Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 56, 153, stk. 5, og 154 i TEUF,

–  der henviser til arbejdskraftens grundlæggende frie bevægelighed (artikel 45 i TEUF) og den frie bevægelighed for tjenesteydelser (artikel 56 i TEUF),

–  der henviser til artikel 151 og 153 i TEUF og artikel 9 i TEUF, der sikrer passende social beskyttelse,

–  der henviser til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked ("IMI-forordningen")(2),

–  der henviser til den igangværende gennemførelse af direktiv 2014/67/EU,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I)(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF(7),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85(8) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/15/EF af 11. marts 2002 om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter(9),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 af 24. september 2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet(10),

–  der henviser til Rådets forordning (EØF) nr. 3577/92 af 7. december 1992 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport i medlemsstaterne (cabotagesejlads)(11),

–  der henviser til forslag til Rådets direktiv om bestemmelser vedrørende bemanding af fartøjer i fast passager- og færgefart mellem medlemsstaterne (COM(1998)0251),

–  der henviser til Rådets direktiv 1999/63/EF af 21. juni 1999 om gennemførelse af den aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden for søfarende, som er indgået mellem European Community Shipowners' Association (ECSA) og Federation of Transport Workers' Unions in the European Union (FST)(12) som ændret ved Rådets direktiv 2009/13/EF af 16. februar 2009 om iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem European Community Shipowners' Associations (ECSA) og European Transport Workers' Federation (ETF) om konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006(13),

–  der henviser til sin beslutning af 14. januar 2014 om et effektivt arbejdstilsyn som middel til at forbedre arbejdsvilkårene i Europa(14),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2016/344 af 9. marts 2016 om en europæisk platform for forbedring af samarbejdet i forbindelse med imødegåelse af sort arbejde(15),

–  der henviser til de grundlæggende arbejdsstandarder, som er fastlagt af Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), og ILO's konventioner og anbefalinger angående arbejdsforvaltning og arbejdstilsyn, der udgør en international reference, når det drejer sig om at sikre gennemførelse af de retlige bestemmelser om arbejdsvilkår og beskyttelse af arbejdstagere,

–  der henviser til Eurofounds rapport med titlen "Posted workers in the European Union (2010)"(16) og de nationale rapporter,

–  der henviser til Eurofounds "European Industrial Relations Dictionary"(17),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. maj 2015 med titlen "Bedre regulering for bedre resultater - En EU-dagsorden" (COM(2015)0215),

–  der henviser til Parlamentets undersøgelse fra 2015 med titlen "EU Social and Labour Rights and EU Internal Market Law",

–  der henviser til Kommissionens undersøgelse fra 2015 med titlen "Study on wage setting systems and minimum rates of pay applicable to posted workers in accordance with Directive 96/71/EC in a selected number of Member States and sectors",

–  der henviser til undersøgelsen "Atypical Employment in the Aviation Sector", som er foretaget af Universitetet i Gent i 2015 og finansieret af Kommissionen,

–  der henviser til den tale om Unionens tilstand, som blev holdt den 9. september 2015 af Kommissionens formand i Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelser fra Transport- og Turismeudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0255/2016),

A.  der henviser til, at sort arbejde og proformaselvstændighed kan føre til konkurrenceforvridning, hvilket resulterer i langsigtet skade på socialsikringssystemer, et stigende antal usikre ansættelsesformer og en forringelse af arbejdstagernes beskyttelsesniveau og jobkvalitet generelt, og bør derfor bekæmpes; der henviser til, at den stigende tendens til outsourcing og underentrepriser kan skabe muligheder for at misbruge eller omgå den eksisterende arbejdsret og sociallovgivning; der henviser til, at det er afgørende at få bugt med denne misbrug for at opretholde den frie bevægelighed på det indre marked og solidaritet i Unionen;

B.  der henviser til, at den frie bevægelighed for arbejdstagere som fastlagt i artikel 45 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser er grundlæggende principper for det indre marked;

C.  der henviser til, at chartret om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder, som alle medlemsstater har underskrevet, bestemmer, at der skal sikres ligestilling mellem mænd og kvinder på alle områder; der henviser til, at den største udfordring for EU i forbindelse med social dumping er at øge erhvervsfrekvensen blandt kvinder, forbedre kvindernes situation på arbejdsmarkedet og forbedre ligestillingen;

D.  der henviser til, at et af EU-politikkernes vigtigste principper er social samhørighed, hvilket betyder en konstant og vedvarende tilnærmelse af lønninger og garanteret social beskyttelse for alle arbejdstagere, uanset om de er lokale eller vandrende; der henviser til, at der fortsat er væsentlige forskelle i arbejdsvilkårene og lønningerne i Unionen, og der henviser til, at opadgående social konvergens er afgørende for velstand og øget intern efterspørgsel i hele Unionen; der henviser til, at lønforskelle er blandt hovedårsagerne til, at arbejdstagere forlader deres hjemlande;

E.  der henviser til, at artikel 9 i TEUF fastsætter fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse samt et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed som grundlæggende principper for Unionen; der henviser til, at der som følge af krisen og den høje arbejdsløshedsprocent i størstedelen af medlemsstaterne er voksende uligheder;

F.  der henviser til, at der stadig findes lønforskelle mellem mænd og kvinder, og til, at udviklingen på dette område forløber yderst langsomt på trods af den gældende EU-lovgivning og henstillinger om blød lovgivning fra EU; der henviser til, at situationen forværres af social dumping, som sammen med lønforskellene mellem mænd og kvinder fører til pensionsforskelle mellem mænd og kvinder, der udsætter ældre kvinder for en større risiko for fattigdom end de ældre mænd;

G.  der henviser til, at menneskesmugling og navnlig smugling af kvinder, ikke blot fra tredjelande til EU, men også mellem EU-medlemsstater, ofte er forbundet med forfalskede ansættelseskontrakter;

H.  der henviser til, at det voksende omfang af social dumping som følge af ansættelsesforhold indebærer ekstraterritoriale elementer;

I.  der henviser til, at der i transportsektoren er en høj grad af indbyrdes sammenhæng mellem sikkerhed, passagerernes sikkerhed og passende arbejdsvilkår;

J.  der henviser til, at det i hvidbogen om transport fra 2011 blev bekræftet, at oprettelsen af et indre europæisk transportområde er det endelige mål;

K.  der henviser til, at Kommissionen har meddelt, at den i løbet af 2016 agter at foreslå nye initiativer vedrørende vejtransport, herunder de sociale aspekter;

L.  der henviser til, at vejtransportsektoren er afgørende for samfundet og økonomien i EU og udgør næsten tre fjerdedele (72 %) af den samlede indenlandske godstransport; der henviser til, at den transporterer flere passagerer end over- og underjordiske jernbaner og sporvogne tilsammen og beskæftiger mere end 2,2 % af EU's samlede erhvervsaktive befolkning (fem millioner mennesker);

M.  der henviser til, at gode arbejdsforhold, som beskytter den fysiske og mentale sundhed, er en grundlæggende arbejdstagerrettighed(18) og har en positiv værdi i sig selv;

N.  der henviser til, at Jean-Claude Juncker, formand for Kommissionen, den 15. juli 2014 i sin tale om Unionens tilstand for 2015 understregede behovet for et mere rimeligt og ægte paneuropæisk arbejdsmarked, der kan opnås ved at fremme og værne om "borgernes frie bevægelighed som en grundlæggende rettighed i EU og samtidig undgå tilfælde af misbrug og mindske risikoen for social dumping";

O.  der henviser til, at Den Europæiske Unions Domstol i sin dom i Laval-sagen, C-341/05, af 18. december 2007(19) gjorde opmærksom på retten til at iværksætte kollektive kampskridt mod eventuel social dumping og understregede, at sådanne kampskridt skal være forholdsmæssige for ikke at begrænse EU's grundlæggende frihedsrettigheder, f.eks. den frie udveksling af tjenesteydelser;

P.  der henviser til, at den europæiske socialpagt bør anerkendes som udtryk for konsensus blandt medlemsstaterne på området grundlæggende sociale rettigheder;

Q.  der henviser til, at stigningen i misbrugspraksisser og det stigende antal af tilfælde af social dumping svækker støtten til princippet om det indre marked og virksomhedernes konkurrenceevne, navnlig SMV'ers konkurrenceevne, undergraver europæiske arbejdstageres rettigheder og tilliden til den europæiske integration og gør en reel social konvergens absolut nødvendig; der henviser til, at landbrugs-, bygge-, anlægs-, catering- og fødevare-, transport, sundheds-, pleje- og hushjælpstjenester er de vigtigste berørte sektorer;

R.  der henviser til, at princippet om ligebehandling af arbejdstagere inden for Den Europæiske Union og den afgørende sociale konvergens på det indre marked er vigtige; der henviser til, at artikel 45 i TEUF fastsætter, at fri bevægelighed forudsætter afskaffelse af enhver i nationaliteten begrundet forskelsbehandling af medlemsstaternes arbejdstagere, for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår;

S.  der henviser til, at dumping, hvad enten den er social, skattemæssig eller miljømæssig, strider imod de europæiske værdier, eftersom den bringer beskyttelsen af EU-borgernes rettigheder i fare(20);

T.  der henviser til, at de fleste medlemsstater endnu ikke har gennemført direktiv 2014/67/EU, selv om fristen var den 18. juni 2016; der henviser til, at det er vigtigt at vurdere konsekvenserne af gennemførelsen af dette direktiv, når det er blevet gennemført i alle medlemsstaterne, for at fastslå dets reelle indvirkning på bekæmpelsen af de forskellige typer af svig, der konstateres i forbindelse med udstationering af arbejdstagere og beskyttelsen af udstationerede arbejdstagere;

U.  der henviser til, at udstationerede arbejdstagere udgør ca. 0,7 % af EU's samlede arbejdsstyrke(21);

V.  der henviser til, at antallet af udstationerede arbejdstagere i Unionen anslås til 1,92 millioner, primært inden for anlægssektoren (43,7 % af alle udstationerede arbejdstagere) samt tjenesteydelses-, transport-, kommunikations- og landbrugssektorerne;

W.  der henviser til, at den frie bevægelighed for personer er afgørende for det europæiske projekt og er også en forudsætning for at nå målene om økonomisk, social og territorial samhørighed med henblik på at opnå et solidt og bæredygtigt niveau af konkurrencedygtighed i alle medlemsstaterne;

X.  der henviser til, at Den Europæiske Unions Domstol i sin dom i sag C-396/13 har understreget, at direktiv 96/71/EF på den ene side har til formål at sikre en loyal konkurrence mellem indenlandske virksomheder og virksomheder, der leverer grænseoverskridende tjenesteydelser, og på den anden side at sikre, at en kerne af obligatoriske regler om minimumsbeskyttelse i værtsmedlemsstaten finder anvendelse på udstationerede arbejdstagere;

Y.  der henviser til, at udstationering af arbejdstagere bør lette deling af kompetencer og erhvervserfaring og ikke være en årsag til social dumping;

Z.  der henviser til, at europæiske arbejdsgiversammenslutninger og fagforeninger kan spille en vigtig rolle for bekæmpelsen af social dumping;

AA.  der henviser til, at der er blevet givet tilsagn om ikke at øge den økonomiske byrde for virksomheder, særlig SMV'er;

AB.  der henviser til, at fastsættelsen af lønninger henhører under medlemsstaternes kompetence;

AC.  der henviser til, at Domstolen i sin dom i sag C-396/13 har understreget, at værtsmedlemsstaten er kompetent til at fastsætte niveauet for mindstelønnen og metoden til beregning heraf og til at vurdere de anvendte kriterier;

AD.  der henviser til, at formanden for Kommissionen har erklæret, at "det samme arbejde på samme sted bør aflønnes på samme måde"(22); der henviser til, at det er nødvendigt med en juridisk præcisering af denne erklæring og dens anvendelse;

I.Styrkelse af kontrol og koordinering mellem medlemsstaterne og foretaget af disse

1.  mener, at der ikke findes en juridisk anerkendt og almen definition af social dumping, men at begrebet dækker en bred vifte af forsætlig misbrug og omgåelse af eksisterende EU-lovgivning og national lovgivning (herunder love og universelt gældende kollektive overenskomster), der giver mulighed for udviklingen af illoyal konkurrence ved ulovligt at mindske arbejdskraft- og driftsomkostninger og fører til krænkelser af arbejdstagerrettighederne og udnyttelse af arbejdstagere; mener, at konsekvenserne af disse praksisser og situationer kan have en indvirkning med hensyn til tre primære dimensioner:

2.  mener, at det er afgørende at sikre lige konkurrencevilkår og loyal konkurrence i hele EU og udrydde social dumping; understreger, at arbejdstilsyn og/eller arbejdsmarkedets parter spiller en central rolle i forbindelse med håndhævelsen af arbejdstagernes ret til at fastlægge anstændige lønninger i overensstemmelse med medlemsstaternes lovgivning og praksis og i forbindelse med høring og vejledning af arbejdsgivere; påpeger, at 28 medlemsstater har ratificeret ILO-konvention nr. 81 om arbejdstilsyn, og opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at alle konventionens bestemmelser bliver gennemført; opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne ved opbygningen af effektive arbejdstilsyn og til at udarbejde en henstilling baseret på ILO-konvention nr. 81 om arbejdstilsyn med henblik på at sikre overholdelse af arbejdsstandarder og beskyttelse af arbejdstagerne, bl.a. bestemmelser om arbejdstid, sikkerhed og sundhed; minder om den vigtige rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller med hensyn til at sikre, at den eksisterende lovgivning overholdes;

3.  opfordrer medlemsstaterne til at øge effektiviteten og sikre et passende antal medarbejdere og ressourcer i deres kontrolorganer (herunder social- og/eller arbejdstilsyn, agenturer og forbindelseskontorer), herunder også hvad angår tolkning og oversættelse, bl.a. gennem udveksling af bedste praksis; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at opfylde benchmarket om én arbejdsinspektør pr. 10 000 arbejdstagere som anbefalet af ILO og til at sikre, at de er tilstrækkeligt udstyret til at håndhæve EU-lovgivningen vedrørende den frie bevægelighed for arbejdstagere og tjenesteydelser;

4.  opfordrer medlemsstaterne til at forbedre samarbejdet på tværs af grænserne mellem arbejdstilsyn og den elektroniske udveksling af oplysninger og data med henblik på at forbedre effektiviteten af kontroller, der skal bekæmpe og forebygge socialt bedrageri, proformaselvstændighed og sort arbejde, samtidig med at betydningen af databeskyttelse anerkendes, og for at sikre obligatorisk samarbejde og gensidig bistand medlemsstaterne imellem; tilskynder medlemsstaterne til at etablere videreuddannelsesprogrammer på EU-plan for inspektører, til at identificere nye teknikker, der anvendes til at omgå reglerne, og til at indlede et grænseoverskridende samarbejde; anerkender Kommissionens arbejde med at finansiere programmerne om gensidig læring for arbejdsinspektører i medlemsstaterne; understreger betydningen af at sikre, at nationale arbejdstilsyn og/eller arbejdsmarkedets parter har adgang til alle faktiske arbejdssteder og tilhørende boliger, der stilles til rådighed af arbejdsgiveren, når dette er tilladt ifølge national lovgivning og med behørig respekt for privatlivets fred, eftersom dette er en betingelse for, at de kan udføre deres arbejde og kan kontrollere, om der foregår social dumping; henstiller til Kommissionen at overveje at ændre "Eurodetachement"-projekterne til en permanent platform for udveksling, fælles uddannelse og samarbejde for arbejdsinspektører (og tjenestemænd fra forbindelseskontorerne for udstationerede arbejdstagere), der er ansvarlige for kontrol og overvågning – en platform, der kan integreres i eller samarbejde med den europæiske platform til bekæmpelse af sort arbejde;

5.  tilskynder medlemsstaterne til, hvor det er muligt, at oprette bilaterale ad hoc-taskforcer og, hvor det er nødvendigt, en multilateral taskforce, der inkluderer de nationale kompetente myndigheder og arbejdsinspektører, til, under forbehold af alle de berørte medlemsstaters godkendelse, at foretage grænseoverskridende kontroller på stedet i overensstemmelse med den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor kontrollen finder sted, i tilfælde af formodet social dumping, arbejde på ulovlige betingelser eller svig, og til at identificere "skuffeselskaber", svigagtige rekrutteringsbureauer og misbrug af reglerne, der fører til udnyttelse af arbejdstagere; påpeger, at disse taskforcer kan arbejde sammen med den europæiske platform til bekæmpelse af sort arbejde og med Udvalget af Arbejdstilsynschefer for at begrænse den økonomiske byrde, og at de kan skabe et netværk af nationale sociale tilsynstjenester, der kan fremme udvekslingen af oplysninger; betragter et effektivt samarbejde mellem de nationale myndigheder og arbejdsmarkedets parter som et væsentligt led i bestræbelserne på at sætte en stopper for social dumping og sikre en loyal konkurrence på det indre marked;

6.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en mere effektiv gennemførelse af eksisterende lovgivning og til at styrke samarbejdet mellem de enheder i medlemsstaterne, som er ansvarlige for arbejdstilsyn, navnlig om arbejdstilsyn på tværs af grænserne; glæder sig over lanceringen af den europæiske platform til bekæmpelse af sort arbejde og de mål, som den har fastlagt om at styrke samarbejdet om forebyggelse af og afskrækkelse fra sort arbejde; håber, at denne platform vil bidrage til at afsløre og bekæmpe tilfælde af krænkelse af national arbejdsret og EU-arbejdsret og EU-bestemmelserne om den frie bevægelighed for arbejdstagere, etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser;

7.  understreger, at det er nødvendigt at supplere indsatsen mod overtrædelserne af de sociale rettigheder med bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse for at sikre fair konkurrence og lige vilkår for virksomhederne;

8.  bemærker, at manglende eller uregelmæssige erklæringer hører til blandt de mest udbredte former for omgåelse af reglerne om udstationering; anbefaler, at det i tilfælde af udstationering bør være obligatorisk i alle medlemsstaterne at indsende en erklæring, senest når leveringen af tjenesteydelser indledes, og at sådanne erklæringer bør indføres i et europæisk register, hvilket vil gøre dem lettere at konsultere, fremme samordningen mellem medlemsstaterne og begrænse de aktuelle juridiske usikkerheder, der hænger sammen med forskellene i procedurer og dokumenter fra det ene land til det andet;

9.  understreger, at de kompetente myndigheder i værtsmedlemsstaten i samarbejde med de kompetente myndigheder i udsenderstaten bør kunne kontrollere pålideligheden af A1-attesten i tilfælde af alvorlige tvivl om, hvorvidt udstationeringen er reel; opfordrer den administrative ad hoc-arbejdsgruppe om A1-attesten til at styrke indsatsen ved at forbedre pålideligheden af A1-attesterne og til at overveje muligheden for at lette tilsyn ved at samle A1-attesterne i ét digitalt system; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe alle de krævede foranstaltninger for at sikre, at det europæiske system til elektronisk udveksling af socialsikringsdata (EESSI) er fuldt operationelt, anvendes af alle medlemsstaterne og skræddersys til SMV'ers behov; understreger, at forbedret adgang til information for arbejdstagere, arbejdsgivere og arbejdsinspektører, f.eks. gennem et fælles nationalt websted, er et af de centrale redskaber i kampen mod overtrædelse af reglerne;

10.  opfordrer medlemsstaterne til at ratificere og gennemføre ILO-konvention nr. 189 om husarbejdere; opfordrer medlemsstaterne til at indføre lovgivningsrammer, der muliggør lovlig beskæftigelse af hushjælpere og plejepersonale med henblik på at sikre retssikkerheden for arbejdsgivere og rimelige vilkår for beskæftigelse samt anstændige arbejdsbetingelser for arbejdstagere; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vurdere vilkårene og betingelserne for beskæftigelse af husarbejdere og, om nødvendigt, til at fremsætte henstillinger til forbedringer i overensstemmelse med de gældende traktater (navnlig artikel 153, stk. 1, i TEUF), herunder passende uddannelse og information om denne arbejdstagerkategoris rettigheder og forpligtelser;

11.  konstaterer, at kvinder er hårdest ramt af social dumping inden for bestemte sektorer, navnlig husligt arbejde og plejesektoren (især hjemmepleje); opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at foretage en evaluering af de omstændigheder, hvor kvinder oplever social og lønmæssig dumping eller udfører sort arbejde, og af den gældende EU-lovgivning om disse forhold;

12.  opfordrer medlemsstaterne til at forbedre det transnationale og lokale samarbejde mellem offentlige institutioner, fagforeninger og NGO'er for at løse de ofte meget komplicerede problemer, som migrantarbejdstagere står over for, og til at tage hensyn til arbejdsvilkår såvel som alle andre elementer, der er forbundet med livskvalitet, herunder den generelle sundhed, social inklusion og indkvartering;

13.  fremhæver betydningen af bestemmelserne i direktiv 2014/67/EU om grænseoverskridende fuldbyrdelse af økonomiske administrative sanktioner og/eller bøder, der vil bidrage til at hindre overtrædelser af lovgivningen; er af den opfattelse, at de kompetente myndigheder bør kunne pålægge effektive, forholdsmæssige og behørige sanktioner, bl.a. mulighed for at afbryde leveringen af tjenesteydelser i tilfælde af alvorlige overtrædelser af lovgivningen om udstationering eller af gældende kollektive overenskomster; mener, at størrelsen af sådanne bøder bør virke afskrækkende, og at tilvejebringelsen af oplysningerne til SMV'er om den gældende lovgivning om udstationering bør forbedres;

14.  opfordrer medlemsstaterne til i betydelig grad at forbedre informationsudvekslingen vedrørende udstationerede arbejdstageres socialsikring med henblik på at forbedre håndhævelsen af den eksisterende lovgivning; erindrer om sin opfordring til Kommissionen til at undersøge fordelene ved at indføre og, såfremt det synes hensigtsmæssigt, at gøre et europæisk socialsikringskort, der er sikret mod forfalskning, eller et andet elektronisk dokument på tværs af EU tilgængeligt, hvorpå alle nødvendige oplysninger til kontrol af personens socialsikringsstatus på grundlag af ansættelsesforhold kan gemmes(23) samt de oplysninger, der er forbundet med arbejdstageres udstationeringer, under streng overholdelse af databeskyttelsesreglerne, navnlig i forbindelse med behandling af følsomme personoplysninger; understreger dog, at denne bestemmelse ikke må begrænse eller på nogen måde undergrave værtslandets myndigheders og arbejdsmarkedets parters ret til i overensstemmelse med national lovgivning og praksis at gennemgå og foretage kontroller og efterprøvninger af et sådan korts dataindhold;

15.  opfordrer til udarbejdelse af en EU-liste over virksomheder, herunder skuffeselskaber, der har gjort sig skyldige i alvorlige overtrædelser af EU's arbejdsmarkeds- og sociallovgivning – efter de har modtaget en forudgående advarsel – som kun kan konsulteres af de relevante tilsynsmyndigheder; opfordrer til, at disse virksomheder nægtes adgang til offentlige kontrakter, offentlige tilskud og EU-midler i et tidsrum, der er fastsat ved lov;

16.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at samarbejde på tværs af grænserne om håndhævelsesoplysninger, til at give tilsynsmyndighederne bedre adgang til data, som er registreret i medlemsstaternes nationale elektroniske registre og i det europæiske register over vejtransportvirksomheder (ERRU), og til at udvide listen over overtrædelser, der fører til transportvirksomhedens ikke-opfyldelse af vandelskravet, ved også at opføre manglende overholdelse af al relevant EU-lovgivning herpå; understreger, at ansvaret for overtrædelser af bestemmelserne bør ligge hos dem, der giver ordrer til de ansatte;

II.Håndtering af huller i lovgivningen for at håndhæve den nationale og EU's arbejds- og sociallovgivning og håndtering af princippet om ligebehandling og ikke-forskelsbehandling

17.  opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at fjerne mangler, der er blevet påpeget i de gældende bestemmelser, med henblik på effektivt at bekæmpe social dumping, socialt bedrageri og skattesvig;

18.  opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge gennemførelsen af direktiv 2014/67/EU og effektiviteten af platformen til bekæmpelse af sort arbejde i forbindelse med bekæmpelsen af skuffeselskaber ved at udbrede princippet om, at hvert selskab skal have ét enkelt hjemsted og sikre, at hver udbyder af tjenesteydelser ved fri udveksling af tjenesteydelser med udstationerede arbejdstagere bør udøve "reel virksomhed" i etableringsmedlemsstaten og således være en reel virksomhed; minder om vigtigheden af, at virksomhederne udøver "reel virksomhed" i deres oprindelsesmedlemsstat som begrundelse for at udstationere arbejdstagere; erindrer om, at Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender forkastede forslaget til direktiv om enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar, fordi nogle af de foreslåede bestemmelser kunne fremme oprettelsen af enheder, hvis sociale og økonomiske aktiviteter er fiktive, udgør en overtrædelse af deres overenskomstmæssige og retlige forpligtelser og er skyld i tab af skatteindtægter på milliarder af euro; opfordrer Kommissionen til at overveje muligheden for at foreslå et gennemsigtigt og tilgængeligt virksomhedsregister over samtlige virksomheder i EU og den obligatoriske anvendelse af EESSI;

19.  opfordrer Kommissionen til at lancere en ny rapport om medlemsstaternes fremskridt med hensyn til at foretage de nødvendige forbedringer af deres nationale skatteforvaltninger og -systemer med henblik på at imødegå skattesvig, som det blev foreslået i Kommissionens meddelelse med titlen "En handlingsplan til styrkelse af bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse" (COM(2012)0722);

20.  bemærker, at direktiv 96/71/EF kun henviser til artikel 64 og 74 i TEUF vedrørende fri udveksling af tjenesteydelser og etableringsfriheden, mens et af hovedformålene med direktivet er at beskytte arbejdstagere; henleder desuden opmærksomheden på vigtigheden af artikel 151 og 153 i TEUF, der fastsætter mål for EU og dets medlemsstater om fremme af beskæftigelsen, forbedring af leve- og arbejdsvilkårene, en passende social beskyttelse, fremme af dialogen på arbejdsmarkedet og bekæmpelse af udstødelse;

21.  erkender risiciene forbundet med lange kæder af underleverandører; minder om, at medlemsstaterne i samråd med de relevante arbejdsmarkedsparter kan indføre ordninger med "solidarisk hæftelse" på nationalt plan, der gælder for både lokale og udenlandske virksomheder med henblik på at gøre det muligt for lokale og udenlandske arbejdstagere at gøre deres rettigheder gældende; minder om, at denne mulighed blev bekræftet i direktiv 2014/67/EU; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge anvendelsen af den pligt, som dette direktiv pålægger medlemsstaterne, til at vedtage foranstaltninger, der sikrer, at udstationerede arbejdstagere i bygge- og anlægssektoren i underleverandørkæder kan holde den kontrahent, som deres arbejdsgiver er direkte underkontrahent for, ansvarlig for respekten for deres arbejdstagerrettigheder;

22.  bemærker problemerne med direktiv 96/71/EF og dets gennemførelse; fremhæver betydningen af at løse disse problemer for at sikre rimelige arbejdsvilkår, respekt for arbejdstageres rettigheder og lige konkurrencevilkår for udstationerende og lokale virksomheder i værtslandet, hvilket er særlig vigtigt for SMV'er; opfordrer til en rettidig gennemførelse af direktiv 2014/67/EU; bemærker Kommissionens forslag om at ændre direktiv 96/71/EF ved at medtage en begrænsning af udstationeringsperioder, indføre bestemmelser om aflønning og fastlægge vilkår og betingelser for beskæftigelse for at sikre respekt for princippet om ligebehandling og forbuddet mod enhver forskelsbehandling på baggrund af nationalitet, som har været fastlagt i EU-retten siden oprettelsestraktaterne; fastholder, at reglerne om udstationering bør være tydelige, forholdsmæssige og berettigede; understreger nødvendigheden af at overholde værtslandets kollektive overenskomster og arbejdsmarkedsrelationer;

