Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. januar 2011 med titlen »Udvikling af sportens europæiske dimension« (COM(2011)0012),

–  der henviser til hvidbogen om idræt (COM(2007)0391),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse »Bekæmpelse af korruption i EU« (COM(2011)0308),

–  der henviser til de to konventer, som Europarådet har afholdt, henholdsvis den 19. august 1985 om tilskuervold og dårlig opførsel ved sportsbegivenheder, og den 19. august 1990 om anti-doping,

–  der henviser til sin beslutning af 5. juni 2003 om kvinder og sport(1) ,

–  der henviser til sin beslutning af 22. april 2004 om overholdelse af kernenormerne for arbejdskraften ved produktion af sportsartikler til De Olympiske Lege(2) ,

–  der henviser til sin beslutning af 14. april 2005 om doping inden for idræt(3) ,

–  der henviser til sin erklæring af 14. marts 2006 om bekæmpelse af racisme i forbindelse med fodbold(4) ,

–  der henviser til sin beslutning af 15. marts 2006 om tvangsprostitution i forbindelse med internationale sportsarrangementer(5) ,

–  der henviser til sin beslutning af 29. marts 2007 om professionel fodbolds fremtid i Europa(6) ,

–  der henviser til sin beslutning af 13. november 2007 om sportens rolle i forhold til uddannelse(7) ,

–  der henviser til sin beslutning af 8. maj 2008 med titlen »Hvidbog om idræt«(8) ,

–  der henviser til sin beslutning af 19. februar 2009 om socialøkonomi(9) ,

–  der henviser til sin beslutning af 10. marts 2009 om sikkerhed ved online-spil(10) ,

–  der henviser til sin beslutning af 5. juli 2011 om Kommissionens femte samhørighedsrapport og strategien for samhørighedspolitikken efter 2013(11) ,

–  der henviser til sin erklæring af 16. december 2010 om øget støtte fra EU til breddeidrætten(12) ,

–  der henviser til Rådets beslutning nr. 2010/37/EF af 27. november 2009 om det europæiske år for frivilligt arbejde til fremme af aktivt medborgerskab (2011),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 18. november 2010 om sportens rolle som en kilde til og drivkraft for aktiv social inklusion(13) ,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 17. juni 2010 om en ny strategi for beskæftigelse og vækst,

–  der henviser til Rådets resolution af 1. juni 2011 om en EU-arbejdsplan for sport for 2011-2014(14) ,

–  der henviser til Punta de l'Este-erklæringen af december 1999 og til UNESCO's rundbordsmøde om traditionel sport og spil (TSG)(15) , der omhandler anerkendelse af traditionel sport og spil som en del af en immateriel arv og et symbol på kulturel mangfoldighed,

–  der henviser til Domstolens og Rettens praksis og Kommissionens beslutninger på sportens område,

–  der henviser til det europæiske charter om kvinders rettigheder i sport (Jump in Olympia - stærke(re) kvinder gennem sport),

–  der henviser til »Charter for Action to stamp out LGBT discrimination in sport«,

–  der henviser til artikel 6, 19 og 165 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget(16) af 11.-12. oktober 2011 og til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg af 26.-27. oktober 2011(17) med titlen »Udvikling af sportens europæiske dimension«,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Kultur og Uddannelse og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Retsudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0385/2011),

A.  der henviser til, at sport bidrager til opnåelsen af EU's strategiske målsætninger, idet sport bringer de grundlæggende pædagogiske og kulturelle værdier i fokus og er et middel til fremme af integration, så længe den henvender sig til alle borgere uafhængigt af køn, etnisk oprindelse, religion, alder, nationalitet, sociale forhold eller seksuel orientering;

B.  der henviser til, at sportens særlige karakter bør have forrang, når Domstolen træffer afgørelser og Kommissionen beslutninger om spørgsmål vedrørende sport;

C.  der henviser til, at alle berørte parter, herunder politiske beslutningstagere, skal tage hensyn til sportens særtræk, dens strukturer, der bygger på frivillighed, og dens sociale og uddannende funktion;

D.  der henviser til, at sportens særtræk er et produkt af de samlede individuelle og essentielle aspekter af sporten, som derved adskiller sig fra alle andre erhvervssektorer, herunder økonomiske aktiviteter; der henviser til, at den ikke desto mindre bør være underkastet EU-lovgivningen i det omfang, det er passende og nødvendigt, og med behandling af hver sag for sig;

E.  der henviser til, at en EU-indsats inden for sport altid bør tage særlige hensyn til sportens egenart, med respekt for dens sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle aspekter;

F.  der henviser til, at sport er en EU-kompetence i henhold til Lissabontraktaten og har til formål at fremme retfærdighed og åbenhed i sportskonkurrencer og samarbejde mellem de organisationer og myndigheder, der har ansvar for sport, og at beskytte sportsudøveres fysiske og moralske integritet og øge de sundhedsmæssige, sociale, kulturelle og økonomiske fordele ved sport, hvilket kræver passende finansiel og politisk støtte;

G.  der henviser til, at sport yder et enormt bidrag til positive værdier som fairplay, respekt og social integration;

H.  der henviser til, at milliarder af mennesker verden over dyrker sportsgrene, der er opfundet, kodificeret og udbredt i Europa, og bemærker endvidere, at den moderne olympiske bevægelse blev skabt i Frankrig af Baron Pierre de Coubertin;

I.  der henviser til, at EU's idrætspolitik skal udvikles til at behandle og støtte målene og målsætningerne i både professionel sport og amatøridræt;

