Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter(1),

–  der henviser til Rådets direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006 om håndtering af affald fra udvindingsindustrien (direktivet om minedriftsaffald) og om ændring af direktiv 2004/35/EF(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet(5),

–  der henviser til Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet)(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening)(7),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (miljøansvarsdirektivet eller ELD)(8),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet)(9),

–  der henviser til Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand (drikkevandsdirektivet)(10),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse (grundvandsdirektivet)(11),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (som ændret)(12), og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020(13),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (REACH-forordningen)(14),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (der harmoniserer eksisterende EU-lovgivning med FN's globale harmoniserede system) (GHS)(15),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (direktivet om biocidprodukter)(16),

–  der henviser til Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (Seveso II-direktivet)(17),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2011 om håndtering af sikkerheden i forbindelse med olie- og gasaktiviteter offshore(18),

–  der henviser til rapporten om ukonventionel gas i Europa af 8. november 2011, bestilt af Generaldirektoratet for Energi(19),

–  der henviser til ledsagende skrivelse af 26. januar 2012 fra Kommissionens generaldirektorat for miljø til Parlamentets medlemmer om et miljømæssigt retsgrundlag i EU for skifergasprojekter,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen »Energikøreplanen 2050« (COM(2011)0885),

–  der henviser til andragende 886/2011 (om risiciene i tilknytning til efterforskning efter og udvinding af skifergas i Bulgarien) og 1378/2011 (om udvinding af skifergas i Polen),

–  der henviser til undersøgelse udgivet af Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker, temaafdeling A: Økonomisk og Videnskabelig Politik, i juni 2011 med titlen: Udvinding af skifergas og skiferolie - indvirkninger på miljøet og menneskers sundhed,

–  der henviser til artikel 4, 11, 191, 192, 193 og 194 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48;

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udviklingsudvalget og Retsudvalget (A7-0283/2012),

A.  der henviser til, at nye teknologiske fremskridt allerede har ført til kommerciel udvinding af ukonventionelle fossile brændstoffer i visse dele af verden; der henviser til, at der ikke foregår nogen udvinding i kommercielt omfang i EU, og at potentiale reserver og mulige konsekvenser for miljøet og folkesundheden skal undersøges yderligere;

B.  der henviser til, at udviklingen af skifergas ikke er ukontroversiel i EU eller på internationalt plan, og kræver derfor en grundig undersøgelse af alle indvirkningerne (på miljøet, folkesundheden og klimaændringerne), inden denne teknologi udvikles yderligere;

C.  der henviser til, at det i energikøreplanen 2050 er fastsat, at skifergas og andre ukonventionelle energikilder er blevet potentielt meget vigtige nye kilder til forsyning i og uden for Europa; der henviser til, at substitution af kul og olie med gas på kort til mellemlang sigt vil kunne bidrage til at nedbringe drivhusgasemissionerne afhængigt af deres livscyklus;

D.  der henviser til, at gas kan bruges i forbindelse med grundlastproduktion af elektricitet og kan levere en pålidelig back-up-elforsyning til forskellige energikilder som f.eks. vind og sol, og at denne pålidelighed nedbringer de tekniske udfordringer i tilknytning til netbalancering; der henviser til, at gas også er et effektivt brændstof til opvarmning/nedkøling og talrige andre industrielle processer, hvilket øger EU's konkurrenceevne;

E.  der henviser til, at de to vigtigste teknikker til frigørelse af potentialet for ukonventionelle fossile brændstoffer som skifergas og metan fra kullag, horisontal boring og hydraulisk frakturering (fracking), kun har været anvendt i kombination i et årti og ikke bør forveksles med brøndstimuleringsteknikker, der bruges til udvinding af konventionelle fossile brændstoffer som følge af kombinationen af disse to teknikker og omfanget af de involverede indgreb;

F.  der henviser til, at EU har forpligtet sig til et juridisk bindende mål for reduktion af drivhusgasemissionerne og forøgelse af andelen af vedvarende energi; der henviser til, at eventuelle beslutninger vedrørende udnyttelse af ukonventionelle fossile brændstoffer skal ses i lyset af behovet for at reducere emissionerne;

G.  der henviser til, at der indtil nu ikke har eksisteret noget EU-(ramme)direktiv om regulering af minedrift;

H.  der henviser til, at der er utilstrækkelige data om fraktureringskemikalier og de miljø- og sundhedsmæssige risici, der er forbundet med hydraulisk frakturering; der henviser til, at der fortsat foretages vigtige undersøgelser, og at der er et stigende behov for yderligere og kontinuerlig forskning; der henviser til, at eksistensen og gennemsigtigheden af data, stikprøvetagning og prøvning er af afgørende betydning for kvalitetsforskning for at støtte regulering, der vil beskytte folkesundheden og miljøet;

I.  der henviser til, at alle former for udvinding af fossile brændstoffer og mineraler medfører eventuelle risici for menneskets sundhed og miljøet; der henviser til, at det er uhyre vigtigt, at forsigtighedsprincippet og princippet om, at forureneren betaler, anvendes i forhold til fremtidige beslutninger om udvikling af fossile brændstofressourcer i Europa, idet der tages hensyn til de potentielle virkninger fra alle trin i efterforskningen og udvindingsprocessen;

J.  der henviser til, at EU-medlemsstater som f.eks. Frankrig og Bulgarien allerede har indført et moratorium mod skifergasudvinding på grund af miljø- og folkesundhedsmæssige betænkeligheder;

K.  der henviser til, projekter vedrørende udvinding af skifergas generelt ikke er underlagt en miljøkonsekvensvurdering på trods af de miljørisici, der er forbundet med sådanne projekter;

L.  der henviser til, at EU skal sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau i alle EU's politikker og aktiviteter;

M.  der henviser til, at mange regeringer i Europa, f.eks. i Frankrig, Bulgarien, Nordrhein-Westphalen i Tyskland, Fribourg og Vaud i Schweiz, og en række amerikanske stater (North Carolina, New York, New Jersey og Vermont og over 100 lokale myndigheder) og andre lande verden over (Sydafrika, Quebec i Canada, New South Wales i Australien) i øjeblikket har et forbud eller et moratorium mod brugen af hydraulisk frakturering med henblik på udvinding af olie og gas fra skifer eller andre »tætte« klippeformationer;

N.  der henviser til, at en række medlemsstater, som f.eks. Den Tjekkiske Republik, Rumænien og Tyskland, i øjeblikket overvejer et moratorium mod efterforskning efter og udvinding af olie og gas fra skifer eller andre »tætte« klippeformationer;

O.  der henviser til, at miljøansvarsdirektivet ikke forpligter operatørerne til at tegne en passende forsikring, når man tager de høje omkostninger i tilknytning til ulykker inden for udvindingsindustrierne i betragtning;

Generel ramme - regulering, gennemførelse, overvågning og samarbejde

1.  forstår efterforskning efter skifergas og udvindingen som enhver form for ukonventionel efterforskning efter og udvinding af kulbrinte, der anvender horisontal boring og hydraulisk frakturering med stor volumen, metoder, som anvendes i den fossile brændstofindustri i hele verden;

2.  understreger, at enhver udvikling af ukonventionelle fossile brændstoffer - uanset medlemsstaternes eksklusive ret til at udnytte deres egne energiressourcer - skal foretages på et retfærdigt grundlag og lige vilkår i EU i fuld overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning om miljøsikkerhed og -beskyttelse;

3.  mener, at der er behov for en grundig analyse af EU's lovgivningsmæssige ramme vedrørende efterforskning efter og udnyttelse af ukonventionelle fossile brændstoffer; glæder sig i den forbindelse over den forestående afslutning af en række af Kommissionens undersøgelser af: identifikation af risici, drivhusgasemissionerne i hele vugge-til-grav-processen, kemikalier, vand, arealanvendelse og effekter af skifergas på energimarkederne i EU; opfordrer medlemsstaterne til at være forsigtige med at gå videre med ukonventionelle fossile brændstoffer indtil afslutningen af den igangværende lovgivningsmæssige analyse og til at gennemføre alle de eksisterende forordninger effektivt som et afgørende middel til at mindske risikoen i alle gasudvindingsoperationer;

4.  opfordrer Kommissionen til efter fuldførelsen af sine undersøgelser at gennemføre en omfattende vurdering på grundlag af den europæiske lovgivningsmæssige ramme til beskyttelse af sundhed og miljø og til hurtigst muligt og i overensstemmelse med traktatens principper at fremsætte forslag om de nødvendige tilpasninger, herunder lovgivningsmæssige foranstaltninger;