Mobile arbejdstagere: bekæmpelse af social dumping i transportsektoren

23.  opfordrer til en øget overvågning af gennemførelsen af reglerne for arbejdstid og hvileperioder i transportsektoren; opfordrer til en forbedring af overvågningsudstyret og rettidig indførelse af intelligente fartskrivere til erhvervsmæssig brug med henblik på at sikre en korrekt, effektiv og ikke-diskriminerende gennemførelse af eksisterende lovgivning i medlemsstaterne uden at skabe unødvendige administrative byrder; opfordrer Kommissionen til at overveje at oprette en "elektronisk og integreret operatørfil" for alle virksomheder, der anvender fællesskabstilladelsen, for derigennem at indsamle alle relevante data om transportselskabet, køretøjet og chaufføren under vejkontroller;

24.  opfordrer til en intensivering af kontroller i forbindelse med overholdelsen af arbejds-, standby-, køre- og hviletid inden for alle relevante sektorer, f.eks. anlægs-, catering-, sundheds- og transportsektorerne, og til indførelse af sanktioner for alvorlig brud herpå;

25.  opfordrer Kommissionen til at overveje at oprette et europæisk vejtransportagentur for at sikre en korrekt gennemførelse af EU-lovgivningen og fremme standardisering og samarbejdet mellem samtlige medlemsstater på vejtransportområdet;

26.  opfordrer Kommissionen til at koordinere og styrke samarbejdet om vejtransportlovgivningen mellem de nationale myndigheder, herunder gennem udveksling af oplysninger, og om andre indsatser med henblik på at støtte gennemførelsen af lovgivning og etablering af lige vilkår for virksomhederne; bemærker, at håndhævelse af lovgivningen på dette område primært er medlemsstaternes ansvar; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at samarbejde tættere med Euro Contrôle Route og det europæiske færdselspolitinet (TISPOL) for at forbedre gennemførelsen af EU-lovgivningen om vejtransport ved at sikre en ensartet og passende gennemførelse;

27.  opfordrer Kommissionen til at anvende artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr. 593/2008 (Rom I) som fortolket af Domstolens afgørelse i sagen om Koelzsch (sag C-29/10, Domstolens dom (Store Afdeling) af 15. marts 2011) på en kollektiv måde på chaufførerne inden for vejtransportsektoren;

28.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at udveksle synspunkter med henblik på at præcisere de relevante bestemmelser, således at der kan sondres mellem ansatte og selvstændige, og derved bekæmpe "proformaselvstændighed" og anmoder Kommissionen om at foreslå specifikke henstillinger baseret på indikatorer for, at der er tale om et ansættelsesforhold i overensstemmelse med ILO's henstilling nr. 198 om ansættelsesforhold, samtidig med at man ikke diskriminerer ægte selvstændige arbejdstagere med et lille antal kunder; understreger behovet for at overvåge den beskæftigelsesmæssige status for arbejdstagere såsom luftfartspiloter og lokomotivførere og deres ansættelsesforhold hos de virksomheder, hvor de arbejder; understreger, at problemet med proformaselvstændighed har betydelige konsekvenser med hensyn til den arbejdsretlige beskyttelse af arbejdstagere og sikkerheden og kan få konsekvenser for den fri konkurrence;

29.  afviser enhver yderligere liberalisering af cabotagekørsel, indtil gennemførelsen af den nuværende retlige ramme er blevet styrket; opfordrer Kommissionen til at foreslå bedre regler for at sikre bedre gennemførelse og lette overvågningen; opfordrer Kommissionen til at revidere direktivet om kombineret transport (92/106/EØF)(24) med henblik på at eliminere urimelige praksisser og opfordrer til yderligere foranstaltninger til at sikre overholdelse af sociallovgivningen inden for kombineret transport;

30.  opfordrer de medlemsstater, der har et afgiftssystem, til at gøre de indsamlede vejdata tilgængelige for tilsynsmyndighederne med henblik på evaluering, således at cabotagekørsel kan kontrolleres mere effektivt;

31.  henstiller, at det i forbindelse med overtagelse eller overførsel af en virksomheds aktiver klart angives, hvilke krav der ikke ses bort fra, men overføres til de nye kontrakter, jf. direktiv 2001/23/EF(25) om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder;

32.  opfordrer til en forbedring af forordning (EF) nr. 1008/2008 for at sikre bindende anvendelse af national arbejdsmarkedslovgivning for luftfartsselskaber, der har operationelle baser i EU, og for at forbedre definitionen og forståelsen af begrebet "hovedvirksomhed" samt for i forbindelse med koordineringen af sociale sikringsordninger og arbejdsmarkedslovgivninger også at tilpasse definitionen af "hjemmebase" for besætningsmedlemmer i henhold til forordning (EU) nr. 83/2014(26) og forordning (EU) nr. 465/2012(27);

33.  opfordrer på det kraftigste Kommissionen og medlemsstaterne til i forbindelse med forordningen om et europæisk luftfartssikkerhedsagentur (EASA) og anden relevant lovgivning at støtte direkte beskæftigelse som referencemodel og til at begrænse anvendelsen af atypiske beskæftigelseskontrakter;

34.  opfordrer til beskyttelse af flyve- og kabinebesætningsmedlemmernes sociale rettigheder;

35.  opfordrer medlemsstaterne til at revidere deres lovgivning med henblik på at sikre, at alle kontrakter inden for luftfartssektoren tilbyder beskæftigelse af høj kvalitet og gode arbejdsvilkår; mener, at de usikre arbejdsvilkår udgør en øget sikkerhedsrisiko; understreger, at en forbedring af konkurrenceevnen ikke må ske på bekostning af "udsalg" af de sociale garantier og kvaliteten af tjenesterne;

36.  fremhæver, at den sociale dimension i den luftfartsstrategi for Europa, som blev offentliggjort af Kommissionen den 7. december 2015, bør styrkes, eftersom beskæftigelse af høj kvalitet og gode arbejdsvilkår hænger direkte sammen med opretholdelse af sikkerheden for såvel passagerer som personale; understreger endvidere, at det er nødvendigt, at Kommissionen og medlemsstaterne overvåger og sikrer behørig håndhævelse af national sociallovgivning og nationale kollektive overenskomster over for flyselskaber, der opererer fra baser på EU's territorium; minder i denne henseende om forbindelsen mellem sociale og miljømæssige standarder og tjenesternes kvalitet samt sikkerhed; erkender betydningen af, at der opstilles minimumskrav for uddannelse af vedligeholdelsespersonale i den civile luftfartssektor; anmoder Kommissionen om at fremsætte et forslag til revision af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 868/2004 af 21. april 2004 om beskyttelse mod støtte og illoyal priskonkurrence til skade for EF-luftfartsselskaber i forbindelse med levering af luftfartsydelser fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab(28) og til at analysere årsagerne til den manglende gennemførelse heraf; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at revidere reglerne for grundlæggende erhvervsuddannelse og om udstedelse af licenser til flybesætninger med henblik på at fjerne de mangler, der fører til udnyttelse af piloter, såsom ”pay-to-fly”-kontrakter;

37.  opfordrer Kommissionen til undersøge muligheden for et yderligere forslag om gældende arbejdsvilkår i skibsfartssektoren, herunder med hensyn til besætningsmedlemmerne på skibe;

38.  mener, at Kommissionen bør sikre fuld gennemførelse af den sociale lovgivning i den maritime sektor, herunder konventionen om søfarendes arbejdsforhold fra 2006; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at se nærmere på foranstaltninger, som tilskynder til ansættelse og fastholdelse af faglærte søfolk i Europa;

Forventede problemer i forbindelse med digitalisering af økonomien

39.  erindrer om betydningen af at knytte udviklingen af den digitale økonomi og deleøkonomien sammen med beskyttelse af arbejdstagere i denne nye sektor, hvor mere fleksible arbejdsforhold kan medføre ansættelsesformer med lavere standarder med hensyn til social sikring, arbejdstid, arbejdssted, faglig uddannelse, medarbejderindflydelse og jobbeskyttelse; understreger, at foreningsfriheden og retten til kollektive overenskomstforhandlinger skal gælde i forbindelse med disse nye former for beskæftigelse i overensstemmelse med EU's charter om grundlæggende rettigheder og national praksis; understreger, at medlemsstaterne skal tilpasse deres lovgivning til den digitale økonomi og deleøkonomien, og opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til hurtigt at evaluere de bestemmelser i EU-lovgivningen, der gælder for denne sektor, og om nødvendigt udarbejde forslag til at regulere den digitale økonomi, deleøkonomien og den kollaborative økonomi med henblik på at sikre loyal konkurrence og beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder;

40.  bemærker, at digitaliseringen har en afgørende indflydelse på de europæiske arbejdsmarkeder; fremhæver, at digitaliseringen på den ene side kan skabe nye forretningsmodeller og nye arbejdspladser (især for højtuddannede arbejdstagere, men også for lavtuddannede arbejdstagere), men at den på den anden side også kan føre til usikre ansættelsesformer; understreger, at det er nødvendigt at tage sociale hensyn i forbindelse med strategien for det digitale indre marked, hvis vi skal blive i stand til i fuld udstrækning at udnytte fordelene ved den dertil knyttede beskæftigelse og det dertil knyttede vækstpotentiale, samtidig med at der sikres et højt jobbeskyttelsesniveau; opfordrer Kommissionen til at udforme det digitale indre marked på en socialt retfærdig og bæredygtig måde; mener, at de eksisterende sociale sikringsordninger bør tilpasses til arbejdstagernes behov i den digitale økonomi og deleøkonomien for at sikre en hensigtsmæssig social beskyttelse af disse arbejdstagere;

41.  minder om, at arbejdstiden inden for visse økonomiske sektorer, som f.eks. landbruget, varierer alt efter sæsonforholdene;

III.Hen imod opadgående social konvergens

42.  understreger de grundlæggende rettigheders forrang; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte og styrke den dialog mellem arbejdsmarkedets parter, som spiller en afgørende rolle for at opnå arbejdsforhold på et højt niveau; understreger, at arbejdsretten og høje sociale standarder spiller en afgørende rolle i forbindelse med genskabelsen af balance i økonomien, indkomststøtten og tilskyndelsen til investeringer i kapacitet; understreger, at alle EU-lovtekster og politiske EU-dokumenter i denne sammenhæng skal respektere fagforeningsrettighederne og -frihederne, overholde kollektive overenskomster og sikre ligebehandling af arbejdstagere;

43.  opfordrer Kommissionen til at træffe konkrete foranstaltninger til at hjælpe kvinder, der er ramt af social dumping, ved i forbindelse med alle generelle politikker og foranstaltninger at koncentrere sig om sikring af ligestilling under hensyntagen til den nuværende opsplitning af arbejdsmarkedet og uligheder i ansættelseskontrakter, som giver sig udslag i de fortsatte betydelige lønforskelle mellem mænd og kvinder;

44.  understreger, at ulighederne i Europa uddybes, hvilket underminerer opfyldelsen af Europa 2020-målene vedrørende fattigdom og beskæftigelse;

45.  understreger betydningen af at indføre økonomiske, skattemæssige og sociale mekanismer i EU og/eller i euroområdet, hvilket vil forbedre levestandarden for borgerne i EU ved at reducere de økonomiske og sociale skævheder; opfordrer derudover Kommissionen til at tage hensyn til udtalelser vedrørende sociale spørgsmål for at forbedre arbejdstagerbeskyttelsen gennem konvergens;

46.  minder om Kommissionens tilsagn om at oprette en søjle for sociale rettigheder og understreger behovet for opadgående social konvergens med henblik på at opfylde målsætningerne i artikel 151 i TEUF; understreger, at opstilling af kriterier til sammenligning af de forskellige nationale sociale systemer ikke kan udgøre en sådan søjle, men udelukkende fungere som en foreløbig analytisk ramme; understreger, at vedtagelsen af en søjle for sociale rettigheder ikke bør føre til sænkning af allerede eksisterende arbejdsretlige og sociale standarder;

