Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer - E-1039/1998Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer
E-1039/1998

MI6‑aflytning og Echelon‑systemet

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E‑1039/98
af Nel van Dijk (V)
til Kommissionen

1. Udspionerer den britiske efterretningstjeneste MI6 EU-partnerne for at samle information, som den britiske regering kan drage fordel af under internationale forhandlinger?[1]

 

2. Kan Kommissionen bekræfte eksistensen af det amerikansk-britiske aflytnings- og opsnapningssystem Echelon? Aflyttes al kommunikation pr. telefon, fax og e-mail rutinemæssigt via Echelon? Indsamler de berørte efterretningstjenester ved hjælp af Echelon bl.a. fortrolige oplysninger om forhandlingsdeltagernes holdninger i GATT/WTO-sammenhæng til fordel for deres egne myndigheders forhandlingsposition?[2]

 

3. Ser Kommissionen tegn på, at den selv er genstand for spionage-aktiviteter fra britiske, amerikanske eller andre efterretnings- eller sikkerhedstjenesters side?

 

4. Er Kommissionen ikke enig i, at en regering i en medlemsstat, der gennem sin efterretningstjeneste indsamler fortrolig information om EU-partnere og/eller EU-institutioner, svigter den tillid, medlemsstaterne bør kunne have til hinanden, og handler i strid med den solidaritet, medlemsstaterne kan forvente af hinanden i "en stadig snævrere sammenslutning"?

EFT C 354 af 19/11/1998