Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2015/2035(INL)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0286/2015

Indgivne tekster :

A8-0286/2015

Forhandlinger :

PV 27/10/2015 - 16
CRE 27/10/2015 - 16

Afstemninger :

PV 11/11/2015 - 16.3
CRE 11/11/2015 - 16.3

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0395

Vedtagne tekster
PDF 345kWORD 112k
Onsdag den 11. november 2015 - Bruxelles Endelig udgave
Reform af valgloven i Den Europæiske Union
P8_TA(2015)0395A8-0286/2015
Beslutning
 Bilag

Europa-Parlamentets beslutning af 11. november 2015 om reform af valgloven i Den Europæiske Union (2015/2035(INL))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til akten om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet ("valgakten"), knyttet som bilag til Rådets afgørelse af 20. september 1976 som ændret(1) , særlig artikel 14,

–  der henviser til traktaterne, navnlig artikel 9, 10, 14 og artikel 17, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 22, 223, stk. 1, og artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og artikel 2 i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union,

–  der henviser til protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Europa-Parlamentets valgmåde, særlig beslutning af 15. juli 1998 om udarbejdelse af forslag til en valgmåde, hvor der følges fælles principper ved valg af Europa-Parlamentets medlemmer(2) , sin beslutning af 22. november 2012 om valg til Europa-Parlamentet i 2014(3) og sin beslutning af 4. juli 2013 om forbedring af de praktiske retningslinjer for tilrettelæggelsen af valget til Europa-Parlamentet i 2014(4) ,

–  der henviser til sin beslutning af 13. marts 2013 om Europa-Parlamentets sammensætning med henblik på valget i 2014(5) ,

–  der henviser til Kommissionens henstilling 2013/142/EU af 12. marts 2013 om en mere demokratisk og effektiv gennemførelse af valget til Europa-Parlamentet(6) ,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. maj 2015 om rapport om valget til Europa-Parlamentet i 2014 (COM(2015)0206),

–  der henviser til evalueringen af den europæiske merværdi ved reformen af valgloven i Den Europæiske Union(7) ,

–  der henviser til rammeaftalen af 20. oktober 2010 om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen(8) ,

–  der henviser til Rådets direktiv 93/109/EF af 6. december 1993 om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere(9) ,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 af 22. oktober 2014 om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde(10) , særlig artikel 13, 21 og 31,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret), særlig artikel 11, 23 og 39,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 45 og 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A8-0286/2015),

A.  der henviser til, at artikel 223 i TEUF giver Europa-Parlamentet ret til at tage initiativ til revidering af sin egen valgmåde med henblik på at udforme en ensartet procedure, der finder anvendelse i hele Unionen, eller en valgmåde baseret på principper, der er fælles for alle medlemsstaterne, og til at godkende denne;

B.  der henviser til, at revideringen af valgmåden for valg til Europa-Parlamentet bør have til formål at styrke den demokratiske og tværnationale dimension af valget til Europa-Parlamentet og den demokratiske legitimitet af EU-beslutningstagningsprocessen, styrke idéen om unionsborgerskabet, forbedre Europa-Parlamentets funktion og styringen af Unionen, gøre Europa-Parlamentets arbejde mere legitimt, styrke principperne om valgmæssig ligestilling og lige muligheder, øge effektiviteten af systemet for afholdelse af valg til Europa-Parlamentet og bringe parlamentsmedlemmerne tættere på vælgerne og navnlig de yngste vælgere;

C.  der henviser til, at revideringen af valgmåden skal respektere nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og ikke tilstræbe at indføre ensartethed for ensartethedens skyld;

D.  der henviser til, at muligheden for at udvikle en ensartet valgprocedure, der bygger på almindelige direkte valg, har været nedfældet i traktaterne siden 1957;

E.  der henviser til den støt faldende valgdeltagelse i valg til Europa-Parlamentet, navnlig blandt de yngste vælgere, og til, at vælgernes manglende interesse for EU-anliggender udgør en trussel mod Europas fremtid, og der henviser til, at der derfor er behov for idéer, der vil bidrage til at genoplive det europæiske demokrati;

F.  der henviser til, at en reel harmonisering af proceduren for valg til Europa-Parlamentet i alle medlemsstaterne bedre kunne fremme alle unionsborgeres ret til at deltage på lige vis i Unionens demokratiske liv og samtidig styrke den europæiske integrations politiske dimension;

G.  der henviser til, at Europa-Parlamentets beføjelser gradvis er blevet øget siden det første direkte valg i 1979, og at Europa-Parlamentet nu er ligestillet som medlovgiver sammen med Rådet på de fleste af Unionens politikområder, navnlig som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden;

H.  der henviser til, at Lissabontraktaten har ændret mandatet for medlemmerne af Europa-Parlamentet, idet den gjorde dem til direkte repræsentanter for Unionens borgere(11) i stedet for "repræsentanter for folkene i de i Fællesskabet sammensluttede stater"(12) ;

I.  der henviser til, at den eneste revidering af selve valgakten fandt sted i 2002 ved vedtagelse af Rådets afgørelse 2002/772/EF, Euratom(13) , som pålægger medlemsstaterne at afholde valget efter forholdstalsmetoden ved listevalg eller en metode med overførsel af overskydende stemmer, og som afskaffede dobbeltmandat for medlemmer af Europa-Parlamentet; der yderligere henviser til, at medlemsstaterne udtrykkeligt fik ret til at oprette valgkredse på nationalt niveau og indføre en national spærregrænse, der højst må udgøre 5 % af de afgivne stemmer;

J.  der henviser til, at der endnu ikke er fundet en bred aftale om en egentlig ensartet valgprocedure, selv om der har kunnet konstateres en gradvis indbyrdes tilnærmelse mellem valgsystemerne, bl.a. gennem vedtagelse af afledt ret, som f.eks. Rådets direktiv 93/109/EF;

K.  der henviser til, at begrebet unionsborgerskab, der formelt blev indført i den konstitutionelle orden ved Maastrichttraktaten i 1993, omfatter retten for unionsborgere til at deltage i valg til Europa-Parlamentet og kommunale valg i deres medlemsstater og i den medlemsstat, hvor de har bopæl, på samme betingelser som statsborgerne i denne stat(14) ; der henviser til, at chartret, som Lissabontraktaten gav bindende retsgyldighed, har styrket denne ret;

L.  der henviser til, at valg til Europa-Parlamentet på trods af disse reformer for det meste stadig er reguleret ved national lovgivning, at valgkampagnerne stadig er nationale, og at europæiske politiske partier ikke i tilstrækkelig grad kan opfylde deres forfatningsmæssige mandat og "bidrage til at skabe en europæisk politisk bevidsthed og til at udtrykke unionsborgernes vilje" som omhandlet i artikel 10, stk. 4, i TEU;

M.  der henviser til, at de europæiske politiske partier bedst er i stand til at "bidrage til at skabe en europæisk politisk bevidsthed", og at de derfor bør spille en større rolle i valgkampen forud for valget til Europa-Parlamentet for at øge deres synlighed og vise forbindelsen mellem en stemme på et bestemt nationalt parti og indvirkningen heraf på størrelsen af en europæisk politisk gruppe i Europa-Parlamentet;

N.  der henviser til, at udvælgelsesproceduren for kandidater til valg til Europa-Parlamentet varierer stærkt fra medlemsstat til medlemsstat og fra parti til parti, især hvad angår gennemsigtighed og demokratiske standarder, og at åbne, gennemsigtige og demokratiske procedurer for udvælgelse af kandidater er væsentligt for opbygningen af tillid til det politiske system;

O.   der henviser til, at fristerne for færdiggørelse af kandidatlisterne forud for valg til Europa-Parlamentet varierer betragteligt mellem medlemsstaterne, lige fra 17 dage til 83 dage, hvilket sætter kandidater og vælgere i hele Unionen i en ulige situation med hensyn til det tidsrum, hvor de skal føre kampagne eller skal overveje, hvem de skal stemme på;

P.  der henviser til, at fristen for at færdiggøre valglisten forud for valg til Europa-Parlamentet varierer stærkt blandt medlemsstaterne og kan vanskeliggøre, om ikke umuliggøre, medlemsstaternes indbyrdes udveksling af oplysninger om vælgerne (dette med henblik på at undgå dobbelt stemmeafgivelse);

Q.  der henviser til, at oprettelsen af en fælles valgkreds, hvor listerne ledes af hver politiske families kandidat til posten som formand for Kommissionen, ville styrke det europæiske demokrati og give yderligere legitimitet til valget af formanden for Kommissionen;

R.  der henviser til, at de gældende europæiske valgregler giver mulighed for en fakultativ spærregrænse på op til 5 % af de afgivne stemmer for valg til Europa-Parlamentet, og at 15 medlemsstater har benyttet sig af denne mulighed og indført en spærregrænse på mellem 3 % og 5 %; der henviser til, at den faktiske spærregrænse i mindre medlemsstater og i medlemsstater, som har opdelt deres valgområde i valgkredse, ikke desto mindre ligger på over 3 %, selv om der ikke findes en lovfæstet spærregrænse; der henviser til, at indførelsen af obligatoriske spærregrænser er anerkendt i den forfatningsmæssige tradition som en legitim måde at garantere parlamenters funktion på;

S.   der henviser til, at artikel 10, stk. 2, i valgakten udtrykkeligt forbyder en tidlig offentliggørelse af resultaterne af valget, men sådanne resultater er alligevel blevet offentliggjort før i tiden; der henviser til, at et harmoniseret tidspunkt for lukningen af valgstederne i alle medlemsstater vil bidrage stærkt til den fælles europæiske karakter af valget til Europa-Parlamentet og mindske muligheden for, at resultatet bliver påvirket, hvis valgresultatet i visse medlemsstater offentliggøres, før valgstederne lukkes i alle medlemsstater;

T.  der henviser til, at de første officielle prognoser for valgresultatet bør offentliggøres samtidig i alle medlemsstaterne på den sidste dag i valgperioden kl. 21.00 CET;

U.  der henviser til, at indførelsen af en fælles europæisk valgdag bedre ville afspejle borgernes fælles deltagelse i hele Unionen, styrke deltagelsesdemokratiet og bidrage til at skabe et mere sammenhængende fælleseuropæisk valg;

V.  der henviser til, at der med Lissabontraktaten er indført en ny forfatningsorden, idet Europa-Parlamentet fik ret til at vælge formanden for Europa-Kommissionen(15) i stedet for blot at give sit samtykke; der henviser til, at valget i 2014 udgør en vigtig præcedens i denne henseende og har vist, at indstilling af hovedkandidater øger borgernes interesse for valg til Europa-Parlamentet;

W.  der henviser til, at indstillingen af hovedkandidater til posten som formand for Europa-Kommissionen skaber en forbindelse mellem afgivne stemmer på nationalt niveau og den europæiske kontekst og giver unionsborgerne mulighed for at træffe informerede valg mellem alternative politiske programmer; der henviser til, at udpegelsen af hovedkandidater gennem åbne og gennemsigtige procedurer styrker den demokratiske legitimitet og styrker ansvarligheden;

X.  der henviser til, at proceduren for indstilling og udvælgelse af hovedkandidater til denne stilling er et stærkt udtryk for europæisk demokrati; der yderligere henviser til, at det bør være en integreret del af valgkampagnerne;

Y.  der henviser til, at de europæiske politiske partiers frist for at indstille kandidater bør kodificeres i valgakten, og at hovedkandidaterne til stillingen som formand for Europa-Kommissionen bør være kandidater i valget til Europa-Parlamentet;

Z.  der henviser til, at ikke alle medlemsstater giver deres borgere mulighed for at stemme fra udlandet, og blandt de medlemsstater, der giver mulighed herfor, varierer betingelserne for fratagelse af stemmeretten i betydelig grad; der henviser til, at det vil bidrage til valgmæssig ligestilling, hvis alle unionsborgere, der er bosiddende uden for Unionen, får ret til at deltage i valg; der henviser til, at medlemsstaterne imidlertid må samordne deres administrative systemer på en bedre måde for at forhindre, at vælgere stemmer to gange i to forskellige medlemsstater;

AA.  der henviser til, at mindst 13 medlemsstater ikke har tilstrækkelige interne regler til at hindre unionsborgere, der har dobbelt statsborgerskab i medlemsstater, i at stemme to gange, hvilket strider mod artikel 9 i valgakten;

AB.  der henviser til, at der bør oprettes en valgmyndighed på EU-niveau, der kan fungere som et netværk af enkeltkontaktmyndigheder i medlemsstaterne, da det vil lette adgangen til information om reglerne for valg til Europa-Parlamentet, strømline processen og styrke disse valgs europæiske karakter; der henviser til, at Kommissionen derfor opfordres til at undersøge de nødvendige praktiske foranstaltninger for oprettelse af en sådan myndighed på europæisk plan;

AC.  der henviser til, at valgbarhedsalderen i de 28 medlemsstater varierer mellem 18 og 25 år, og valgretsalderen varierer mellem 16 og 18 år som følge af de forskelligartede forfatningsmæssige traditioner og valgtraditioner i medlemsstaterne; der henviser til, at en harmonisering af valgretsalderen og aldersgrænsen for kandidater vil være et særdeles ønskværdigt tiltag til at give unionsborgere reel valgmæssig ligestilling og gøre det muligt at undgå forskelsbehandling på det mest grundlæggende område for borgerskab, nemlig retten til at deltage i den demokratiske proces;