47.  bemærker de forskellige niveauer for arbejdsgiveres og arbejdstageres socialsikringsbidrag i medlemsstaterne; anmoder Kommissionen om at evaluere den økonomiske og sociale indvirkning af disse forskelle i forbindelse med det indre marked;

48.  mener, at en løn, som gør det muligt for arbejdstagerne at leve et anstændigt liv, er vigtig for den sociale samhørighed og for at opretholde en produktiv økonomi; opfordrer til overholdelse og fremme af kollektive forhandlinger; anbefaler desuden, at der etableres bundgrænser for lønninger i form af nationale mindstelønninger, hvor det måtte være relevant og med behørig respekt for hver enkelt medlemsstats praksis og efter høring af arbejdsmarkedets parter, således at man gradvis kan opnå mindst 60 % af den respektive nationale gennemsnitsløn, såfremt det er muligt, og derved undgå alt for store lønforskelle, støtte den samlede efterspørgsel og økonomisk genopretning og understøtte opadgående social konvergens;

49.  bemærker den potentielle værdi af automatiske stabilisatorer; understreger nødvendigheden af at ledsage disse stabilisatorer med en effektiv beskæftigelsespolitik, hvis hovedformål er at skabe arbejdspladser af høj kvalitet;

50.  opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at overveje behovet for at træffe foranstaltninger på EU-plan til at adressere de forskellige aspekter af outsourcing, herunder en udvidelse af den solidariske hæftelse i underentreprisekæden;

51.  understreger, at alle underleverandører, bl.a. vikarbureauer, som hovedsageligt sender kvinder til andre medlemsstater for at udføre husligt arbejde eller varetage plejeopgaver, skal gøres ansvarlige for ikke-udbetalt løn, socialforsikringsbidrag, ulykkesforsikring og sikring i tilfælde af sygdom eller skade; understreger, at underleverandører skal være i stand til at bistå medarbejdere i tilfælde af dårlig behandling eller misbrug fra kunders side og med hjemsendelse;

52.  opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at oprette et instrument, der pålægger virksomheder at udvise rettidig omhu, som er ansvarspådragende, både i forhold til deres datterselskaber og underentreprenører, der udøver virksomhed i et tredjeland, for at forebygge menneskerettighedskrænkelser, korruption, alvorlig person- eller miljøskade og overtrædelse af ILO-konventionerne;

53.  mener, at direktiv 96/71/EF og reglerne for koordinering af de sociale sikringsordninger skal gælde for ansættelse af udstationerede arbejdstagere fra et tredjeland på grundlag af WTO-aftalen om leveringsform 4 og inden for rammerne af handelsaftaler med henblik på at beskytte mod en gunstigere behandling af virksomheder og arbejdstagere fra tredjelande end virksomheder og arbejdstagere fra medlemsstaterne;

54.  anmoder Kommissionen om i videst mulig omfang at tage hensyn til henstillingerne i denne beslutning;

55.  understreger behovet for en bedre samordning af de forskellige EU-politikker;

o
o   o

56.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1. (2) EUT L 159 af 28.5.2014, s. 11. (3) EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1. (4) EUT L 284 af 30.10.2009, s. 1. (5) EUT L 177 af 4.7.2008, s. 6. (6) EUT L 300 af 14.11.2009, s. 72. (7) EUT L 300 af 14.11.2009, s. 51. (8) EUT L 102 af 11.4.2006, s. 1. (9) EFT L 80 af 23.3.2002, s. 35. (10) EUT L 293 af 31.10.2008, s. 3. (11) EFT L 364 af 12.12.1992, s. 7. (12) EFT L 167 af 2.7.1999, s. 33. (13) EUT L 124 af 20.5.2009, s. 30. (14) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0012. (15) EUT L 65 af 11.3.2016, s. 12. (16) http://www.eurofound.europa.eu/publications/report/2010/working-conditions-industrial-relations/posted-workers-in-the-european-union (17) https://www.eurofound.europa.eu/observatories/eurwork/industrial-relations-dictionary (18) Artikel 31, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder: "Enhver arbejdstager har ret til sunde, sikre og værdige arbejdsforhold.". (19) EU:C:2007:809. (20) Se vedtagne tekster, P8_TA(2015)0252. (21) Jf. Pacolet, Jozef, og De Wispelaere, Frederic, "Posting of workers: Report on A1 portable documents issued in 2012 and 2013", s. 15. Ifølge Eurostat's oplysninger udgjorde EU's samlede arbejdsstyrke i 2013 243 millioner personer (Labour force Survey Overview 2013, Eurostat (http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/Archive:Labour_force_survey_overview_2013)). (22) https://ec.europa.eu/priorities/sites/beta-political/files/juncker-political-guidelines_en.pdf (23) Europa-Parlamentets beslutning af 14. januar 2014 om et effektivt arbejdstilsyn som middel til at forbedre arbejdsvilkårene i Europa (Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0012). (24) Rådets direktiv 92/106/EØF af 7. december 1992 om indførelse af fælles regler for visse former for kombineret godstransport mellem medlemsstaterne (EFT L 368 af 17.12.1992, s. 38). (25) Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter (EFT L 82 af 22.3.2001, s. 16). (26) Kommissionens forordning (EU) nr. 83/2014 af 29. januar 2014 om ændring af forordning (EU) nr. 965/2012 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for flyveoperationer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 (EUT L 28 af 31.1.2014, s. 17). (27) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 465/2012 af 22. maj 2012 om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og forordning (EF) nr. 987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 (EUT L 149 af 8.6.2012, s. 4). (28) EUT L 162 af 30.4.2004, s. 1.