DET EUROPÆISKE RÅD PÅ KORFU
24.-25. JUNI 1994
FORMANDSKABETS KONKLUSIONER

• INDLEDNING
• I. HVIDBOGEN
  • 1. Forbedring af beskæftigelsessituationen
  • 2. Det indre marked, konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder
  • 3. Transeuropæiske net for transport-, energi- og miljøprojekter
  • 4. Informationssamfundet
  • 5. Det makroøkonomiske miljø
• II. DEN FÆLLES UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITIK
• III. SAMARBEJDE OM RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER
• IV. FORBEREDELSE AF REGERINGSKONFERENCEN I 1996
• ANNEXES:
  • LISTE OVER HØJT PRIORITEREDE TRANSPORTPROJEKTER VEDTAGET AF DET EUROPÆISKE RÅD
  • LISTE OVER ENERGIPROJEKTER, SOM DET EUROPÆISKE RÅD HAR PRIORITERET
  • GENNEMFØRELSE AF DET FRANSK-TYSKE INITIATIV MOD RACISME OG FREMMEDHAD

INDLEDNING

Undertegnelsen på Korfu af tiltrædelsestraktaterne og den kendsgerning, at stats- eller regeringscheferne fra Østrig, Sverige, Finland og Norge deltager i Det Europæiske Råds arbejde, er en ny milepæl af stor betydning i den europæiske integrations historie.

De tiltrædende lande tilslutter sig en Europæisk Union, der står over for en hurtig udvikling, efter at traktaten om Den Europæiske Union er trådt i kraft, og som er konfronteret med mange anmodninger om at spille en stadig større rolle i forbindelse med fremme af sikkerhed og velstand på vort kontinent og også uden for dette. Der vil snart blive iværksat en proces, der skal forberede en ny regeringskonference med henblik på at gøre Den Europæiske Union bedre rustet til at tage det 21. århundredes udfordringer op, herunder de udfordringer, der er en følge af Unionens udvidelse mod øst og mod syd.

Det østrigske folk har allerede stadfæstet regeringens ønske om at deltage i dette enestående forehavende, hvor uafhængige og suveræne stater frit beslutter at udøve nogle af deres beføjelser i fællesskab med fuld respekt for hvert lands historie, kultur og traditioner. Det Europæiske Råd håber, at befolkningens afgørelse i de andre ansøgerlande vil blive den samme.

De nye medlemsstater vil være i stand til at gøre deres indflydelse gældende i disse bestræbelser med hensyn til såvel den daglige politik som de langsigtede strategiske valg, der skal træffes. Det Europæiske Råd glæder sig i denne forbindelse over det yderligere incitament fra disse lande, som fører an i bestræbelserne på at fremme miljøbeskyttelse og social sikring, gennemsigtighed og åbenhed i forvaltningen; altsammen områder, som blev betragtet som væsentlige af en stor del af Unionens befolkning under den nylige valgkampagne i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet, og som blev gentaget af formanden for Europa-Parlamentet i dennes tale til Det Europæiske Råd.

Det Europæiske Råd understreger, at åbenhed og subsidiaritet er væsentlige begreber, der må videreudvikles. Unionen skal bygges med på borgernes støtte.

De europæiske valg har ligeledes understreget, at Unionen vil blive bedømt af sine borgere efter dens bidrag til bekæmpelsen af arbejdsløsheden og dens fremme af Unionens indre og ydre sikkerhed.

Undertegnelsen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen med Rusland i forbindelse med Det Europæiske Råds samling på Korfu er en vigtig begivenhed i bestræbelserne på at fremme fred, stabilitet og velstand på dette kontinent. Ved hjælp af denne aftale vil Rusland og Den Europæiske Union, der begge har et stort ansvar på disse områder, kunne intensivere deres samarbejde inden for en lang række felter til gensidig gavn for deres befolkninger.

I de seneste seks måneder er de nye institutionelle bestemmelser i traktaten om Den Europæiske Union blevet gennemført, bl.a. er Regionsudvalget blevet nedsat. Dette udvalg vil fra nu af sørge for, at der i Unionens beslutningsprocedurer tages fuldt ud hensyn til regionernes interesser.

Det Europæiske Råd påhørte et indlæg fra Europa-Parlamentets formand om de hovedemner, Det Europæiske Råd drøfter, og om nødvendigheden af et konstruktivt samarbejde mellem institutionerne og især mellem Rådet og Parlamentet. Ligesom hr. KLEPSCH så Det Europæiske Råd med tilfredshed på det fremskridt, der er gjort i denne retning i gennemførelsen af de nye traktatprocedurer.

I. HVIDBOGEN

I december 1993 vedtog Det Europæiske Råd i Bruxelles en handlingsplan baseret på Kommissionens hvidbog om den mellemsigtede strategi for vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse. Det understregede, at en sund og åben økonomi, såvel som en økonomi, der er kædet sammen med solidaritet, er væsentlige forudsætninger for, at denne plan kan gennemføres med succes.

Tegnene på et økonomisk opsving bekræftes nu, og en ikke-inflationær økonomisk vækst er på vej tilbage. Det Europæiske Råd finder det vigtigt, at forbedringen i den økonomiske situation ikke fører til en slækkelse af bestræbelserne for at fremme strukturtilpasningen i Europa, men at den i stedet udnyttes til at fremskynde væsentlige reformer, navnlig på beskæftigelsesområdet, hvor situationen stadig er meget foruroligende.

Den vellykkede afslutning på Uruguay-runden efter de retningslinjer, Det Europæiske Råd havde opstillet, har skabt nogle rammer for international handelspolitik, som kan tilvejebringe reel støtte til økonomisk vækst og jobskabelse. Den Europæiske Union opfordrer fællesskabsinstitutionerne og medlemsstaterne til at gøre alt, hvad der er nødvendigt for at afslutte ratifikationen i så god tid, at ikrafttrædelsen kan finde sted den før den 1. januar 1995. Den Europæiske Union vil spille en aktiv rolle i bestræbelserne på at sikre, at den nye verdenshandelsorganisation effektivt kan udføre sine opgaver med at sikre overholdelse af de regler, der er udformet i fællesskab, og fremme bestræbelserne på at bekæmpe illoyale handelsvilkår. Miljøspørgsmål og sociale anliggender skal ligeledes drøftes i denne forbindelse.

På grundlag af en rapport fra Kommissionens formand havde Det Europæiske Råd en indgående drøftelse om de forskellige elementer i den handlingsplan, der blev besluttet på Det Europæiske Råd i Bruxelles.

Det Europæiske Råd lægger særlig vægt på følgende punkter, som skulle give debatten til opfølgning af hvidbogen fornyet impuls.

i. Tilskyndelse til reformer i medlemsstaterne med det formål at forbedre beskæftigelsessystemernes effektivitet.

ii. Særlige foranstaltninger med hensyn til fuld udnyttelse af små og mellemstore virksomheders beskæftigelsespotentiale.

iii. Yderligere samordning af forskningspolitikken.

iv. Hurtig gennemførelse af højt prioriterede transeuropæiske projekter på transport- og energiområdet.

v. Fuld udnyttelse af de muligheder, som informationssamfundet frembyder.

vi. Tilskyndelse til den nye model for bæredygtig udvikling, der omfatter miljødimensionen.

1. Forbedring af beskæftigelsessituationen

Et sundt makroøkonomisk klima er en absolut betingelse, hvis det skal lykkes at bekæmpe arbejdsløsheden (se punkt 5).

Det nye opsving i den økonomiske vækst vil ikke i sig selv være tilstrækkeligt til at løse arbejdsløshedsproblemet, som kræver strukturreformer både i medlemsstaterne og Unionen.

