Europa-Parlamentets beslutning af 3. juli 2013 om den integrerede struktur for intern kontrol (2012/2291(INI))
Europa-Parlamentet,
– der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),
– der henviser til Revisionsrettens udtalelse nr. 2/2004 om indførelse af »én enkelt revisionsmodel« (og et forslag til en struktur for intern kontrol i Fællesskabet)(1),
– der henviser til Kommissionens meddelelse om en køreplan for indførelse af en integreret struktur for intern kontrol (COM(2005)0252),
– der henviser til meddelelsen fra Kommissionen om Kommissionens handlingsplan for en integreret struktur for intern kontrol (COM(2006)0009),
– der henviser til den første halvårlige beretning om resultattavlen for Kommissionens handlingsplan for en integreret struktur for intern kontrol af 19. juli 2006 (SEC(2006)1009), hvilket Parlamentet havde anmodet om i sin dechargebeslutning for regnskabsåret 2004(2),
– der henviser til Kommissionens statusrapport, der blev offentliggjort i marts 2007 (COM(2007)0086), og som omhandlede fremskridtene og visse yderligere foranstaltninger,
– der henviser til Kommissionens meddelelse fra februar 2008 (COM(2008)0110) og arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne (SEC(2008)0259),
– der henviser til Kommissionens meddelelse fra februar 2009 om virkningerne af Kommissionens handlingsplan for en integreret struktur for intern kontrol (COM(2009)0043),
– der henviser til forretningsordenens artikel 48,
– der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A7-0189/2013),
A. der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 317 i TEUF gennemfører budgettet på eget ansvar i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne;
B. der henviser til, at Kommissionen i henhold til traktaten har det endelige ansvar for gennemførelsen af Unionens budget, selv om et stort ansvar ligger hos medlemsstaterne, idet 80 % af Unionens budget bruges af medlemsstaterne under ordningen med delt forvaltning;
C. der henviser til, at princippet om produktiv intern kontrol indgår i budgetprincipperne i finansforordningen som ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 1995/2006, således som Kommissionen foreslog i ovennævnte handlingsplan;
D. der henviser til, at den mest effektive måde, hvorpå Kommissionen kan vise sin oprigtige vilje til åbenhed og forsvarlig økonomisk forvaltning, er ved at bestræbe sig på fuldt ud at støtte de initiativer, der tager sigte på at forbedre kvaliteten af den økonomiske forvaltning for opnå en positiv revisionserklæring (DAS(3)) fra Revisionsretten;
E. der henviser til, at det er nødvendigt, at alle institutioner og alle medlemsstater samarbejder for at genoprette de europæiske borgeres tillid til Unionens finansielle resultater;
F. der henviser til, at Kommissionen for at støtte det strategiske mål om at opnå en positiv revisionserklæring fra Revisionsretten i januar 2006 vedtog handlingsplanen for en integreret struktur for intern kontrol (handlingsplanen) på grundlag af anbefalinger fra Revisionsretten(4), Parlamentets dechargebeslutning for regnskabsåret 2003(5) og Økofin-Rådets konklusioner af 8. november 2005;
G. der henviser til, at handlingsplanen omhandlede »mangler« i Kommissionens kontrolstrukturer på daværende tidspunkt og udpegede 16 områder, hvor der skulle gribes ind inden udgangen af 2007 under hensyntagen til behovet for, at forbedringer af den økonomiske forvaltning i Unionen ledsages af en omhyggelig kontrol i Kommissionen og i medlemsstaterne;
Gennemførelse af handlingsplanen
1. påpeger, at de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå målene i handlingsplanen ikke blot skal måles ud fra opnåelse af hver enkelt aktion, men ligeledes ved dennes indvirkning på nedbringelse af fejl i underliggende transaktioner;
2. bemærker, at Kommissionen selv erklærede, at handlingsplanen var gennemført fuldt ud i begyndelsen af 2009, selv om tre ud af seks aktioner ikke kunne gennemføres eller blev gennemført på andre måder;
3. påpeger især, at artikel 32 i den nye finansforordning fastsætter princippet om effektiv og produktiv intern kontrol, og at artikel 33 i forordningen understreger, at Kommissionen ved fremlæggelsen af reviderede eller nye udgiftsmæssige forslag skal anslå omkostningerne og fordelene ved kontrolsystemet samt fejlrisikoniveauet;
4. bemærker ligeledes, at det med hensyn til begrebet acceptabel risiko for fejl blev valgt at gennemføre denne aktion ved at fastsætte begrebet »resterende risiko for fejl«;
5. beklager, at forenklingen af lovgivningen 2007-2013 ikke er så omfattende som forventet;
6. beklager, at Kommissionens indsats for at opnå en fuldstændig positiv revisionserklæring ikke er lykkedes, og påpeger især, at Revisionsretten i sin revisionserklæring for 2011 konkluderede, at betalingerne samlet set var væsentlig fejlbehæftede, og vurderede, at overvågnings- og kontrolsystemerne generelt var delvis effektive;
7. noterer sig, at den generelle fejlfrekvens i de underliggende transaktioner er steget fra 3,3 % til 3,7 % i 2010 og nåede 3,9 % i 2011; beklager det omslag i den positive tendens, der er opstået i de seneste år, og frygter, at fejlfrekvensen vil stige i løbet af de kommende år;
8. bemærker, at Kommissionen har bibeholdt sit mål om at opnå en positiv revisionserklæring, selv om Parlamentet i sin beslutning om decharge for 2011 beklagede, at betalingerne stadig var væsentligt fejlbehæftede;
9. opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at opnå en tendens til et konstant fald i fejlfrekvensen;
Hvad er problemet?
10. er enig med Revisionsretten og Kommissionen(6) i, at ordningen med én enkelt revisionsmodel ikke fungerer endnu, og at de kontrolsystemer, medlemsstaterne har oprettet, ikke udnytter deres fulde potentiale;
11. minder i den forbindelse om, at medlemsstaternes myndigheder i 2011 i forbindelse med over 60 % af de fejl, som Revisionsretten påpegede på området regionalpolitik, havde tilstrækkelige informationer til at identificere og rette nogle af fejlene, før de anmodede om tilbagebetaling fra Kommissionen;
12. deler i den forbindelse Revisionsrettens opfattelse om, at kontrollerne i første led, navnlig forvaltnings- og kontrolsystemerne i medlemsstater, er utilstrækkelige og medfører en betydelig byrde for at sænke fejlfrekvensen;
13. bemærker, at komplicerede og uigennemskuelige regler hindrer gennemførelse og revision af programmer; er bekymret over, at dette kan resultere i mange fejl og skabe mulighed for svig; er derfor bekymret over, at en øget kompleksitet for så vidt angår regler på nationalt eller regionalt plan (»overimplementering«) medfører yderligere problemer for den retlige gennemførelse af Unionens budget og en unødvendig stigning i fejlfrekvensen;
14. bemærker, at Kommissionen ikke fuldt ud kan basere sig på resultaterne fra medlemsstaternes nationale revisionsorganer;
15. noterer sig, at der er en grundlæggende uoverensstemmelse mellem Revisionsretten, der, i DAS-revisionerne anvender en årlig revisionstilgang, og Kommissionen, der ved gennemførelsen af budgettet anvender en flerårig tilgang;
Hvad skal der gøres?
16. opfordrer Kommissionen til strengt at anvende artikel 32, stk. 5, i den nye finansforordning, hvis omfanget af fejl vedvarende er højt, og følgelig udpege svaghederne i kontrolsystemerne, analysere omkostninger og fordele ved mulige korrigerende foranstaltninger og træffe eller foreslå passende foranstaltninger i form af forenkling, forbedring af kontrolsystemer og ændring af programmer eller leveringssystemer;
17. opfordrer medlemsstaterne til at styrke deres overvågnings- og kontrolsystemer og især at sikre pålideligheden af deres indikatorer og statistikker;
18. bemærker med bekymring, at Revisionsretten i 2010 og 2011 i forbindelse med regionalpolitikken fandt, at Kommissionen ikke fuldt ud kan forlade sig og være sikker på de nationale revisionsmyndigheders arbejde, og opfordrer medlemsstaterne til at afhjælpe denne situation;
19. opfordrer medlemsstaterne til at tage det fulde ansvar for deres regnskaber og indsende pålidelige oplysninger til Kommissionen ved anvendelse af nationale forvaltningserklæringer, der underskrives på et passende politisk niveau;
20. opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at samarbejde med henblik på at sikre, at skatteydernes midler anvendes i overensstemmelse med princippet om ansvarlig økonomisk forvaltning, enten gennem passende fordele eller gennem strenge sanktioner eller afbrydelse af finansieringsstrømmen; hævder, at dette vil bidrage til at give borgerne i Unionen fornyet tillid til Unionen og dennes institutioner;
21. opfordrer Kommissionen til at harmonisere alle kontrolprocedurer i sine tjenestegrene;
22. bemærker med bekymring, at svaghederne i de nationale myndigheders arbejde, der blev afsløret af Revisionsretten, også kan skyldes en mangel og en interessekonflikt, der skyldes det delte forvaltningssystem(7), idet de nationale revisionsmyndigheder for at opnå status, der indebærer én enkelt revisionsmodel fra Kommissionen skal være effektive, men på samme tid skal den rapporterede fejlfrekvens være under 2 %, hvilket kan være et incitament til at underrapportere om uregelmæssigheder;
23. opfordrer derfor Kommissionen til at være strengere, når den certificerer nationale forvaltnings- og revisionsmyndigheder, og skabe de rigtige incitamenter og et effektivt sanktionssystem;
24. anmoder derfor i overensstemmelse med artikel 287, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union om, at samarbejdet mellem de nationale revisionsorganer og Revisionsretten styrkes i forbindelse med revision af delt forvaltning;
25. opfordrer de relevante EU-institutioner til at vurdere, om det er passende at fastsætte fejlfrekvensen til 2 %, og om det er opnåeligt for alle EU-politikområder;
26. tvivler i den forbindelse alvorligt på nyttigheden af revisionserklæringen, idet der på grund af kompleksiteten af budgetgennemførelsen på området delt forvaltning, også er delt ansvar for budgetforvaltningens lovlighed og regelmæssighed mellem Kommissionen og medlemsstaterne og mellem Kommissionen og de regionale forvaltninger, mens det politiske ansvar stadig udelukkende påhviler Kommissionen;
27. er derfor af den mening, at konceptet med revisionserklæring bør genovervejes i forbindelse med den fremtidige revision af EU-traktaten;
Opfølgning på decharge for 2011 til Kommissionen
28. gentager sin opfordring til medlemsstaterne om at udstede nationale forvaltningserklæringer på passende politisk niveau og opfordrer Kommissionen til at opstille en skabelon for denne erklæring;
29. er af den opfattelse, at princippet om en obligatorisk national forvaltningserklæring bør inkorporeres i den interinstitutionelle aftale sammen med afgørelsen om den flerårige finansielle ramme;
30. påpeger, at den nuværende mangel på et troværdigt system af nationale erklæringer fortsat vil skade EU-borgernes tillid til og tro på den makroøkonomiske situation, EU's penge og EU's forvaltere af penge(8);
31. minder om, at de tre første prioriterede foranstaltninger, som Parlamentet kræver af Kommissionen, når det meddeler decharge for 2011, sigter mod at bane vejen for yderligere fremskridt i spørgsmålet om revisionserklæringen;
