• DA - dansk
  • EN - English
Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer - E-001565/2018Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer
E-001565/2018

Automatisk kørelys på alle køretøjer hele døgnet

Forespørgsel til skriftlig besvarelse E-001565-18
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 130
Jørn Dohrmann (ECR)

Tilbage i 2011 indførte EU en regel om, at der skal være kørelys foran på alle nye biler, men ikke for baglygterne for at spare på energien.

Derfor er der en række biler, hvor kun kørelyset i forlygterne tænder ved start. Mange glemmer derfor baglygterne, når det bliver mørkt eller er tåget. Især i et land som Danmark, hvor man i mange år har været vant til, at både bag‐ og forlys skulle være tændt hele døgnet.

1. juli 2016 blev EU-reglen fra 2011 ændret, og det betød, at nye biler skal have automatisk tænding af lyset for og bag. Men for biler fra før den dato er der alt for mange, der glemmer at tænde lygterne. Problemet kunne løses ved en regel, der påbyder kørelys for og bag hele døgnet og for alle biler.

Er Kommissionen enig i, at reglerne for automatisk kørelys burde gælde alle biler — uanset alder?

Har Kommissionen undersøgt antallet af ulykker som følge af manglende baglys?

Har Kommissionen initiativer på vej, der skal rydde op i reglerne og påbyde automatisk tænding af lygter både for og bag hele døgnet?

Seneste opdatering: 4. april 2018
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik