• I - INDLEDNING
• DEL I - AGENDA 2000
  • II - DE NYE FINANSIELLE OVERSLAG
  • A. Generelt
  • B. Opstilling af de finansielle overslag med henblik på udvidelsen
  • C. Principper for fornyelse af den interinstitutionelle aftale
  • D. Udgiftsområde 1 (landbrug)
  • E. Udgiftsområde 2 (strukturforanstaltninger)
    
    
  • F. Udgiftsområde 3 (interne politikker)
  • G. Udgiftsområde 4 (foranstaltninger udadtil)
  • H. Udgiftsområde 5 (udgifter til administration)
  • I. Udgiftsområde 6 (reserver)
  • III. EGNE INDTÆGTER OG BUDGETULIGEVÆGTE
  • TABEL A: FINANSIELLE OVERSLAG FOR EU-15
  • TABEL B: FINANSIEL RAMME FOR EU-21
• DEL II - ERKLÆRING OM UDNÆVNELSE AF FORMANDEN FOR KOMMISSIONEN
• DEL III - ERKLÆRINGER OM KOSOVO
• DEL IV - ANDRE ERKLÆRINGER

INDLEDNING

1. Det Europæiske Råd mødtes den 24. og 25. marts 1999 i Berlin. Drøftelserne indledtes med en udveksling af synspunkter med formanden for Europa-Parlamentet, José-María Gil-Robles.

2. Det Europæiske Råd:

• nåede til en samlet aftale om Agenda 2000 (se del  I);
• vedtog en erklæring om udnævnelse af formanden for Kommissionen (se del  II);
• vedtog to erklæringer om Kosovo (se del  III);
• vedtog tre andre erklæringer om fredsprocessen i Mellemøsten, den vellykkede indgåelse af handels- og samarbejdsaftalen med Sydafrika og om udvidelsen (se del  IV).

DEL I - AGENDA 2000

3. Agenda 2000 har til formål at udstyre Unionen med mere effektive politikker og give den de finansielle midler til at gennemføre dem i en solidarisk ånd, samtidig med at der sikres samme budgettilbageholdenhed på EU-plan som på nationalt plan. Det Europæiske Råd finder, at de politikreformer, der er omhandlet i disse konklusioner, og den finansielle ramme for finansieringen heraf på mellemlang sigt, vil sætte Unionen i stand til at tage den kommende tids udfordringer op og til at gennemføre den forestående udvidelse med held.

II. DE NYE FINANSIELLE OVERSLAG

A. Generelt

4. Unionens udgifter skal både overholde kravet om budgetdisciplin og udgiftseffektivitet og sikre, at Unionen råder over tilstrækkelige midler til at kunne sikre en velordnet udvikling af sine politikker til fordel for borgerne og til at kunne sørge for et effektivt forløb af udvidelsesprocessen.

5. De nye finansielle overslag bør fastlægges for en syvårsperiode fra 2000 til 2006. De bør fastlægges ud fra den arbejdshypotese, at nye medlemsstater tiltræder Unionen fra og med 2002.

6. De finansielle overslag bør fastlægges på grundlag af faste 1999-priser med automatiske årlige tekniske tilpasninger i forhold til inflationen som nu.

7. Det Europæiske Råd finder, at finansieringsrammen for EU-15 som angivet i vedlagte tabel A er passende.

B. Opstilling af de finansielle overslag med henblik på udvidelsen

De finansielle overslag for EU-15 ( tabel A)

Førtiltrædelsesudgifter

8. Udgifterne i forbindelse med de tre førtiltrædelsesinstrumenter (Phare, landbrugsinstrumentet og strukturinstrumentet) opføres i særskilte underområder i et nyt udgiftsområde 7 i de finansielle overslag. Det årlige loft for de tre underområder bør forblive på et konstant niveau i hele perioden og bør ikke overstige:

9. Det Europæiske Råd noterer sig, at der er politisk enighed om teksterne til de tre forordninger i dok. 6886/99. Det opfordrer Rådet til at vedtage dem snarest muligt, når det har modtaget Europa-Parlamentets udtalelser.

Tiltrædelsesrelaterede udgifter

10. I de finansielle overslag for EU-15 ( tabel A) hensættes et beløb "til rådighed for tiltrædelser" under loftet for egne indtægter for årene 2002-2006 som maksimumsbeløb i betalingsbevillinger til dækning af udgifter, der følger af nye tiltrædelser i løbet af perioden. Betalingsbevillingerne til rådighed for tiltrædelserne bør ikke overstige:

Finansiel ramme for EU-21 ( tabel B)

11. En vejledende finansiel ramme for EU-21, som angivet i vedlagte tabel B, bør ledsage de finansielle overslag. Heri medtages de supplerende egne indtægter, der følger af tiltrædelsen af 6 nye medlemsstater; i et yderligere udgiftsområde 8 (udvidelse) angives de samlede udgifter i forbindelse med udvidelsen for hvert af årene 2002-2006, udtrykt som maksimumsbeløb i forpligtelsesbevillinger til landbrug, strukturforanstaltninger, interne politikker og administration, som følger:

Afgrænsning af tiltrædelses- og førtiltrædelsesrelaterede udgifter

12. Det Europæiske Råd bekræfter det krav, der er indeholdt i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Cardiff, hvorefter der i opstillingen og gennemførelsen af den finansielle ramme bør skelnes klart mellem udgifter vedrørende EU i dets nuværende sammensætning og udgifter forbeholdt de tiltrædende lande, herunder også efter udvidelsen. Den nye interinstitutionelle aftale bør klart afspejle dette krav som angivet nedenfor.

13. Udgifter forbeholdt EU-15 (udgiftsområde 1-6) kan ikke på noget tidspunkt anvendes til førtiltrædelsesbistand (udgiftsområde 7), og omvendt kan udgifter forbeholdt førtiltrædelsesbistand ikke anvendes af EU-15.

14. Beløb til rådighed for tiltrædelser kan kun anvendes til at dække udgifter, der opstår som en direkte følge af udvidelsen, og kan ikke dække uforudsete udgifter for EU-15 eller førtiltrædelsesudgifter (udgiftsområde 1-7). Omvendt kan udgifter, som er forbeholdt EU-15 eller førtiltrædelsesudgifter (udgiftsområde 1-7), ikke anvendes til at supplere udgifterne i forbindelse med nye tiltrædelser.

15. Såfremt der efter udvidelsen indtræffer en udvikling i de faktiske udgifter som en direkte følge af nye medlemsstaters tiltrædelse, og denne udvikling viser sig at indebære en risiko for overskridelse af loftet for de betalingsbevillinger, der i tabel A er afsat til nye tiltrædelser, vil de finansielle forpligtelser for EU-15, der er fastlagt i de finansielle overslag, skulle overholdes.

16. Efter udvidelsen bør der foretages en tilpasning af de finansielle overslag for EU-15 under hensyntagen til det faktiske antal tiltrædende lande og de maksimumsbeløb, der er opført under udgiftsområde 8 i den vejledende tabel B. Rådet foretager denne tilpasning, idet det træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

C. Principper for fornyelse af den interinstitutionelle aftale

17. Da den nuværende finansielle ramme og den interinstitutionelle aftale har stået deres prøve ved at sikre en smidig afvikling af den årlige budgetprocedure, håber Det Europæiske Råd, at der kan indgås en ny aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen på betingelser, der sikrer streng budgetdisciplin, samtidig med at den samlede magtbalance mellem institutionerne opretholdes, og førtiltrædelsesudgifter og tiltrædelsesrelaterede udgifter klart afgrænses for hele varigheden af de finansielle overslag.

18. Det henstiller til Rådet, at det på grundlag af en fælles holdning og under forudsætning af at der opnås acceptable betingelser, når til enighed med Europa-Parlamentet og Kommissionen om en ny interinstitutionel aftale. Denne aftale bør afspejle indholdet af disse konklusioner, herunder muligheden for at indføre en bestemmelse, der skal sikre en vis fleksibilitet i de finansielle overslag under den årlige budgetprocedure op til en grænse på 200 mio. EUR pr. år.

D. Udgiftsområde 1 (landbrug)

Landbrugsretningslinjerne

19. Landbrugsretningslinjerne forbliver uændrede. De vil blive revideret på grundlag af en rapport, som Kommissionen skal forelægge Rådet, inden den første udvidelse finder sted, med henblik på at foretage de tilpasninger, som skønnes nødvendige. Med hensyn til, hvad retningslinjerne skal omfatte, skal de beløb, der hensættes i de finansielle overslag til førtiltrædelsesinstrumentet på landbrugsområdet under udgiftsområde 7 og til den del af beløbet "til rådighed for tiltrædelser", der vedrører landbrugsudgifterne, være omfattet af det loft, som er fastlagt med retningslinjerne.

Indholdet af reformen af den fælles landbrugspolitik

20. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på den enighed, der blev opnået på samlingen i Rådet (landbrug) i marts, om en retfærdig og rimelig reform af den fælles landbrugspolitik. Indholdet af denne reform vil sikre, at landbruget er multifunktionelt, bæredygtigt, konkurrencedygtigt og jævnt fordelt på hele det europæiske område, herunder også i regioner med særlige vanskeligheder, i stand til at bevare landskabet, opretholde naturområderne og yde et væsentligt bidrag til landdistrikternes levedygtighed samt imødekomme forbrugernes ønsker og krav med hensyn til levnedsmiddelkvalitet og -sikkerhed, miljøbeskyttelse og dyrevelfærd.

Det samlede niveau for bevillingerne til udgiftsområde 1

21. Det Europæiske Råd finder, at denne reform kan gennemføres inden for en finansiel ramme på et gennemsnitligt niveau af 40,5 mia. EUR (1) plus 14 mia. EUR i perioden til udvikling af landdistrikter samt veterinære og plantesundhedsforanstaltninger. Dette ville være mere i overensstemmelse med de nuværende udgiftsniveauer og sigte mod at stabilisere landbrugs-udgifterne i perioden.

22. For at opfylde målsætningen om stabilisering af landbrugsudgifterne i faste priser har Det Europæiske Råd truffet beslutning om følgende foranstaltninger:

• reformen af mejerisektoren skal træde i kraft fra og med produktionsåret 2005/2006 med forbehold af afgørelserne vedrørende de specifikke supplerende mælkekvoter;
• interventionsprisen for korn nedsættes med 15% i to ens etaper på 7,5% (af den nuvæ-rende interventionspris) i produktionsårene 2000/2001 og 2001/2002. Arealbetalingerne forhøjes i to ens etaper: fra 54 til 63 EUR/t (multipliceret med det historiske regionale referenceudbytte for korn). Der vil på baggrund af markedsudviklingen blive truffet afgørelse om den endelige nedsættelse af den interventionspris, der skal anvendes fra 2002/2003 og fremover. Enhver påfølgende forhøjelse af arealbetalingerne vil stå i samme forhold til prisnedsættelsen som dem, der blev anvendt i 2000/2001 og 2001/2002. Arealbetalingen fra 2002/2003 og fremover (støtte pr. ton multipliceret med det historiske referenceudbytte for korn) skal også anvendes for oliefrø. Den grundlæg-gende procentdel af den obligatoriske jordudtagning fastsættes til 10% for hele perioden 2000-2006. Månedlige forhøjelser vil blive opretholdt som for øjeblikket.
• Det Europæiske Råd anmoder Kommissionen om nøje at følge udviklingen på oliefrø-markedet og at forelægge en rapport senest to år efter gennemførelsen af den nye ord-ning. Om nødvendigt skal denne rapport ledsages af passende forslag, såfremt produkti-onspotentialet skulle falde markant;
• intervention i oksekødssektoren: Det Europæiske Råd anmoder Kommissionen om nøje at følge det europæiske oksekødsmarked og om nødvendigt træffe de relevante foran-staltninger, navnlig ved anvendelse af artikel 34 i udkastet til forordning vedrørende den fælles markedsordning for oksekød. Disse foranstaltninger kan også omfatte ad hoc-interventionsopkøb;
• det henstilles til Kommissionen og Rådet, at de foretager yderligere besparelser for at sikre, at de samlede udgifter, bortset fra foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og veterinære foranstaltninger, i perioden 2000-2006 ikke overstiger et gennemsnitligt årligt udgiftsniveau på 40,5 mia. EUR. Det Europæiske Råd opfordrer derfor Kommis-sionen til at forelægge en rapport for Rådet i 2002 vedrørende udviklingen i landbrugs-udgifterne, om nødvendigt ledsaget af relevante forslag, og opfordrer Rådet til at træffe de nødvendige afgørelser i overensstemmelse med reformens målsætning;
• · Det Europæiske Råd erkender på baggrund af de særlige forhold, der præger det portu-gisiske landbrug, at det er nødvendigt at forbedre ligevægten i den støtte, der ydes til landbruget ved hjælp af foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, som finansie-res over EUGFL, Garantisektionen. For Portugal fordobles det eksisterende maksimale garantiareal for hård hvede fra 59 000 ha til 118 000 ha.

23.På baggrund af disse afgørelser finder Det Europæiske Råd, at de beløb, der skal anføres under udgiftsområde 1 i de finansielle overslag, ikke bør overstige

Den interinstitutionelle aftale bør indeholde en bestemmelse, der sikrer, at alle parter heri overholder loftet i de finansielle overslag for landbrugsområdet.

24. Det Europæiske Råd anerkender den betydelige indsats, der er gjort for at beskære budgettet og sikre budgettilbageholdenhed i forbindelse med gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, som er blevet vedtaget inden for rammerne af Agenda 2000. Navnlig bestræbelserne på at nedsætte støttepriserne udgør et væsentligt bidrag fra Det Europæiske Fællesskab til at stabilisere verdensmarkedet for landbrugsvarer. Det Europæiske Råd er af den opfattelse, at de afgørelser, der er vedtaget som led i reformen af den fælles landbrugspolitik inden for rammerne af Agenda 2000, vil udgøre væsentlige elementer, når Kommissionens forhandlingsmandat for de fremtidige multilaterale handelsforhandlinger inden for WTO skal fastlægges.

E. Udgiftsområde 2 (strukturforanstaltninger)

25. Det er et centralt punkt i Agenda 2000-reformerne at gøre strukturfondene og Samhørighedsfonden mere effektive med henblik på at opfylde traktatens målsætning om økonomisk og social samhørighed. Dette mål skal fastholdes fremover, når prioriteterne fortsat udvikler sig i en mere forskelligartet Union, under hensyntagen til målet om en større koncentration af strukturstøtten, en bedre finansiel forvaltning af strukturfondene og en forenkling af deres drift og administration.

26. En højere grad af koncentration af strukturstøtten til de områder, der har mest brug herfor, vil blive opnået gennem en væsentlig reduktion i antallet af mål til tre. Ved at forfølge disse mål og derved fremme den økonomiske og sociale samhørighed bidrager Fællesskabet til en harmonisk, afbalanceret og bæredygtig økonomisk udvikling, til øget beskæftigelse og udvikling af de menneskelige ressourcer, beskyttelse og forbedring af miljøet, fjernelse af uligheder og fremme af ligestillingen mellem mænd og kvinder. Kommissionen og medlemsstaterne skal sørge for, at fondenes indsats er i overensstemmelse med traktatens bestemmelser og de instrumenter, der vedtages i henhold hertil, og at de er forenelige med andre fællesskabspolitikker og -aktioner.

Det samlede niveau for bevillingerne til udgiftsområde 2

27. I betragtning af at den økonomiske og sociale samhørighed fortsat prioriteres højt, og som følge af den mere målrettede koncentration af strukturudgifterne i overensstemmelse med dette mål i traktaten, mener Det Europæiske Råd, at de samlede beløb, der skal opføres til strukturfondene og Samhørighedsfonden under udgiftsområde 2, bør være på i alt 213 mia. EUR i løbet af perioden, fordelt således:

28. Med dette samlede udgiftsniveau vil Unionen være i stand til at fastholde det nuværende gennemsnitlige niveau for støtteintensiteten og således konsolidere den samlede nuværende indsats på dette område.

Strukturfondene

Det samlede niveau for bevillingerne til strukturfondene

29. Det Europæiske Råd finder, at niveauet for de forpligtelsesbevillinger til strukturfondene, herunder overgangsstøtte, EF-initiativer og innovative foranstaltninger, der skal opføres i de finansielle overslag, bør være på 195 mia. EUR, fordelt således:

30. 69,7% af strukturfondene opføres under udgiftsområde 1, herunder 4,3% til overgangsstøtte (dvs. i alt 135, 9 mia. EUR).

11,5% af strukturfondene opføres under udgiftsområde 2, herunder 1,4% til overgangsstøtte (dvs. i alt 22,5 mia. EUR).

12,3% af strukturfondene opføres under udgiftsområde 3 (dvs. i alt 24,05 mia. EUR).

31. Udestående ikke-opfyldte forpligtelser ved udgangen af indeværende periode bør afvikles på grundlag af afgørelser, der skal træffes af budgetmyndigheden. Det Europæiske Råd bemærker, at Kommissionen som en arbejdshypotese har skønnet, at der vil kunne afvikles henholdsvis 45%, 25%, 20% og 10% i hvert af de første fire år af de nye finansielle overslags gyldighedsperiode.

Støtteberettigelse

Mål 1

32. Mål 1 tager sigte på at fremme udviklingen og strukturtilpasningen i tilbagestående regioner. I perioden 2000-2006 vil der blive tildelt område 1-status til:

• nuværende NUTS II-regioner, hvis BNP pr. indbygger ligger under 75% af Fællesskabets gennemsnit;
• yderregionerne (de franske oversøiske departementer, Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer), der alle ligger under 75%-tærsklen;
• områder, der var omfattet af mål 6 i perioden 1995-1999 i henhold til protokol nr. 6 til akten om Finlands og Sveriges tiltrædelse.

Mål 2

33. Mål 2 tager sigte på at støtte økonomisk og social omstilling i områder med strukturproblemer. Der er tale om områder, der undergår socioøkonomiske ændringer i industri- og servicesektoren, landdistrikter i tilbagegang, vanskeligt stillede byområder og kriseramte fiskeriafhængige områder, defineret på grundlag af objektive kriterier, der er fastlagt i lovteksterne.

34. Medlemsstaterne vil foreslå Kommissionen en liste over de områder, der opfylder objektive kriterier, med forbehold af et befolkningsloft, der skal anvendes på hver medlemsstat. Kommissionen fastsætter et befolkningsloft for hver medlemsstat på grundlag af den samlede befolkning i de områder i hver medlemsstat, der opfylder fællesskabskriterierne, og under hensyntagen til strukturproblemernes omfang vurderet på grundlag af den samlede ledighed og langtidsledighed uden for mål 1-områderne.

35. Højst 18% af den samlede befolkning i EU vil blive omfattet af det nye mål 2. Den vejledende fordeling af befolkningen på fællesskabsplan på de forskellige typer mål 2-områder bør være 10% i industriområder, 5% i landdistrikter, 2% i byområder og 1% i fiskeriafhængige områder. De industriområder og landdistrikter, der opfylder fællesskabskriterierne i forordningen, skal tegne sig for mindst 50% af den befolkning, der er omfattet af mål 2 i hver medlemsstat, medmindre dette er objektivt umuligt.

36. For at sikre, at hver medlemsstat yder et rimeligt bidrag til den samlede koncentrationsindsats, må den maksimale reduktion i den befolkning, der er omfattet af mål 2, sammenlignet med den nuværende dækning for mål 2 og 5 b, ikke overstige 33%. Ved beregningen af den maksimale reduktion af befolkningen med henblik på det nye mål 2, vil der blive taget hensyn til tidligere mål 2/5 b-områder, som er berettiget til at modtage mål 1-støtte i den nye periode. Der vil ikke blive taget hensyn til tidligere mål 1-områder, der modtager overgangsstøtte, og som i henhold til fællesskabskriterierne er berettiget til at modtage mål 2-støtte.

37. Samme støtteintensitet pr. indbygger skal gælde for alle mål 2-områder (men ikke for støtte tildelt under mål 3) i hele Fællesskabet; den samlede tildeling til hver medlemsstat under mål 2 vil derfor være direkte afhængig af den enkelte medlemsstats relative andel af den samlede befolkning i EU, der er støtteberettiget under mål 2.

Mål 3

38. Mål 3 tager sigte på at yde støtte til tilpasning og modernisering af uddannelses-, erhvervsuddannelses- og beskæftigelsespolitikker og -systemer. Mål 3-støtten finder anvendelse i områder uden for mål 1. Hver medlemsstat vil modtage en procentdel af de samlede disponible midler for mål 3 på grundlag af dens andel af den samlede målgruppe i EU ifølge hver af de udvalgte indikatorer, som er fastlagt ud fra de objektive kriterier, som er anført under punkt 45 nedenfor.

39. Det Europæiske Råd finder, at der ved fastsættelsen af det gennemsnitlige støtteniveau pr. indbygger under mål 3 bør tages hensyn til, at beskæftigelse, uddannelse og erhvervsuddannelse er højt prioriteret.

Fiskeri

40. Foranstaltninger vedrørende fiskerisektoren uden for mål 1-områderne støttes af det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet (FIUF) med et beløb på 1,1 mia. EUR i perioden, hvoraf 875 mio. tages fra udgiftsområde 1.

EF-initiativer og innovative foranstaltninger

41. Som følge af den ekstra gevinst, som EF-initiativer kan give i forhold til hovedmålene, vil antallet af EF-initiativer blive reduceret til tre, nemlig: INTERREG (grænseoverskridende, transnationalt og interregionalt samarbejde), EQUAL (transnationalt samarbejde til bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling og uligheder på arbejdsmarkedet) og LEADER (udvikling af landdistrikterne). 5% af forpligtelsesinitiativerne til strukturfondene afsættes til EF-initiativer. Mindst 50% af bevillingerne tildeles INTERREG, idet der lægges særlig vægt på grænseoverskridende aktiviteter, især med henblik på udvidelsen, og for så vidt angår medlemsstater, der har en lang fælles grænse med ansøgerlandene, på en bedre samordning med PHARE-, TACIS- og MEDA-programmerne. Der vil blive taget behørigt hensyn til den sociale og erhvervsmæssige integrering af asylansøgere inden for rammerne af EQUAL. Der er enighed om, at de tre nye hovedmål bør dække alle igangværende EF-initiativer, der har vist sig effektive, men som ikke videreføres som fællesskabsinitiativer.

Der vil også blive lagt særlig vægt på samarbejde med fjernområderne.

1% af strukturfondsbevillingerne afsættes til nyskabende aktioner og teknisk bistand.

Overgangsstøtte

42. Passende overgangsstøtte for regioner, der ikke længere er støtteberettigede, er en væsentlig modvægt til den højere grad af koncentration af strukturfondsmidlerne med henblik på at underbygge de resultater, som er opnået gennem strukturstøtten i de tidligere mål 1-områder, og med henblik på at støtte afslutningen af omlægningsprocessen i områder, der ikke længere vil være støtteberettigede under mål 2 og 5 b.

43. Der vil blive givet overgangsstøtte til alle regioner og områder, der ikke længere opfylder de relevante kriterier for støtteberettigelse. Den samlede strukturfondsbevilling til overgangsstøtte bør være på 11 142 mia. EUR, hvortil Kommissionen vil angive en vejledende fordeling for hver medlemsstat. Overgangsstøtten i alle regioner og områder, hvor støtten er under afvikling, vil være lavere i 2000 end i 1999, og vil ophøre både for tidligere mål 1-områder og tidligere mål 2/5b-områder ved udgangen af 2005. Overgangsstøttens profil kan afpasses efter de enkelte områders specifikke behov i forståelse med Kommissionen, forudsat at den finansielle bevilling til hvert enkelt område overholdes. I 2006 vil tidligere mål 1-områder modtage enhver støtte, som de er berettigede til på dette tidspunkt i henhold til de relevante fællesskabs- eller nationale kriterier.

Særlige situationer (2000-2006)

44. a) Til udvikling af Lissabon-området bevilges der en særlig udfasningsstøtte på 500 mio. EUR til mål 1.

b) I betragtning af den særlige indsats for fredsprocessen i Nordirland vil Peace-programmet blive videreført i fem år med et beløb på 500 mio. EUR, hvoraf 100 mio. EUR tildeles Irland. Dette program vil blive gennemført under fuld overholdelse af additionalitetsprincippet i forbindelse med strukturfondsinterventioner. EU's bidrag til Den Internationale Fond for Irland (15 mio. EUR pr. år under udgiftsområde 3) vil blive forlænget med en periode på 3 år. Kommissionen opfordres til at udarbejde de nødvendige forslag.

c) Der vil blive fastsat en særlig udfasningsstøtte på 100 mio. EUR under mål 1 for overgangsregionen Irland som følge af den nye klassificering af regioner. Omklassificeringen selv vil betyde en ekstra bevilling til Irland på 550 mio. EUR under mål 1.

d) For at tage hensyn til arbejdsmarkedsdeltagelsens særlige karakteristika i Nederlandene tildeles der yderligere et beløb på 500 mio. EUR til mål 3.

e) Et særligt bistandsprogram på i alt 150 mio. EUR i perioden 2000-2006 etableres for Sverige inden for rammerne af mål 3. Der etableres et særligt bistandsprogram på i alt 350 mio. EUR for de svenske NUTS II-områder, der opfylder kriterierne i artikel 2 i protokol nr. 6 til Sveriges tiltrædelsesakt.

f) For at tage hensyn til Østberlins specifikke problemer i omstillingsprocessen tilføjes der 100 mio. EUR til udfasningsbevillingen til Østberlin (mål 1).

g) Ændringen af sikkerhedsnetbestemmelserne vil betyde yderligere 96 mio. EUR til Italien og 64 mio. EUR til Belgien til udfasningsbevillingen til mål 2.

h) Et yderligere beløb på 15 mio. EUR tildeles Hainaut-regionen i Belgien til mål 1-udfasning.

i) På grund af de særlige strukturproblemer som følge af lav befolkningstæthed tillige med den høje grad af fattigdom modtager Det Skotske Højland og De Skotske Øer et særligt udfasningsprogram på 300 mio. EUR

j) Der tildeles Grækenland, Irland, Portugal og Spanien en særlig finansiel bevilling med henblik på i perioden 2000-2006 at bevare det generelle gennemsnitlige støtteniveau pr. indbygger, der blev opnået i 1999. De pågældende beløb er på 450 mio. til Grækenland, 450 mio. til Portugal, 40 mio. til Irland og 200 mio. til Spanien.

k) Der tildeles Østrig et samlet beløb på ca. 350 mio. EUR inden for rammerne af EF-initiativerne.

l) Der tildeles Nederlandene et samlet beløb på ca. 550 mio. EUR inden for rammerne af EF-initiativerne.

m) I forbindelse med undersøgelsen af støtteberettigelse for mål 2 vil der blive lagt særlig vægt på Abruzzi-områderne, som ligger op ad mål 1-regioner.

Vejledende fordeling af midlerne blandt medlemsstaterne

45. I overensstemmelse med Kommissionens forslag skal tildelingen af midler til medlemsstaternes mål 1- og mål 2-områder under anvendelse af gennemsigtige procedurer foregå på grundlag af følgende kriterier: støtteberettiget befolkning, regional velstand, national velstand og de strukturelle problemers omfang, især arbejdsløshedens omfang. Der skal skabes en passende balance mellem regional og national velstand. For så vidt angår mål 3 skal fordelingen blandt medlemsstaterne først og fremmest foregå på grundlag af støtteberettiget befolkning, beskæftigelsessituation og omfanget af problemer, såsom social udstødelse, uddannelses- og erhvervsuddannelsesniveau samt kvindernes arbejdsmarkedsdeltagelse under anvendelse af den relative vægtning, som Kommissionen har skitseret.

46. Ingen medlemsstat må modtage et samlet årligt beløb fra strukturforanstaltninger (herunder midler fra Samhørighedsfonden) på mere end 4% af det nationale BNP.

Støttesatser

47. Det Europæiske Råd, der er opmærksomt på, at de reelle satser for strukturstøtten, som anvendes i praksis, ofte ligger under det maksimale loft, er enigt om, at strukturfondenes deltagelse skal holdes inden for følgende rammer:

a) højst 75% af de samlede støtteberettigede udgifter og som hovedregel mindst 50% af de støtteberettigede offentlige udgifter for foranstaltninger, der gennemføres i mål 1-områder. Når disse områder ligger i en medlemsstat, der er omfattet af Samhørighedsfonden, kan EF-støtten i behørigt begrundede undtagelsestilfælde højst andrage 80% af de samlede støtteberettigede udgifter og højst 85% af de samlede støtteberettigede udgifter i fjernområderne samt for de fjerntliggende græske øer, der er ugunstigt stillet på grund af deres fjerne beliggenhed;

b) højst 50% af de samlede støtteberettigede udgifter og som hovedregel mindst 25% af de støtteberettigede offentlige udgifter for foranstaltninger, der gennemføres i mål 2- eller 3-områder.

48. Hvis der er tale om investering i virksomheder, foregår fondenes finansielle deltagelse under overholdelse af støtteintensitets- og kumulationslofterne på statsstøtteområdet. Det Europæiske Råd tilslutter sig endvidere de lavere satser, som Kommissionen har foreslået for fondenes deltagelse i finansieringen af indtægtsskabende infrastrukturinvesteringer og investeringer i virksomheder.

Administrationen og den finansielle forvaltning af strukturfondene

49. Administrationen af strukturfondene bør forenkles væsentligt ved at decentralisere beslutningsprocessen i praksis og ved at skabe den rette balance mellem forenkling og fleksibilitet, så det sikres, at strukturfondsmidlerne udbetales hurtigt og effektivt. Med henblik herpå vil ansvarsfordelingen mellem medlemsstaterne, deres partnere og Kommissionen skulle tydeliggøres, bureaukratiet mindskes, og overvågningen, evalueringen og kontrollen skærpes, så der herigennem sikres en forbedret og sund finansiel forvaltning.

Samhørighedsfonden

50. Det Europæiske Råd finder, at de grundlæggende mål for Samhørighedsfonden, der blev oprettet med henblik på at fremme den økonomiske og sociale samhørighed i EU og styrke solidariteten mellem medlemsstaterne ved at yde et finansielt bidrag til projekter inden for miljø og transeuropæiske net, stadig er relevante i dag. Det Europæiske Råd finder, at de fire nuværende modtagerlande fortsat skal kunne modtage støtte fra fonden i 2000, dvs. medlemsstater, der har en BNI pr. indbygger på mindre end 90% af EU-gennemsnittet, og som har et program, der fører til opfyldelse af betingelserne om økonomisk konvergens.

51. I betragtning af de fortsatte fremskridt, der er gjort hen imod reel konvergens ,og under hensyntagen til de nye makroøkonomiske forhold, som Samhørighedsfonden nu opererer under, vil den samlede tildeling af støtte til medlemsstater, der deltager i euroen, blive tilpasset, således at der tages hensyn til den forbedring af den nationale velstand, som er opnået i løbet af den foregående periode.

52. Det Europæiske Råd finder derfor, at det samlede niveau for de til rådighed stående midler, for hvilke der bør indgås forpligtelser under Samhørighedsfonden, bør være på 18 mia. EUR fordelt således:

53. Der foretages en midtvejsrevision i 2003 af støtteberettigelsen på grundlag af kriteriet om 90% af BNI i gennemsnit. Hvis en medlemsstat mister sin støtteberettigelse, vil midlerne til Samhørighedsfonden blive nedsat tilsvarende.

54. Med hensyn til kriteriet om økonomisk konvergens vil de nuværende bestemmelser om makroøkonomisk konditionalitet fortsat finde anvendelse. Følgelig vil fonden ikke finansiere nye projekter eller projektetaper i en medlemsstat, såfremt Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal efter henstilling fra Kommissionen, finder, at medlemsstaten ikke har overholdt stabilitets- og vækstpagten.

55. Satsen for den støtte, der ydes af Samhørighedsfonden, skal fortsat ligge på mellem 80% og 85% af de offentlige eller dermed ligestillede udgifter. Denne støttesats kan dog nedsættes under hensyntagen til de mulige indtægter ved et projekt og til en eventuel anvendelse af princippet om, at forureneren betaler. Det Europæiske Råd noterer sig, at Kommissionen vil sørge for, at medlemsstaterne i videst muligt omfang udnytter fondsmidlernes løftestangseffekt ved at tilskynde til øget anvendelse af private finansieringskilder, at den vil fastlægge detaljerede retningslinjer for anvendelsen af princippet om, at forureneren betaler, og at den under gennemførelsen heraf vil tage hensyn til de særlige forhold i hver enkelt støttemodtagende medlemsstat.

56. Det Europæiske Råd finder, at bestemmelserne om finansiel forvaltning og kontrol bør være i overensstemmelse med bestemmelserne i forordningen om strukturfondene under hensyn til Samhørighedsfondens særlige karakter.

Afslutning af lovgivningsarbejdet

57. Det Europæiske Råd finder, at enigheden om ovennævnte politiske spørgsmål indebærer enighed om indholdet af følgende lovgivningstekster vedrørende strukturfondene og Samhørighedsfonden:

• 6896/99 (den generelle forordning om strukturfondene) + COR 1, 2 og 3
• 6881/99 (EFRU-forordningen)
• 6882/99 (ESF-forordningen)
• 6876/99 (FIUF-forordningen) + COR 1
• 6878/99 (forordningerne om Samhørighedsfonden) + COR 1.

58. Det Europæiske Råd, der minder om, at Europa-Parlamentet og Rådet på Det Europæiske Råds møde i Cardiff tilkendegav, at de var rede til at foretage den endelige vedtagelse af lovteksterne inden næste valg til Europa-Parlamentet, anmoder indtrængende begge institutioner om at tage de nødvendige skridt til at sikre, at fristen for deres vedtagelse overholdes, ikke mindst i lyset af behovet for at kunne forberede en gnidningsløs overgang til den nye programmeringsperiode for strukturfondene, der begynder den 1. januar 2000.

Continued

Footnotes

(1) Minus 875 mio. EUR til FIUF (se punkt 40).

(2) Til beregning af beløbene i faste priser anvendes en deflator på 2%.

(3) Omfatter veterinær- og plantesundhedsforanstaltninger.

© Europa-Parlamentet : 1999