Det Europæiske Råd mener, at produktivitetsstigninger i resten af århundredet først og fremmest bør anvendes til investeringer og jobs. Dette mål bør gennemføres i solidaritetens ånd og under særligt hensyn til de svageste i samfundet. Det Europæiske Råd understreger nødvendigheden af at udnytte de muligheder, de menneskelige ressourcer frembyder, bedst muligt.

Det Europæiske Råd gennemgik på grundlag af en rapport fra Kommissionen de initiativer, der er iværksat i medlemsstaterne i overensstemmelse med de generelle målsætninger, der blev fastlagt i december 1993. Det Europæiske Råd noterede sig, at der er sket fremskridt inden for disse områder, men mente, at den indsats, der hidtil er gjort, selv om den er betragtelig, stadig ligger langt under det, der er nødvendigt. Det tilskynder medlemsstaterne til at tage yderligere skridt til at gennemføre de målsætninger, der blev opstillet i december, for at vinde kampen om beskæftigelsen. Navnlig

• for så vidt angår uddannelse og erhvervsuddannelse er Det Europæiske Råd enigt i Kommissionens henstilling, hvorefter en mere systematisk og omfattende metode vil være påkrævet i mange medlemsstater navnlig med hensyn til efter- og videreuddannelse. På EF-plan ser Det Europæiske Råd med tilfredshed på, at Rådet er nået til principiel enighed om de to nye uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer (Leonardo og Socrates), og det opfordrer Rådet og Europa-Parlamentet til at lægge sidste hånd på afgørelserne om programmerne inden årets udgang.
• med hensyn til beskæftigelsesfremmende foranstaltninger noterer Det Europæiske Råd sig Kommissionens henstilling vedrørende mindskelse af de arbejdskraftomkostninger, der ikke er lønomkostninger, navnlig til de mindre kvalificerede. Det Europæiske Råd understreger i denne forbindelse, at der bør træffes yderligere foranstaltninger, der er i overensstemmelse med budgetkonsolideringsmålet.

Det Europæiske Råd noterer sig drøftelserne om spørgsmålene om CO2- og energiafgifterne og understreger, at det er nødvendigt at sikre, at miljøomkostningerne i højere grad afspejles i økonomien.

• for så vidt angår fremme af økonomisk sunde metoder til arbejdstilrettelæggelse noterer Det Europæiske Råd sig, at det er nødvendigt at fjerne forhindringer for deltidsarbejde og generelt fremme nye former for arbejdstilrettelæggelse .
• med hensyn til udvikling af ny beskæftigelse i forbindelse med opfyldelsen af nye krav til livskvalitet og miljøbeskyttelse noterer Det Europæiske Råd sig, at der er taget en række initiativer, men at mange af de nye områder, hvor der som anført i hvidbogen kan opnås beskæftigelsesvækst, endnu ikke er udforsket. Det Europæiske Råd understreger betydningen af den undersøgelse af dette emne, som Kommissionen skal foretage inden det næste Europæiske Råd.
• for så vidt angår unge, mener Det Europæiske Råd, at der må gøres endnu mere for de unge, som står over for de største vanskeligheder. Det lægger stor vægt på så vidt muligt at sikre unges overgang fra uddannelse til arbejde; det ser i den forbindelse med tilfredshed på Kommissionens "Youth-start"-program.

For at støtte disse bestræbelser opfordrer Det Europæiske Råd Rådet (socialministrene), Rådet (økonomi og finans) og Kommissionen til at føre løbende tilsyn med de fremskridt, der gøres på dette område, på grundlag af de oplysninger, Kommissionen indsamler. Rådet skal aflægge rapport til Det Europæiske Råd i Essen om nationale erfaringer, som har haft positiv indvirkning på beskæftigelsen, med en analyse af årsagerne til deres succes, og skal opstille passende retningslinjer for en tilpasning af den nuværende politik.

Bestræbelser på at fremme beskæftigelsen blandt unge og bekæmpe langtidsledighed bør prioriteres særlig højt i Rådets arbejde.

Endelig opfordrer Det Europæiske Råd Kommissionen til at udfolde nye bestræbelser på at sikre den nødvendige sociale dialog ved fuldt ud at udnytte de nye muligheder, som traktaten om Den Europæiske Union giver, herunder navnlig bestemmelserne i den protokol, der er knyttet som bilag til den.

2. Det indre marked, konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder

Det er af afgørende betydning for en konkurrencedygtig og dynamisk økonomi, at det indre marked fungerer efter hensigten. Dette indebærer, at der må rådes bod på forsinkelserne i gennemførelsen på nationalt plan af en række vigtige direktiver om offentlige aftaler, forsikring, intellektuel ejendomsret og selskabsret. Det er endvidere vigtigt, at de grundlæggende principper for det indre marked udvides til at omfatte de områder såsom energi og telekommunikation, der stadig kun er delvis omfattet, samtidig med at det sikres, at forpligtelserne til offentlig tjeneste og behovene i by- og landområder inden for disse sektorer opretholdes.

Det indre marked gennemføres under skyldig hensyntagen til miljøproblemer. Det skal i den forbindelse sikres, at væsentlige nationale miljøbeskyttelsesbestemmelser opretholdes.

Det indre marked er et grundlæggende aspekt i den europæiske konstruktion, men det er ikke et mål i sig selv, som det allerede blev understreget i konklusionerne fra Det Europæiske Råds samling på Rhodos i 1988. Det bør tjene til alles velfærd i overensstemmelse med den tradition for sociale fremskridt, der har vundet indpas i Europas historie. Unionens politik bør sammen med medlemsstaternes politikker være en bekræftelse på denne sociale dimension. Efter de berørte medlemsstaters opfattelse repræsenterer den enighed, der for nylig blev opnået i Rådet i henhold til bestemmelserne i protokollen om social- og arbejdsmarkedspolitikken om information og høring af arbejdstagerne i multinationale virksomheder, et væsentligt fremskridt hen imod gennemførelsen af dette mål. Yderligere fremskridt på samme grundlag, herunder bestræbelser for at undgå social udstødning, er væsentlige i et samfund i hurtig forandring. Det Europæiske Råd så også med tilfredshed på, at Rådet for nylig nåede til enighed om beskyttelse af unge arbejdstagere og om oprettelse af Arbejdsmiljøagenturet.

Små og mellemstore virksomheder bidrager i vid udstrækning til vækst og jobskabelse, og de bør i højere grad kunne udnytte de muligheder, som det indre marked frembyder. Det Europæiske Råd udtrykte tilfredshed med, at Rådet har ført dets retningslinjer vedrørende rentegodtgørelser for SMV ud i livet, og at Kommissionen har besluttet at afsætte 1 mia. ecu for perioden 1994-1999 til et fællesskabsinitiativ, der skal hjælpe små og mellemstore virksomheder med at tilpasse sig til det indre marked og de nye konkurrenceforhold. Endvidere noterede det sig med interesse Kommissionens nyeste initiativ med henblik på et integreret program til fordel for små og mellemstore virksomheder, herunder skridt til at forenkle lovgivningen og reducere de administrative byrder for sådanne virksomheder, samt den portugisiske premierministers initiativ vedrørende den lokale dimension af det indre marked og de initiativer, som Irland har taget med hensyn til socialt partnerskab og lokal udvikling. Det Europæiske Råd finder, at lokale udviklingsinitiativer frembyder et betydeligt potentiale med hensyn til styrkelse af det økonomiske og sociale mønster i Den Europæiske Union og med hensyn til jobskabelse. Disse initiativer er et vigtigt element i den ny udviklingsmodel, der er nævnt i hvidbogen, og vil hjælpe med til at bevare den kulturelle mangfoldighed i Unionen. Det Europæiske Råd noterer sig, at Kommissionen i den rapport om nye potentielle kilder til beskæftigelse, der skal forelægges for Det Europæiske Råd i Essen, vil opstille en detaljeret oversigt over de forskellige EF-aktioner til fremme af lokale udviklings- og beskæftigelsesinitiativer og især dem, der vedrører meget små virksomheder og håndværksvirksomheder. Denne oversigt vil blive ledsaget af de forslag, der skønnes nødvendige for at gøre disse aktioner mere sammenhængende og effektive.

