• DA - dansk
  • EN - English
Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer - E-001670/2018Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer
E-001670/2018

Europas demografiske udvikling

Forespørgsel til skriftlig besvarelse E-001670-18
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 130
Jørn Dohrmann (ECR)

Europas befolkningssammensætning ændrer sig i disse år markant som følge af indvandring og højere fødselsrater blandt indvandrerne og deres efterkommere.

Der er forskellige holdninger til, hvad dette vil betyde for Europa, men de fleste er dog enige i, at en drastisk ændring er ved at ske.

For at kvalificere diskussionen er det nyttigt med fakta, der belyser, hvor omfattende den demografiske ændring er nu og i fremtiden.

Er Kommissionen enig i, at Europas demografi ændrer sig?

Har Kommissionen undersøgt eller har den adgang til tal, der viser antallet af nyfødte i procent, der har en mor eller far, der kommer fra lande uden for EU, og findes der en oversigt over, hvilke lande de kommer fra?

Har Kommissionen initiativer på vej, der skal belyse den demografiske udvikling i EU's medlemsstater?

Seneste opdatering: 23. april 2018
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik