Retur til Europarl-portal

Choisissez la langue de votre document :

  • bg - български
  • es - español
  • cs - čeština
  • da - dansk (valgt)
  • de - Deutsch
  • et - eesti keel
  • el - ελληνικά
  • en - English
  • fr - français
  • ga - Gaeilge
  • hr - hrvatski
  • it - italiano
  • lv - latviešu valoda
  • lt - lietuvių kalba
  • hu - magyar
  • mt - Malti
  • nl - Nederlands
  • pl - polski
  • pt - português
  • ro - română
  • sk - slovenčina
  • sl - slovenščina
  • fi - suomi
  • sv - svenska
Parlamentariske forespørgsler og spørgsmål
26. juni 2012
E-006359/2012
Forespørgsel til skriftlig besvarelse
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 117
Dan Jørgensen (S&D) og Bogusław Liberadzki (S&D)

 Om: Lager af hexachlorbenzen HCB) i Gdansk
 Svar 

I Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland, Georgien, Kasakhstan, Kirgisistan, Republikken Moldova, Den Russiske Føderation, Tadsjikistan, Turkmenistan, Ukraine og Usbekistan tårner over 250 000 tons forældede pesticider og kemikalier sig op i både lagerbygninger og på ubeskyttede steder i rustne, utætte tønder eller i plastiksække, der er beskadigede eller fuldstændig ødelagt.

I erkendelse af at denne situation udgør et internationalt miljøproblem har EU via naboskabspolitikken afsat 7 mio. EUR i bistand til de tidligere sovjetstater til at opbygge den kapacitet, der er nødvendig for at håndtere og i sidste instans destruere kemikalierne og pesticiderne på forsvarlig måde uden at eksportere problemet til andre regioner.

For nylig blev der imidlertid eksporteret en stor mængde (12 000 tons) hexachlorbenzen (HCB) fra Ukraine til et anlæg i Gdansk i Polen, hvor det skulle destrueres. HCB er kendt som et kræftfremkaldende, bio-akkumulerende og meget persistent stof, og det er desuden forbudt overalt i henhold til Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte. Bunkerne af HCB er nu blevet et akut problem. Videodokumentation viser, at HCB er lagret i utætte sække, og det oplagrede stof risikerer nu at forurene hele Østersøen
(http://www.ihpa.info/2012/06/).

1. Erkender Kommissionen, at forældede kemikalier og pesticider i de tidligere sovjetstater bør destrueres så tæt på kilden som muligt i overensstemmelse med Basel-konventionen?

2. Kommissionen har udtalt, at der kræves 600 mio. EUR for effektivt afhjælpe problemet med forældede pesticider og kemikalier i de tidligere sovjetstater. Agter Kommissionen at yde yderligere bistand til disse stater med henblik på at løse et problem, som i sidste instans også en sundhedsfare og en trussel mod miljøet i EU?

3. Agter Kommissionen med henblik på at forhindre en miljøkatastrofe at foretage sig noget for at afhjælpe den akutte nødsituation i Gdansk ved at gøre brug af europæisk ekspertise til at sikre, at bunkerne af HCB behandles på forsvarlig måde?

Forespørgslens originalsprog: ENEFT C 183 E af 28/06/2013
Seneste opdatering: 23. juli 2012Juridisk meddelelse