Med hensyn til den videnskabelige og teknologiske forskning forventer Det Europæiske Råd, at den nylige afgørelse om det ambitiøse rammeprogram for 1994-1999, hvortil der er afsat betydelige midler, vil blive fulgt op omgående af den snarlige vedtagelse af specifikke sektorprogrammer. I den forbindelse er informationssektoren og bioteknologi af særlig betydning. Det henstiller endvidere til Rådet, at det fremover sørger for en mere systematisk koordinering af Fællesskabets og medlemsstaternes forskningspolitik, og det opfordrer Kommissionen til at tage de nødvendige initiativer til fremme af en sådan koordinering.

Endelig erklærede Det Europæiske Råd, at det er overbevist om, at lettelsen af unødige lovgivningsmæssige og administrative byrder, der påhviler erhvervslivet, samt en forenkling af fællesskabslovgivningen og den nationale lovgivning er af stor betydning for en forbedring af den europæiske økonomis konkurrenceevne. Det konstaterer med tilfredshed, at Kommissionen fortsætter sine bestræbelser på at forenkle gældende fællesskabslovgivning, og at den har til hensigt at foretage en mere omfattende costbenefit-analyse af forslag til fællesskabsbestemmelser. Det er endvidere Kommissionens hensigt at indlede en undersøgelse af den indvirkning, gældende fællesskabslovgivning og national lovgivning har på beskæftigelsen og konkurrenceevnen. Med hensyn til de sidstnævnte aspekter ser Det Europæiske Råd med tilfredshed på, at Kommissionen har nedsat en gruppe bestående af uafhængige fremtrædende personer, der skal bistå den i dette arbejde, og det tillægger dens arbejde stor betydning.

For så vidt angår subsidiaritet tilkendegiver Rådet sin tilfredshed med de fremskridt, som Kommissionen indtil nu har gjort til opfølgning af rapporten fra december 1993, og noterer sig Kommissionens tilsagn om at aflægge en fuldstændig rapport i Essen.

3. Transeuropæiske net for transport-, energi- og miljøprojekter

Det indre marked vil kun medføre alle de forventede positive virkninger for borgere og virksomheder, hvis det kan baseres på effektive transeuropæiske transport- og energinet. Det Europæiske Råd udtrykte tilfredshed med det arbejde, der hidtil er blevet udført af den gruppe, der har Henning CHRISTOPHERSEN som formand, i overensstemmelse med det mandat, gruppen fik i december 1993.

På grundlag af gruppens rapport vedtog Det Europæiske Råd en første liste over 11 store transportprojekter, der er højt prioriteret, jf. bilag I. Med hensyn til energisektoren noterede Det Europæiske Råd sig projekterne i bilag II og anmodede CHRISTOPHERSEN-gruppen om at fortsætte sit arbejde, idet den særlig skal undersøge projekternes økonomiske levedygtighed. De berørte medlemsstater anmodes om at gøre alt for at sikre, at alle de transportprojekter, hvis forberedelse er tilstrækkeligt langt fremme, iværksættes omgående, og at de øvrige projekter så vidt muligt iværksættes senest i løbet af 1996 ved at fremskynde de administrative, lovgivningsmæssige og retlige procedurer. Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen til at tage alle nyttige initiativer i denne henseende, herunder i givet fald indkaldelse til projektseminarer med henblik på at koordinere alle berørte parters aktiviteter.

Det Europæiske Råd tillægger også de andre vigtige transportprojekter i interimsrapporten betydning.

Det Europæiske Råd opfordrer CHRISTOPHERSEN-gruppen til sammen med repræsentanter for de tiltrædende stater at fortsætte deres arbejde i henhold til det mandat, der foreslås i gruppens rapport, bl.a. ved at undersøge en yderligere udbygning af de transeuropæiske net, så de kommer til at omfatte nabolandene (især landene i Central- og Østeuropa og Middelhavsområdet), og at udarbejde en endelig rapport til Det Europæiske Råd i Essen. Det anmoder endvidere CHRISTOPHERSEN-gruppen om at drøfte spørgsmålet om relevante net på miljøområdet.

Med hensyn til finansieringen af nettene bekræfter Det Europæiske Råd, at der -hvis det viser sig nødvendigt - vil blive taget skridt til at prioriterede projekter ikke støder på finansielle hindringer, der vil kunne bringe deres gennemførelse i fare. Det noterede sig konklusionerne fra Rådet (økonomi og finans) og de undersøgelser, som Kommissionen har foretaget. Man vil arbejde videre med spørgsmålet i CHRISTOPHERSEN-gruppen og i Rådet (økonomi og finans) i tiden frem til Det Europæiske Råds samling i Essen under hensyn til hvert enkelt projekts særlige kendetegn, den vigtige rolle, som privatfinansiering spiller, og en fornuftig anvendelse af eksisterende fællesskabsmidler.

Rådet vil blive underrettet, hvis det viser sig, at gennemførelsen af visse projekter er i fare af finansielle årsager som følge af utilstrækkelig rentabilitet - f.eks. på grund af investeringernes løbetid eller miljømæssige restriktioner. Rådet vil sammen med Kommissionen og EIB omgående overveje hensigtsmæssige løsninger, der skal holdes inden for rammerne af de finansielle overslag.

4. Informationssamfundet

Det Europæiske Råd noterede sig rapporten fra den gruppe af fremstående personer fra industrien, operatørerne og brugerne, der under ledelse af kommissær BANGEMANN har gennemgået de forskellige aspekter af dette spørgsmål. Det Europæiske Råd mener, at den nuværende teknologiske revolution på informationsområdet, der er uden fortilfælde, åbner uanede muligheder for økonomisk fremgang, beskæftigelse og livskvalitet, samtidig med at den er en betydelig udfordring. Det er først og fremmest op til den private sektor at tage udfordringen op og vurdere, hvad der skal satses på, samt at tage de nødvendige initiativer, især med hensyn til finansieringen. Det Europæiske Råd mener ligesom Kommissionen, at Fællesskabet og dets medlemsstater ikke desto mindre har en væsentlig opgave at varetage ved at støtte denne udvikling gennem politisk tilskyndelse og fastlæggelse af klare og stabile rammebestemmelser (især vedrørende markedsadgang, netkompatibilitet, intellektuel ejendomsret, databeskyttelse og copyright) og ved at vise vejen inden for områder, som de har ansvaret for. Det Europæiske Råd var generelt indforstået med de områder, som gruppen har anført (distancearbejde, fjernundervisning, net til brug for universiteter og forskningscentre, telematiske tjenester til brug for SMV, vejtrafikregulering, lufttrafikregulering, netværk i sundhedssektoren, edb-styrede licitationer, administrative net og informationsmotorveje i storbyer). Det Europæiske Råd understregede ligeledes betydningen af informationssamfundets sproglige og kulturelle aspekter.

Det Europæiske Råd, der har noteret sig BANGEMANN-gruppens resultater mener, at det på grund af omfanget og kompleksiteten af de spørgsmål, der opstår som følge af det nye informationssamfund, er berettiget at skabe et permanent koordineringsinstrument, der skal sikre, at de forskellige berørte parter - offentlige som private - arbejder i samme retning. Koordineringsinstrumentet, der skal skabes snarest muligt, bør baseres på udpegelse af en person i hver medlemsstat, der på ministerplan skal være ansvarlig for koordineringen af alle spørgsmålets aspekter (politiske, finansielle og lovgivningsmæssige) bl.a. for at sikre en koordineret behandling i Rådet. Kommissionen tager et tilsvarende initiativ.

