Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2012/2025(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0274/2012

Indgivne tekster :

A7-0274/2012

Forhandlinger :

PV 21/11/2012 - 11
CRE 21/11/2012 - 11

Afstemninger :

PV 22/11/2012 - 13.8
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2012)0453

Vedtagne tekster
PDF 144kWORD 41k
Torsdag den 22. november 2012 - Strasbourg Endelig udgave
Udvidelse: politikker, kriterier og EU's strategiske interesser
P7_TA(2012)0453A7-0274/2012

Europa-Parlamentets beslutning af 22. november 2012 om udvidelse: politikker, kriterier og EU's strategiske interesser (2012/2025(INI))

Europa-Parlamentet ,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 2, 21 og 49,

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA II) (COM(2011)0838/4),

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møder i København den 21. og 22. juni 1993, i Madrid den 15. og 16. december 1995, i Thessaloniki den 19. og 20. juni 2003 og i Bruxelles den 14. og 15. december 2006,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 5. december 2011 om udvidelsen og stabiliserings- og associeringsprocessen,

–  der henviser til den fornyede konsensus om udvidelse, der blev vedtaget af Rådet i 2006, og til den konsoliderede udvidelsesstrategi, som efterfølgende blev gennemført af Kommissionen,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. februar 2009 »Fem år i et udvidet EU – Økonomiske resultater og udfordringer« (COM(2009)0079/3),

–  der henviser til sine beslutninger af 13. december 2006 om Kommissionens meddelelse om udvidelsesstrategien og de vigtigste udfordringer 2006-2007(1) , af 10. juli 2008 om Kommissionens udvidelsesstrategidokument 2007(2) og af 26. november 2009 om Kommissionens udvidelsesstrategidokument 2009 vedrørende det vestlige Balkan, Island og Tyrkiet(3) samt Kommissionens meddelelser om udvidelsesstrategien 2009-2010, 2010-2011 og 2011-2012,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om landene på Vestbalkan samt Island og Tyrkiet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Budgetudvalget (A7-0274/2012),

A.  der henviser til, at enhver europæisk stat, der respekterer og forpligter sig til at fremme værdierne menneskelig værdighed, frihed, demokrati, lighed, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører minoriteter, i henhold til artikel 49 i TEU kan ansøge om at blive medlem af Den Europæiske Union; der henviser til, at disse værdier er fundamentet for Den Europæiske Union og styrer dens optræden på den internationale scene, og at de skal respekteres og bevares af alle medlemsstater;

B.  der henviser til, at udvidelse blev en del af EU's dagsorden så tidligt som i 1960'erne; der henviser til, at EU er vokset gradvist siden den første udvidelse i 1973, idet medlemstallet er steget fra de seks stiftende medlemmer til de nuværende 27 (der snart bliver til 28); der henviser til, at en række andre lande ønsker at blive EU-medlemsstater for dermed at opnå en sikker og demokratisk fremtid præget af fremgang;

C.  der henviser til, at integrationspolitikken det seneste årti har vist, at udvidelsen gavner EU som helhed og øger dets muligheder for at imødegå de globale udfordringer;

D.  der henviser til, at udvidelsesprocessen har været en succes for EU og Europa som helhed, idet den har bidraget til at overvinde den kolde krigs splittelser, har fremmet fred, stabilitet og velstand i hele Europa og har øget konfliktforebyggelsen, stimuleret reformer og konsolideret frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne og grundlæggende frihedsrettigheder og retsstatsprincippet samt udviklingen af markedsøkonomier og en socialt og økologisk bæredygtig udvikling;

E.  der henviser til, at det nu, næsten 20 år efter Det Europæiske Råds møde i København i 1993, hvor man bekræftede udsigterne til medlemskab for landene i Central- og Østeuropa og fastsatte tiltrædelseskriterierne, er på tide, at der sker en reevaluering af de relevante fastlagte procedurer og af udvidelsespolitikken som helhed, uden at dette berører de igangværende forhandlinger;

F.  der henviser til, at Københavnskriterierne stadig er tidssvarende og den dag i dag er omdrejningspunktet for EU's udvidelsespolitik; der henviser til, at den konsoliderede udvidelsesstrategi og det nye fokus på retlige og indre anliggender, retsstaten og respekten for grundlæggende rettigheder forventes at være effektive;

G.  der henviser til, at Europa-Parlamentet med sine årlige beslutninger om kandidatlande og potentielle kandidatlande bidrager til en større gennemsigtighed og ansvarlighed i forbindelse med udvidelsesprocessen ved at formidle EU-borgernes holdninger; der henviser til, at Lissabontraktatens ikrafttræden har øget Europa-Parlamentets rolle takket være anerkendelsen af dets lovgivningsmæssige medindflydelse bl.a. i forbindelse med instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA);

H.  der henviser til, at udsigten til tiltrædelse har en betydelig transformerende indvirkning på det politiske, samfundsøkonomiske og kulturelle landskab i de lande, der ønsker at blive medlem, og fungerer som et stærkt incitament til at stræbe efter de nødvendige politiske, økonomiske og lovgivningsmæssige reformer og styrkelsen af fred, stabilitet, forsoning og godt naboskab; der henviser til, at denne transformation gør udvidelse til kernen i EU's bløde magt og et vigtigt element i dets foranstaltninger udadtil;

I.  der henviser til, at forpligtelse, konditionalitet og troværdighed er kernen i tiltrædelsesprocessen;

J.  der henviser til, at det er altafgørende, at medlemsstaterne fuldt ud respekterer og overholder tiltrædelseskriterierne og de grundlæggende rettigheder for at styrke udvidelsesprocessens troværdighed og kohærens og undgå enhver form for forskelsbehandling af potentielle nye medlemmer;

K.  der henviser til, at en forpligtelse til politiske, økonomiske og lovgivningsmæssige reformer først og fremmest er i kandidatlandenes og de potentielle kandidatlandes og deres borgeres interesse;

L.  der henviser til, at ethvert land, der ønsker EU-medlemskab, skal vurderes ud fra dets egne resultater med opfyldelse, gennemførelse og overholdelse af det samme sæt kriterier; der henviser til, at den fart, hvormed tiltrædelsesprocessen gennemføres, bør være styret af den faktiske efterlevelse af tiltrædelseskriterierne samt opfyldelsen af prioriteringerne i det europæiske partnerskab, tiltrædelsespartnerskabet og forhandlingsrammen; der henviser til, at graden af efterlevelse af kravene til medlemskab skal vurderes på den mest retfærdige og gennemsigtige måde;

M.  der henviser til, at udvidelsesprocessen ligeledes har en betydelig indvirkning på EU og øger muligheden for bedre at definere EU's identitet, mål, værdier og politikker samt videregive disse til borgerne;

N.  der henviser til, at denne proces i overensstemmelse med den fornyede konsensus om udvidelse fra 2006 bør baseres på konsolidering, konditionalitet og kommunikation, kombineret med EU's kapacitet til at integrere nye medlemsstater; der henviser til, at EU's integrationskapacitet er et vigtigt element og en forudsætning for holdbarheden af udvidelsespolitikken og den overordnede integrationsproces; der henviser til, at denne betragtning har været et positivt incitament med hensyn til udbygning af institutionerne, således som det fremgår af de fortløbende traktatrevisioner, der har fulgt de forskellige udvidelsesforløb og udvidet Unionens funktioner og aktiviteter;

O.  der henviser til, at ægte forsoning mellem forskellige nationer og folkeslag, fredelig konfliktløsning og etablering af godt naboskab mellem europæiske lande er afgørende for varig fred og stabilitet og i væsentlig grad bidrager til en ægte europæisk integrationsproces og derfor er af central betydning for udvidelsesprocessen; der henviser til, at en række kandidatlande og potentielle kandidatlande fortsat har uløste problemer med deres naboer, hvorfor alle berørte parter bør bestræbe sig på at afhjælpe de bilaterale spændinger; der henviser til, at disse problemer bør løses inden tiltrædelsen;

Generelle overvejelser

1.  støtter kraftigt udvidelsesprocessen og mener, at udvidelsen fortsat skal være en troværdig politik, der støttes af befolkningen både i EU og i kandidatlandene og de potentielle kandidatlande; understreger derfor vigtigheden af, at EU og kandidatlandene og de potentielle kandidatlande opfylder alle forpligtelser, indfrier alle løfter og skaber de nødvendige forudsætninger for, at fremtidige udvidelser kan blive en succes, bl.a. ved at understøtte de berørte lande i deres bestræbelser på at opfylde kriterierne for EU-medlemskab;

2.  anerkender, at udvidelses- og tiltrædelsesprocessen både er til gavn for borgerne i kandidatlandene og de potentielle kandidatlande og for EU-borgerne;

3.  mener, at Københavnskriterierne fortsat udgør grundlaget og bør være det centrale i udvidelsespolitikken; understreger, at fuldstændig og omhyggelig opfyldelse af disse kriterier er af afgørende betydning, at der bør tages behørigt hensyn til de sociale konsekvenser for kandidatlandene og de potentielle kandidatlande, og at der i fuld udstrækning bør tages højde for EU's integrationskapacitet;

4.  mener, at begrebet integrationskapacitet omfatter følgende fire faktorer:

   i) tiltrædelseslande bør bidrage til og ikke svække Unionens evne til at bevare fremdriften hen imod opfyldelse af de politiske mål
   ii) Unionens institutionelle ramme bør kunne tilvejebringe en effektiv og produktiv ledelse
   iii) Unionens finansielle ressourcer bør være tilstrækkelige til at tage udfordringerne op med hensyn til social og økonomisk samhørighed samt fælles politikker
   iv) der bør fastlægges en omfattende kommunikationsstrategi med sigte på at informere offentligheden om følgerne af udvidelser;

5.  understreger imidlertid, at Unionen selv har ansvaret for at forbedre sin integrationskapacitet som led i behandlingen af kandidatlandenes og de potentielle kandidatlandes eller de potentielle ansøgerlandes legitime europæiske ambitioner;

6.  påpeger, at EU fortsat er attraktivt ikke mindst på grund af den unikke kombination af økonomisk dynamik med en social model, og beklager, at denne sociale dimension stort set er blevet overset i udvidelsesprocessen; opfordrer Kommissionen til at tage dette emne op, især inden for rammerne af kapitel 19 (socialpolitik og beskæftigelse), fremme en positiv social transformation i de kommende EU-medlemsstater og lægge behørig vægt på social retfærdighed;

7.  erindrer om, at EU's sociallovgivning omfatter minimumsstandarder på områder som arbejdsmarkedslovgivning, ligebehandling af mænd og kvinder, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og ikke-forskelsbehandling, og at EU-traktaterne bekræfter forpligtelsen over for den europæiske socialpagt fra 1961 og fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder fra 1989, ligesom EU's charter om grundlæggende rettigheder indeholder en række grundlæggende sociale rettigheder; understreger, at manglende efterlevelse af EU's fælles, grundlæggende sociale standarder udgør en form for social dumping, der er skadelig for europæiske virksomheder og arbejdstagere og effektivt vil forhindre et kandidatland i at deltage i det indre marked; påpeger, at de sociale aktører og i særdeleshed fagforeningerne har brug for målrettet bistand fra EU for at styrke deres kapaciteter;

8.  mener, at sættet af tiltrædelseskriterier på passende vis bør omsættes til klare, specifikke og målbare målsætninger i IPA for tydeligt at vise forbindelsen mellem EU-støttede politikker i udvidelseslandene og fremskridt for så vidt angår opfyldelse af de generelle tiltrædelseskriterier;

9.  anerkender nødvendigheden af, at tiltrædelseslandenes økonomier udvikler sig i samme retning som EU-medlemsstaternes for at lette tilpasningen; opfordrer derfor tiltrædelseslandene til at fastsætte gennemførlige mål på landeniveau for hvert af Europa 2020-målene for en intelligent, bæredygtig og inkluderende økonomi;

10.  gør opmærksom på vigtigheden af Madridkriterierne (som defineret af Det Europæiske Råd i Madrid i 1995), som understregede kandidatlandets evne til at gennemføre EU-regler og -procedurer; mener også, at princippet om konditionalitet i snæver forstand kræver, at et kandidatlands og/eller et potentielt kandidatlands fremskridt med hensyn til at vedtage og gennemføre reformer vurderes effektivt på basis af et klart sæt af kriterier i alle faser af processen, og at lande, der ønsker at blive medlem af EU, først bør kunne gå fra én fase til den næste, når alle betingelser er opfyldt i hver fase; understreger, at Københavnskriterierne også fuldt ud skal respekteres og overholdes af medlemsstaterne for at gøre udvidelsesstrategien mere troværdig og effektiv og for at undgå, at der kræves højere standarder af ansøgerlandene end dem, der anvendes i visse EU-medlemsstater; understreger vigtigheden af at definere de forskellige faser mere klart, fastsætte gennemsigtige og rimelige benchmarks for hele processen, som omsætter de generelle medlemskabskriterier til konkrete skridt frem mod tiltrædelse, og kontrollere, om de stillede krav er blevet opfyldt, samt undgå at fastsætte eller love en tiltrædelsesdato, hvis forhandlingerne endnu ikke er afsluttet; understreger, at der heller ikke bør herske tvivl om, at et benchmark, når det er blevet opfyldt, skal opretholdes, og at et tilbagefald bør resultere i et passende svar fra dem, der fastsætter disse benchmarks;

11.  understreger, at målet med tiltrædelsesprocessen er fuldt EU-medlemskab;

12.  opfordrer Kommissionen til at opretholde og yderligere intensivere sin overvågning af fremskridt i tiltrædelsesprocessen og bistanden til kandidatlandene og de potentielle kandidatlande for at sikre, at de er virkelig godt forberedte til gavn både for dem selv og for EU;

13.  mener, at der for at opretholde en troværdig udvidelsesproces bør foretages en tidligere vurdering af EU's integrationskapacitet og tages behørigt hensyn til denne i Kommissionens »udtalelse« om hvert potentielt kandidatland med en skitsering af hovedproblemerne i den henseende og muligheder for at afhjælpe dem; mener, at der efterfølgende bør foretages en omfattende konsekvensanalyse; understreger i den forbindelse, at det er en forudsætning for en vellykket udvidelsesproces, at EU bevarer sin evne til at handle, udvikle sig og træffe afgørelser på demokratisk og effektiv vis, og at det råder over finansielle midler til at understøtte den økonomiske og sociale samhørighed og til at nå sine politiske mål;

Udvidelsespolitikker

14.  glæder sig over den nye forhandlingstilgang angående de fremtidige forhandlingsrammer, der prioriterer spørgsmål vedrørende retsvæsen og grundlæggende rettigheder samt vedrørende retlige og indre anliggender; er enig i, at disse bør behandles tidligt i tiltrædelsesprocessen, og at kapitel 23 og 24 som hovedregel bør åbnes i overensstemmelse hermed på grundlag af handlingsplaner, da de kræver fremlæggelse af overbevisende dokumentation; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at rapportere til Parlamentet om fremskridt på disse områder, og henstiller, at de månedlige førtiltrædelsesrapporter fra EU-delegationerne gøres tilgængelige for medlemmerne af Udenrigsudvalget efter anmodning; bemærker dog, at fokuseringen på de pågældende områder ikke bør ske på bekostning af bestræbelserne og fremskridtene inden for andre områder, der er beskrevet i kandidatlandenes og de potentielle kandidatlandes individuelle udvidelsesdagsordener;

15.  anser det for vigtigt inden for udvidelsespolitikken på passende vis at prioritere opbygningen af et effektivt, uafhængigt og upartisk retssystem og et gennemsigtigt, demokratisk politisk system, der kan styrke retsstatsprincippet; understreger samtidig vigtigheden af alle former for ytringsfrihed og behovet for at sørge for frihed for medierne i såvel lovgivning som praksis og for effektivt at bekæmpe korruption og organiseret kriminalitet;

16.  understreger, at visumliberaliseringen er et godt eksempel på EU' konditionalitet, der kombinerer politiske og tekniske kriterier med et ønskværdigt mål og konkrete fordele; glæder sig over og støtter derfor Kommissionens og de berørte landes indsats på dette område;

17.  opfordrer Kommissionen til at forenkle de administrative procedurer og mindske de administrative byrder i forbindelse med støtte fra IPA med sigte på at gøre den lettere tilgængeligt for og øge deltagelsen af mindre og ikke-centraliserede civile organisationer, fagforeninger og andre støttemodtagere;

18.  opfordrer til større inddragelse af civilsamfundet, ikke-statslige aktører og arbejdsmarkedets parter både fra kandidatlandene og medlemsstaterne i tiltrædelsesprocessen; opfordrer indtrængende Kommissionen til at opretholde en løbende dialog med dem; opfordrer kandidatlandene og de potentielle kandidatlande til at sikre deres inddragelse i alle faser; understreger, at civilsamfundet kan fungere som en vigtig motor for tilnærmelse til EU, skabe et tryk nedefra for gennemførelse af den europæiske dagsorden, gøre processen mere gennemsigtig og styrke den demokratiske opbakning til tiltrædelsen; understreger vigtigheden af passende finansiel støtte, bl.a. via civilsamfundsfaciliteten, især for at øge civilsamfundets kapacitet til at overvåge gennemførelsen af lovgivningen; understreger vigtigheden af samarbejdet mellem de europæiske civilsamfundsorganisationer og deres modstykker i kandidatlandene og de potentielle kandidatlande;

19.  understreger kraftigt behovet for at øge de administrative kapaciteter og de menneskelige ressourcer for at sætte dem i stand til at gennemføre, implementere og håndhæve lovgivningen; mener, at processerne i forbindelse med udvidelser ikke bør være rent »tekniske«, og påpeger behovet for at knytte screeningsprocessen mere sammen med de aktuelle forhold på stedet; opfordrer derfor Kommissionen til i behørigt omfang at inddrage ngo'er, fagforeninger og større interessenter i processen;

20.  opfordrer i erkendelse af den vigtige rolle, som den sociale dialog spiller for EU's beslutningsproces, til større fokus på styrkelse af de sociale aktørers kapaciteter og den sociale dialogs rolle i forbindelse med udvidelsesprocessen; anmoder endvidere om større opmærksomhed på udvikling af håndhævelsesmekanismer som f.eks. arbejdstilsynsaktiviteter for at beskytte arbejdstagerne og sikre respekt for deres sociale rettigheder og sundheds- og sikkerhedsstandarder og bekæmpe udnyttelsen af især sort arbejdskraft;

21.  opfordrer til større involvering af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) i udvidelsesprocessen; understreger dets rolle i forbindelse med formidling af gode praksisser til kandidatlandene og de potentielle kandidatlande samt dets opbakning til civilsamfundet af andre årsager end blot europæisk integration i EU; støtter en yderligere styrkelse af dialogen mellem civilsamfundsorganisationerne i EU og udvidelseslandene og opfordrer til større samarbejde mellem EØSU, Kommissionen og Europa-Parlamentet;

22.  minder om, at opnåelse af bæredygtig økonomisk genoprettelse er en stor udfordring for de fleste udvidelseslande, og understreger behovet for at fremme intelligent, bæredygtig og inkluderende vækst i tråd med Europa 2020-strategien; opfordrer til en forøgelse af støtten til de små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i betragtning af deres store betydning for den samfundsøkonomiske fremgang i alle udvidelseslandene og opfordrer Kommissionen til at insistere på prioriterede reformer, som skaber et fordelagtigt lovgivningsmiljø for innovative SMV'er med et stor potentiale; understreger samtidig behovet for fortsat opmærksomhed på problemstillingerne i forbindelse med en voksende uformel sektor, stor arbejdsløshed og integration af de mest sårbare personer i samfundet;

23.  er overbevist om, at der er behov for at fremme et klima af tolerance, gensidig respekt, godt naboskab og regionalt og grænseoverskridende samarbejde som forudsætning for stabilitet og som et middel til fremme af ægte og varig forsoning; mener, at retsforfølgelse af krigsforbrydere, fredelig sameksistens mellem forskellige etniske, kulturelle og religiøse samfundsgrupper, beskyttelse af minoriteter og respekt for menneskerettighederne samt reintegration og tilbagevenden af flygtninge og fordrevne personer skal være grundlæggende elementer i tiltrædelsesprocessen i regioner, der har været plaget af konflikter; opfordrer på baggrund heraf kandidatlandene og de potentielle kandidatlande, som endnu ikke har ratificeret rammekonventionen for beskyttelse af nationale minoriteter, til at gøre det; foreslår at man i sådanne tilfælde fremmer undervisning i og læring om hinandens historie, sprog og kulturelle arv under og efter tiltrædelsesprocessen for at øge den gensidige forståelse og bidrage til historisk forsoning;

24.  mener, at ligestilling mellem mænd og kvinder og ikke-forskelsbehandling bør prioriteres højere i forbindelse med udvidelsespolitikken; understreger, at ligestilling mellem mænd og kvinder er en grundlæggende rettighed, en kerneværdi i EU og et centralt princip i dets optræden udadtil og har et stort potentiale for at medvirke til at nå Europa 2020-målene ved at bidrage til vækst og fuld beskæftigelse; opfordrer derfor til inddragelse af kvinderne i tiltrædelsesprocessen og understreger betydningen af generel hensyntagen til ligestillingspolitikkerne; understreger, at forskelsbehandling af enhver grund er forbudt, og at EU's vurderinger bør omfatte LGBT-gruppens rettigheder og inddragelse af minoriteter i det politiske, sociale og økonomiske liv;

25.  opfordrer Kommissionen til at involvere udvidelseslandene i sine initiativer til fremme af social integration, f.eks. EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration, og i den forbindelse at gøre bedre brug af IPA samt til via stabiliserings- og associeringsprocessen (SAP) at opfordre udvidelseslandene til at opfylde disse mål; opfordrer desuden udvidelseslandene til aktivt at deltage i årtiet for integration af romaer og at sikre romaernes grundlæggende rettigheder, forbedre deres sociale og økonomiske stilling og sikre deres adgang til boliger;

26.  mener, at alle tiltrædende stater bør prøve at løse deres vigtigste bilaterale problemer og alvorligere tvister med deres nabolande, især vedrørende territoriale spørgsmål, inden de kan tiltræde Unionen; anbefaler kraftigt, at disse spørgsmål tages op i en konstruktiv og nabovenlig ånd så tidligt i tiltrædelsesprocessen som muligt og helst før åbningen af tiltrædelsesforhandlingerne, således at disse ikke påvirkes negativt; anser det i den forbindelse for vigtigt, at der tages hensyn til EU's overordnede interesser og værdier og forpligtelsen til fuld efterlevelse af EU-retten og overholdelsen af de principper, EU er grundlagt på;

27.  opfordrer EU til at støtte bestræbelser på at løse udestående tvister, herunder grænsetvister, før tiltrædelse; opfordrer, i overensstemmelse med bestemmelserne i FN's charter og de relevante FN-resolutioner samt slutakten fra Helsinki alle parter i tvister, hvis fortsatte eksistens kan tænkes at forhindre gennemførelsen af EU-retten eller bringe opretholdelsen af international fred og sikkerhed i fare, til konstruktivt at bestræbe sig på en fredelig løsning af disse tvister, og, hvis det viser sig umuligt at nå en bilateral aftale, henvise sagen til Den Internationale Domstol eller forpligte sig til en bindende voldgiftsmekanisme, som de selv vælger, eller arbejde konstruktivt inden for rammerne af en intensiv mæglingsmission; gentager sin opfordring til Kommissionen og Rådet om i overensstemmelse med EU-traktaterne at påbegynde udviklingen af en voldgiftsmekanisme til løsning af bilaterale og multilaterale tvister;

28.  glæder sig over initiativer såsom den positive dagsorden for Tyrkiet og tiltrædelsesdialogen på højt niveau med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og den strukturerede dialog om retsstaten med Kosovo(4) ; glæder sig over målet om at skabe en fornyet dynamik i reformprocessen, men understreger, at disse initiativer ikke på nogen måde må erstatte de formelle forhandlingsprocedurer, men skal være i fuld overensstemmelse med forhandlingsrammen;

29.  understreger, at kandidatlandene og de potentielle kandidatlande skal gøre fremskridt inden for demokrati, menneskerettigheder og forsoningstiltag, idet disse områder altid bør prioriteres i udvidelsesprocessen og afspejles i de finansielle instrumenter; minder i denne sammenhæng om betydningen af finansiel bistand, der tager hensyn til behovet for at bevare steder med kulturarv i konfliktområder, i betragtning af den rolle dette spiller for opbygningen af tillid og samhørighed mellem forskellige etniske og religiøse samfund;

30.  understreger, at EU's udvidelsespolitik er et instrument til modernisering, demokratisering og stabilisering, der også har som mål at styrke EU både internt og som global aktør; opfordrer Kommissionen til at foretage omfattende konsekvensanalyser, hver gang den ser på nye ansøgninger om EU-medlemskab, og også når den anbefaler åbning eller, i tilfælde af fundamentalt ændrede omstændigheder, lukning af tiltrædelsesforhandlinger;

31.  støtter Kommissionens løfte om at forbedre tiltrædelsesprocessens kvalitet ved at gøre den mere kvalifikationsbaseret, benchmarkbestemt og gennemsigtig; er af den opfattelse, at dette vil gøre processen mere retfærdig og mere objektivt målbar og dermed øge dens troværdighed; mener i den sammenhæng, at fremskridtsrapporterne bør være tydeligere i deres vurderinger; understreger, at benchmarkene ikke bør opstille yderligere betingelser for kandidatlande og potentielle kandidatlande, men bør omsætte de generelle kriterier for medlemskab og målene for EU's førtiltrædelsesbistand i konkrete skridt og resultater frem mod tiltrædelse i fuld overensstemmelse med forhandlingsrammen;

32.  understreger, at bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet har afgørende betydning for en vellykket tiltrædelsesproces; opfordrer Kommissionen til at indføre en ny tilgang til dette problem ved at gøre myndighederne i aspirantlande opmærksomme på individuelle tilfælde af systemisk korruption; opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med Sammenslutningen af Stater mod Korruption (Greco) og antikorruptionsorganerne i disse lande; understreger, at den nye tilgang vil være til stor gavn for EU's image blandt borgerne i aspirantlandene og potentielt vil kunne fremme bekæmpelsen af korruption;

33.  opfordrer Kommissionen til ikke at planlægge en nedskæring i faste priser af den samlede finansiering til den enkelte modtager; bemærker, at beregningen bør ske under hensyntagen til følgende: a) den samlede programmerede IPA-bistand til hvert enkelt lands BNP bør ikke falde i relative priser, selv om målestokken (BNP) i faste priser for hvert enkelt modtagerland har vist en kumulativ stigning i perioden 2007-2013, b) antallet af lande med adgang til finansiering fra det kommende instrument vil formentlig blive mindre med Kroatiens tiltrædelse, hvilket potentielt kan forandre den komparative fordeling af finansieringspuljen, c) med de foreslåede ændringer af det nye instrument, der skal fjerne differentieringen mellem lande på grundlag af deres kandidatstatus, vil flere lande få mulighed for at få adgang til finansiering – som hidtil ikke har været tilgængelig for ikke-kandidatlande – der er øremærket til politikområder, der fokuserer på samfundsøkonomisk udvikling; henstiller i denne forbindelse, at ingen modtager udelukkes fra en tilstrækkelig og fair adgang til finansiering på grund af begrænsede EU-midler, navnlig hvad angår politikområdet for institutionsopbygning;

34.  minder om behovet for, at EU-udvidelser ledsages af en samordnet og mere effektiv og gennemsigtig kommunikationspolitik, der involverer alle EU-institutioner, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt repræsentanter for civilsamfundet med det formål at igangsætte en åben og ærlig debat om følgerne af udvidelserne i både medlemsstaternes og kandidatlandenes offentlighed; understreger, at en lignende kommunikationspolitik også bør anvendes i kandidatlandene i samarbejde med alle aktører;

35.  mener, at det med henblik på at fremme støtten blandt EU-borgerne til fortsat udvidelse og kandidatlandenes og de potentielle kandidatlandes borgeres vilje til at fortsætte reformer er af afgørende betydning at give tydelige og omfattende oplysninger om de politiske, socioøkonomiske og kulturelle fordele ved udvidelsen; mener, at det er særligt vigtigt at forklare offentligheden, hvordan udvidelsen har skabt nye investerings- og eksportmuligheder, og hvordan dette kan medvirke til at nå EU's mål med hensyn til at fremme konfliktforebyggelse og fredelig konfliktløsning, håndtere den økonomiske krise, skabe nye job, lette arbejdskraftens frie bevægelighed, beskytte miljøet og forbedre sikkerheden, samtidig med, at man fremskynder reformdagsordenen, letter adgangen til finansielle midler og efterfølgende forbedrer levevilkårene i udvidelseslandene til gavn for alle EU-borgere samt reducerer sociale og økonomiske ubalancer; understreger behovet for at rette opmærksomheden mod alle samfundssektorer ved bl.a. at fremme indførelsen på gymnasieniveau eller tilsvarende niveau af et fag vedrørende baggrund, mål og funktion for Den Europæiske Union og dens udvidelsesprocesser; understreger desuden behovet for at fokusere på de vigtigste opinionsdannere, såsom journalister, repræsentanter for civilsamfundet, samfundsøkonomiske aktører og fagforeninger; er af den opfattelse, at lignende indsatser i kandidatlande og potentielle kandidatlande bør tilskyndes og støttes;

Perspektiver og EU's strategiske interesser

36.  er overbevist om, at EU stadig kan drage strategiske fordele af udvidelsespolitikken; understreger, at EU-medlemskab skaber stabilitet i et internationalt miljø i hastig forandring, og at det at høre til Den Europæiske Union fortsat giver fremtidsudsigter med social udvikling og velstand; mener, at udvidelse er en langsigtet strategisk interesse for EU, der ikke nødvendigvis kan måles på den kortsigtede statusopgørelse; mener, at det er vigtigt at tage behørigt hensyn til dens væsentlige og varige værdi som udtryk for EU's bløde, men alligevel væsentlige, magt;

37.  støtter fortsat helt og fuldt udvidelsesperspektivet og opfordrer medlemsstaterne til at fastholde udvidelsesprocessens momentum; understreger sin overbevisning om, at EU med Lissabontraktaten både kan følge sin udvidelsesdagsorden og fastholde dynamikken i en dybere integration;

38.  minder om, at processen ikke afsluttes blot ved at EU-retten omsættes til national ret, og understreger vigtigheden af effektiv gennemførelse og overholdelse på lang sigt både af EU-retten og Københavnskriterierne; mener, at de nuværende EU-medlemsstater for at opretholde tiltrædelsesbetingelsernes troværdighed også bør vurderes med hensyn til deres fortsatte efterlevelse af EU's grundværdier samt opfyldelsen af deres forpligtelser vedrørende deres demokratiske institutioners funktion og retsstatsprincippet; opfordrer Kommissionen til at udarbejde et detaljeret forslag til en overvågningsmekanisme med udgangspunkt i bestemmelserne i artikel 7 i TEU og artikel 258 i TEUF;

39.  påpeger, at en strømlinet og fremadrettet udvidelsespolitik kan være et værdifuldt strategisk redskab for EU's og hele regionens økonomiske udvikling, og at denne politik bør tage sigte på at skabe budgetmæssig synergi og øget koordinering mellem de forskellige foranstaltninger og typer af bistand, der ydes af EU, medlemsstaterne og internationale finansielle institutioner, samt med eksisterende instrumenter, navnlig IPA, og undgå potentielle overlapninger, gentagelser og huller i finansieringen, navnlig i betragtning af den stramme budgetsituation;

40.  noterer sig, at den globale finanskrise og eurozonens problemer tydeligt har vist, hvor afhængige de nationale økonomier i og uden for EU er af hinanden; fremhæver derfor vigtigheden af yderligere konsolidering af den økonomiske og finansielle stabilitet og fremme af væksten, også i kandidatlandene og de potentielle kandidatlande; understreger under disse vanskelige omstændigheder behovet for at yde passende og mere målrettet førtiltrædelsesbistand til kandidatlandene og de potentielle kandidatlande; noterer sig Kommissionens forslag til et nyt IPA, der omfatter økonomisk støtte til de finansielle overslag for perioden 2014-2020; understreger i den forbindelse behovet for at forenkle og fremskynde procedurerne samt styrke modtagerlandenes administrative kapacitet med henblik på at sikre en høj grad af deltagelse i EU's programmer og forbedre udnyttelseskapaciteten; påpeger, at Europa-Parlamentets samlede holdning til IPA vil blive fremlagt som led i den almindelige lovgivningsprocedure; fremhæver vigtigheden af finanspolitisk stabilitet på nationalt plan og øget fokus på økonomisk styring på EU-plan; anbefaler, at der tages behørigt hensyn til spørgsmålet om sunde offentlige finanser under tiltrædelsesprocessen;

41.  understreger, at Europa 2020-målene er baseret på universelle principper, som har været en stærk drivkraft for økonomisk velstand; anbefaler derfor, at fremskridt med hensyn til flagskibsinitiativerne behandles i førtiltrædelsesdialogen og fremmes ved hjælp af yderligere finansiering; mener at der bør lægges særlig vægt på en vækstmodel med lave CO2-emissioner, som aktivt bør gennemføres under udvidelsesprocessen;

42.  opfordrer til løbende dialog mellem donorer og, hvor det er relevant, til anvendelse af passende strukturer for bistandskoordinering og -forvaltning; opfordrer i denne forbindelse til en nærmere undersøgelse af anvendelsen af innovative finansielle instrumenter, der kræver koordinerende strukturer, som f.eks. investeringsrammen for Vestbalkan, som supplerer de administrative strukturer for IPA, og som har til formål at tiltrække og samle støtte og lede den videre til prioriteringsområder; understreger, at det kan virke som en finansiel og politisk løftestang, når en kombination af midler – fra enten EU, medlemsstaterne eller internationale finansielle institutioner – anvendes på en måde, der sikrer både nøje overensstemmelse med bedste praksis hvad angår økonomisk forvaltning og samordning mellem hovedaktørerne;

o
o   o

43.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt parlamenterne og regeringerne i Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Den tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Island, Kosovo, Montenegro, Serbien og Tyrkiet.

(1) EUT C 317 E af 23.12.2006, s. 480.
(2) EUT C 294 E af 3.12.2009, s. 60.
(3) EUT C 285 E af 21.10.2010, s. 47.
(4) Denne betegnelse er med forbehold for holdningerne til status og er i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1244/1999 og Den Internationale Domstols udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.

Seneste opdatering: 16. oktober 2014Juridisk meddelelse