32. insisterer på, at Kommissionen årligt, med begyndelse i september 2013, bør vedtage en meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten med henblik på at offentliggøre alle beløb i nominelle værdier, som blev inddrevet i løbet af det foregående år gennem finansielle korrektioner og tilbagebetalinger for alle forvaltningsmetoder, som Unionen og medlemsstaterne udnytter(9);
33. insisterer på, at denne meddelelse bør forelægges i så god tid, at Revisionsretten kan nå at gennemgå den, inden den offentliggør sin årsberetning;
34. gentager sin opfordring til Kommissionen om at gøre fremskridt i fremlæggelsen af mere nøjagtige og pålidelige data vedrørende inddrivelser og finansielle korrektioner og til at forelægge oplysninger, der når det er muligt, sammenknytter det år, hvor betalingen fandt sted, med det år, hvor den dertil knyttede fejl blev opdaget, og med det år, hvori inddrivelserne eller de finansielle korrektioner fremgår af noterne til regnskabet(10);
35. påpeger, at alle foranstaltninger, der træffes med henblik på at reducere fejlfrekvenserne, bør suppleres af en ny resultatkultur; påpeger, at Kommissionens tjenestegrene i deres forvaltningsplaner bør fastsætte en række mål og indikatorer, der opfylder Revisionsrettens krav for så vidt angår relevans, sammenlignelighed og pålidelighed; tjenestegrenene bør i deres årlige aktivitetsrapporter måle deres overordnede resultater ved at opsummere de resultater, de har opnået i forbindelse med deres bidrag til de hovedpolitikker, som Kommissionen fører; minder om, at disse »afdelingsopdelte« resultater vil blive suppleret af en overordnet evaluering af Kommissionens resultater i den evalueringsrapport, der er omhandlet i artikel 318 i TEUF(11);
36. minder om, at Kommissionen bør ændre strukturen i den ovennævnte evalueringsrapport, således at der skelnes mellem interne og eksterne politikker, og i den del, der vedrører interne politikker, fokusere på Europa 2020-strategien som værende Unionens politik på det økonomiske og sociale område; minder om, at Kommissionen bør lægge vægten på de fremskridt, der er gjort med opnåelsen af flagskibsinitiativerne;
37. understreger endvidere, at resultatindikatorerne bør integreres fuldt ud i alle forslag om nye politikker og programmer;
38. kræver, at den vejledning, som Parlamentet giver Kommissionen i punkt 1 i beslutningen, som ledsager dennes afgørelse om meddelelse af decharge for 2011 med hensyn til udarbejdelsen af den evalueringsrapport, som er fastsat i artikel 318 i TEUF, inkorporeres i den interinstitutionelle aftale, som følger beslutningen om den flerårige finansielle ramme;
Resultatbaseret budget
39. er enig med Revisionsretten i, at det ikke giver mening at forsøge at måle resultaterne, hvis ikke der budgetteres på grundlag af resultatindikatorer(12), og opfordrer til udarbejdelse af resultatbaserede offentlige budgetteringsmodeller, hvor hver enkelt budgetpost ledsages af mål og resultater, der skal måles med resultatindikatorer;
40. opfordrer Kommissionen til at nedsætte en arbejdsgruppe, sammensat af repræsentanter fra Kommissionen, Rådet og Revisionsretten, som skal vurdere, hvilke foranstaltninger det er nødvendigt at træffe med henblik på at indføre et sådant resultatbaseret budget, og udarbejde et forslag til en handlingsplan med en tidsplan for dette;
Forenkling
41. opfordrer alle parter, der er involverede i beslutningsprocessen vedrørende lovgivning og programmer efter 2013, til at tage hensyn til behovet for at respektere det uvilkårlige krav om forenkling ved at reducere antallet af programmer og fastsætte proportionelle omkostningseffektive kontroller og forenklede regler for støtteberettigelse og omkostningsmetoder;
o o o
42. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Revisionsretten samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
Bidrag fra by Kersti Kaljulaid og Manfred Kraff under høringen om den integrerede struktur for intern kontrol, der blev afholdt af CONT den 22. april 2013.
Bidrag fra by Kersti Kaljulaid and Manfred Kraff under høringen om den integrerede struktur for intern kontrol, der blev afholdt af CONT den 22. april 2013.
Bidrag fra by Kersti Kaljulaid and Manfred Kraff under høringen om den integrerede struktur for intern kontrol, der blev afholdt af CONT den 22. april 2013.