Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer - E-0960/2010Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer
E-0960/2010

Intelligent måling og energieffektivitet

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0960/10
af Daciana Octavia Sârbu (S&D)
til Kommissionen

Det potentiale, der ligger i informations- og kommunikationsteknologier (IKT), navnlig intelligente målere, med hensyn til at øge energieffektiviteten, er gentagne gange blevet anerkendt af Kommissionen. Efter Europa-Parlamentets beslutning af 19. februar 2009 om »opfølgning af de nationale energieffektivitetsplaner«[1] hvilke praktiske skridt har Kommissionen da taget for at fremme udvikling og brug af intelligent måling og støtte den obligatoriske indførelse af intelligente målingssystemer?

Desuden er det nødvendigt at sikre, at brugerne bruger intelligent måling og andre IKT'er korrekt for at udnytte deres energibesparende potentiale fuldt ud. Producenterne skal sælge produkter, der fungerer, men i lyset af at de ikke er forpligtet til at sikre, at brugeren af teknologien forstår, hvordan den bruges bedst muligt, agter Kommissionen da at deltage aktivt i at oplyse de europæiske borgere om brugen af IKT'er og intelligent måling for at øge chancerne for, at energieffektivitetsmålene opfyldes?

EFT C 138 E af 07/05/2011