J.  der henviser til, at støtte og fremme af sport for personer med psykiske eller fysiske handicap bør være en prioritet i EU i betragtning af sportens vigtige rolle i social integration, offentlig sundhed og frivilligt arbejde på tværs af grænserne;

K.  der henviser til, at frivilligt arbejde er hjørnestenen i størsteparten af amatøridrætten i Europa;

L.  der henviser til, at de 35 millioner frivillige, amatøridrætsklubberne og de godgørende idrætssammenslutninger alle bidrager til at udvikle breddeidrætten og formidle sportsidealer;

M.  der henviser til, at sport er afgørende for sundhedstilstanden i det moderne samfund, og at den gennem sin rolle inden for formel og ikke-formel uddannelse udgør et vigtigt element i en uddannelse af høj kvalitet og bidrager til ældre borgeres personlige velvære;

N.  der henviser til, at fremme af fysisk aktivitet og sport medfører betydelige besparelser i de offentlige sundhedsudgifter;

O.  der henviser til, at en afgørende motiverende faktor bag inddragelsen af ​​borgerne i sport og fysisk aktivitet er at forbedre personlig sundhed og velvære;

P.  der henviser til, at brugen af doping er i strid med sportens værdier og udsætter sportsudøverne for alvorlige farer og fører til alvorlige og permanente helbredsskader;

Q.  der henviser til, at sport på højt niveau fremhæver visse centrale sportslige værdier og formidler disse værdier til samfundet i almindelighed og inspirerer til deltagelse i sport;

R.  der henviser til, at adskillige elitesportsudøvere står i en usikker situation, når de afslutter deres sportslige karriere,

S.  der henviser til, at det er vigtigt at forberede disse udøvere på et karriereskift ved at give dem mulighed for at modtage almen uddannelse eller erhvervsuddannelse sideløbende med deres idrætsuddannelse;

T.  der henviser til, at idrætsudøvernes grundlæggende rettigheder skal garanteres og beskyttes;

U.  der henviser til, at der kan finde verbale og fysiske voldshandlinger og diskrimination sted i forbindelse med sportskonkurrencer;

V.  der henviser til, at kvinders sportsudøvelse ikke er tilstrækkelig værdsat, og at kvinderne er underrepræsenteret i idrætsorganisationernes beslutningsorganer;

W.  der henviser til, at sportsaktiviteter kræver specifikke og passende faciliteter, udstyr og apparater, og at skolerne også bør have egnede faciliteter til at fremme fysisk træning;

X.  der henviser til, at idræt indtager en vigtig plads i den europæiske økonomi, for så vidt at den direkte eller indirekte repræsenterer 15 mio. arbejdspladser, dvs. 5,4 % af den erhvervsaktive befolkning samt en årlig merværdi på omkring 407 mia. euro, svarende til 3,65 % af det europæiske BNP, og at den økonomisk blomstrende sportssektor dermed bidrager til at nå målene i EU 2020-strategien;

Y.  der henviser til, at overtrædelsen af idrætsorganisationernes intellektuelle ejendomsret og den voldsomme stigning i digital piratkopiering, især direkte transmission af sportsbegivenheder uden tilladelse, bringer økonomien i hele sportssektoren i fare;

Z.  der henviser til, at sport på grund af modstandernes indbyrdes afhængighed og den konkurrencemæssige balance, der er nødvendig for at bevare usikkerheden om udfaldet, ikke fungerer som en typisk erhvervssektor;

AA.  der henviser til, at sport ikke opfører sig som en typisk økonomisk aktivitet som følge af dens særlige karakteristika og dens organisatoriske strukturer, som underbygges af forbund, der ikke fungerer som erhvervsvirksomheder, og at det er vigtigt at skelne mellem sportslige og kommercielle interesser;

AB.  der henviser til, at arbejdsmarkedsdialog i EU kan spille en vigtig rolle og derfor bør fremmes;

AC.  der henviser til, at sport spiller en vigtig rolle og skaber glæde for mange borgere, uanset om de er deltagere, fans eller tilskuere;

AD.  der henviser til, at større idrætsbegivenheder og sportsudøvelse har et stort potentiale, når det gælder om at øge udviklingen af turismen i EU, som kan sprede de værdier og principper, der er knyttet til sporten;

AE.  der henviser til, at EU's idrætsmodel bygger på et forbund for hver idrætsgren og til, at de sportslige og finansielle solidaritetsmekanismer, såsom op- og nedrykningsprincippet, og åbne konkurrencer med deltagelse af både klubber og landshold, er organiseret på en selvstyrende, demokratisk og territorial basis med en pyramideformet struktur, der er resultatet af en lang, demokratisk tradition;

AF.  der henviser til, at åbenhed og demokratisk ansvarlighed i idrætsklubber kan forbedres ved inddragelse af fans i ejerskabet og ledelsesstrukturen for deres klubber;

AG.  der henviser til, at idrætsorganisationerne på græsrodsniveau spiller en central rolle i styrkelsen af kulturen, fremme af social integration og styrkelsen af lokalsamfund;

AH.  der henviser til, at landsholdene spiller en vigtig rolle, og at internationale konkurrencer fortsat udgør en referencemodel, og at der bør træffes foranstaltninger imod tildeling af indfødsret af praktiske årsager;

AI.  der henviser til, at landsholdskonkurrencer i sig selv indebærer, at idrætsforbundene og klubberne kan drage nytte af udviklingen af idrætsudøvere fra deres eget land;

AJ.  der henviser til, at professionel idræt er sårbar over for og hårdt plaget af finansiel ustabilitet, og at det er de relevante forbunds ansvar at tilskynde klubberne til at vedtage en kultur præget af planlægning og fornuftig investering;

AK.  der henviser til, at internationale transfers kan være farlige for unge sportsfolk, da sportslig fiasko, familieopbrud og social marginalisering er nogle af de konsekvenser, der kan forekomme, når unge idrætsudøvere forlader hjemmet for tidligt;

AL.  der henviser til, at idrætsforbundene ikke råder over strukturelle eller retslige midler til effektivt at kunne bekæmpe aftalt spil;

AM.  der henviser til, at spilletjenester på grund af deres særlige beskaffenhed hverken er omfattet af direktiv 2006/123/EF (tjenesteydelsesdirektivet) eller direktiv 2011/83/EU (det nye forbrugerrettighedsdirektiv);

AN.  der henviser til, at økonomisk støtte til breddeidrætten kun er sikret, hvis indehaverne af de nødvendige nationale spillicenser, som betaler skatter og afgifter og finansierer andre aktiviteter af offentlig interesse i medlemsstaterne, er forpligtede ved lov til at betale almennyttige afgifter og er effektivt beskyttede mod ulovlig konkurrence;

AO.  der henviser til, at regulering af spillernes agenter kræver en samordnet indsats mellem sportens styrende organer og offentlige myndigheder, således at effektive sanktioner kan pålægges agenter og/eller mellemmænd, der bryder reglerne;

AP.  der henviser til, at idrætten kan spille en rolle på forskellige områder for EU's eksterne forbindelser, bl.a. igennem diplomati;

Idrættens rolle i samfundet

1.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå et formålsbestemt og ambitiøst budget for sportspolitik under den kommende FFR som følge af de offentlige sundhedsmæssige, sociale, kulturelle og økonomiske fordele, som idrætten indebærer;

2.  opfordrer medlemsstaterne til at drage omsorg for, at idræt sættes på skemaet på alle slags skoler, og understreger betydningen af at tilskynde til deltagelse i idræt på alle uddannelsesniveauer fra de tidligste skoleår frem, herunder på skoler, universiteter og i lokalsamfundene, der bør opfordres til at stille idrætsfaciliteter med passende udstyr til rådighed;

3.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fastlægge klare retningslinjer for at integrere idræt og fysisk aktivitet i alle uddannelsesniveauer i alle medlemsstater;

4.  understreger betydningen af uddannelse gennem sport og sportens potentiale for at hjælpe socialt udsatte unge tilbage på ret kurs, og anmoder medlemsstaterne, de nationale forbund, ligaerne og klubberne om at udvikle og støtte initiativer, der har dette for øje;

5.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme og støtte samarbejde mellem skoler og sportsklubber; mener, at Kommissionen i denne forbindelse bør gøre brug af sin koordinerende funktion i idrætten for at indsamle eksempler på bedste praksis fra medlemsstaterne og gøre dem tilgængelige i en central database for alle interesserede parter i hele Europa;

6.  anbefaler, at Kommissionen tilskynder til udøvelse af sport blandt ældre borgere, da det bidrager til at fremme social interaktion og godt helbred;

7.  understreger, at idræt på alle alderstrin er et betydeligt område med stort potentiale for at højne det generelle sundhedsniveau blandt europæerne og opfordrer derfor EU og medlemsstaterne til at fremme deres engagement til fordel for idrætten og fremme en sund livsstil ved fuld udnyttelse af idrættens muligheder, således at sundhedsudgifterne falder;

8.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til mere energisk at støtte sundhedssagkyndige i at fremme deltagelsen i idræt og til at undersøge, hvordan sygeforsikringsselskaber kan opstille incitamenter, der kan tilskynde til udøvelse af idrætsaktiviteter;

9.  understreger vigtigheden af at gøre sporten tilgængelig for alle borgere i mange forskellige sammenhænge, både i skolen og på arbejdet, som en rekreativ aktivitet eller gennem klubber og foreninger;

10.  anerkender det arbejde, der er gjort af organisationer, der organiserer idrætsaktiviteter for personer med intellektuelle eller fysiske handicaps i EU; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og idrætsorganisationerne til med hensigtsmæssig finansiering at fremme og udvikle idrætsaktiviteter og -konkurrencer for handicappede, især ved at sikre dem lige adgang til idræt og gratis idrætsfaciliteter, der er særligt indrettet efter deres behov;

11.  betoner, at sporten er en betydelig socialt integrerende kraft på mange områder, såsom borgernes engagement og opfattelsen af demokrati, fremme af godt helbred, byudvikling, social integration, arbejdsmarkedet, beskæftigelse og faglig og akademisk uddannelse;

12.  opfordrer medlemsstaterne og Fællesskabets institutioner til at øge deres tilskud til organisationer, der gennem sport søger at integrere mennesker, der risikerer social udstødelse, eller der fremmer sport for fysisk eller psykisk handicappede;

13.  opfordrer medlemsstaterne til at gore idrætten til en permanent del af programmer og tjenester, der arbejder for reel integration af alle grupper, der er i fare for forskelsbehandling, og opfordrer idrætsorganisationerne til at indføre hensigtsmæssige træningsprogrammer for professionelle og frivillige for at forebygge og bekæmpe enhver form for forskelsbehandling og racisme;

14.  fremhæver, at idræt foregår med et godt eksempel for samfundet og opfordrer indtrængende sportens styrende organer til at føre an i bekæmpelsen af institutionel forskelsbehandling;

15.  minder om, at kønsdiskrimination ikke bør forekomme i sport, og opfordrer til, at anvendelsen af det olympiske charter udvides til alle sportsbegivenheder, især de europæiske;

16.  opfordrer Rådet, Kommissionen, medlemsstaterne og de nationale styrende organer inden for idrættens verden til at forpligte sig til at bekæmpe homofobi og transfobi samt til at sørge for ordentlig gennemførelse af lovgivning og antidiskriminationspolitikker, navnlig for idrætsudøvere, der er lesbiske, bøsser, homoseksuelle og transpersoner;

17.  opfordrer medlemsstaterne til at lægge større vægt på betydningen af fysisk træning af høj kvalitet for begge køn, og foreslår, at de udvikler de nødvendige strategier til at behandle dette spørgsmål;

18.  understreger, at sammensætningen af idrætsorganisationernes besluttende organer skal afspejle deres årlige generalforsamlingers sammensætning såvel som kønsfordelingen blandt deres godkendte spillere, hvilket vil give mænd og kvinder lige adgang til administrative stillinger, inklusive på tværnationalt niveau;

19.  tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at anerkende betydningen af sport som et middel til at fremme fred, økonomisk vækst, interkulturel dialog, folkesundhed, integration og kvinders frigørelse;

20.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at opfordre Den Internationale Olympiske Komité til i det olympiske charter at indføre en regel, der forbyder alle demonstrationer eller politisk, religiøs eller racistisk propaganda ved sportsbegivenheder, og på samme tid sikre, at der ikke lægges politisk pres på kvinder for at få dem til at overtræde denne regel, og at den ikke omgås ved, at landene undlader at sende kvinder til konkurrencerne;

21.  opfordrer idrætsorganisationerne til yderligere at fremme kvindernes deltagelse i sport og i organisationernes styrende organer ved at garantere lige adgang til idrætsaktiviteter, især for kvinder og piger fra dårligt stillede miljøer, ved at fremme kvinders deltagelse i sport og give både mænds og kvinders idræt og resultater samme vægt og synlighed; tilskynder medlemsstaterne til at udvikle foranstaltninger, der vil gøre kvindelige idrætsudøvere i stand til at forlige deres familieliv med deres sportskarriere og til at fremme ligestilling mellem kønnene i de statslige idrætspolitikker; opfordrer Kommissionen til at tilskynde til udveksling af oplysninger og god praksis, hvad angår lige muligheder for begge køn inden for idrætten;

22.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte europæiske organisationer, der arbejder for fremme og gennemførelse af henstillingerne fra det europæiske charter om kvinders rettigheder inden for idrætten;

23.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at integrere kønsaspektet i alle sportsrelaterede aktiviteter, med særligt fokus på: adgang til sport for indvandrerkvinder og kvinder fra etniske minoriteter, kvinders adgang til beslutningsdygtige stillinger inden for sport og mediedækning af kvinder i sporten, og til at sikre, at idrætspolitik og idrætslovgivning baseres på ligestilling mellem kønnene;

24.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte og fremme europæisk forskning i kvindeidrættens særlige karakter, i grundene til, at kvinder og piger opgiver at dyrke sport, og i de vedvarende uligheder i kvinders adgang til sport;

25.  opfordrer til etablering af netværk for kvinder på sportsområdet med henblik på at fremme udveksling af bedste praksis og information;

26.  understreger, at forældres forbud mod at lade indvandrerpiger deltage i idræt og svømning i skolen ikke kan tolereres eller undskyldes med kulturelle og religiøse begrundelser;

27.  påpeger, at selv om mange piger dyrker idræt i barneårene, falder de fra i ungdomsårene; henviser i denne forbindelse til, at pigerne ifølge de foreliggende undersøgelser udsættes for et direkte eller indirekte pres fra jævnaldrende og familie til at blive mere feminin eller påtage sig ansvar, der udelukker fortsat deltagelse; opfordrer medlemsstaterne og de nationale styrende organer for sporten til at udvikle strategier til programmer og trænere til navnlig at støtte idrætsinteresserede piger i at udvikle deres identitet som idrætsudøvere;

28.  understreger nødvendigheden af at støtte kampen mod doping og samtidig respektere idrætsudøvernes individuelle frihedsrettigheder, under særlig hensynstagen til de yngste idrætsudøvere, via forebyggelse og oplysningskampagner; opfordrer medlemsstaterne til at behandle handel med dopingstoffer i sportsverdenen på samme måde som handel med illegale stoffer og at tilpasse deres nationale lovgivning derefter og dermed bidrage til øget EU-koordinering på dette område; opfordrer Det Internationale Antidopingagentur (WADA) til at indføre et brugervenligt opholdssted-administrationssystem, der er i overensstemmelse med EU-retten, og fremhæver, at der er brug for statistikker om brugen af doping og udeblivelse fra prøver for at kunne anlægge en særligt indrettet tilgang til dopingbekæmpelsen;

29.  mener, at EU's tiltrædelse af Europarådets konvention om antidoping er et nødvendigt skridt til at koordinere en mere ensartet implementering af WADA-kodeksen i medlemsstaterne;

30.  går ind for større harmonisering af lovgivningen med henblik på at opnå et effektivt samarbejde mellem politi og retsvæsen i kampen mod doping og andre former for manipulation med sportsbegivenheder;

31.  opfordrer medlemsstaterne til at behandle spørgsmålet om ludomani og beskyttelse af mindreårige mod risiciene ved hasardspil;