AD.  der henviser til, at den officielle etablering og konsolidering af politiske partier på EU-niveau fremmer udviklingen af europæisk politisk bevidsthed og hjælper unionsborgernes ønsker til at komme til udtryk, og der henviser til, at dette også har fremmet processen med gradvis at bringe valgsystemer tættere sammen;

AE.  der henviser til, at brevstemmeafgivning, elektronisk stemmeafgivning og stemmeafgivning via internettet kan gøre afholdelsen af valget til Europa-Parlamentet mere effektiv og mere tiltrækkende for vælgerne, forudsat at der sikres de højest mulige standarder for databeskyttelse;

AF.  der henviser til, at medlemmer af den udøvende magt i de fleste medlemsstater kan stille op til nationale parlamentsvalg uden at skulle opgive deres institutionelle virksomhed;

AG.  der henviser til, at der på trods af fortsat fremskridt siden 1979 inden for balancen mellem kvinder og mænd i tildelingen af mandater fortsat er betydelige afvigelser på dette område medlemsstaterne imellem, idet det underrepræsenterede køn i ti af dem udgør under 33 %; der henviser til, at den nuværende sammensætning af Europa-Parlamentet, der kun omfatter 36,62 % kvinder, ligger langt under de værdier af og mål for ligestilling mellem kønnene, der forfægtes i chartret;

AH.  der henviser til, at der bør opnås ligestilling mellem mænd og kvinder, som er en af Unionens grundlæggende værdier, men at kun meget få medlemsstater har inkorporeret dette princip i deres nationale valgregler; der henviser til, at kønskvoter i den politiske beslutningsproces og lukkede lister, har vist sig at være særdeles effektive redskaber til bekæmpelse af forskelsbehandling og kønsmæssige ubalancer og forbedring af den demokratiske repræsentation i beslutningstagende politiske organer;

AI.  der henviser til, at princippet om degressiv proportionalitet, der er nedfældet i TEU, har bidraget betydeligt til det fælles ejerskab af det europæiske projekt blandt alle medlemsstaterne;

1.  beslutter at revidere valgmåden i god tid forud for valget til Europa-Parlamentet i 2019 med det formål at styrke den demokratiske og tværnationale dimension af valget til Europa-Parlamentet, EU-beslutningstagningsprocessens demokratiske legitimitet, unionsborgerskabet og den valgmæssige ligestilling, fremme princippet om repræsentativt demokrati og unionsborgernes direkte repræsentation i Europa-Parlamentet i overensstemmelse med artikel 10 i TEUF, forbedre Europa-Parlamentets funktion og styringen af Unionen, gøre Europa-Parlamentets arbejde mere legitimt og effektivt, øge effektiviteten af systemet for afholdelse af valg til Europa-Parlamentet, fremme fælles ejerskab blandt borgere fra alle medlemsstaterne, styrke en afbalanceret sammensætning af Europa-Parlamentet og skabe større valgmæssig ligestilling for unionsborgere;

2.  foreslår, at de europæiske politiske partiers synlighed øges ved at placere deres navne og logoer på stemmesedlerne, og anbefaler, at det samme også bør fremgå af kampagner i TV og radio, plakater og andet materiale, der anvendes i europæiske valgkampagner, navnlig de nationale partiers programerklæringer, idet disse foranstaltninger vil gøre valget til Europa-Parlamentet mere gennemsigtigt og forbedre den demokratiske måde, hvorpå valget afholdes, og borgerne klart vil kunne forbinde deres stemme med den indvirkning, den har på den politiske indflydelse fra europæiske politiske partier og deres evne til at danne politiske grupper i Europa-Parlamentet;

3.  mener samtidig, at regionale politiske partier, der konkurrerer i valg til Europa-Parlamentet, i lyset af Unionens forpligtelse til subsidiaritet bør følge samme praksis, og at regionale myndigheder bør tilskyndes til at anvende officielt anerkendte regionale sprog i denne forbindelse;

4.  opfordrer medlemsstaterne til at lette deltagelsen af europæiske politiske partier samt deres hovedkandidater i valgkampagner, navnlig på TV og i andre medier;

5.  beslutter at fastsætte en fælles minimumsfrist på tolv uger før valgdagen for opstilling af kandidatlister med henblik på at fremme valgmæssig ligestilling ved at give kandidater og vælgere i hele Unionen samme tidsrum til at forberede sig og overveje forud for stemmeafgivningen; tilskynder medlemsstaterne til at overveje, hvordan der kan sikres en bedre konvergens mellem reglerne for valgkampagner i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet;

6.  mener, at det er af afgørende betydning, at politiske partier på alle niveauer vedtager demokratiske og gennemsigtige procedurer i forbindelse med udvælgelsen af kandidater; anbefaler, at nationale partier afholder demokratiske valg med henblik på at udvælge deres kandidater til valget til Europa-Parlamentet;

7.  foreslår, at der indføres en obligatorisk spærregrænse på mellem 3 % og 5 % for tildelingen af mandater i medlemsstater med én samlet valgkreds og valgkredse, hvor listevalg anvendes, og som omfatter mere end 26 mandater; mener, at denne foranstaltning er vigtig for at bevare den måde, hvorpå Europa-Parlamentet fungerer, da den vil forhindre yderligere fragmentering;

8.  foreslår, til trods for at medlemsstaterne frit kan fastsætte, hvilke(n) dag(e) valget skal afholdes inden for valgperioden, at valget i alle medlemsstaterne afsluttes kl. 21.00 CET om søndagen ved valget til Europa-Parlamentet, da dette vil sikre en korrekt anvendelse af artikel 10, stk. 2, i valgakten og dermed mindske muligheden for, at valgresultatet bliver påvirket, hvis valgresultatet i visse medlemsstater offentliggøres før lukningen af valgstederne i alle medlemsstater; er fortaler for, at forbuddet mod en tidlig offentliggørelse af valgresultatet fortsat bør gælde i alle medlemsstaterne;

9.  beslutter at fastsætte en fælles frist for de europæiske politiske partier til at indstille hovedkandidater tolv uger forud for valget til Europa-Parlamentet, således at deres valgprogrammer kan forelægges, politiske debatter mellem kandidaterne kan afholdes, og valgkampagner i hele Unionen kan iværksættes; mener, at processen med indstilling af hovedkandidater udgør et vigtigt aspekt af valgkampagnerne på grund af den implicitte sammenkædning mellem resultaterne af valget til Europa-Parlamentet og valget af Kommissionens formand som fastlagt i Lissabontraktaten;

10.  beslutter at fastsætte en fælles frist på otte uger for færdiggørelsen af valglisten og seks uger for udvekslingen af oplysninger om unionsborgere med dobbelt statsborgerskab og unionsborgere, der bor i en anden medlemsstat, med den nationale myndighed, som er ansvarlig for valglisten;

11.  foreslår, at valgets integritet bør styrkes ved at begrænse kampagneudgifterne til et rimeligt beløb, der giver mulighed for en passende præsentation af de politiske partier, kandidaterne og deres valgprogrammer;

12.  foreslår, at unionsborgere, herunder de, der bor eller arbejder i et tredjeland, får ret til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet; mener, at dette omsider vil give alle unionsborgere samme ret til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet og på samme betingelser, uanset bopæl og statsborgerskab;

13.  opfordrer imidlertid medlemsstaterne til at samordne deres administrative systemer på en bedre måde for at forhindre, at vælgere stemmer to gange i to forskellige medlemsstater;

14.  tilskynder medlemsstaterne til at gøre brug af brevstemmeafgivning, elektronisk stemmeafgivning og stemmeafgivning via internettet med henblik på at gøre stemmeafgivningen lettere for alle borgere, og navnlig for personer med nedsat mobilitet og for dem, der bor eller arbejder i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere, eller i et tredjeland, forudsat at der træffes de nødvendige foranstaltninger til at forebygge eventuel svig i forbindelse med stemmeafgivning ved hjælp af disse metoder;

15.  henstiller som et fremtidigt skridt til medlemsstaterne, at de bør overveje, hvordan de kan harmonisere minimumsalderen for vælgere til 16 år for yderligere at styrke den valgmæssige ligestilling blandt unionsborgere;

16.  opfordrer til en revision af rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen med henblik på at tilpasse reglerne for kommissærer, der stiller op til valget til Europa-Parlamentet, således at Kommissionens institutionelle effektivitet ikke hæmmes i en valgperiode, og at de institutionelle ressourcer ikke misbruges;

17.  beslutter at give Parlamentet ret til at fastsætte valgperioden for valg til Europa-Parlamentet efter høring af Rådet;

18.  tilskynder medlemsstaterne til at vedtage passende retlige rammer, der sikrer de højeste standarder for informativ, retfærdig og objektiv mediedækning under valgkampagnen, navnlig blandt offentlige radio- og tv-stationer; mener, at dette er af afgørende betydning for at give unionsborgere mulighed for at træffe et informeret valg om konkurrerende politiske programmer; erkender betydningen af selvregulerende instrumenter, som f.eks. adfærdskodekser, med hensyn til at opfylde dette mål;