På fællesskabsplan må de nødvendige rammebestemmelser udarbejdes snarest muligt. Det Europæiske Råd opfordrer Rådet og Europa-Parlamentet til inden årets udgang at vedtage foranstaltninger på de områder, der allerede er omfattet af de eksisterende forslag. Det opfordrer tillige Kommissionen til snarest muligt at udarbejde et program, som omfatter de yderligere foranstaltninger, der er behov for på fællesskabsplan.

Det Europæiske Råd vil vurdere fremskridtene på samlingen i Essen.

5. Det makroøkonomiske miljø

For så vidt angår de overordnede økonomiske tendenser noterer Det Europæiske Råd sig først og fremmest, at medlemsstaterne stort set har fulgt de retningslinjer, der blev fastlagt af Det Europæiske Råd i december 1993. En inflation, der er ved at komme under kontrol, en tilbagevenden til valutakursstabilitet og en begyndende nedbringelse af budgetunderskuddene danner et solidt grundlag for fremtidig vækst og fremmer økonomisk konvergens hen imod Maastricht-traktatens kriterier for den afsluttende fase af ØMU. Denne indsats må fortsættes for at konsolidere faldet i den korte rente og få vendt den nylige stigende tendens i den lange rente; alle disse faktorer er væsentlige forudsætninger for investeringsfremme og jobskabelse.

Af alle disse årsager tilslutter Det Europæiske Råd sig de retningslinjer for den økonomiske politik, som Rådet (økonomi og finans) har forelagt i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 103. Det opfordrer Rådet til at færdigbehandle retningslinjerne på baggrund af konklusionerne fra denne samling i Det Europæiske Råd vedrørende gennemførelsen af hvidbogen i almindelighed.

II. DEN FÆLLES UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITIK

A. FORBINDELSERNE MED MIDDELHAVSLANDENE

Det Europæiske Råd bekræfter den betydning, som det tillægger de tætte forbindelser, der allerede findes med dets partnere i Middelhavsområdet, og sit ønske om at udvikle dem yderligere, således at Middelhavsområdet kan blive et samarbejdsområde, der er en garant for fred, sikkerhed, stabilitet og velfærd.

Det Europæiske Råd glæder sig over, at der er gjort fremskridt i de igangværende forhandlinger med Israel om indgåelse af en ny aftale med et bredere sigte end 1975-aftalerne, hvorved der etableres nærmere forbindelser mellem parterne på grundlag af gensidighed og fælles interesse. Det mener, at denne nye aftale bør suppleres med en særskilt aftale om videnskabeligt og teknologisk samarbejde. Det anmoder også Rådet og Kommissionen om at gøre alt for at sikre, at disse to aftaler kan færdiggøres inden årets udgang.

Det Europæiske Råd mener, at disse nye aftalemæssige forbindelser vil blive styrket ved udviklingen af et regionalt samarbejde, der omfatter Israel og den palæstinensiske part.

Det Europæiske Råd noterer sig med tilfredshed de fremskridt, der er gjort i forhandlingerne med Marokko og Tunesien om nye partnerskabsaftaler. Det anmoder Rådet og Kommissionen om at gøre alt for at sikre, at forhandlingerne afsluttes inden årets udgang.

Det Europæiske Råd udtrykker ligeledes tilfredshed med indledningen af sonderende drøftelser mellem Kommissionen og de egyptiske myndigheder om en ny partnerskabsaftale.

Det Europæiske Råd giver udtryk for Den Europæiske Unions ønske om at udvikle de eksisterende samarbejdsforbindelser med Machrak-landene, idet der tages hensyn til hvert lands særlige situation.

Det Europæiske Råd følger nøje situationen i Algeriet. Det fordømmer alle terrorhandlinger og overtrædelser af menneskerettighederne, både over for algeriere og udlændinge.

Det Europæiske Råd tilskynder til en usvækket fortsættelse af den nationale dialog og af den strukturreformproces, som er en nødvendig forudsætning for, at den algeriske økonomi kan liberaliseres, og for at den i højere grad kan integreres i verdensøkonomien. Det Europæiske Råd noterer sig med tilfredshed den afgørelse, som Rådet (økonomi og finans) traf for nylig, om at se positivt på et forslag om yderligere bistand i størrelsesordenen 200 mio. ecu med forbehold af Algeriets fortsatte gennemførelse af sit IMF-program og lånegarantifondens holdning. I betragtning af dette spørgsmåls særlige betydning opfordrer Det Europæiske Råd Rådet (økonomi og finans) til meget snart at behandle et forslag fra Kommissionen.

Det Europæiske Råd håber, at situationen i Algeriet vil forbedre sig, således at forbindelserne med Algeriet kan udvikles som led i denne nye politik baseret på partnerskab.

Det Europæiske Råd understreger betydningen af, at alle partnere i Middelhavsområdet sammen gennemgår de politiske, økonomiske og sociale problemer, som mere effektivt kan løses inden for rammerne af regionalt samarbejde. Det Europæiske Råd har givet Rådet mandat til sammen med Kommissionen at vurdere EU's overordnede politik i Middelhavsområdet og mulige initiativer, der kan styrke denne politik på kort og mellemlang sigt, idet de tager i betragtning, at der er mulighed for at indkalde til en konference med deltagelse af Den Europæiske Union og dens Middelhavspartnere.

Denne vurdering skulle lægge grunden til afgørelser på Det Europæiske Råd i Essen.

B. ANSØGERLANDENE

Det Europæiske Råd glæder sig over de betydelige fremskridt, der er gjort med hensyn til Cyperns og Maltas ansøgning om tiltrædelse af Den Europæiske Union, og mener, at en afgørende fase i forberedelsesprocessen kan anses for at være afsluttet.

Det Europæiske Råd anmoder Rådet og Kommissionen om at gøre alt for at sikre, at forhandlingerne med Malta og Cypern med henblik på indgåelse af fjerde finansprotokol, der navnlig skal støtte Maltas og Cyperns indsats for integration i Den Europæiske Union, hurtigt afsluttes.

Det Europæiske Råd noterer sig, at den næste fase i Unionens udvidelse under disse omstændigheder vil omfatte Cypern og Malta.

Det Europæiske Råd, der henviser til Rådets afgørelser af 4. oktober 1993, 18. april 1994 og 13. juni 1994 herom, bekræfter på ny, at enhver løsning på det cypriotiske problem må tilgodese landets suverænitet, uafhængighed, territoriale integritet og enhed i overensstemmelse med de relevante FN-resolutioner og aftaler på højt plan.

Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med, at Europaaftalerne med Ungarn og Polen nu er trådt i kraft, og at de første møder i Associeringsrådet på ministerplan med disse lande allerede har fundet sted.

Det Europæiske Råd noterer med tilfredshed, at Ungarn og Polen henholdsvis den 31. marts og den 4. april indgav deres ansøgninger om medlemskab af Den Europæiske Union. Det minder i denne forbindelse om Rådets beslutninger om at henvise de to ansøgninger til Kommissionen med henblik på udarbejdelse af udtalelser herom.

Hvad Tyrkiet angår noterer Det Europæiske Råd sig indkaldelsen af Associeringsrådet EF-Tyrkiet, der navnlig skal behandle gennemførelsen af toldunionen, som fastsat i associeringsaftalen af 1964.

C. FREDSPROCESSEN I MELLEMØSTEN

Det Europæiske Råd udtrykker glæde over Cairo-aftalen mellem Israel og PLO af 4. maj 1994, som er et vigtigt skridt i retning af fuld gennemførelse af principerklæringen. Det udtrykker sin anerkendelse af begge parters vilje til at opnå en retfærdig, varig og global fred i området. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på det bidrag, som Den Europæiske Unions medlemsstater har ydet til den midlertidige internationale tilstedeværelse i Hebron.

Det Europæiske Råd ser frem til, at den palæstinensiske myndighed bliver etableret i Gaza-striben og i Jeriko, hvilket bør føre til, at dens beføjelser hurtigt vil blive udvidet til at gælde resten af de besatte områder. Det erindrer om, at Rådet den 19. april vedtog en fælles aktion til støtte for fredsprocessen i Mellemøsten, og udtrykker sin tilfredshed med oprettelsen af en palæstinensisk politistyrke og bekræfter på ny, at Unionen er rede til at yde yderligere bistand for at få bragt fredsprocessen til en lykkelig afslutning.

D. CENTRAL- OG ØSTEUROPA

På samlingen i København i juni 1993 besluttede Det Europæiske Råd, at de associerede lande i Central- og Østeuropa, som måtte ønske det, kan blive medlemmer af Den Europæiske Union, så snart de er i stand til at opfylde forpligtelserne i forbindelse hermed.

Europaaftalerne og de beslutninger, der blev truffet i København, udgør rammerne for at uddybe forbindelserne og skabe det klima, som vil gøre det muligt at opfylde disse betingelser. Den senere gennemførelse af disse aftaler og beslutninger er en af de væsentlige forudsætninger for tiltrædelse: det er derfor vigtigt at udnytte disse fuldt ud med henblik på at forberede tiltrædelserne. Det Europæiske Råd minder om betydningen af rådsafgørelserne af 7. marts 1994 om den politiske dialog, hvis fulde og effektive gennemførelse bør prioriteres højt.

Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen til så hurtigt som muligt at fremsætte konkrete forslag om den senere gennemførelse af Europaaftalerne og de beslutninger, der blev truffet af Det Europæiske Råd i København. Det Europæiske Råd opfordrer desuden formandskabet og Kommissionen til at aflægge rapport på den næste samling om de fremskridt, der er gjort på dette grundlag, om tilnærmelsesprocessen siden Det Europæiske Råd i København samt om den strategi, der skal følges med henblik på forberedelse af nye tiltrædelser.

Dette vil blive fremmet gennem den udvikling af godt naboskab, som skal indgå i stabilitetspagten.

De institutionelle betingelser, der sikrer, at Unionen fungerer tilfredsstillende, skal skabes på regeringskonferencen i 1996, som derfor må finde sted, inden tiltrædelsesforhandlingerne indledes.

Unionen og dens medlemsstater vil fortsætte kontakterne med Slovenien med henblik på at skabe de bedste betingelser for øget samarbejde med dette land. Rådet vil i mellemtiden fortsætte behandlingen af et udkast til mandat til en Europaaftale.

Det Europæiske Råd glæder sig over, at forhandlingerne med de baltiske stater om oprettelse af frihandelsområder er ved at være afsluttet, og gentager, at indgåelse af Europaaftaler med disse lande, der vil hjælpe dem med at forberede sig til en senere tiltrædelse, fortsat er Unionens mål.

Det Europæiske Råd forventer, at Rusland i overensstemmelse med tidligere tilsagn vil have afsluttet sine troppetilbagetrækninger fra Letland og Estland senest den 31. august.

Det Europæiske Råd lægger vægt på de baltiske staters bestræbelser på at udvikle retlige og lovgivningsmæssige rammer, der er i overensstemmelse med bl.a. henstillingerne fra CSCE's højkommissær og Europarådet. Det noterer sig med bekymring, at det lettiske parlament har vedtaget en lov om statsborgerskab, der er uforenelig med disse henstillinger, og håber, at lovforslagene vil blive taget op til ny behandling.

E. STABILITETSPAGT

Det Europæiske Råd noterer sig med tilfredshed, at man på åbningskonferencen i Paris vedtog slutdokumenterne og derved igangsatte den proces, der skal munde ud i indgåelsen af en stabilitetspagt i Europa.

Det Europæiske Råd opfordrer de berørte lande til fuldt ud at påtage sig de forpligtelser, de indgik på åbningskonferencen, og imødeser en snarlig indkaldelse til rundbordssamtalerne. Unionen bekræfter på ny, at den er villig til at mobilisere sine økonomiske og finansielle instrumenter som sit bidrag til dette forehavendes succes.

F. RWANDA

Det Europæiske Råd er dybt rystet over det folkemord, der finder sted i Rwanda. De ansvarlige bør drages til ansvar. Det Europæiske Råd appellerer indtrængende til alle konfliktens parter om at stoppe de formålsløse mord på civilpersoner og vende tilbage til forhandlingsbordet for at arbejde for fred og sikkerhed for alle på grundlag af Arusha-aftalen.

Det udtrykker i særdeleshed glæde over vedtagelsen af Sikkerhedsrådets resolution 929 om tilladelse til iværksættelse af en midlertidig operation, indtil den forstærkede UNAMIR-styrke ankommer, med henblik på at beskytte fordrevne, flygtninge og udsatte civilpersoner i Rwanda. Det Europæiske Råd hilser med tilfredshed Den Vesteuropæiske Unions beslutning af 21. juni 1994 om at støtte de medlemsstaters bestræbelser, som har tilkendegivet deres villighed til at bidrage til denne operation, ved at sørge for samordningen af deres bidrag.

Det Europæiske Råd giver udtryk for sin påskønnelse over for de afrikanske lande, der har påtaget sig byrden med at modtage så mange flygtninge, og som bidrager til at finde en politisk løsning på konflikten. Den Europæiske Union vil på sin side fortsætte og øge sin egen humanitære bistand.

G. DET SYDLIGE AFRIKA

Det Europæiske Råd bifalder den måde, hvorpå Sydafrika beslutsomt har forpligtet sig til en demokratisk overgangsproces ved at udvise mådehold og national forsoning. Det glæder sig over dette lands begyndende reintegrering i regionen og verdenssamfundet og lover at støtte dette nye Sydafrikas regering, der nu repræsenterer hele den sydafrikanske befolkning, og som står over for at skulle opfylde dens behov og berettigede forventninger.

Det Europæiske Råd bekræfter, at det agter at etablere kontraktlige forbindelser mellem Den Europæiske Union og Sydafrika for at fremme den økonomiske udvikling, handelsforbindelserne og den politiske dialog med Sydafrika.

Den Europæiske Union vil endvidere tilskynde til politisk stabilisering og økonomisk udvikling i det sydlige Afrika som helhed. I denne forbindelse minder Det Europæiske Råd om beslutningen om at afholde en ministerkonference i Berlin den 5.-6. september 1994 med SADC-medlemsstaterne og Sydafrika.

Det Europæiske Råd glæder sig over de betydelige fremskridt, der er gjort i fredsprocessen i Mozambique, hvilket bl.a. har gjort det muligt at fastsætte den 27.-28. oktober 1994 som datoen for parlamentsvalg. Det opfordrer Rådet til at overveje, hvorledes det herudover vil være muligt at støtte fredsprocessen, især hvad angår bistand ved valghandlingerne.

Det Europæiske Råd appellerer til både Mozambiques regering og RENAMO om at stå ved deres tilsagn om at deltage i den nationale forsoningsproces.

H. FORBINDELSERNE MED AVS-STATERNE

Det Europæiske Råd bekræfter på ny, at det lægger stor vægt på samarbejdet med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet, som er stillet over for udfordringer af en hidtil ukendt størrelsesorden. Det forpligter sig til at støtte dem i deres bestræbelser på at gennemføre en økonomisk og politisk reform. Ved midtvejsrevisionen af Lomé IV, der inden den 1. marts 1995 skal føre til revision af visse bestemmelser i aftalen og til fastlæggelse af den næste finansprotokol, vil der være lejlighed til at bekræfte Den Europæiske Unions engagement over for AVS-staterne.

I. UKRAINE

Det Europæiske Råd glæder sig over undertegnelsen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen med Ukraine, der vil bidrage til at bane vejen for udviklingen af et omfattende og frugtbart samarbejdsforhold mellem Ukraine og Den Europæiske Union.

Det Europæiske Råd bekræfter på ny Unionens støtte til Ukraines selvstændighed, suverænitet og territoriale integritet, befæstelsen af de demokratiske institutioner og gennemførelsen af markedsorienterede økonomiske reformer. Det Europæiske Råd understreger i den forbindelse, at et positivt udfald i høj grad vil bero på de ukrainske myndigheders fortsatte vilje og evne til at videreføre den økonomiske og politiske reformproces.

Den Europæiske Union hilser med tilfredshed de skridt, som Ukraine allerede har taget i retning af fuld gennemførelse af aftalerne om nuklear og konventionel nedrustning, og opfordrer Ukraine til snarest muligt at ratificere ikke-spredningstraktaten som ikke-atomvåbenstat.

Det Europæiske Råd opfordrer Rådet til at fortsætte sit arbejde med formuleringen af en overordnet politik over for Ukraine. Ved udformningen af en sådan politik kan Rådet trække på hele den vifte af instrumenter, der er til rådighed i henhold til traktaten om Den Europæiske Union, herunder eventuelle fælles aktioner, og det skal følge nedenstående generelle retningslinjer:

• fortsat støtte til befæstelsen af de demokratiske institutioner, overholdelsen af menneskerettighederne og gennemførelsen af markedsorienterede økonomiske reformer;
• fremme af godt naboskab mellem Ukraine og dets nabolande;
• samarbejde med Ukraine i multilaterale fora til støtte for regional og international stabilitet og fredelig bilæggelse af tvister;
• støtte til fuld gennemførelse af aftaler om nuklear og konventionel nedrustning;
• Ukraines accept af internationalt anerkendte sikkerhedsnormer på atomenergiområdet som led i en overordnet energipolitik.

Det Europæiske Råd udtrykker sin bekymring med hensyn til det globale spørgsmål om nuklear sikkerhed i Ukraine. Det Europæiske Råd henstiller i særdeleshed, at kernekraftværket i Tjernobyl nedlukkes definitivt og snarest muligt. Nedlukningen bør ske ved en kombination af:

• omgående og definitiv nedlukning af reaktor 1 og 2 i Tjernobyl samt snarest muligt nedlukning af reaktor 3, idet de tre reaktorer, der er under opførelse i Zaporoje, Rovno og Khmelnitosky, til gengæld færdigbygges og bringes i overensstemmelse med passende sikkerhedsnormer;
• en omgående strukturreform af energisektoren i Ukraine, herunder en effektiv takst- og prispolitik, samt foranstaltninger til fremme af energibesparelser og udvikling af alternative energikilder;
• en omgående og målrettet indsats for at styrke og forbedre anlægs- og driftssikkerhedsnormerne i den nukleare sektor med det formål at opnå normer svarende til dem, der anvendes i Den Europæiske Union. Opfyldelsen af denne målsætning bør overvåges af uafhængige inspektører;
• ratificering af Wiener-konventionen om ansvar for nuklear energi.

Den Europæiske Union ønsker at nå til enighed med Ukraine om denne række af foranstaltninger på atomenergiområdet og er parat til at yde en væsentlig støtte som led i en omfattende plan, der skal drøftes med dens partnere på det forestående G7-topmøde. Denne plan vil komme til at omfatte finansiel støtte fra det internationale samfund, herunder internationale finansielle institutioner. Den Europæiske Union er for sit vedkommende rede til til denne plan at fremskaffe 400 mio ecu i form af Euratom-lån og derudover under TACIS-programmet at yde 100 mio. ecu over tre år.

Endelig udtrykker Den Europæiske Union stærke forhåbninger om, at man på det kommende G7-topmøde i Napoli vil nå til enighed om at foreslå Ukraine, at der gøres en fælles indsats for at understøtte reformprocessen, især inden for nuklear sikkerhed.

J. NORDKOREA

Det Europæiske Råd er dybt foruroliget over, at Den Demokratiske Folkerepublik Korea ikke vil tillade IAEA's inspektører at foretage den nødvendige inspektion, således at det er umuligt at fastslå, om plutonium anvendes til andet end fredelige formål. Det er i modstrid med Den Demokratiske Folkerepublik Koreas internationale forpligtelser, at landet fortsat undlader at opfylde bestemmelserne i kontrolaftalen med IAEA.

Det Europæiske Råd anser spredning af kernevåben for at være en betydelig trussel mod den internationale fred og sikkerhed og minder om, at den for lang tid siden har forpligtet sig til at overholde ikke-sprednings-traktatens målsætninger. Det Europæiske Råd opfordrer endnu en gang Den Demokratiske Folkerepublik Korea til at anerkende og leve op til sit internationale ansvar, og bekræfter, at udsigterne til et bedre forhold til dette land ville blive væsentligt forbedret, hvis betænkelighederne ved dets nukleare aktiviteter kunne fjernes. Det udtrykker forhåbning om, at drøftelserne med Nordkorea hurtigt vil føre til en tilfredsstillende løsning.

K. LATINAMERIKA

Det Europæiske Råd bekræfter på ny den betydning, det tillægger sine forbindelser med de latinamerikanske lande og deres regionale grupperinger. Det udtrykker tilfredshed med de fremskridt, der er gjort med hensyn til demokrati og overholdelse af menneskerettighederne, fred og nedrustning, økonomiske reformer og regional integration.

Det Europæiske Råd hilser i den forbindelse Mexicos tiltrædelse af OECD velkommen og udtrykker ønske om at udbygge sine politiske og økonomiske forbindelser med dette land. Det bekræfter også, at Den Europæiske Union ønsker at styrke sine forbindelser med Mercosur. Det opfordrer derfor Rådet og Kommissionen til at undersøge disse spørgsmål nærmere.

L. RETNINGSLINJER FOR EN FÆLLES AKTION VEDRØRENDE FORBEREDELSEN AF 1995-KONFERENCEN MELLEM PARTERNE I TRAKTATEN OM IKKE-SPREDNING AF KERNEVÅBEN (NPT)

Det Europæiske Råd minder om, at det fuldt og helt går ind for ikke-sprednings-målet, således som dette blev nedfældet i erklæringen fra 1990, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd i Dublin og i den rapport om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, som blev forelagt for Det Europæiske Råd i 1992 i Lissabon, samt i den rapport om udvikling af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik på sikkerhedsområdet, som blev forelagt for Det Europæiske Råd i 1992 i Edinburgh; det er enigt om, at der skal vedtages en fælles aktion vedrørende forberedelsen af 1995-konferencen mellem parterne i traktaten om ikke-spredning af kernevåben.

Den fælles aktion skal forberedes efter følgende retningslinjer:

• grundlaget for den fælles aktion er konsensus mellem parterne om, at NPT skal forlænges betingelsesløst og på ubestemt tid;
• der skal gøres en fælles indsats for at fremme dette mål blandt de andre parter i traktaten, som ikke måtte være af samme overbevisning;
• målet er, at NPT skal finde universel anvendelse, hvilket kræver en fælles indsats for at overbevise stater, som endnu ikke er parter i NPT, om at tiltræde denne, om muligt inden 1995, og for at hjælpe de stater, der er rede til at tiltræde NPT, med at fremskynde deres tiltrædelse;
• for at forbedre udsigterne til et vellykket udfald af NPT-konferencen i 1995 skal der tages skridt til

= at øge deltagelsen i de resterende to PREPCOM-møderækker i Genève og New

York og i selve 1995-konferencen;

= at skabe øget konsensus om, at målet skal være at forlænge NPT på ubestemt tid og betingelsesløst.

M. DET TIDLIGERE JUGOSLAVIEN

Det Europæiske Råd er dybt foruroliget over fortsættelsen af konflikten i det tidligere Jugoslavien og især i Bosnien og Hercegovina.

Den Europæiske Union viste den 13. maj i Genève sammen med Rusland og USA, at de er fast besluttet på at samarbejde om at finde en hurtig og varig forhandlingsløsning på konflikten i Bosnien. Drøftelserne i kontaktgruppen har nået et kritisk punkt. Det Europæiske Råd forventer, at alle parter viser den nødvendige politiske vilje, så der kan opnås en løsning på konflikten så hurtigt som muligt.

Det Europæiske Råd opfordrer indtrængende de bosniske parter til at bygge på våbenstilstandsaftalen af 8. juni 1994. Dette er imidlertid kun et første skridt i retning af fuldt ophør af fjendtlighederne, hvilket er afgørende for, at der kan ske fremskridt i forhandlingerne. Det Europæiske Råd er fast besluttet på, at der skal findes en løsning, som bevarer Bosnien og Hercegovina som én union inden for dennes internationalt anerkendte grænser, samtidig med at der fastsættes forfatningsmæssige bestemmelser for forholdet mellem de bosniske kroatere og de bosniske serbere på grundlag af en territorialaftale, hvorved 51% af området tildeles til de bosniske kroater og 49% til de bosniske serbere.

Det Europæiske Råd glæder sig over de fremskridt, der er gjort i forsoningen mellem bosniere og bosniske kroatere på grundlag af aftalerne om oprettelse af den bosnisk-kroatiske føderation. Den Europæiske Union har reageret positivt på opfordringen til at varetage administrationen af Mostar i indtil to år. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på, at WEU er rede til at stille et politiberedskab til rådighed i forbindelse med denne administration. Det Europæiske Råd appellerer til de berørte parter om at godkende aftalememorandummet og således bane vej for en hurtig undertegnelse. En snarlig etablering af EU-administrationen er et vigtigt skridt i retning af en stabilisering af situationen i Bosnien. Det Europæiske Råd gentager i den forbindelse, at Den Europæiske Union - som led i det internationale samfunds bestræbelser - er rede til at yde sit bidrag til genopbygningsprocessen og til, at flygtninge i Bosnien-Hercegovina kan vende hjem og genindpasses i erhvervslivet.

Det Europæiske Råd udtrykker sin skuffelse over, at mødet i Plitvice mellem den kroatiske regering og Krajina-serberne er blevet aflyst. Rådet opfordrer til en hurtig genoptagelse af disse samtaler og appellerer til serberne om at udvise den nødvendige smidighed, således at der kan opnås en løsning i FN's beskyttede områder i overensstemmelse med Den Europæiske Unions handlingsplan.

III. SAMARBEJDE OM RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER

1. Racisme og fremmedhad

Det Europæiske Råd fordømmer de fortsatte udtryk for intolerance, racisme og fremmedhad og bekræfter, at det er fast besluttet på at intensivere kampen mod disse fænomener.

Det ser med glæde på det fælles fransk-tyske initiativ til bekæmpelse af racisme og fremmedhad, hvori det navnlig foreslås,

= at der nedsættes en rådgivende kommission, som skal bestå af fremtrædende personligheder og have til opgave at fremkomme med henstillinger om samarbejde mellem regeringerne og de forskellige sociale organer med henblik på at styrke tolerancen og forståelsen over for udlændinge;

= at der udformes en samlet strategi på unionsplan for bekæmpelse af vold, som skyldes racisme og fremmedhad;

= at der gøres en indsats for at uddanne embedsmænd i de dele af de nationale administrationer, der er mest berørt af disse fænomener.

Det Europæiske Råd opfordrer Rådet (almindelige anliggender) til at drøfte det fransk-tyske initiativs forslag til den rådgivende kommissions mandat, sammensætning og status og til at aflægge rapport til Det Europæiske Råd i Essen om de foreløbige resultater af denne kommissions arbejde. Det opfordrede justits- og indenrigsministrene til at aflægge rapport om deres arbejde på næste samling i Det Europæiske Råd i Essen. Endelig anmoder det om, at det arbejde, der i øjeblikket pågår i Rådet (uddannelse) og Rådet (socialministrene) på dette område, fremskyndes i lyset af det fransk-tyske initiativ.

Endelig godkendte Det Europæiske Råd en detaljeret tids- og arbejdsplan, som skal gøre det muligt for Det Europæiske Råd at vedtage en overordnet strategi for Unionen inden udgangen af juni 1995 (bilag III).

2. Gennemførelse af den prioriterede plan

Det Europæiske Råd noterer med tilfredshed de fremskridt, der er gjort i gennemførelsen af den prioriterede handlingsplan, der blev udarbejdet på samlingen i Bruxelles i december 1993, herunder at Kommissionen har forelagt en ny narkotikabekæmpelsesplan, som indeholder forslag til nogle vigtige nye rammer for forebyggelse af narkotikaafhængighed, begrænsning af ulovlig handel med narkotika, og en indsats på internationalt plan. Det forventer, at dette arbejde vil blive fremskyndet, så Det Europæiske Råd i Essen vil kunne konstatere, at der er truffet konkrete foranstaltninger på alle de områder, der er omfattet af handlingsplanen (EUROPOL, en samlet strategi for narkotikabekæmpelse, en fælles visumliste, retligt samarbejde, asyl, koordinering med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik).

Det Europæiske Råd understregede generelt betydningen af det arbejde, der foregår inden for rammerne af samarbejdet om retlige og indre anliggender for at imødegå truslerne fra organiseret kriminalitet (herunder terrorisme) og narkotika. Det opfordrede Rådet (retlige og indre anliggender) til at afslutte sit arbejde med forberedelsen af en konvention om oprettelse af Europol i begyndelsen af oktober og vedtog, at Europols mandat bør udvides til at omfatte organiseret kriminalitet som den næste prioritet. Det Europæiske Råd opfordrede det tyske formandskab til at afholde en konference med staterne i Central- og Østeuropa om narkotika og organiseret kriminalitet. Det Europæiske Råd anmodede Rådet (retlige og indre anliggender) om at nå til enighed om en løsning med hensyn til de kriminelle aspekter af svig og aflægge rapport på dets samling i Essen i december.

I forbindelse med forberedelsen af de forskellige instrumenter, der skal medvirke ved indførelsen af databehandlingssystemer, må opmærksomheden særlig rettes mod problemet vedrørende databeskyttelse, navnlig for så vidt angår følgende aspekter: berørte personers ret til adgang til systemet, enkeltpersoners klageadgang og oprettelse af en fælles tilsynsmyndighed. Det Europæiske Råd anmoder de kompetente organer om fortsat at prioritere disse spørgsmål højt og håber at få forelagt en situationsrapport på sin samling i december 1994.

IV. FORBEREDELSE AF REGERINGSKONFERENCEN I 1996

På baggrund af Ioannina-aftalen nedsætter Det Europæiske Råd hermed en refleksionsgruppe til forberedelse af regeringskonferencen i 1996, som skal bestå af repræsentanter for medlemsstaternes udenrigsministre og formanden for Kommissionen. Formandskabet for gruppen varetages af en person, der udpeges af den spanske regering, og gruppen indleder sit arbejde i juni 1995. To repræsentanter for Europa-Parlamentet vil deltage i refleksionsgruppens drøftelser.Gruppen skal desuden udveksle synspunkter med Den Europæiske Unions øvrige institutioner og organer.

Institutionerne opfordres til, inden refleksionsgruppen påbegynder sit arbejde, at udarbejde rapporter om, hvorledes traktaten om Den Europæiske Union fungerer, således at disse vil kunne danne udgangspunkt for gruppens arbejde.

Refleksionsgruppen skal gennemgå og udarbejde udkast i forbindelse med de bestemmelser i traktaten om Den Europæiske Union, der skal revideres, samt andre mulige forbedringer med et demokratisk og åbent sind, på grundlag af rapporternes vurdering af den måde, traktaten fungerer på. Med henblik på den kommende udvidelse af Unionen skal den herudover udarbejde løsningsforslag vedrørende de institutionelle spørgsmål, der er nævnt i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Bruxelles og i Ioannina-aftalen. (stemmevægt, det antal stemmer, der kræves for at opnå kvalificeret flertal, antal medlemmer af Kommissionen samt eventuelle andre foranstaltninger, der anses for at være nødvendige for at lette institutionernes arbejde og sikre, at de vil kunne fungere effektivt i tilfælde af udvidelse.)

Rådets generalsekretær vil træffe de nødvendige foranstaltninger til at varetage refleksionsgruppens sekretariatsforretninger i forståelse med dens formand.

Refleksionsgruppen skal aflægge rapport i god tid inden samlingen i Det Europæiske Råd i slutningen af 1995. Den revisionsprocedure, der er fastsat i traktaten, finder anvendelse på den efterfølgende fase.

Det Europæiske Råd tog til efterretning, at det kommende tyske formandskab agter at optage bilaterale kontakter med delegationerne for at bane vejen for en afgørelse om udpegelsen af Kommissionens nye formand på en ekstraordinær samling i Det Europæiske Råd den 15. juli i Bruxelles.

BILAG I: LISTE OVER HØJT PRIORITEREDE TRANSPORTPROJEKTER VEDTAGET AF DET EUROPÆISKE RÅD

Projekter Berørte lande

- Højhastighedstog/kombitransport nord/syd I/A/D

Brenner-aksen Verona-München-Nürnberg- Erfurt-Halle/Leipzig-Berlin

- Højhastighedstog Paris-Bruxelles-Køln-Amsterdam-London

Følgende afsnit af projektet er omfattet:

• Belgien:F/B-grænse-Bruxelles-Liège-B/D-grænse
  Bruxelles-B/NL-grænse
• Det Forenede Kongerige: London-kanaltunnelens indgang UK
• Nederlandene: B/NL-grænse-Rotterdam-Amsterdam NL
• Tyskland: Aachen ⁽¹⁾- Køln-Rhein/Main D

- Højhastighedstog Syd

Madrid-Barcelona-Perpignan-Montpellier E/F

Madrid-Vitoria-Dax E/F

- Højhastighedstog Øst

Følgende afsnit af projektet er omfattet ⁽²⁾

Paris-Metz-Strasbourg-Appenweier-Karlsruhe F

med forbindelser til Metz-Saarbrücken-Mannheim og F/D

Metz-Luxembourg F/L

- Betuwe-linjen: Kombitransport/konventionel jernbane NL/D

Rotterdam-NL/D-grænse-Rhein/Ruhr ⁽¹⁾

- Højhastighedstog/kombitransport Frankrig-Italien

Lyon-Torino F/I

- Motorvej Patras-græsk/bulgarske grænse GR

sammen med den vest-østgående motorvejskorridor Via Egnatia

Igoumenitsa-Thessaloniki-Alexandroupolis-Ormenio/kipi

Motorvej Lissabon-Valladolid P/E

Jernbaneforbindelse Cork-Dublin-Belfast-Larne-Stranraer IRL/UK

Malpensa Lufthavn (Milano) I

Fast jernbane-/vejforbindelse mellem Danmark og

Sverige (Øresundsforbindelsen) DK/S
herunder tilkørselsveje

BILAG II: LISTE OVER ENERGIPROJEKTER, SOM DET EUROPÆISKE RÅD HAR PRIORITERET

Frankrig - Italien: sammenkoblede elnet

Italien - Grækenland: sammenkoblede elnet (kabel)

Danmark:??Øst-vest-forbindelsen af sammenkoblede net (kabel)
(kan ikke modtage støtte fra strukturfondene)

Portugal: Naturgasnet

Grækenland: Naturgasnet

Spanien - Portugal: Sammenkoblede naturgasnet ⁽³⁾

Spanien - Portugal: Sammenkoblede elnet

Algeriet - Marokko - Den Europæiske Union: gastransmissionsnet

Rusland - Hviderusland - Polen - Den Europæiske Union: gastransmissionsnet ⁽⁴⁾

BILAG III: Gennemførelse af det fransk-tyske initiativ mod racisme og fremmedhad

Tidsplan og arbejdsprogram

18.-19. juli: Rådet (almindelige anliggender) fastlægger den rådgivende kommissions mandat i detaljer, dens sammensætning og status. Denne kommission kan hovedsagelig få til opgave at udarbejde de til nationale og lokale forhold mest egnede henstillinger om samarbejde mellem regeringerne og de forskellige samfundsinstanser for at fremme tolerance og forståelse for udlændinges problemer.

juli til ultimo november: Drøftelser i de forberedende organer under Rådet (retlige og indre anliggender) på områder, der henhører under dette Råd, på grundlag af det fransk-tyske fællesinitiativ, konklusionerne fra Rådets samling den 29.og 30. november 1993 samt det græske formandskabs arbejdsdokument. ⁽⁵⁾

28.-29. november: Foreløbig rapport fra den rådgivende kommission til Rådet (almindelige anliggender) om resultaterne af dens arbejde.

30. november: Rapport til Rådet (retlige og indre anliggender) om de fremskridt, der er gjort, og om andre konkrete foranstaltninger, der på baggrund af arbejdet i denne periode skønnes hensigtsmæssige.

9.-10. december: Forelæggelse af rapporterne fra Rådet (almindelige anliggender) og Rådet (retlige og indre anliggender) for Det Europæiske Råd i Essen.

marts 1995: Rådet (retlige og indre anliggender) gennemgår resultatet af det arbejde, der er udført inden for rammerne af afsnit VI.

april-maj 1995: Rådet (almindelige anliggender) fastlægger en overordnet unionsstrategi for bekæmpelse af racistiske og fremmedfjendtlige voldshandlinger på grundlag af:

- den rådgivende kommissions endelige rapport;

- de synspunkter, der er kommet til udtryk i Rådet i dets forskellige sammensætninger.

juni 1995: Det Europæiske Råd vedtager udkastet til en overordnet unionsstrategi.

Footnotes to the Annexes:

(1) Fællesskabet giver allerede støtte til anlæggelsen, der er i gang.

(2) Forlængelsen til Frankfurt er allerede under anlæggelse. Projektet for den yderligere forlængelse til Berlin er endnu ikke tilstrækkeligt udviklet.

(3) Herunder indførelse af naturgas i de spanske regioner Extremadura og Galicien.

(4) Dette projekt bør også nævnes og undersøges, skønt det endnu ikke har nået samme stade som de øvrige fire gasprojekter.

(5)Udkast til arbejdsplan inden for rammerne af afsnit VI

For så vidt angår afsnit VI bør arbejdet udføres under Artikel K.4-Udvalget i de nuværende kompetente grupper. Disse organer skal beskæftige sig med følgende i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 29.-30. november 1993 og indholdet af det fransk-tyske initiativ:

• uddannelsesaspekter, herunder hovedelementerne i fælles uddannelsesforanstaltninger;
• en nærmere definition af, hvad en racistisk eller fremmedfjendtlig handling er, med henblik på en indgående undersøgelse af mulighederne for større indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning og praksis;
• bedre indsamling af data og statistikker om racisme og fremmedhad;
• midler til at opnå et bedre samarbejde på tværs af grænserne og informationsudveksling på det praktiske plan mellem medlemsstaternes forskellige retshåndhævende myndigheder.

© Europa-Parlamentet: 1998