32.  går ind for at opstille klare regler for beskyttelsen af mindreårige i konkurrencesport og udvikle yderligere vitale beskyttelsesforanstaltninger i samråd med forbundene;

33.  understreger den afgørende betydning af parallel sports- og karriereuddannelse for unge idrætsudøvere; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til sammen med samtlige relevante aktører at udarbejde retningslinjer for, hvordan det sikres, at unge idrætsudøvere er i stand til at gennemføre et normalt skoleforløb og/eller erhvervsrettede studier ud over deres sportstræning, under hensyntagen til bedste gældende praksis i de enkelte medlemsstater; opfordrer medlemsstaterne til i denne forbindelse at inddrage tidligere sportsfolks relevante erfaringer, når disse ønsker at starte en trænerkarriere, etablere studieretninger skræddersyet til eliteidrætsudøvere, som gerne vil tage en videregående uddannelse, eller ønsker at udnytte deres erfaring til gavn for idrætten generelt;

34.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udvikle uddannelsesprogrammer, der er strukturerede til at lette kombinationen af læring og uddannelse for professionelle idrætsudøvere;

35.  foreslår, at der etableres en referenceramme for kvalifikationer for trænere og træneruddannelse og at den indarbejdes i den europæiske referenceramme for kvalifikationer og programmer for livslang læring, for at fremme et videnbaseret samfund og udviklingen af ekspertise inden for trænerfaget for både amatører og professionelle;

36.  understreger den rolle, som trænere i udvikling og uddannelse af unge mennesker spiller, ikke bare i forhold til sportslige færdigheder, men også i forbindelse med livskompetencer; bemærker, at trænere kan vejlede unge i at udvikle en sund livsstil;

37.  opfordrer medlemsstaterne til i nært samarbejde med de relevante forbund at formene tilhængere adgang til stadioner, hvis de har udvist voldelig eller diskriminerende adfærd, og til at skabe en samordnet tilgang til indførelse og håndhævelse af straffende foranstaltninger mod dem, at arbejde tæt sammen om at sikre opretholdelsen af adgangsforbud til stadioner ved internationale kampe i andre medlemsstater end blot den, hvor forbuddet pålagdes, og til, under behørig respekt for individets frihed og rettigheder, at oprette en EU-database til deling af oplysninger og udvidelse af samarbejdet via et forbedret varslingssystem i forbindelse med højrisiko-kampe;

38.  er positivt stemt over for, at medlemsstaterne i samråd med de europæiske idrætsforbund udarbejder sikkerhedsmæssige mindstenormer for stadioner, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at spillere og fans er så sikre som muligt;

39.  påpeger, at når sport finder sted i naturen, skal der sikres en balance mellem sportens samfundsmæssige fordele og sundheden for miljøet dér, hvor det finder sted;

40.  understreger den potentielle betydning af sportsturisme på lokalt og nationalt niveau, og opfordrer medlemsstaterne til at bistå udviklingen af denne del af den økonomiske og kommercielle aktivitet;

Idrættens økonomiske dimension

41.  går ind for, at sportens særlige karakter bliver anerkendt inden for det indre marked og konkurrencelovgivningen, og gentager derfor sin opfordring til Kommissionen om at vedtage retningslinjer for anvendelsen af EU-lovgivningen på idrætsområdet for at afhjælpe den megen juridiske usikkerhed;

42.  konstaterer, at sponsorater udgør en vital finansiel livline og skaber mange muligheder inden for idrætten, med respekt for principperne for finansielt fair play;

43.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at give frivillige aktiviteter i sport en høj status; gentager betydningen af frivillige i idrætten og betoner behovet for at etablere rammer for social anerkendelse og for at give de frivillige ordentlig oplæring, og går ind for udveksling af informationer og bedste praksis mellem medlemsstaterne i den hensigt at fremme frivilligt arbejde inden for idrætten og undersøge mulighederne for at opstille juridiske og skattemæssige rammer, der er gavnlige for idrætsforeningernes aktiviteter;

44.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at etablere et system til anerkendelse af kvalifikationer, som frivillige har erhvervet, og kvalifikationer, der kræves for at udøve regulerede sportsrelaterede erhverv;

45.  understreger, at gensidig anerkendelse af kurser og specialuddannelser som led i en samlet europæisk ramme for fagfolk, der arbejder som sagkyndige inden for sport, (f.eks. dommere og trænere) er af særlig betydning, da det på længere sigt vil bidrage til at øge konkurrenceevnen, hvilket igen vil gøre det muligt at undgå større indtægtstab;

46.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre højere uddannelser for sportsfolk og harmoniseret anerkendelse af deres sports- og uddannelsesmæssige kvalifikationer, for at øge den erhvervsmæssige mobilitet;

47.  opfordrer også medlemsstaterne til at forbedre strukturerne for tidligere sportsfolks tilbagevenden til arbejdsmarkedet og indslusning af dem i et karriereforløb, efter at deres sportskarriere er forbi;

48.  opfordrer medlemsstaterne til at overveje måder til at lette den finansielle byrde, der hviler på de lavest betalte professionelle sportsfolk, der har korte og ujævne karriereforløb; gentager, at professionelle sportsfolk, der er kategoriseret som atleter, og hvis indkomst fortrinsvist kommer fra sportsudøvelse, bør nyde de samme sociale sikringsrettigheder som arbejdstagere;

49.  anser arbejdsmarkedsdialog inden for sporten for et vigtigt redskab til at opnå en balance mellem grundlæggende rettigheder og arbejdstagerrettigheder for idrætsudøvere i kombination med sportens egenart;

50.  mener, at det for så vidt angår sportsindustriens økonomiske dimension, der er under stadig udvikling, er nødvendigt med omgående forbedringer af sportsrelaterede forhold på centrale områder som f.eks. den fri bevægelighed for arbejdstagere og tjenesteydelser, etableringsfrihed, anerkendelse af erhvervskvalifikationer, ophavsrettigheder samt regler for statsstøtte for at sikre, at sportsindustrien fuldt ud udnytter fordelene ved det indre marked;

51.  understreger, at kommerciel udnyttelse af de audiovisuelle rettigheder til idrætskonkurrencer på en centraliseret, eksklusiv og territorial basis er af fundamental betydning for at kunne sikre, at indtægterne fordeles retfærdigt mellem elitesporten og breddeidrætten;

52.  mener, at sportsbegivenheder, der anses for at være af betydelig samfundsmæssig interesse, bør gøres tilgængelige for det størst mulige publikum; opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har taget skridtet, til at træffe foranstaltninger til at sikre, at mediestationer henhørende under deres jurisdiktion ikke sender sådanne begivenheder på monopolbasis;

53.  anerkender journalisters ret til at få adgang til og rapportere fra sportsarrangementer af offentlig interesse med henblik på at stå vagt om offentlighedens ret til at opnå og modtage uafhængige nyheder og information om sportsbegivenheder;

54.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at beskytte intellektuel ejendomsret, hvad angår sportsindhold, med behørig hensyntagen til offentlighedens ret til information;

55.  betragter sportsvæddemål som en form for kommerciel udnyttelse af konkurrencer, og anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at beskytte sportsvæddemål mod enhver form for uautoriseret brug, udbydere uden tilladelse og mistanke om aftalt spil, især ved at anerkende arrangørernes ejendomsret i forhold til konkurrencerne og garantere et betydeligt finansielt bidrag fra spiludbyderne til massedeltagelse og breddeidræt og ved at værne om konkurrencernes ukrænkelighed med særlig vægt på uddannelsen af sportsfolk; mener dog, at sådanne ejendomsrettigheder ikke bør indskrænke retten til korte uddrag som fastsat i direktiv 2007/65/EF (direktivet om audiovisuelle medier);

56.  gentager sin anmodning om, at Kommissionen udarbejder retningslinjer om statsstøtte, hvori det fastsættes, hvilken type offentlig støtte der er legitim med det formål at opfylde de sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige målsætninger på idrætsområdet;

57.  opfordrer medlemsstaterne til at tage effektive skridt til at bekæmpe korruption og fremme etik inden for sporten; anser det derfor for afgørende, at hvert land indfører konsekvente regler for finansielt tilsyn med sportsklubber;

58.  tilskynder idrætsforbundene til at samarbejde med de retshåndhævende myndigheder, bl.a. ved at fremlægge oplysninger, med henblik på en tilstrækkelig og effektiv tilgang til at imødegå aftalt spil og anden form for svig inden for sporten;

59.  opfordrer Kommissionen til at foreslå konkrete foranstaltninger til at sikre sportsstøtte fra lotterier;

60.  påpeger, at Kommissionens indførelse af satellitregnskaber i sportssektoren kommer på et særdeles belejligt tidspunkt, da det muliggør vurdering på nationalt plan af sportsrelaterede aktiviteter efter ensartede standarder og dermed gør det muligt at afsløre uregelmæssigheder, og det tilfører den europæiske økonomi og det indre marked merværdi;

61.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe praktiske foranstaltninger til at fremme udveksling af god praksis og fremme et tættere samarbejde med hensyn til tekniske aspekter og sportsrelateret forskning;

62.  mener, at de lokale og regionale myndigheders rolle for udviklingen af sportens europæiske dimension er afgørende, fordi der i deres institutionelle opgaver indgår at stille tjenester til rådighed for offentligheden på idrætsområdet og at støtte idrætsaktiviteter og de fornødne faciliteter finansielt;

63.  fastholder, at breddeidrætten bør have støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Socialfond, hvilket vil gøre det muligt at investere i sportsinfrastruktur, og tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at forsyne EU med et særligt budgetprogram for sport, som det nu er muligt i henhold til artikel 165 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

Idrættens organisering

64.  bemærker, at idrættens strukturer i Europa hviler på nationalitets- og territoriebaserede principper;

65.  fastholder sin opbakning til den europæiske idrætsmodel, i hvilken forbundene spiller en central rolle, og hvis grundlag udgøres af forskellige aktører, herunder tilhængere, spillere, klubber, ligaer, forbund og de frivillige, hvilket spiller en grundlæggende rolle for støtten til hele idrætsstrukturen;

66.  opfordrer til, at det overalt i EU gøres nemmere at blive idrætsfrivillig;

67.  betoner den vigtige rolle, som lokale organer spiller i fremme af breddeidræt i samfundet, og opfordrer disse organer til at gå aktivt ind i de europæiske fora for debat og dialog om sportsverdenen;

68.  minder om, at god forvaltningspraksis inden for sporten er en forudsætning for idrætsorganisationernes selvstyre og selvregulering i overensstemmelse med principperne om åbenhed, ansvarlighed og demokrati, og understreger behovet for en striks politik mod korruption i sporten; understreger behovet for passende repræsentation af alle interessenter i beslutningsprocessen;

69.  opfordrer medlemsstaterne og sportens styrende organer til aktivt at stimulere den sociale og demokratiske rolle, som udfyldes af de sportsfans, der støtter fairplay-principperne, ved at fremme disses inddragelse i ejerskabet og de styrende strukturer i deres sportsklubber og som vigtige interessehavere i sportens styrende organer;

70.  fastholder, at sportsklubberne bør give spillerne orlov, når de udvælges til landholdene, og anerkende deres bidrag til at gøre større landskampturneringer til en succes, hvilket kan omfatte forsikringsmekanismer, og understreger, at der ikke findes en »mirakeltilgang«, der passer til alle sportsgrene;

71.  understreger, at træning for spillere på lokalt niveau og investeringer i sportsuddannelse er nødvendige tiltag for en bæredygtig udvikling inden for idrætsbevægelsen i EU og udbredelsen af dens positive indflydelse på individ og samfund; anser det derfor for nødvendigt at sikre, at sport på højt niveau ikke påvirker udviklingen af unge sportsfolk, amatøridræt og den essentielle rolle, som spilles af idrætsorganisationerne på græsrodsplan; indskærper behovet for ækvivalens og anerkendelse af diplomer og kvalifikationer inden for sporten;

72.  fastholder sin støtte til UEFA's regel om hjemmedyrkede spillere og anser denne for en model for andre professionelle ligaer i Europa; støtter sportens styrende organers yderligere bestræbelser på at stimulere træningen af unge spillere inden for rammerne af EU-lovgivningen og dermed styrke den konkurrencemæssige fordel inden for konkurrencerne og en sund udvikling af den europæiske sportsmodel;

73.  finder, at udviklingen af nye talenter er en af kerneaktiviteterne i en sportsklub, og at en alt for stor afhængighed af transfer af spillere kan være undergravende for sportens værdier;

74.  understreger vigtigheden af træningstillæg, idet de udgør en effektiv beskyttelsesmekanisme for ungdomsakademierne og sikrer et retfærdigt investeringsafkast;

75.  mener, at sportsagent-professionen bør være reguleret som værende en erhvervsaktivitet og underkastes en ordning om tilstrækkelige officielle kvalifikationer, og at sportsagenter med henblik på gennemsigtighed bør have skattedomicil på EU's område; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med idrætsforbundene, spillerforeningerne og agentsammenslutningerne at udarbejde og implementere et EU-tilladelses- og registreringssystem, der skal suppleres med en adfærdskodeks og en sanktionsmekanisme;

76.  foreslår, at idrætsforbundene opretter et ikke-offentligt europæisk register over sportsagenter, hvori disse opfører navnene på de spillere, som de repræsenterer, for dermed at beskytte sportsudøverne, navnlig personer under 18 år, i den hensigt at minimere risikoen for interessekonflikter; er af den opfattelse, at betalingen af agenthonorarer for transferer bør ske ved delbeløb i løbet af gyldighedsperioden for den kontrakt, som sportsudøveren har indgået som et resultat af transferen, idet fuld betaling afhænger af, at kontrakten opfyldes;

77.  opfordrer medlemsstaterne til at supplere de eksisterende reguleringsmæssige bestemmelser om spilleragenter/mellemled med afskrækkende sanktionsmidler og til at være konsekvent i håndhævelsen af disse sanktioner;

78.  opfordrer sportens styrende organer til at øge gennemsigtigheden, hvad angår spilleragenternes aktiviteter, og til at samarbejde med medlemsstaternes myndigheder om at udrydde korruption;

79.  glæder sig over den undersøgelse, der er foretaget på Kommissionens anmodning, af den økonomiske og juridiske virkning af spillertransferer; finder også, at de skridt, som idrætsforbundene tager for at gøre internationale transferer mere gennemsigtige, skal nyde opbakning;

80.  er af den opfattelse, at de systemer, som sportens styrende organer har etableret for at skabe mere gennemsigtighed omkring international transfer af spillere, udgør et skridt i den rigtige retning, idet de tjener som et godt eksempel og har til formål at sikre idrætsturneringernes ukrænkelighed;

81.  udtrykker klart sin støtte til licenssystemer og til finansiel fairplay, idet disse tiltag tilskynder klubberne til at konkurrere i overensstemmelse med deres reelle finansielle kapacitet;

82.  finder, at disse foranstaltninger hjælper til med at forbedre styringen, genskaber en langsigtet finansiel stabilitet og bæredygtighed hos klubberne og bidrager til finansiel rimelighed i europæiske turneringer, og anmoder derfor Kommissionen om at anerkende, at sådanne regler er i overensstemmelse med EU-retten;

83.  glæder sig over idrætsforbundenes indsats for at forbyde ejerskab af mere end én sportsklub, der deltager i samme turnering; er af den opfattelse, at det bør være forbudt for spiludbydere at have styrende andel i et organ, der arrangerer eller deltager i turneringer, og at det bør være forbudt for organer, der arrangerer eller deltager i turneringer, at have styrende andel i et foretagende, der udbyder væddemål om begivenheder, som de arrangerer eller deltager i;

84.  opfordrer medlemsstaterne til at tage alle nødvendige skridt til at forebygge og straffe illegale aktiviteter, der påvirker idrættens ukrænkelighed, og til at gøre sådanne aktiviteter til strafferetsovertrædelser, navnlig hvis de er tilknyttet væddemål, hvorved forstås, at de omfatter overlagt og svigagtig manipulation af resultater af sportsturneringer eller faser heraf med henblik på at opnå en fordel, der ikke udelukkende er baseret på normal sportspraksis eller den hermed forbundne uvished;

85.  opfordrer indtrængende idrætsforbundene til at arbejde tæt sammen med medlemsstaterne om at beskytte sportens ukrænkelighed;

86.  opfordrer Kommissionen til at gribe ind over for den uigennemskuelighed, der omgiver transferer og aftalt spil, som meddelt i dens antikorruptionsstrategi for EU, ved at opstille minimumsregler for definitionen af kriminelle handlinger på dette område;

87.  er dybt bekymret over de alvorlige ulovlige aktiviteter, der finder sted inden for sporten, f.eks. hvidvaskning af penge, og opfordrer medlemsstaterne til at intensivere deres samarbejde om at håndtere disse spørgsmål og sikre større gennemsigtighed vedrørende de finansielle transaktioner, der finder sted som led i spillertransferer og spilleragenters virksomhed;

88.  fastholder, at det er af essentiel betydning, at der udvikles instrumenter til at fremme samarbejdet mellem offentlige myndigheder, sportsmyndigheder og totalisatorer i forbindelse med sager om svig inden for sport, og at der kan overvejes et samarbejde med Europol og Eurojust;

89.  anerkender sportsdomstolenes legitimitet til løsning af sportslige tvister, for så vidt at de overholder borgernes ret til retfærdig rettergang; opfordrer Den Internationale Sportsdomstol (CAS) til at tage EU's lovbestemmelser i betragtning i forbindelse med bilæggelse af sportstvister, der opstår inden for EU;

90.  opfordrer Kommissionen til senest i 2012 at fremlægge forslag, der skal udvirke en bedre forståelse af sportens specifikke behov og praktiske tiltag til at imødekomme disse, under fuld hensyntagen til bestemmelserne i artikel 165 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

Samarbejde med tredjelande og internationale organisationer

91.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde med tredjelande om spørgsmål som international spillertransfer, udnyttelse af mindreårige spillere, aftalt spil og ulovlige væddemål; understreger også behovet for at intensivere det internationale samarbejde om at fremme sporten i udviklingslandene;

92.  ser frem til resultaterne af de systemer, der er oprettet til at overvåge gennemsigtigheden og finansielt fairplay og til at bekæmpe korruption og menneskehandel; understreger nødvendigheden af, at systemet overholder EU-lovgivningen og reglerne for databeskyttelse; opfordrer sportens styrende organer til at sammenkæde data fra TMS (FIFA's Transfer Matching System) med andre antikorruptionssystemer for at opnå en mere effektiv overvågning som led i bekæmpelsen af aftalt spil;

93.  fremhæver behovet for at skride ind over for uautoriserede spiloperatører med hjemsted i og uden for EU, idet sådanne er i stand til at omgå systemer for overvågning af svig inden for sporten;

94.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til inden for alt samarbejde med tredjelande at fremme den globale respekt for de olympiske regler og bestemmelser;

95.  anmoder klubberne om at respektere lovgivningen om immigration, når de skriver kontrakt med unge fra tredjelande, og at sikre sig, at alle kontraktbetingelser er i overensstemmelse med gældende ret; opfordrer til, at unge idrætsudøvere får mulighed for at vende tilbage til deres hjemlande under betryggende forhold, såfremt de ønsker det, navnlig hvis de ikke får gang i karrieren; indskærper i denne forbindelse, at det er af essentiel betydning, at den relevante lovgivning håndhæves;

96.  understreger behovet for at styrke beskyttelsen af mindreårige i forbindelse med international transfer; er af den opfattelse, at internationale transferer er potentielt farlige for unge idrætsudøvere, som er ekstremt sårbare, idet de er flyttet fra deres familie og hjemland i en ung alder og derfor bør have løbende opmærksomhed fra sportsorganisationerne;

97.  opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at fremme den absolutte frihed, som både mænd og kvinder har, til at udøve enhver form for idræt, på trods af de regler og krav, der pålægges kvinder med begrundelse i kulturelle, traditionelle, historiske eller religiøse faktorer i samfundet;

Europæisk identitet gennem sport

98.  opfordrer Kommissionen til at udvide de eksisterende programmer til fremme af sport som et instrument i dens udviklingspolitik og til at iværksætte nye initiativer på dette område;

99.  opfordrer Kommissionen til:

100.  foreslår, at der skal flages med EU-flaget ved større internationale idrætsbegivenheder, og foreslår idrætsforbundene, at de også overvejer ideen om, at flaget forekommer på de dragter, som bæres af medlemsstaternes idrætsudøvere, ved siden af det nationale flag; understreger, at det bør være helt frivilligt og bero på medlemsstaternes og idrætsorganisationernes afgørelse, hvorvidt de vil benytte sig af ovennævnte mulighed;

o
o   o

101.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og til de europæiske, internationale og nationale sportsforbund.

(1) EUT C 68 E af 18.3.2004, s. 605. (2) EUT C 104 E af 30.4.2004, s. 1067. (3) EUT C 33 E af 09.2.2006, s. 590. (4) EUT C 291 E af 30.11.2006, s. 143. (5) EUT C 291 E af 30.11.2006, s. 292. (6) EUT C 27 E af 31.1.2008, s. 232. (7) EUT C 282 E af 6.11.2008, s. 131. (8) EUT C 271 E af 12.11.2009, s. 51. (9) EUT C 76 E af 25.3.2010, s. 16. (10) EUT C 87 E af 1.4.2010, s. 30. (11) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0316. (12) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0498. (13) EUT C 326 af 3.12.2010, s. 5. (14) EUT C 162 af 1.6.2011, s. 1. (15) Astana, Kasakhstan, den 5.-6. november 2006. (16) CdR 66/2011 fin. (17) CESE 1594/2011 - SOC /413.