19.  opfordrer til, at de standarder, der skal sikre fri og uhindret konkurrence mellem de politiske partier, skal strammes op, og opfordrer især til, at mediepluralisme og neutralitet på alle niveauer af offentlig forvaltning med hensyn til valgprocessen skal forbedres;

20.  fremhæver betydningen af en øget deltagelse af kvinder i den politiske beslutningsproces og en bedre repræsentation af kvinder i valg til Europa-Parlamentet; opfordrer derfor medlemsstaterne og Unionens institutioner til at træffe alle de nødvendige foranstaltninger til at fremme princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder i hele valgprocessen; understreger i denne forbindelse vigtigheden af kønsafbalancerede valglister;

21.  tilskynder medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at fremme en bedre repræsentation af etniske, sproglige og andre mindretal i valg til Europa-Parlamentet;

22.  finder det ønskeligt at oprette en europæisk valgmyndighed, der kan få til opgave at samle oplysningerne om valget til Europa-Parlamentet centralt, føre tilsyn med afholdelsen af valget og lette udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne;

23.  fastslår, at hvervet som medlem af Europa-Parlamentet ligeledes bør være uforeneligt med hvervet som medlem af et regionalt parlament eller en regional forsamling med lovgivningsmæssige beføjelser;

24.  erindrer om, at medlemsstaterne på trods af henstillinger fra Kommissionen gentagne gange ikke har formået at nå til enighed om en fælles valgdag; tilskynder medlemsstaterne til at arbejde på at nå frem til en aftale om dette spørgsmål;

25.  forelægger Rådet vedhæftede forslag til ændring af akten om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet(16) ;

26.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen samt medlemsstaternes parlamenter og regeringer.

(1) Rådets afgørelse 76/787/EKSF, EØF, Euratom (EFT L 278 af 8.10.1976, s. 1), som ændret ved Rådets afgørelse 93/81/Euratom, EKSF, EØF (EFT L 33 af 9.2.1993, s. 15) og ved Rådets afgørelse 2002/772/EF, Euratom (EFT L 283 af 21.10.2002, s. 1).
(2) EFT C 292 af 21.9.1998, s. 66.
(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0462.
(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0323.
(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0082.
(6) EUT L 79 af 21.3.2013, s. 29.
(7) PE 558.775 (http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/IDAN/2015/558775/EPRS_IDA(2015)558775_EN.pdf)
(8) EUT L 304 af 20.11.2010, s. 47.
(9) EFT L 329 af 30.12.1993, s. 34.
(10) EUT L 317 af 4.11.2014, s. 1.
(11) Artikel 10, stk. 2, og artikel 14, stk. 2, i TEU.
(12) Artikel 189, stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.
(13) Rådets afgørelse 2002/772/EF, Euratom af 25. juni 2002 og af 23. september 2002 om ændring af akt om almindelige direkte valg af repræsentanterne i Europa-Parlamentet, knyttet til afgørelse 76/787/EKSF, EØF, Euratom (EFT L 283 af 21.10.2002, s. 1).
(14) Artikel 20, stk. 2, i TEUF.
(15) Artikel 17, stk. 7, i TEU.
(16) Ændringerne i vedlagte forslag er baseret på en konsolideret udgave af akten, der er udarbejdet af Europa-Parlamentets Juridiske Tjeneste på grundlag af akten om almindelige direkte valg af repræsentanterne i forsamlingen (EFT L 278 af 8.10.1976, s. 5), som ændret ved afgørelse 93/81/Euratom, EKSF, EØF om ændring af akten om almindelige direkte valg af repræsentanterne i Europa-Parlamentet knyttet til Rådets afgørelse 76/787/EKSF, EØF, Euratom af 20. september 1976 (EFT L 33 af 9.2.1993, s. 15) og ved Rådets afgørelse 2002/772/EF, Euratom af 25. juni 2002 og af 23. september 2002 (EFT L 283 af 21.10.2002, s. 1). Denne konsolidering adskiller sig fra den konsoliderede udgave, som er udarbejdet af Den Europæiske Unions Publikationskontor (CONSLEG. 1976X1008-23/09/2002) på to punkter: Der er indføjet et nyt led i artikel 7, stk. 1, "- medlem af Regionsudvalget", jf. artikel 5 i Amsterdamtraktaten (EFT C 340 af 10.11.1997), og artiklerne er omnummereret i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, i Rådets afgørelse 2002/772/EF, Euratom.


BILAG

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

med henblik på vedtagelse af bestemmelserne om ændring af akten om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 223, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Parlamentet,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtning, at traktatens bestemmelser om valgmåde bør gennemføres —

VEDTAGET de følgende bestemmelser, som det henstiller til medlemsstaterne at godkende i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

Artikel 1

Akten om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet, der er knyttet som bilag til Rådets afgørelse 76/787/EKSF, EØF, Euratom(1) , ændres således:

1)  Artikel 1, stk. 1, affattes således:

"1. I samtlige medlemsstater vælges medlemmerne af Europa-Parlamentet som repræsentanter for unionsborgerne efter forholdstalsmetoden ved listevalg eller en metode med overførsel af overskydende stemmer.".

2)  Følgende artikel indsættes:

"Artikel 2a

Rådet træffer med enstemmighed afgørelse om en fælles valgkreds, hvor listerne ledes af hver politiske families kandidat til posten som formand for Kommissionen.".

3)  Artikel 3 affattes således:

"Artikel 3

For valgkredse og for medlemsstater med én samlet valgkreds, hvor listevalg anvendes, og som omfatter mere end 26 mandater, fastsætter medlemsstaterne en spærregrænse for tildeling af mandater, som ikke må udgøre mindre end 3 % og højst må udgøre 5 % af de afgivne stemmer i valgkredsen eller i den pågældende medlemsstat med én samlet valgkreds.".

4)  Følgende artikler indsættes:

"Artikel 3a

Hver medlemsstat fastsætter en frist for opstilling af lister over kandidater til valg til Europa-Parlamentet. Fristen er mindst tolv uger før begyndelsen af valgperioden, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1.

Artikel 3b

Fristen for opstilling og færdiggørelse af valglisten er otte uger før første valgdag.

Artikel 3c

Politiske partier, der deltager i valg til Europa-Parlamentet, skal overholde demokratiske procedurer og gennemsigtighed i forbindelse med udvælgelsen af deres kandidater til disse valg.

Artikel 3d

Listen over kandidater til valg til Europa-Parlamentet skal sikre ligestilling mellem kvinder og mænd.

Artikel 3e

På de stemmesedler, der anvendes i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet, skal navnene og logoerne på de nationale partier og europæiske politiske partier være lige synlige.

Medlemsstaterne skal fremme og lette tilvejebringelsen af sådanne tilknytninger i tv- og radiokampagneudsendelser og i valgkampagnemateriale. Valgkampagnematerialet skal indeholde en henvisning til programerklæringen for det europæiske politiske parti, som det nationale parti eventuelt er tilknyttet.

Reglerne om at sende valgmateriale pr. post til vælgere i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet skal være de samme som dem, der gælder for nationale, regionale og lokale valg i den pågældende medlemsstat.

Artikel 3f

Europæiske politiske partier skal indstille deres kandidater til posten som formand for Kommissionen mindst tolv uger før begyndelsen af valgperioden, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1.".

5)  Følgende artikler indsættes:

"Artikel 4a

Medlemsstaterne kan indføre elektronisk stemmeafgivning og stemmeafgivning via internettet ved valg til Europa-Parlamentet, og såfremt de gør dette, skal de træffe foranstaltninger, der er tilstrækkelige til at sikre resultatets pålidelighed, hemmelig stemmeafgivning og databeskyttelse.

Artikel 4b

Medlemsstaterne kan give deres borgere mulighed for at brevstemme ved valg til Europa-Parlamentet.".

6)  I artikel 5, stk. 1, udgår andet afsnit.

7)  Artikel 6 affattes således:

"Artikel 6

1.  Medlemmerne af Europa-Parlamentet stemmer individuelt og personligt. De er ikke bundet af pålæg og kan ikke modtage bundet mandat. De repræsenterer alle unionsborgere.

2.  Europa-Parlamentets medlemmer nyder godt af de privilegier og immuniteter, der gælder for dem i henhold til protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.".

8)  Artikel 7 ændres således:

a)  stk. 1 affattes således:

"1. Hvervet som medlem af Europa-Parlamentet er uforeneligt med hvervet som:

–  medlem af en medlemsstats regering

–  medlem af et nationalt eller regionalt parlament eller en national eller regional forsamling med lovgivningsbeføjelser

–  medlem af Kommissionen

–  dommer, generaladvokat eller justitssekretær ved Den Europæiske Unions Domstol

–  medlem af Den Europæiske Centralbanks direktion

–  medlem af Revisionsretten

–  Den Europæiske Ombudsmand

–  medlem af Det Økonomiske og Sociale Udvalg

–  medlem af Regionsudvalget

–  medlem af udvalg eller organer, som er oprettet i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde eller traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab med henblik på at administrere Unionens pengemidler eller udføre vedvarende direkte forvaltning

–  medlem af Den Europæiske Investeringsbanks bestyrelse eller direktion eller ansat i denne

–  tjenestemand eller anden ansat i aktiv tjeneste i Den Europæiske Unions institutioner eller dertil knyttede specialiserede organer eller i Den Europæiske Centralbank.".

b)  stk. 2 udgår

c)  stk. 4 affattes således:

"4. Medlemmerne af Europa-Parlamentet, på hvilke stk. 1 og 3 finder anvendelse i løbet af den i artikel 5 omhandlede femårige periode, udskiftes i overensstemmelse med artikel 13.".

9)  Følgende artikler indsættes:

"Artikel 9a

Alle unionsborgere, herunder de, der bor eller arbejder i et tredjeland, har stemmeret ved valg til Europa-Parlamentet. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre udøvelsen af denne ret.

Artikel 9b

Hver medlemsstat udpeger én kontaktmyndighed ansvarlig for at udveksle oplysninger om vælgere med sine modparter i de øvrige medlemsstater. Denne myndighed skal senest seks uger før første valgdag og via ens og sikre elektroniske kommunikationsmidler videresende oplysninger om unionsborgere, der er statsborgere i mere end én medlemsstat, og unionsborgere, der ikke er statsborgere i den medlemsstat, hvor de er bosat, til sine modparter.

De videresendte oplysninger skal som minimum omfatte den berørte borgers efternavn og fornavn, alder, den by, hvor vedkommende er bosat, og datoen for ankomsten til den pågældende medlemsstat.".

10)  Artikel 10 og 11 affattes således:

"Artikel 10

1.  Valg til Europa-Parlamentet afholdes på en dato eller datoer og på tidspunkter, som fastsættes af hver enkelt medlemsstat. For alle medlemsstaterne skal datoen eller datoerne ligge inden for en fælles periode, der begynder torsdag morgen og slutter den umiddelbart følgende søndag. Valget skal slutte kl. 21.00 CET på denne søndag i alle medlemsstaterne.

2.  En medlemsstat må først officielt offentliggøre resultatet af stemmeafgivningen, efter at stemmeafgivningen er afsluttet. De første officielle prognoser for resultatet skal meddeles samtidig i alle medlemsstaterne ved afslutningen på den valgperiode, der er angivet i stk. 1. Før dette tidspunkt må der ikke offentliggøres exit poll-baserede prognoser.

3.  Optællingen af brevstemmer begynder i alle medlemsstaterne, når stemmeafgivningen er afsluttet i den medlemsstat, hvor vælgerne sidst afgiver deres stemme i løbet af den i stk. 1 omhandlede valgperiode.

Artikel 11

1.  Stemmeafgivningsperioden for valgene fastlægges af Europa-Parlamentet efter høring af Rådet mindst ét år inden udgangen af den i artikel 5 omhandlede femårige periode.

2.  Med forbehold af artikel 229 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde træder Europa-Parlamentet automatisk sammen den første tirsdag efter udløbet af en periode på en måned regnet fra slutningen af stemmeafgivningsperioden.".

11)  Artikel 14 og 15 affattes således:

"Artikel 14

Forslag til foranstaltninger til gennemførelse af denne akt fremsættes af Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse med et flertal af sine medlemmers stemmer, og vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Kommissionen og efter at have opnået Europa-Parlamentets godkendelse.

Artikel 15

Denne akt er affattet på dansk, engelsk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk, spansk, svensk og tysk, hvilke tekster alle har samme gyldighed.

I medfør af tiltrædelsestraktaterne har teksterne til denne akt på bulgarsk, estisk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, polsk, rumænsk, slovakisk, slovensk, tjekkisk og ungarsk tilsvarende samme gyldighed.".

12)  Bilag I og II udgår.

Artikel 2

1.  De i artikel 1 fastsatte ændringer får virkning den første dag i den måned, der følger efter medlemsstaternes godkendelse af denne afgørelses bestemmelser i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige bestemmelser.

2.  Medlemsstaterne underretter Generalsekretariatet for Rådet, når de har afsluttet deres nationale procedurer.

Artikel 3

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende .

Udfærdiget i Bruxelles, den ...

På Rådets vegne

Formand

(1) Rådets afgørelse 76/787/EKSF, EØF, Euratom af 20. september 1976 (EFT L 278 af 8.10.1976, s. 1).

Seneste opdatering: 25. april 2017Juridisk meddelelse