Kommissionen lancerede i slutningen af juni et »register over interesserepræsentanter« og opfordrede forbrugerorganisationerne til at lade sig registrere.

1. Hvordan forklarer Kommissionen denne opfordring, når disse organisationer ikke repræsenterer nogen interesser, men har til formål at rådgive, informere og forsvare deres medlemmer?

2. Skelner den ikke mellem ægte professionelle »lobbyister«, der har til opgave at påvirke lovgivning under udarbejdelse og sikre deres arbejdsgivere økonomisk eller kommerciel gevinst heraf, og ngo’er, der arbejder for borgerne?

3. Vil den oplyse, hvilke konkrete fordele forbrugerorganisationerne har ved at tilmelde sig registret?

4. Den 18. september 2008 var der kun registreret 338 interesserepræsentanter. Mener Kommissionen, at registret er en succes, eller at budskabet skal være klarere?