5.  understreger, at der er risici forbundet med udvinding af ukonventionelle fossile brændstoffer såvel som med udvinding af konventionelle fossile brændstoffer; mener, at disse risici skal afhjælpes ved at træffe forebyggende foranstaltninger, herunder grundig planlægning, prøvning, anvendelse af nye og tilgængelige teknologier, bedste praksis i industrien og løbende indsamling af data, overvågning og rapportering, inden for en solid lovgivningsmæssig ramme; mener, at det er nødvendigt at kræve måling af basislinjeniveauer for naturligt forekommende metan og kemikalier i grundvand i grundvandsreserver og aktuelle luftkvalitetsniveauer på potentielle borelokaliteter inden påbegyndelsen af aktiviteter til udvinding af ukonventionelle fossile brændstoffer; mener desuden, at regelmæssig inddragelse af producenterne af originaludstyret eller tilsvarende udstyr kunne sikre, at det kritiske sikkerheds- og miljøudstyr fortsat fungerer effektivt og opfylder sikkerhedsstandarderne;

6.  noterer sig Kommissionens indledende vurdering af EU's miljømæssige retsgrundlag i forhold til hydraulisk frakturering; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre alt for at sikre fuld gennemførelse og anvendelse af de vigtigste dele af EU's miljølovgivning i alle medlemsstater, og straks offentliggøre en vejledning om fastsættelse af de basislinjevandovervågningsdata, der er nødvendige for miljøkonsekvensanalysen af skifergasefterforskning og -udvinding, og de kriterier, der skal anvendes til vurdering af virkningerne af hydraulisk frakturering på grundvandsreserver i forskellige geologiske formationer, herunder potentiel lækage og kumulative virkninger;

7.  opfordrer Kommissionen til at indføre en ramme for risikostyring på EU-plan for efterforskning efter eller udvinding af ukonventionelle fossile brændstoffer med henblik på at sikre, at harmoniserede bestemmelser for beskyttelse af menneskets sundhed og miljøet finder anvendelse i alle medlemsstater;

8.  opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne og de kompetente retlige myndigheder at indføre løbende overvågning af udviklingen på dette område og træffe eventuelle nødvendige foranstaltninger til at supplere og udvide EU's eksisterende miljølovgivning;

9.  bemærker, at metan er en kraftig drivhusgas, og emissioner heraf skal tages fuldt ud i betragtning enten i henhold til direktiv 2003/87/EF (emissionshandelsordning) eller afgørelse nr. 406/2009/EF (»beslutning om byrdefordeling«);

10.  understreger, at effektiviteten af regulering af efterforskning og udvinding - i fuld overensstemmelse med eksisterende EU-lovgivning - af ukonventionelle fossile brændstoffer afhænger af de relevante nationale myndigheders vilje og ressourcer; opfordrer derfor medlemsstaterne til at sikre fuld overensstemmelse med eksisterende EU-lovgivning, tilstrækkelig menneskelig og teknisk kapacitet til overvågning, inspektion og håndhævelse af tilladte aktiviteter, herunder grundige uddannelsesforløb for de kompetente nationale myndigheders ansatte;

11.  bemærker betydningen af det arbejde, som velrenommerede institutioner udfører, navnlig Det Internationale Energiagentur (IEA), for at udarbejde en vejledning om bedste praksis med hensyn til regulering af ukonventionel gas og hydraulisk frakturering;

12.  opfordrer til udvikling af et omfattende referencedokument om bedste tilgængelige teknik (BREF-dokument) for frakturering på baggrund af robust, videnskabelig, teknisk praksis;

13.  opfordrer de nationale myndigheder, der har givet tilladelse til efterforskning efter ukonventionelle fossile brændstoffer, til at gennemgå eksisterende statslige bestemmelser om opførelse af brønde til udvinding af konventionelle fossile brændstoffer og opdatere de bestemmelser, der dækker alle aspekter af udvinding af ukonventionelle fossile brændstoffer;

14.  anerkender, at industrien bærer det primære ansvar for forebyggelse og effektiv afhjælpning af ulykker; opfordrer Kommissionen til at overveje at medtage aktiviteter i forbindelse med hydraulisk frakturering i bilag III til miljøansvarsdirektivet, og de relevante myndigheder til at kræve tilstrækkelige finansielle garantier for miljø- og erstatningsansvar af operatørerne med henblik på reaktion på eventuelle ulykker eller utilsigtede negative virkninger forårsaget af egne og udliciterede aktiviteter; mener, at princippet om, at forureneren betaler, skal finde anvendelse i tilfælde af miljøforurening; bifalder de fremskridt, der er opnået i industrien med hensyn til fastsættelse af høje miljø- og sikkerhedsstandarder; understreger betydningen af at overvåge industriens opfyldelse af kravene til regelmæssige inspektioner, udført af uddannede og uafhængige specialister;

15.  opfordrer de energiselskaber, der er aktive på området for udvinding af ukonventionelle fossile brændstoffer, til at investere i forskning i forbedring af de miljømæssige resultater af ukonventionelle fossile brændstofteknologier; opfordrer til, at der i EU-baserede foretagender og akademiske institutioner udvikles relevante samarbejdsprogrammer for forskning og udvikling med henblik på opnåelse af større forståelse af sikkerhed og risici inden for efterforskning og produktion af ukonventionelle fossile brændstoffer;

16.  genfremsætter sin opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne fremsat i dets beslutning af 15. marts 2012 om en køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050 om at arbejde for en hurtigere gennemførelse af G20-aftalen om afskaffelse af subsidier til fossile brændstoffer; mener, at efterforskning efter og udnyttelse af kilder til fossile brændstoffer, herunder ukonventionelle kilder, ikke må støttes med offentlige midler;

17.  mener, at gensidige hemmeligholdelsesaftaler med hensyn til skader på miljøet og menneskers og dyrs sundhed som dem, der har været i kraft mellem jordejere i nærheden af skifergasbrønde og skifergasoperatører i USA, ikke ville være i overensstemmelse med EU's og medlemsstaternes forpligtelser i henhold til Århuskonventionen, direktivet om adgang til oplysninger (2003/4/EF) og miljøansvarsdirektivet;

Miljømæssige aspekter af hydraulisk frakturering

18.  anerkender, at efterforskningen efter skifergas og udvindingen heraf sandsynligvis resulterer i komplekse og tværgående interaktioner med det omgivende miljø, navnlig som følge af den anvendte hydrauliske fraktureringsmetode, sammensætningen af fraktureringsvæsken samt dybden af brøndene og det landareal, der påvirkes;

19.  anerkender, at de forskellige typer klipper, der findes i hver enkelt region, bestemmer dimensioneringen og metoden for udvindingsaktiviteter; opfordrer til en obligatorisk basislinjeanalyse af grundvand og geologiske undersøgelser af dybde- og overfladegeologi for et eventuelt skiferprojekt forud for godkendelse, herunder rapporter om eventuel tidligere eller nuværende minedrift i regionen;

20.  understreger behovet for videnskabelige undersøgelser af de langsigtede virkninger, som luftforurening og vandforurening som følge af frakturering har på menneskets sundhed;

21.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at bestemmelserne om vurdering af minedrifts virkning på miljøet faktisk gennemføres i de nationale lovgivninger; understreger samtidig, at enhver konsekvensanalyse bør gennemføres i forbindelse med en åben og gennemsigtig proces;

22.  minder om, at Kommissionens GD for Miljøs vejledning ref. Ares (2011)1339393 af 12. december 2011 bekræfter, at efterforskning efter og udvinding af ukonventionelle kulbrinter er dækket af Rådets direktiv 85/337/EØF, som ændret og kodificeret ved direktiv 2011/92/EU, om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (kendt som direktivet om vurdering af indvirkningen på miljøet eller VVM-direktivet); minder desuden om, at enhver anvendt hydraulisk fraktureringsmetode er del af den overordnede konventionelle og ukonventionelle efterforskning efter og udvinding af kulbrinte, som er dækket af den ovennævnte EU-miljølovgivning og af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinte;

23.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag, som skal sikre, at bestemmelserne i direktivet om miljøkonsekvensvurdering dækker de særlige kendetegn ved efterforskning efter og udvinding af skifergas, skiferolie og metan fra kullag; insisterer på, at den forudgående miljøkonsekvensvurdering skal omfatte vugge-til-grav-indvirkningerne på luftkvalitet, jordbundskvalitet, vandkvalitet, geologisk stabilitet, arealudnyttelse og støjforurening;

24.  opfordrer til, at projekter, der indebærer hydraulisk frakturering, medtages i bilag I til direktivet om miljøkonsekvensvurdering;

25.  bemærker, at der er en risiko for jordrystelser, som det fremgår af skifergasudvindingen i det nordvestlige England; støtter henstillingerne i den rapport, som den britiske regering havde bestilt, om, at operatører skal opfylde visse seismiske og mikroseismiske standarder;

26.  minder om, at bæredygtigheden af skifergas endnu ikke er bevist; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at foretage en grundig vurdering af drivhusgasemissionerne i løbet af hele udvindings- og produktionsprocessen for at påvise den miljømæssige integritet;

27.  mener, at det i forbindelse med ansvar er passende at vende bevisbyrden for skifergasoperatører, hvor afvejningen af sandsynligheden, med hensyn til karakteren af forstyrrelsen og dens negative konsekvenser, andre mulige årsager eller andre forhold, indikerer, at skifergasaktiviteterne var årsag til den miljømæssige skade;

28.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om udtrykkeligt at inkludere fraktureringsvæsker som »farligt affald« i bilag III til affaldsdirektivet (2008/98/EF);

29.  anerkender, at der er relativt store vandmængder involveret i hydraulisk frakturering, i betragtning af, at vand er en særligt følsom ressource i EU; fremhæver behovet for forudgående vandplaner baseret på lokal hydrologi med overvejelser omkring de lokale vandressourcer, andre lokale aktørers vandbehov og kapacitet til behandling af spildevand;

30.  opfordrer Kommissionen til at sørge for, at de gældende europæiske miljøstandarder overholdes fuldt ud, navnlig hvad angår det vand, der benyttes ved hydraulisk frakturering, og at overtrædelser straffes behørigt;

31.  minder om, at vandrammedirektivet pålægger medlemsstaterne at iværksætte de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forebygge ødelæggelse af alle grundvandsreserver, herunder fra punktkilder såsom efterforskning efter kulbrinte og udvinding heraf;

32.  opfordrer industrien til, i åbent samarbejde med for nationale tilsynsmyndigheder, miljøgrupper og lokalsamfund, at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forebygge, at tilstanden i alle de relevante former for grundvand forværres, og derved bibeholde det rene grundvand som defineret i vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet;

33.  anerkender, at hydraulisk frakturering finder sted ved dybder, der ligger et godt stykke under grundvandsreserverne; mener således, at fordi boreaktiviteterne skal passere drikkevandsressourcer, er den største bekymring vedrørende kontaminering af grundvand brøndintegritet og kvalitet af indkapsling og cementering, herunder dens evne til at modstå det høje tryk fra den væske, der indsprøjtes, og de genererede jordrystelser;

34.  anmoder om, at hydraulisk frakturering principielt forbydes i visse sårbare og særligt truede områder, f.eks. i og under udpegede drikkevandsbeskyttelsesområder og i områder med kulminedrift;

35.  understreger, at effektiv forebyggelse kræver løbende overvågning af, at de højeste standarder og den bedste praksis inden for brøndboring og vedligeholdelse af brøndene følges fuldt ud; mener, at rapporter om færdiggørelse af brønde bør fremsendes til de kompetente myndigheder; understreger, at både industrien og de kompetente myndigheder skal sikre, at der på alle stadier foretages jævnlig kvalitetskontrol af indkapslingens og cementeringens integritet samt basislinjeprøveudtagning for at kontrollere grundvandskvaliteten i tæt samarbejde med vandværkerne; påpeger, at dette kræver betydelige menneskelige ressourcer og stor teknisk ekspertise på alle niveauer;

36.  opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at udstede retningslinjer for indsamling af både de grundlæggende data om vandovervågning, som er nødvendige med henblik på en miljøkonsekvensvurdering af efterforskning efter skifergas og udvinding heraf, og de kriterier, der skal anvendes til vurdering af indvirkningen af hydraulisk frakturering på grundvandsreservoirer i forskellige geografiske formationer, herunder eventuel lækage og kumulative indvirkninger;

37.  henstiller til, at der udarbejdes standardiserede beredskabsplaner i fællesskab med operatører, lovgivere og nødtjenester, og at der oprettes specialiserede beredskabshold;

38.  mener, at lukkede systemer til genanvendelse af vand på stedet med stålopbevaringstanke er den mest miljøvenlige metode til behandling af tilbageløbsvand med deraf følgende minimering af vandmængde, mulighed for overløb af overfladevand og omkostninger, trafik og beskadigelse af veje som følge af transport i forbindelse med vandbehandling; mener, at denne form for genanvendelse bør anvendes i videst muligt omfang; afviser injektion af tilbageløbsvand i geologiske formationer med henblik på bortskaffelse i overensstemmelse med vandrammedirektivet;

39.  opfordrer til fuld overholdelse for operatører af eksisterende standarder for spildevandsbehandling og udarbejdelse af obligatoriske vandforvaltningsplaner i samarbejde med vandværkerne og de kompetente myndigheder; understreger dog, at eksisterende behandlingsanlæg er dårligt udstyret til at behandle spildevand fra hydraulisk frakturering og kan udlede forurenende stoffer til floder og vandløb; mener i denne forbindelse, at de kompetente myndigheder skal gennemføre en fuldstændig vurdering af alle de relevante vandbehandlingsplaner i de berørte medlemsstater;

40.  understreger, at der skal opretholdes en minimumsafstand mellem boreplatforme og vandboringer;

41.  mener, at mange af de nuværende kontroverser omkring ukonventionelle fossile brændstoffer til dels skyldes industriens oprindelige afvisning af at afsløre det kemiske indhold af fraktureringsvæsker; mener fortsat, at der kræves fuld gennemsigtighed, med en obligatorisk forpligtelse for alle operatører til fuldt ud at afsløre sammensætningen og koncentrationerne af det kemiske indhold af fraktureringsvæsker og sikre fuld overensstemmelse med eksisterende EU-lovgivning i medfør af REACH-forordningen;

42.  mener, at gensidige hemmeligholdelsesaftaler med hensyn til skader på miljøet og menneskers og dyrs sundhed som dem, der har været i kraft mellem jordejere i nærheden af skifergasbrønde og skifergasoperatører i USA, ikke ville være i overensstemmelse med EU's og medlemsstaternes forpligtelser i henhold til Århuskonventionen, direktivet om adgang til oplysninger (2003/4/EF) og miljøansvarsdirektivet;

43.  bemærker, at horisontale brønde i flere niveauer fra én boreplatform minimerer arealanvendelse og påvirkning af naturen;

44.  bemærker, at produktionen fra skifergasbrønde i USA er kendetegnet ved et skarpt fald efter de første to år, hvilket fører til en intens fortsat boring af nye brønde; bemærker, at oplagringstanke, kompressorstationer og rørledninger bidrager yderligere til skifergasaktiviteternes påvirkning af arealudnyttelsen;

45.  opfordrer de medlemsstater, der beslutter at udvikle skifergas eller andre ukonventionelle fossile brændstofkilder, til at sende Kommissionen nationale planer med detaljerede oplysninger om, hvordan udnyttelsen af disse reserver passer ind i deres nationale emissionsreduktionsmål i henhold til EU's beslutning om en fordeling af indsatsen;

46.  anerkender, at stadige teknologiske forbedringer inden for hydraulisk frakturering og horisontal boring kan bidrage til sikkerheden omkring ukonventionelle fossile brændstoffer og begrænse de potentielle miljøindvirkninger; opfordrer industrien til at fortsætte indsatsen for fortsat at udvikle teknologien og bruge de bedste teknologiske løsninger i udviklingen af ressourcerne af ukonventionelle fossile brændstoffer;

47.  opfordrer til, at de kompetente nationale geologiske undersøgelser indbefatter seismisk basislinjeovervågning i seismisk følsomme områder, hvor der gives tilladelse til udvinding af skifergas, for at fastslå den seismiske baggrundsaktivitet, hvilket vil gøre det muligt at vurdere muligheden for og den potentielle indvirkning af eventuelle fremkaldte jordskælv;

48.  påpeger, at enhver gunstig sammenligning af drivhusgasemissionerne i hele vugge-til-grav-processen for skifergas i forhold til kul afhænger af en ethundredårig atmosfærisk livstidsantagelse; mener, at behovet for, at de globale emissioner topper i 2020, kræver en undersøgelse over en kortere periode, f.eks. er 20 år mere hensigtsmæssigt; opfordrer til yderligere videnskabelig forskning i flygtige metanemissioner for at forbedre medregningen af sådanne emissioner i medlemsstaternes årlige opgørelser og mål i henhold til EU's beslutning om en fordeling af indsatsen;

49.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremsætte lovgivningsforslag med henblik på at gøre brugen af forbrændingsudstyr (såkaldte »green completions«) obligatorisk for alle skifergasbrønde i EU, til at begrænse afbrænding til tilfælde, hvor der er fare for sikkerheden, og til fuldstændigt at forbyde ventilering af alle skifergasbrønde fuldstændigt med henblik på at reducere flygtige metanemissioner og flygtige organiske forbindelser i tilknytning til skifergas;

Offentlig deltagelse og lokale forhold

50.  anerkender, at boringsaktiviteter kan forværre levevilkårene; opfordrer derfor til, at dette spørgsmål tages i betragtning ved udstedelsen af de nødvendige godkendelser til efterforskning efter og udnyttelse af kulbrinteressourcerne og til, at der træffes alle nødvendige foranstaltninger - navnlig i industrien - via gennemførelse af de bedste tilgængelige teknikker og i de offentlige myndigheder via anvendelsen af stramme regler for at minimere de negative konsekvenser af sådanne aktiviteter;

51.  opfordrer industrien til at inddrage lokalsamfundene og drøfte fælles løsninger for at minimere virkningerne af skifergasudvindingen på trafik, vejkvalitet og støj der, hvor udvindingsaktiviteterne finder sted;

52.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at lokalsamfundene informeres og inddrages fuldt ud, navnlig i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og udvinding; kræver navnlig fuld adgang til analyser af konsekvenserne for miljøet, beboernes sundhed og den lokale økonomi;

53.  mener, at man skal sikre offentlig deltagelse med relevante offentlige informationskampagner inden efterforskning og med offentlige høringer inden hver fase af efterforskning og udnyttelse; opfordrer til større gennemsigtighed med hensyn til virkningerne samt de kemikalier og teknologier, der anvendes, samt større gennemsigtighed i alle tilsyns- og kontrolforanstaltninger for at sikre offentlighedens forståelse og tillid til reguleringen af de pågældende aktiviteter;

54.  anerkender, at der er behov for en langt bedre udveksling af information mellem industrien, lovgiverne og offentligheden i forbindelse med håndteringen af spørgsmål i tilknytning til ukonventionelle fossile brændstoffer;

55.  bifalder i denne sammenhæng budgetbevillingerne for 2012 til sådanne offentlige høringer og opfordrer medlemsstaterne til at udnytte bevillingerne for at sikre, at borgere, der bor i et område, hvor der eventuelt skal udvikles ukonventionelle fossile brændstoffer, er bedre informeret og reelt kan deltage i beslutningstagningen i deres lokale og nationale forvaltningsstrukturer;

Internationale aspekter

56.  mener, at brugen af skifergas og andre fossile brændstoffer skal ske i overensstemmelse med artikel 2 i De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), som kræver »stabilisering af koncentrationerne af drivhusgas i atmosfæren på et niveau, som ville forhindre farlig antropogen påvirkning af klimasystemet«, og understreger, at en udstrakt fastholdelse af fossile brændstofinfrastrukturer som f.eks. skifergas kan gøre dette internationale mål uopnåeligt;

57.  mener, at øget global skifergasudforskning og -produktion vil føre til en betydelig stigning i mængden af flygtige metanemissioner, og at det overordnede drivhusgaspotentiale for skifergas ikke er blevet evalueret; understreger følgelig, at udnyttelsen af ukonventionelle olie- og gasressourcer risikerer at hindre opfyldelsen af FN’s 2015-mål nr. 7 om at sikre en miljøvenlig og bæredygtig udvikling og at underminere de seneste internationale forpligtelser med hensyn til klimaændringerne, som er nedfældet i Københavnsaftalen; bemærker, at klimaændringerne allerede påvirker fattige lande mest; understreger endvidere, at foruden de direkte sundhedsmæssige og miljømæssige påvirkninger udgør konsekvenserne af udvindingen af ukonventionel gas eller olie en særlig trussel mod befolkningens indtægtsmuligheder, navnlig i afrikanske lande, hvor lokalsamfund hovedsageligt er afhængige af naturressourcerne til landbrug og fiskeri;

58.  insisterer på, at der drages en lære af erfaringerne fra USA, når det gælder udnyttelsen af skifergas; er især bekymret over, at udvindingen af skifergas kræver meget store mængder vand, hvilket kan vanskeliggøre opfyldelsen af 2015-mål nr. 7 vedrørende adgangen til rent vand og fødevaresikkerhed, især i fattige lande, som allerede står over for alvorlig vandmangel;

59.  understreger, at arealopkøb med henblik på olie- og gasminedrift er en stor drivkraft bag land grabbing i udviklingslande, hvilket kan udgøre en væsentlig trussel mod verdens oprindelige samfund, landbrugere og fattige med hensyn til adgangen til vand, frugtbar jord og fødevarer; bemærker, at der efter de finansielle markeders sammenbrud i 2008 har været en markant forøgelse af globale investeringer i udvindingsindustrien fra hedge- og pensionsfondsinvestorers side, således at yderligere udvindinger er blevet fremmet; understreger derfor, at alle europæiske økonomiske enheder altid bør handle på en gennemskuelig måde og i nært samråd med alle relevante regeringsorganer og lokalsamfund omkring forpagtning og/eller køb af jord;

60.  bemærker, at fordi det er uklart, hvorvidt det nuværende EU-regelsæt giver tilstrækkelig sikring imod risici for miljøet og menneskers sundhed som følge af skifergasaktiviteter, foretager Kommissionen en række undersøgelser, der forventes færdige senere i år; mener, at europæiske virksomheder i udviklingslande skal tage fuldt hensyn til resultaterne af disse undersøgelser om skifergasudvinding og anbefalingerne vedrørende dette spørgsmål; er bekymret over konsekvenserne af olieselskabernes aktiviteter for miljø, sundhed og udvikling, navnlig i Afrika syd for Sahara, i betragtning af den begrænsede kapacitet til at gennemføre og håndhæve miljø- og sundhedsbeskyttelseslovgivning i visse lande i dette område; mener endvidere, at europæiske virksomheder bør anvende ansvarlige branchestandarder overalt, hvor de opererer;

61.  er bekymret over mulige investeringer fra europæiske virksomheder i ukonventionelle olie- eller gasressourcer i udviklingslande;

62.  understreger, at EU's forpligtelse til at sikre sammenhængen i udviklingspolitikken som nedfældet i artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal respekteres; er af den opfattelse, at EU, som hjemsted for virksomheder, der investerer i udvindingsaktiviteter, bør påvirke deres adfærd med henblik på at fremme mere bæredygtige praksisser, f.eks. ved at styrke de standarder for virksomhedsledelse og bestemmelser, som finder anvendelse på de banker og fonde, der finansierer dem, herunder ved at styrke ækvatorprincipperne, principperne for ansvarlig investering og reglerne i Den Europæiske Investeringsbank samt Baselkomitéen for Banktilsyn;

63.  minder om, at internationale olieselskaber foruden at skulle overholde bestemmelserne i de lande, hvor de opererer, også henhører under domstolenes kompetence i de lande, hvor de er noteret på børsen; mener, at hjemlandets lovgivning bør være et effektivt middel til at beskytte menneskerettighederne i situationer, hvor der findes huller for så vidt angår ansvar, efter samme model som USA's Alien Tort Claims Acts;

64.  bemærker, at der findes mange instrumenter, som kan anvendes til at afhjælpe udvindingsindustriens negative sociale og miljømæssige indvirkninger, f.eks. Global Reporting Initiative, FN's Global Compact-initiativ og OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder; påpeger imidlertid, at frivillige retningslinjer er utilstrækkelige til at mindske de negative konsekvenser af udvindingen;

65.  bemærker, at EU's regnskabs- og gennemsigtighedsdirektiver i øjeblikket revideres, hvilket er en lejlighed til at forebygge skatteunddragelse og korruption fra udvindingsindustriernes side;

66.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at identificere nye muligheder for at styrke standarderne for tværnationale selskabers ansvar med hensyn til sociale og miljømæssige rettigheder og mulige gennemførelsesmidler;

67.  er bekymret over, at nogle selskaber, der udvinder ukonventionel olie og gas, anvender forskellige sikkerhedsstandarder rundt om i verden; opfordrer medlemsstaterne til at kræve, at selskaber med hovedkvarter i EU anvender EU's standarder ved alle deres operationer i hele verden.

o
o   o

68.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes parlamenter.

(1) EFT L 164 af 30.6.1994, s. 3. (2) EFT L 348 af 28.11.1992, s. 9. (3) EUT L 102 af 11.4.2006, s. 15. (4) EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3. (5) EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1. (6) EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7. (7) EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17. (8) EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56. (9) EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1. (10) EFT L 330 af 5.12.1998, s. 32. (11) EUT L 372 af 27.12.2006, s. 12. (12) EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32. (13) EUT L 140 af 5.6.2009, s. 136. (14) EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1. (15) EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1. (16) EFT L 123 af 24.4.1998, s. 1. (17) EFT L 10 af 14.1.1997, s. 13. (18) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0366. (19) TREN/R1/350-2008 lot 1, http://ec.europa.eu/energy/studies/doc/2012_unconventional_gas_in_europe.pdf.