i WTO, der gør det muligt at fjerne ikke-toldmæssige hindringer på en konstruktiv, effektiv, hurtig og ikke-konfrontativ måde, som er inspireret af SOLVIT-systemet i henhold til lignende tidligere forslag fra både EU og Indien;

26.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) http://www.wto.org/english/docs_e/legal_e/17-tbt.pdf
(2) EFT L 349 af 31.12.1994, s. 71.
(3) EUT C 233 E af 28.9.2006, s. 103.
(4) EUT C 298 E af 8.12.2006, s. 235.
(5) EUT C 306 E af 15.12.2006, s. 400.
(6) EUT C 308 E af 16.12.2006, s. 182.
(7) EUT C 102 E af 24.4.2008, s. 128.
(8) EUT C 146 E af 12.6.2008, s. 95.
(9) EUT C 184 E af 6.8.2009, s. 16.
(10) EUT C 259 E af 29.10.2009, s. 77.
(11) EUT C 67 E af 18.3.2010, s. 132.
(12) EUT C 117 E af 6.5.2010, s. 166.
(13) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0387.
(14) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0063.
(15) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0141.
(16) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0206.
(17) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0224.
(18) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0225.
(19) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0257.
(20) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0364.
(21) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0412.
(22) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0454.
(23) Se også http://www.wto.org/english/res_e/statis_e/statis_e.htm.
(24) Fælles ILO-WTO-rapport, Globalization and informal jobs in developing countries, 2009.
(25) Se afgørelse truffet af den russiske regerings udvalg for foranstaltninger til beskyttelse af udenrigshandelen ved dekret nr. 892 og nr. 893 af 12. november 2010 fra den russiske regering.
(26) Efter at dekret 856 af december 2009 fra State Food and Drug Administration (SFDA) i Kina er trådt i kraft i april 2010, kræves der registrering af kosmetiske midler. De deraf følgende problemer for EU-virksomheder er blevet rejst i forbindelse med lovgivningsdialogen om kosmetik mellem GD SANCO og SFDA.
(27) Telecom Regulatory Authority of India's (TRAI) anbefalinger af 12. april 2011 vedrørende en »Telecom Equipment Manufacturing Policy« (http://www.trai.gov.in/WriteReadData/trai/upload/Recommendations/133/Recommondation%20_telecom.pdf)
(28) Meddelelse nr. 197 udstedt af Vietnam den 6. maj 2011 om indførelse af disse to typer krav i forbindelse med import af vin og spiritus, kosmetik og mobiltelefoner med ikrafttræden den 1. juni 2011.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik