DET EUROPÆISKE RÅD I KÖLN
3. og 4. juni 1999

FORMANDSKABETS KONKLUSIONER

[Top] [Next]

I. INDLEDNING

  1. Det Europæiske Råd holdt møde den 3.og 4. juni 1999 i Köln for - efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden - at drøfte en række spørgsmål af stor betydning for fremtiden.
  2. Det Europæiske Råd indbød den nyudpegede formand for Europa-Kommissionen, Romano Prodi, til at deltage i drøftelserne for sammen med ham at behandle en række principielle spørgsmål vedrørende Den Europæiske Unions politik i de kommende år. Det noterede sig med tilfredshed Romano Prodis redegørelse for nogle af elementerne i den kommende Kommissions arbejds- og reformprogram. Det Europæiske Råd bekræfter i den forbindelse, at proceduren for udnævnelse af den nye Kommission efter dets opfattelse skal fortsættes straks efter valget til Europa-Parlamentet og afsluttes så snart som muligt.
  3. Det Europæiske Råd havde endvidere ved drøftelsernes begyndelse en udveksling af synspunkter med Europa-Parlamentets formand, José María Gil-Robles, om de vigtigste emner på dagsordenen.

[Top] [Previous] [Next]

II. PERSONAFGØRELSER

4. Det Europæiske Råd traf en række vigtige personafgørelser. Som led i gennemførelsen af Amsterdam-traktaten udnævnte det Javier Solana Madariaga til den nye post som generalsekretær for Rådet og højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Som vicegeneralsekretær for Rådet udnævnte det Pierre de Boissieu.

[Start of Doc] [Previous] [Next]

III. BESKÆFTIGELSE, VÆKST, KONKURRENCEEVNE OG BÆREDYGTIG UDVIKLING

5. Med indførelsen af euroen den 1. januar 1999 har Den Europæiske Union nået sit hidtil højeste niveau for økonomisk integration. Samtidig er der opstået det største økonomiske og valutamæssige område i verden ved siden af USA. Med indførelsen af euroen bliver Europa i stand til at spille en rolle i verdensøkonomien, der svarer til dets økonomiske vægt. En stabil euro vil styrke Europas evne til at fremme vækst og beskæftigelse.

6. Det Europæiske Råd vedkender sig det globale ansvar, som Europa har overtaget med indførelsen af euroen. Det understreger på ny nødvendigheden af en nøje anvendelse af bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Dertil hører en streng overholdelse af realistiske og troværdige budgetmål i det enkelte regnskabsår, hvilket kun kan nås på en sikker måde gennem en ambitiøs konsolideringsindsats inden for de offentlige budgetter. I den samlede økonomiske stabilitets- og vækstpolitik er der endvidere brug for en vækstorienteret skattepolitik, især en sænkning af skatte- og afgiftsbelastningen af arbejdskraft, og en beskæftigelsesorienteret lønpolitik fra overenskomstparternes side.

Den europæiske beskæftigelsespagt

7. Det vigtigste mål i Europa er fortsat at skabe mere beskæftigelse. Det Europæiske Råd har derfor taget initiativ til en europæisk beskæftigelsespagt, som skal føre til et varigt fald i arbejdsløsheden. I den europæiske beskæftigelsespagt integreres alle EU's beskæftigelsespolitiske foranstaltninger i en omfattende samlet strategi. Det Europæiske Råd støtter de tre søjler i den europæiske beskæftigelsespagt og ser dem som processer på længere sigt, der skal afstemmes med hinanden:

  • koordinering af de økonomiske politikker og forbedring af samspillet mellem lønudvikling og penge-, budget- og finanspolitik gennem en makroøkonomisk dialog med henblik på at sætte en vedvarende ikke-inflationær vækstdynamik i gang (Köln-processen)
  • videreudvikling og bedre gennemførelse af den koordinerede beskæftigelsesstrategi med henblik på at effektivisere arbejdsmarkederne ved at forbedre beskæftigelsesevnen, iværksætterånden, virksomhedernes og de ansattes tilpasningsevne og kvinders deltagelse i arbejdslivet som ligeberettigede (Luxembourg-processen)
  • omfattende strukturel reform og modernisering med henblik på at gøre vare-, tjenesteydelses- og kapitalmarkederne mere innovative og effektive (Cardiff-processen).

8. Det Europæiske Råd ser den makroøkonomiske dialog med deltagelse af repræsentanter for Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og arbejdsmarkedets parter som et effektivt skridt i retning af at få den vækst- og stabilitetsorienterede makroøkonomiske politik, som er fastsat i de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker, udmøntet i praksis. Efter Det Europæiske Råds opfattelse udgør denne dialog et grundlag for et effektivt samarbejde mellem alle de implicerede. Det Europæiske Råd tilslutter sig den europæiske beskæftigelsespagt samt memorandummet "Ungdom og Europa - Vor fremtid". Det bekræfter sin resolution om den europæiske beskæftigelsespagt og udtrykker i denne forbindelse tilfredshed med erklæringen fra arbejdsmarkedets parter.

9. Som led i den konkrete gennemførelse af Luxembourg- og Cardiff-processerne anmoder Det Europæiske Råd Kommissionen om:

  • på grundlag af den hidtil foretagne sammenligning af "bedste praksis" at udlede nogle konkrete henstillinger om beskæftigelsesrelevante foranstaltninger i medlemsstaterne og aflægge rapport til Det Europæiske Råd i Helsingfors;
  • at forelægge sit forslag til den fælles rapport om beskæftigelse og de nye beskæftigelsespolitiske retningslinjer for 2000 i september 1999.

10. Endvidere lægger Det Europæiske Råd særlig stor vægt på foranstaltninger, der tager sigte på:

  • fuldt ud at udnytte den strukturelle ændring i retning af et servicesamfund, især foranstaltninger, der indkredser og inddrager områder, som er særligt beskæftigelsesskabende, og foranstaltninger, der fjerner hindringer inden for de beskæftigelsesintensive tjenesteydelser;
  • at anspore til beskæftigelsesfremmende og samfundsmæssigt set effektive innovationer på arbejdsmarkederne. Det Europæiske Råd anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at undersøge, om og i så fald hvordan:
         *     udnyttelsen af arbejdspladser i den arbejdskraftintensive del af servicesektoren kan skabe mere beskæftigelse;
         *     Luxembourg-processen kan gøres endnu mere effektiv gennem fastsættelse af yderligere verificerbare mål;
         *     der i forbindelse med Luxembourg-processen kan opnås størst mulig åbenhed om de foranstaltninger, der iværksættes som led i de nationale beskæftigelseshandlingsplaner, og om, hvordan disse handlingsplaner fungerer;
         *     ændringer i arbejdets tilrettelæggelse og ændrede arbejdstidsbestemmelser kan medvirke til at skabe nye arbejdspladser.

11. Det Europæiske Råd glæder sig over beslutningen om under det portugisiske formandskab i foråret 2000 at indkalde til et første ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd, som under temaet "Beskæftigelse, økonomiske reformer og social samhørighed - hen imod et Europa kendetegnet ved innovation og viden" skal gennemgå de fremskridt, der er gjort i henhold til Köln-, Cardiff- og Luxembourg-processen. Et forum bestående af repræsentanter for medlemsstaternes regeringer, Kommissionen, Europa-Parlamentet, arbejdsmarkedets parter og Den Europæiske Centralbank skal evaluere resultaterne.

12. Det Europæiske Råd hilser med tilfredshed Kommissionens rapport om beskæftigelsesindikatorerne og anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at fortsætte deres arbejde på dette felt.

13. Europa har brug for initiativer på investeringsområdet. Det Europæiske Råd har besluttet, at der skal gives yderligere impulser til mere beskæftigelse og flere investeringer. Med til denne pakke af foranstaltninger hører en udbygning af Den Europæiske Investeringsbanks aktiviteter, en mobilisering af de forskellige fællesskabspolitikker på grundlag af de beslutninger, som blev truffet af Det Europæiske Råd i Berlin, til støtte for målet om mere beskæftigelse og fremme af innovation.

14. Det Europæiske Råd opfordrer Den Europæiske Investeringsbank til at iværksætte følgende aktioner i alle EU-medlemsstaterne:

  • frigive yderligere 500 mio. EUR fra den nuværende ramme for finansiering af risikovillig kapital, hvilket gør det muligt at fordoble midlerne til Den Europæiske Teknologifacilitet. Ved hurtigt at iværksætte denne aktion vil der kunne sættes yderligere skub i beskæftigelsen;
  • stille yderligere 1 mia. EUR til rådighed til finansiering af risikovillig kapital til små og mellemstore virksomheder med henblik på investeringer i højteknologi i tidsrummet 2000-2003, også i samarbejde med Den Europæiske Investeringsfond. Dette vil være et værdifuldt bidrag til en forbedring af egenkapitalgrundlaget for små og mellemstore virksomheder i stærk vækst og vil også skabe mere beskæftigelse;
  • videreføre og udbygge kreditgivningen til byfornyelse, uddannelse og sundhed samt miljøbeskyttelse, herunder fremme af vedvarende energi;
  • understøtte og supplere Fællesskabets struktur- og regionalstøtte, især i områder, som fremover ikke længere vil være støtteberettigede. Med reformen af strukturstøtten opstår der ekstra spillerum til at nyttiggøre regionernes udviklingspotentiale gennem lånefinansiering;
  • supplere Fællesskabets førtiltrædelsesstrategi ved at udvide kreditgivningen til ansøgerlandene. Hvis økonomien i disse stater udvikler sig dynamisk, får det også positiv indvirkning på beskæftigelsen i Den Europæiske Union.

15. Med de beslutninger, som blev truffet af Det Europæiske Råd i Berlin, er der åbnet store muligheder for at styrke vækst og beskæftigelse gennem en effektiv gennemførelse af de forskellige fællesskabspolitikker:

  • Strukturstøtte: i årene 2000-2006 er der 213 mia. EUR til rådighed via de europæiske strukturfonde og Samhørighedsfonden. Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres til hurtigt at vedtage de nye støtteprogrammer, således at støtten fra 2000 kan fortsætte uden afbrydelser. Målet er, at støtten skal have den størst mulige beskæftigelsesmæssige virkning.
    Socialfondens aktiviteter skal understøtte den europæiske beskæftigelsesstrategi og de nationale handlingsplaner. Støtten fra Regionalfonden og Samhørighedsfonden bidrager til at udbygge infrastrukturen og forbedre økonomiens konkurrenceevne. Foranstaltningerne til udvikling af landdistrikterne skaber beskæftigelsesmuligheder uden for landbrugssektoren.
  • Til udbygningen af de transeuropæiske net skal midlerne ifølge planen forhøjes til 4,6 mia. EUR indtil 2006. Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til:
         *     at forelægge en udvidet liste over prioriterede projekter;
         *     at sørge for en hurtigere godkendelse af projekter;
         *     i samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank at undersøge, i hvilken udstrækning der vil kunne gøres større brug af blandet offentlig og privat finansiering;
         *     at undersøge, i hvilket omfang det vil kunne gøres lettere for institutionelle investorer at investere;
         *     at lægge større vægt på offentlige infrastrukturinvesteringer inden for rammerne af stabilitets- eller konvergensprogrammerne.
  • Rådet og Europa-Parlamentet opfordres til hurtigt at vedtage de kommende programmer (Socrates og Ungdom for Europa), således at især programmernes beskæftigelsesmæssige virkning fremskyndes.

16. Det er innovationer og informationssamfundet, som skaber fremtidens arbejdspladser.

  • Fællesskabets femte forskningsrammeprogram, der har en finansieringsramme på 15 mia. EUR, skal sætte skub i innovationsprocessen og udnytte Fællesskabets vækst- og beskæftigelsespotentiale til bunds. Jo mere konkurrencedygtigt Europa bliver inden for højteknologi, desto flere beskæftigelsesmuligheder af høj kvalitet opstår der.
  • Muligheden for at udvikle et europæisk satellitnavigationssystem (Galileo) skal undersøges til bunds på grund af dets strategiske betydning. Rådet opfordres til at fremskynde sin drøftelse af Kommissionens meddelelse om dette system, idet målet skal være, at systemet i vidt omfang skal finansieres af den private sektor.
  • Europa skal spille en førende rolle i informationssamfundet:

     *     Alle skoler skal så hurtigt som muligt have adgang til Internettet.
     *     For at udbygge Europas førerstilling inden for den elektroniske handel skal koordineringen af bestræbelserne på at få skabt et gunstigt klima herfor forbedres, og der skal hurtigt vedtages et direktiv, som inddrager erhvervslivet.

17. Det Europæiske Råd anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om i samarbejde med repræsentanter for erhvervslivet at afdække, hvor hindringerne ligger i forbindelse med den hastige udvikling og anvendelse af informationsteknologi, og udarbejde løsningsforslag. Der skal i den forbindelse tages hensyn til nødvendigheden af standardisering og deregulering.

De overordnede retningslinjer for den økonomiske politik

18. Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker og anbefaler Rådet at vedtage dem. Af ganske særlig betydning er i den forbindelse de landespecifikke henstillinger, der tager sigte på at styrke samtlige medlemsstaters egen indsats på det økonomisk-politiske område.

19. For Det Europæiske Råd ligger nøglen til en holdbar ikke-inflationær vækst og en højere beskæftigelse i et koordineret samspil mellem en vækst- og stabilitetsorienteret makroøkonomisk politik og gennemgribende strukturreformer på fællesskabsniveau og i medlemsstaterne. Det Europæiske Råd er af den opfattelse, at det kræver en mere omfattende og hensigtsmæssig koordinering af politikken samt en dialog med arbejdsmarkedets parter og Den Europæiske Centralbank, hvis Den Økonomiske og Monetære Union skal lykkes i det lange løb. Den europæiske beskæftigelsespagt vil i væsentlig grad bidrage hertil.

20. Inden for euroområdet vil styrkelsen af dialogen i Euro 11-Gruppen bidrage til at tilvejebringe et mere afbalanceret policy-mix. Det Europæiske Råd opfordrer regeringerne og arbejdsmarkedets parter til at støtte pengepolitikken i dens yderst vigtige stabilitetspolitiske opgave. Det er i den forbindelse af ganske særlig betydning, at der gøres en vedholdende indsats for på mellemlang sigt at bringe budgetterne tæt på balance eller i overskud, at opnå en passende lønudvikling samt at gennemføre gennemgribende strukturreformer.

Skattepolitik

21. Det Europæiske Råd tager adfærdskodeksgruppens anden interimsrapport til efterretning og konstaterer med tilfredshed, at der er gjort gode fremskridt i behandlingen af direktivforslagene om beskatning af renteindtægter. Det udtrykker tilfredshed med de konstruktive drøftelser med europæiske tredjelande om en mere effektiv beskatning af renteindtægter.

22. Det Europæiske Råd understreger, at skattesystemerne i Europa skal indrettes således, at de bliver beskæftigelsesfremmende, og at skadelig skattekonkurrence skal bekæmpes. Idet Det Europæiske Råd bekræfter konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Wien, opfordrer det derfor til:

  • at Rådet fortsætter arbejdet med forslagene til et direktiv om beskatning af renteindtægter og et direktiv om renter og royalties for at nå til enighed inden Det Europæiske Råd i Helsingfors;
  • at Rådet på grundlag af Økofin-Rådets rapport fortsætter sit arbejde med en ramme for energibeskatning og i den forbindelse også tager hensyn til de miljømæssige følger heraf;
  • bringer adfærdskodeksgruppens arbejde til afslutning senest inden Det Europæiske Råd i Helsingfors.

23. Det Europæiske Råd hilser Rådets anden statusrapport om et styrket skattepolitisk samarbejde velkommen og anmoder om en tredje rapport inden Det Europæiske Råd i Helsingfors.

24. Det Europæiske Råd anmoder Rådet om med henblik på vedtagelse at behandle det af Kommissionen forelagte direktivforslag, der skal gøre det muligt for de medlemsstater, der ønsker det, forsøgsvis at indføre lavere momssatser for arbejdskraftintensive og ikke-grænseoverskridende tjenesteydelser.

Et fælles finansmarked

25. Det Europæiske Råd hilser Rådets rapport og Europa-Kommissionens meddelelse om Kommissionens handlingsplan vedrørende et fælles finansmarked velkommen. I betragtning af de voksende udfordringer i konkurrencen på finansmarkederne og i betragtning af deres makroøkonomiske betydning for den økonomiske vækst og beskæftigelsen anser det hurtige fremskridt på dette område for absolut nødvendige. Det Europæiske Råd støtter principielt forslagene og prioriteterne i handlingsplanen, der skal gennemgås i detaljer i de kompetente faglige udvalg.

26. Det Europæiske Råd anmoder Kommissionen om at fortsætte sit arbejde på grundlag af drøftelserne i Gruppen vedrørende Finansielle Tjenesteydelser, som fortsat vil give strategiske råd, drøfte den horisontale udvikling og overvåge fremskridt i forbindelse med handlingsplanen.

Forbedring af det internationale finansielle systems effektivitet

27. Det Europæiske Råd hilser Rådets rapport om forbedringer af det internationale finansielle system velkommen og opfordrer medlemsstaterne til at arbejde tæt sammen om gennemførelsen af forslagene i praksis. Det Europæiske Råd tillægger det særlig betydning, at den private sektor i højere grad inddrages i bestræbelserne på at forebygge og løse finansielle kriser. I denne forbindelse påpeger det nødvendigheden af at forstærke arbejdet med at fastlægge mere effektive regler for den private sektors deltagelse i afholdelsen af omkostningerne ved turbulens på finansmarkederne. Endvidere støtter Det Europæiske Råd bestræbelserne på at tilrettelægge tilsynet med finansmarkederne mere effektivt, navnlig i de nyindustrialiserede lande, et tilsyn, der også bør udvides til at omfatte finansielle institutioner med en høj risiko/egenkapital-ratio samt offshore-finanscentre. Det Europæiske Råd hilser oprettelsen af forummet for finansmarkedstilsyn velkommen som et vigtigt skridt i denne retning. Det Europæiske Råd understreger, at de tilstræbte forbedringer af det internationale finansielle systems effektivitet alle skal ske inden for rammerne af de eksisterende Bretton Woods-institutioner, og det betoner Den Internationale Valutafonds centrale rolle.

De fattigste landes gældsbyrde

28. Det gælder om at finde en varig løsning på de fattigste landes gældsproblemer. Det Europæiske Råd hilser den fælles europæiske holdning til forbedringen af gældsinitiativet for højt forgældede fattige lande velkommen og går ind for en fremskyndelse af gældsafviklingsprocessen for de fattigste lande og for ambitiøse mål for omfanget af gældsbyrdenedsættelsen. Det understreger nødvendigheden af en tættere sammenhæng mellem lettelsen af gældsbyrden og en strategi for fattigdomsbekæmpelse. Medlemsstaterne er parate til i Paris-klubben at støtte en forhøjelse af gældseftergivelsesprocenten for kommercielle kreditter til 90% og derover og går ind for yderligere lettelser af gældsbyrden via den offentlige udviklingsstøtte. Inden for disse rammer er Europa parat til - med en passende byrdefordeling - at bære sin rimelige andel af finansieringen af et forbedret gældsinitiativ.

Klimapolitik, miljø og bæredygtig udvikling

29. Det Europæiske Råd understreger Den Europæiske Unions vilje til at stå ved de tilsagn om nedsættelse af drivhusgasemissionerne, som man gav i Kyoto, og til inden for rammerne af den i Buenos Aires vedtagne handlingsplan beslutsomt at arbejde for at skabe forudsætninger for en snarlig ratificering af Kyoto-protokollen. EU's forhandlingsposition som formuleret i Rådets konklusioner af 17. maj 1999 bekræftes. Det Europæiske Råd ser ratificeringen og gennemførelsen af Kyoto-protokollen som en vigtig milepæl, men understreger samtidig, at yderligere tiltag er påtrængende nødvendige, navnlig i industrilandene.

30. Det Europæiske Råd understreger den betydning, der tillægges udviklingen af fælles og koordinerede politikker og foranstaltninger på fællesskabsniveau til supplering af medlemsstaternes bestræbelser. Alle relevante sektorer opfordres til at yde deres bidrag inden for rammerne af en omfattende klimabeskyttelsesstrategi. Klimapolitikken er det mest markante eksempel på Rådets pligt ifølge Amsterdam-traktaten til at integrere miljøhensyn og bæredygtig udvikling i andre fællesskabspolitikker.

31. Det Europæiske Råd opfordrer Rådet i dets forskellige sammensætninger til at være særligt opmærksom på klimaproblemet ved udarbejdelsen af integrationsstrategier med henblik på mødet i Helsingfors. Det mener, at der i særlig grad er behov for at skabe rammebetingelser for mindre emissionsintensive og mere miljøvenlige transportsystemer samt en forstærket, uhindret udnyttelse og videreudvikling af vedvarende energikilder. Det Europæiske Råd anser også en passende ramme for energibeskatningen for påkrævet og opfordrer Rådet (økonomi og finans) til hurtigt at nå frem til en afgørelse. Det Europæiske Råd noterer sig det kommende formandskabs initiativ om at styrke udviklingen inden for Fællesskabets klimaaktiviteter.

32. Det Europæiske Råd noterer sig Europa-Kommissionens rapport om integrering af miljøaspekter på alle relevante politikområder samt de fremskridt, der er gjort i Rådet siden Wien. Det bekræfter, at det har til hensigt at gennemgå de samlede fremskridt på mødet i december 1999 i Helsingfors og erindrer om de ønskede rapporter. Det opfordrer Rådet (almindelige anliggender, økonomi og finans samt fiskeri) til at aflægge rapport til det i 2000 om integreringen af miljøhensyn og bæredygtig udvikling på de respektive politikområder.

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig

33. Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med Europa-Parlamentets beslutning af 6. maj 1999 og Økofin-Rådets afgørelse af 25. maj 1999 vedrørende oprettelsen af det nye Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig. Navnlig glæder det sig over det forbilledlige, tætte og konstruktive samarbejde mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, som gjorde det muligt at skabe det retlige grundlag i løbet af kort tid, således at kontoret kunne begynde sit arbejde som planlagt den 1. juni 1999. Dermed blev der tillige rettidigt givet det politiske signal, at EU også er handlekraftig i sin kamp mod svig, korruption og dårlig forvaltning.

34. Kontoret skal udstyres med det nødvendige personale og de nødvendige finansielle midler, således at det i de europæiske skatteyderes interesse kan yde en effektiv indsats til beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser. Kun således kan man føre en effektiv kamp mod misbrug af støttemidler og uregelmæssigheder i medlemsstaterne og inden for EU's institutioner og organer, og kun således kan borgernes tillid til de berørte nationale og europæiske myndigheder genoprettes.

35. Det Europæiske Råd fastslår med tilfredshed, at foruden de nævnte institutioner har også de fleste andre organer, kontorer og agenturer, der er opstået på grundlag af fællesskabstraktaterne, uden tøven erklæret sig parat til at lade sig underkaste en eventuel intern undersøgelse ved Kontoret for Bekæmpelse af Svig. Det anser det for principielt ønskeligt, at alle fællesskabsorganer tilslutter sig denne interinstitutionelle ordning, og beder derfor EF-Domstolen, Den Europæiske Revisionsret, Den Europæiske Centralbank og Den Europæiske Investeringsbank om så hurtigt som muligt at undersøge, på hvilke betingelser kontoret kan foretage interne undersøgelser også hos dem, og hvordan samarbejdet med kontoret i øvrigt kan foregå.

År 2000-computerproblemet

36. Det Europæiske Råd henviste på sine møder i Cardiff og Wien til de edb-problemer, som årtusindskiftet kan medføre, og opfordrede indtrængende medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger med henblik på at begrænse eventuelle forstyrrelser til et minimum. Der er allerede gjort et vigtigt arbejde på dette punkt. I betragtning af det forestående årtusindskifte opfordrer Det Europæiske Råd Kommissionen til at øge sine bestræbelser og indkalde en gruppe på højt plan, der kan fremlægge forslag til de strategiske afgørelser, der måtte være nødvendige i Den Europæiske Union for at sikre, at afgørende infrastrukturer kan køre videre uden problemer, hvis der skulle opstå edb-problemer i forbindelse med årtusindskiftet. Det Europæiske Råd opfordrer endvidere Kommissionen til at indsamle oplysninger om de forebyggende foranstaltninger, der er truffet verden over, og stille disse til rådighed for offentligheden.

Transportsikkerhed

37. Det Europæiske Råd opfordrer Rådet (transport) til på baggrund af de tragiske tunnelulykker i Europa at behandle emnet tunnelsikkerhed, herunder transport af farligt gods, med henblik på snarest muligt at forelægge henstillinger vedrørende forbedring af sikkerheden samt videreudvikling af fælles højere sikkerhedsnormer i hele Europa.

Regionerne i den yderste periferi

38. Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 1999 at forelægge Rådet en rapport, hvori den foreslår en pakke af foranstaltninger til gennemførelse af bestemmelserne i EF-traktatens artikel 299, stk. 2, vedrørende regionerne i den yderste periferi.

[Top] [Previous] [Next]

IV. VIDEREUDVIKLING AF DEN EUROPÆISKE UNION

39. I de forløbne måneder er der sket væsentlige fremskridt på Den Europæiske Unions vej ind i det 21. århundrede: Med enigheden om Agenda 2000 er der vedtaget en række reformer, der er nødvendige i forbindelse med udvidelsen, og EU's finansielle ramme for de næste syv år er blevet sikret.

40. Det Europæiske Råd noterer sig med tilfredshed de fremskridt, der er gjort i gennemførelsen af Agenda 2000 siden Det Europæiske Råd i Berlin, navnlig gennem vedtagelsen af de relevante retsakter samt indgåelsen af den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin. Det opfordrer Kommissionen til så hurtigt som muligt at forelægge et udkast til en ny afgørelse om egne indtægter, således at denne som forudset i konklusionerne fra Berlin kan træde i kraft i begyndelsen af 2002.

41. Til europæisk forening hører også bevidstheden om kulturel samhørighed. Derfor fremmer Den Europæiske Union kulturelt samarbejde og kulturudveksling. Det gælder om at bevare og fremme de europæiske kulturers mangfoldighed og dybde. Det Europæiske Råd glæder sig derfor over, at der er opnået enighed om de centrale aktioner inden for europæisk kulturfremme i de næste år, nemlig "Den Europæiske Kulturhovedstad" og det nye rammeprogram for kulturfremme "Kultur 2000". Det Europæiske Råd støtter fremme af kulturprojekter inden for strukturfondenes rammer, såfremt de bidrager til at skabe varige arbejdspladser.

42. Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med, at navnlig forbedring af kendskabet til de europæiske folkeslags kultur og historie fremmes i rammeprogrammet for kultur, og at bogen som kulturgode indtager en vigtig rolle, hvilket Rådet bekræftede i en resolution af 8. februar 1999.

Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed

43. Det Europæiske Råd erindrer om den handlingsplan om oprettelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, som det godkendte i Wien, og opfordrer institutionerne til sørge for en hurtig gennemførelse af denne handlingsplan. Det udtrykker tilfredshed med, at Europa-Parlamentet har vedtaget en beslutning om handlingsplanen fra Wien, og at det på en konference den 22.-23. marts 1999 med parlamentsmedlemmer fra medlemsstaterne lagde behørig vægt på dette emne. Under hensyntagen til resultaterne af denne konference vil Det Europæiske Råd på sit ekstraordinære møde i Tammerfors den 15.-16. oktober 1999 fastlægge de politiske retningslinjer for den fremtidige politik for retlige og indre anliggender.

Et charter om grundlæggende rettigheder i EU

44. Det Europæiske Råd har den opfattelse, at de grundlæggende rettigheder, der gælder på EU-plan, på dette tidspunkt af EU's udvikling nu bør sammenfattes i et charter og derigennem gøres synligere.

45. Det har i den forbindelse truffet den afgørelse, der følger i bilag IV. Det kommende formandskab anmodes om at skabe forudsætninger for gennemførelsen af denne afgørelse inden Det Europæiske Råds ekstraordinære møde i Tammerfors den 15.-16. oktober 1999.

Menneskerettigheder

46. Det Europæiske Råd noterer sig formandskabets interimsrapport om menneskerettigheder. Det tilskynder til, at det undersøges, om der bør oprettes et EU-agentur for menneskerettigheder og demokrati.

Institutionernes funktionsmåde

47. Det Europæiske Råd understreger den betydning, det tillægger den interne reform og moderniseringen af Kommissionen og den europæiske offentlige tjeneste. Det påskønner de foranstaltninger, som den fungerende Kommission har truffet. Det udtrykker tilfredshed med, at den nyudpegede formand for Kommissionen har til hensigt at gennemføre de gennemgribende reformer, der er nødvendige for, at Kommissionen kan udføre sine opgaver effektivt inden for en struktur, der bygger på samordning og samarbejde.

48. Det Europæiske Råd vil arbejde snævert sammen med den kommende formand for Kommissionen og støtte ham i at skabe en Kommission, der udmærker sig ved forbedret forvaltning i finans- og personaleanliggender, de højeste krav til integritet og åbenhed og en slank forvaltning med en klar fordeling af beføjelser og ansvar. I den forbindelse bør strukturen og opgavefordelingen i den nye Kommission tage hensyn til de nye krav og nødvendigheden af en ægte reform. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på, at den nyudpegede formand for Kommissionen med henblik herpå vil forelægge konkrete forslag til reformer i begyndelsen af år 2000.

49. Det Europæiske Råd erindrer om, at metoden for tilpasning af vederlag og pensioner udløber den 30. juni 2001. Det hilser med tilfredshed, at Kommissionen har til hensigt i god tid forinden at fremlægge relevante reformforslag og samtidig agter at redegøre for, hvordan den forestiller sig en reform af personalepolitikken.

50. Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med, at Rådets generalsekretær har fremlagt rapporten om arbejdsgangen i Rådet i en udvidet Union. Det opfordrer Rådet (almindelige anliggender) til under hensyntagen til denne rapport at forelægge konkrete forslag til forbedring af Rådets arbejdsgang med henblik på udvidelsen inden Det Europæiske Råds møde i Helsingfors.

51. Det Europæiske Råd anmoder det nye Europa-Parlament om meget hurtigt at afslutte behandlingen af spørgsmålet om statutten for Europa-Parlamentets medlemmer.

Regeringskonference om de institutionelle spørgsmål

52. For at sikre, at Den Europæiske Unions institutioner kan arbejde effektivt også efter udvidelsen, har Det Europæiske Råd bekræftet, at det har til hensigt i begyndelsen af 2000 at indkalde til en konference mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer med henblik på at løse de institutionelle spørgsmål, der ikke blev løst i Amsterdam, og som skal løses inden udvidelsen. Konferencen skal afsluttes, og der skal opnås enighed om de nødvendige traktatændringer i slutningen af 2000.

53. Regeringskonferencens opgave omfatter i henhold til Amsterdam-traktatens protokol om institutionerne i perspektivet af en udvidelse af Den Europæiske Union samt de hertil afgivne erklæringer følgende emner:

  • Europa-Kommissionens størrelse og sammensætning
  • stemmevægtningen i Rådet (nye stemmevægte, indførelse af dobbelt flertal, antal stemmer for kvalificeret flertal)
  • spørgsmålet om den eventuelt udvidede anvendelse af afstemninger med kvalificeret flertal i Rådet.

Endvidere kunne man behandle yderligere nødvendige traktatændringer, i det omfang de vedrører de europæiske institutioner i tilknytning til ovennævnte emner og opstår som led i gennemførelsen af Amsterdam-traktaten.

54. Det Europæiske Råd pålægger det kommende formandskab på eget ansvar at udarbejde en udførlig rapport til Det Europæiske Råd i Helsingfors, der klarlægger og opregner mulige løsninger på de problemer, der skal løses. I den forbindelse tager formandskabet hensyn til indkomne forslag fra medlemsstaterne, Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet. Derudover kan formandskabet undersøge spørgsmålet om yderligere rådgivning. Der skal afholdes passende drøftelser med ansøgerlandene inden for de eksisterende fora.

Fælles europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik

55. Det Europæiske Råd har fortsat sine drøftelser om en fælles europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik og afgivet vedlagte erklæring om styrkelse af den fælles europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik. Det påskønner det arbejde, som det tyske formandskab har gjort, og godkender den i bilag III gengivne rapport fra formandskabet som grundlag for det fremtidige arbejde. Det Europæiske Råd anmoder det kommende formandskab om at fortsætte arbejdet med henblik på at forelægge en ny rapport for Det Europæiske Råd på mødet i Helsingfors.

56. Det Europæiske Råd anmoder Rådet (almindelige anliggender) om indgående at drøfte alle sikkerhedsaspekter med henblik på at styrke og forbedre samordningen af EU's og medlemsstaternes ikke-militære krisereaktionsinstrumenter. Drøftelserne kunne omfatte muligheden for en stand-by-kapacitet, hvor medlemsstaternes civile ressourcer og ekspertise slås sammen, som supplement til andre initiativer inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Udvidelsesprocessen

57. Det Europæiske Råd fastslår med tilfredshed, at tiltrædelsesforhandlingerne er præget af øget dynamik, og at forhandlingerne er på rette vej. Det ser med tilfredshed på de positive resultater af anden runde af substansforhandlingerne i første halvår af 1999 med Estland, Polen, Slovenien, Tjekkiet, Ungarn og Cypern om en række vigtige og komplekse kapitler. Det Europæiske Råd understreger, at det er besluttet på også videre frem at opretholde forhandlingsdynamikken. Med henblik herpå vil Den Europæiske Union så tidligt som muligt næste år indlede forhandlinger om alle forhandlingskapitler.

58. Det Europæiske Råd glæder sig over, at gennemgangen og sammenligningen af Bulgariens, Letlands, Litauens, Rumæniens og Slovakiets lovgivning med EU-retten nu er gået fra den multilaterale fase ind i den afgørende bilaterale fase, hvilket gør det muligt for disse lande at fremskynde forberedelsen af tiltrædelsen. Det Europæiske Råd vil på mødet i Helsingfors gennemgå ansøgerlandenes fremskridt og drage de nødvendige konklusioner heraf.

59. Det understreger endnu en gang, hvad Det Europæiske Råd i Luxembourg besluttede, nemlig at beslutninger om yderligere forhandlinger kun kan træffes på grundlag af de kriterier, som Det Europæiske Råd fastlagde i København. Samtidig understreger det betydningen af tiltrædelsesperspektiverne også for de ansøgerlande, som der endnu ikke forhandles med. Af denne grund anmoder det Kommissionen om som led i sin næste situationsrapport at undersøge, hvilke foranstaltninger der kan hjælpe med til at konkretisere disse perspektiver for alle ansøgerlandene. Det Europæiske Råd hilser med tilfredshed de stadige fremskridt i ansøgerlandene og tilskynder dem til at fortsætte deres reformer og tilpasningsbestræbelser.

60. Det Europæiske Råd fremhæver betydningen af høje standarder for den nukleare sikkerhed i Central- og Østeuropa. Det understreger, hvor stor vægt det tillægger dette spørgsmål i forbindelse med EU's udvidelse, og opfordrer Kommissionen til at behandle det indgående i de næste periodiske rapporter om ansøgerlandenes fremskridt mod tiltrædelse, der skal forelægges i efteråret 1999.

61. Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med, at gennemgangen og sammenligningen af Maltas lovgivning med EU-retten nu kan genoptages på grundlag af Kommissionens ajourførte udtalelse om Maltas tiltrædelsesansøgning. Kommissionen vil i god tid inden Det Europæiske Råds møde i Helsingfors forelægge en rapport om Maltas fremskridt med henblik på tiltrædelse, der sammen med de tilsvarende rapporter om de øvrige ansøgerlande kommer til at danne grundlag for eventuelle beslutninger, som Det Europæiske Råd skal træffe i Helsingfors.

[Top] [Previous]

V. FORBINDELSER MED TREDJELANDE

Kosovo

62. Det Europæiske Råd vedtog en erklæring om Kosovo, der er vedlagt som bilag.

Det vestlige Balkan

63. Den Europæiske Union har under hele krisen spillet en fremtrædende rolle i bestræbelserne på at lette de vanskelige vilkår for flygtninge og fordrevne. Det Europæiske Råd bekræfter igen, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater er rede til fortsat at gøre deres yderste for at støtte landene i regionen og de humanitære hjælpeorganisationer i deres vigtige humanitære opgave. I den forbindelse udtrykker de tilfredshed med den ekstraordinært store indsats, der ydes af landene i regionen, navnlig Albanien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, idet de yder de fordrevne midlertidig beskyttelse og husly til trods for, at det er en alvorlig økonomisk og social byrde for dem.

64. Det Europæiske Råd fremhæver, at EU er fast besluttet på, at der skabes stabilitet i regionen, og at den har forpligtet sig til at støtte landene i regionen og hjælpe dem med at bære den byrde, Kosovo-krisen har lagt på dem. Det Europæiske Råd minder om tilsagnet om en finansiel bistandspakke på 100 mio. EUR til landene i regionen.

65. Det Europæiske Råd gentager Den Europæiske Unions tilsagn om at ville spille en ledende rolle i genopbygningsbestræbelserne i Kosovo og opfordrer andre bidragydere til at yde et betragteligt bidrag til genopbygningsbestræbelserne. Med henblik herpå bør der i overgangsperioden oprettes en klar og effektiv administration af provinsen inden for rammerne af den politiske løsning. Denne administration, som kunne ledes af Den Europæiske Union, skal have den nødvendige bemyndigelse og evne til at handle som det internationale samfunds partner og således skabe en effektiv genopbygnings- og rehabiliteringsproces.

66. Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at udarbejde forslag vedrørende tilrettelæggelsen af den påtænkte bistand til genopbygningen, især for så vidt angår tilvejebringelsen af egnede midler og mekanismer og de nødvendige menneskelige og finansielle ressourcer til gennemførelsen af processen.

67. Det Europæiske Råd er sig bevidst, at det kræver en ganske særlig indsats at genopbygge regionen efter krisens afslutning, samt at det er nødvendigt hurtigt at træffe de mest hensigtsmæssige foranstaltninger, og det opfordrer Kommissionen til inden udgangen af juni at udarbejde forslag med henblik på oprettelsen af et organ, der skal have til opgave at gennemføre Fællesskabets genopbygningsprogrammer. Rådet, Europa-Parlamentet og Revisionsretten opfordres til at gøre deres yderste for, at dette organ kan blive operationelt, inden sommeren er omme.

68. På baggrund af de forudseelige behov opfordrer Det Europæiske Råd Kommission til snarest at fremsætte forslag om yderligere menneskelige og finansielle ressourcer til flygtningehjælp og flygtningenes tilbagevenden og herunder i givet fald om anvendelse af den eksisterende reserve på 196 mio. EUR på Det Europæiske Fællesskabs nuværende budget, om overførsel af midler fra andre budgetposter eller om et tillægsbudget for 1999. Der vil skulle findes passende løsninger for de følgende år.

69. Det Europæiske Råd ser frem til at vedtage en fælles strategi over for det vestlige Balkan i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Wien og anmoder Rådet om at fortsætte med at fremskynde de nødvendige forberedelser.

70. Det Europæiske Råd bekræfter Den Europæiske Unions holdning med hensyn til sportsarrangementer med Forbundsrepublikken Jugoslavien. Rådet vil behandle denne sag på ny efter vedtagelsen af en FN-Sikkerhedsrådsresolution.

Stabilitetspagt for Sydøsteuropa

71. Det Europæiske Råd udtrykker sin store tilfredshed med de fremskridt, der er gjort for at udarbejde en stabilitetspagt for Sydøsteuropa, og ser frem til, at der hurtigt bliver opnået enighed på det planlagte ministermøde den 10. juni i Köln. Stabilitetspagten vil medvirke til at øge freden, stabiliteten og velstanden i landene i regionen og samarbejdet mellem dem. Forbundsrepublikken Jugoslaviens deltagelse i denne proces vil blive taget op, når tiden er inde, dvs. når landet har opfyldt de betingelser, som det internationale samfund har fastlagt for Kosovo. Løsningen af Kosovo-krisen er en absolut forudsætning. Endvidere minder Det Europæiske Råd om, at det er nødvendigt, at der sker fremskridt inden for de demokratiske frihedsrettigheder og respekten for mindretallenes rettigheder.

72. Det Europæiske Råd bekræfter på ny, at Den Europæiske Union er rede til at bringe landene i regionen nærmere perspektivet om fuld integration i EU's strukturer. Dette skal ske gennem en ny form for aftalemæssig forbindelse, der tager hensyn til hvert enkelt lands individuelle situation, herunder fremskridt i det regionale samarbejde, og med en eventuel mulighed for medlemskab af Den Europæiske Union på grundlag af Amsterdam-traktaten, så snart de kriterier, der blev fastlagt på Det Europæiske Råd i juni 1993 i København, er opfyldt.

73. Den Europæiske Union vil gøre sit yderste for at støtte Republikken Montenegro under dens demokratiske regering og lade den være omfattet af stabilitetspagtsprocessen allerede fra starten.

74. Det Europæiske Råd understreger, at det er fast besluttet på, at Den Europæiske Union skal spille en ledende rolle i gennemførelsen af stabilitetspagten. Det opfordrer Rådet og Kommissionen til at prioritere vedtagelsen af de nødvendige gennemførelsesbestemmelser. Den Europæiske Union vil aktivt bistå landene i regionen i deres bestræbelser på at nå målene i stabilitetspagten. I kraft af sin ledende rolle vil Den Europæiske Union udpege den særlige koordinator for stabilitetspagten efter samråd med den fungerende formand for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa og andre deltagere.

75. Det Europæiske Råd noterer sig Kommissionens og Verdensbankens bestræbelser på at udvikle en sammenhængende international bistandsstrategi og på hurtigt at forberede en donorkonferenceproces for Sydøsteuropa på grundlag af en fælles, realistisk vurdering af de finansielle midler til den økonomiske genopbygning af regionen på mellemlang og lang sigt.

76. Det Europæiske Råd bekræfter, at det er rede til at bidrage betydeligt til disse genopbygningsbestræbelser, og opfordrer andre donorer til at bidrage substantielt hertil.

77. Det Europæiske Råd fremhæver på ny vigtigheden af en effektiv koordinering mellem Kommissionen, de internationale finansielle institutioner og bilaterale donorer. I den forbindelse skal den særlige koordinator for stabilitetspagten spille en fremtrædende rolle.

Fælles strategi over for Rusland

78. Det Europæiske Råd har vedtaget Den Europæiske Unions fælles strategi over for Rusland. Denne første fælles strategi skal styrke det strategiske partnerskab mellem Rusland og Den Europæiske Union, der er af så afgørende betydning for opretholdelsen af fred og sikkerhed i Europa og i verden og for, at man kan klare de fælles udfordringer i Europa. Med henblik herpå imødeser Den Europæiske Union forventningsfuldt samarbejdet med et Rusland, der i stigende grad er kendetegnet ved åbenhed, pluralisme, demokrati og stabilitet og er i færd med at virkeliggøre retsstaten som fundament for en blomstrende markedsøkonomi. Dette samarbejde styrker partnerskabet mellem Den Europæiske Union og Rusland og giver det et perspektiv, der rækker langt ind i det næste århundrede.

79. Med vedtagelsen af denne fælles strategi anvendes dette vigtige nye instrument i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der er indført med Amsterdam-traktaten, for første gang få uger efter denne traktats ikrafttræden. Gennem indførelsen af flertalsafgørelser, der bliver mulige på grundlag heraf, styrker den fælles strategi solidariteten i og effektiviteten af EU's, Kommissionens og medlemsstaternes optræden.

Andre fælles strategier

80. Det Europæiske Råd henviser på ny til, at det på mødet i Wien opfordrede til også at udarbejde fælles strategier over for Ukraine og Middelhavsområdet - under særlig hensyntagen til Barcelona-processen og fredsprocessen i Mellemøsten - samt over for det vestlige Balkan. I de seks måneder, der er forløbet siden mødet i Wien, har det på forskellige måder igen vist sig tydeligt, hvilken betydning de nævnte regioner har for Den Europæiske Union, ikke blot som partnere i EU's tredjelandsforbindelser, men også i forbindelse med stabiliteten og sikkerheden på vort kontinent og i de umiddelbart tilgrænsende områder. Den Europæiske Union har ikke kun et særligt ansvar, den befinder sig også i en særlig position, hvor den skal arbejde sammen med alle sine naboer i et snævert partnerskab om virkeliggørelsen af disse mål som supplement til den fælles strategi over for Rusland. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på det hidtil udførte forberedende arbejde og opfordrer Rådet til hurtigt at fortsætte arbejdet med de tre andre fælles strategier, der blev besluttet i Wien, for snarest muligt at kunne afslutte hver enkelt af dem. Når der fastlægges yderligere emneområder for fælles strategier, bør der også overvejes sådanne emner som menneskerettigheder og demokrati.

Ukraine

81. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på det stadig tættere samarbejde med Ukraine inden for rammerne af den partnerskabs- og samarbejdsaftale, som trådte i kraft i marts 1998, og som har skabt en ny kvalitet i forbindelserne. Det gælder om at udnytte denne aftales store potentiale fuldt ud og dermed bringe Ukraine tættere på Den Europæiske Union. Det opfordrer Ukraine til konsekvent at fortsætte sin reformpolitik og lover det sin vedvarende støtte hertil.

82. Det Europæiske Råd minder om aftalememorandummet mellem G7 og Ukraine om lukningen af Tjernobyl-kraftværket. Det understreger nødvendigheden af at gøre alt, hvad der er muligt, for at få værket lukket i 2000 som aftalt, og opfordrer det internationale samfund til at undersøge, hvilke foranstaltninger der kan bevirke, at følgerne af en lukning af Tjernobyl-kraftværket bliver til at bære for Ukraine.

83. Det Europæiske Råd understreger den centrale betydning, det tillægger Den Europæiske Unions fælles strategi, som tager sigte på at videreudvikle det allerede tætte net af forbindelser mellem Den Europæiske Union og Ukraine.

Transatlantiske forbindelser

84. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på det snævre transatlantiske samarbejde om vigtige internationale emner som f.eks. Kosovo-krisen. Topmødet mellem Den Europæiske Union og Canada den 17. juni og mellem Den Europæiske Union og USA den 21. juni giver mulighed for yderligere at uddybe de transatlantiske forbindelser, der er afgørende for den internationale stabilitet, og for at sikre, at problemer i de gensidige forbindelser løses på en for alle parter tilfredsstillende måde. I den forbindelse er Det Europæiske Råd overbevist om, at der skal gøres en yderligere indsats af alle parter for bl.a. gennem oprettelsen af et effektivt system for hurtig varsling at forhindre, at de mange bilaterale handelstvister med omfattende konsekvenser skader det generelle klima i de bilaterale forbindelser. Inddragelsen af de mennesker og organisationer, der berøres af de politiske afgørelser, i den transatlantiske dialog kommer i den forbindelse til at spille en stadig vigtigere rolle. Det Europæiske Råd understreger betydningen af den transatlantiske handlingsplan og i den sammenhæng det transatlantiske økonomiske partnerskab.

Forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Japan

85. Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med det tætte samarbejde mellem Den Europæiske Union og Japan, især for så vidt angår den politiske dialog og de bilaterale og multilaterale økonomiske forbindelser. Topmødet mellem Den Europæiske Union og Japan den 20. juni vil bidrage til en yderligere uddybning af det tætte samarbejde. Japan er for Den Europæiske Union en særlig vigtig politisk og økonomisk samarbejdspartner i Asien. Det Europæiske Råd understreger derfor Den Europæiske Unions og Japans fælles interesse i fred, stabilitet og velstand i Asien, i Europa og i hele den øvrige verden.

Mellemøsten

86. Det Europæiske Råd bekræfter efter valget i Israel den erklæring, det afgav i Berlin (den 25. marts 1999), idet det understreger betydningen af, at der findes en forhandlingsløsning i Mellemøsten. Det opfordrer såvel den israelske som den palæstinensiske part til fuldt og øjeblikkeligt at gennemføre Wye River-memorandummet og til snarest muligt at genoptage forhandlingerne om den endelige status med henblik på at skabe samlet, retfærdig og varig fred i området.

87. Det Europæiske Råd glæder sig endvidere over, at den nyvalgte israelske premierminister vil genoptage forhandlingerne med palæstinenserne og med Syrien, og bifalder i den forbindelse premierministerens planer om at nå frem til en hurtig løsning for de israelske troppers tilbagetrækning fra Libanon. Det Europæiske Råd støtter desuden fredsprocessens multilaterale dimension og tilskynder arbejdsgrupperne til målrettet at arbejde for en udbygning af samarbejdet og integrationen i området. Det Europæiske Råd bekræfter på ny, at Den Europæiske Union er fast besluttet på at udfylde sin rolle i fredsprocessen fuldt ud, og påskønner det arbejde, som EU's særlige udsending, Miguel Moratinos, udfører.

Euro-Middelhavs-partnerskabet

88. Det Europæiske Råd glæder sig over resultaterne af den tredje Euro-Middelshavs-konference i Stuttgart den 15.-16. april 1999. Det Europæiske Råd anerkender, at det på et politisk set meget vanskeligt tidspunkt for området er lykkedes at bekræfte alle deltageres uindskrænkede tilslutning til de mål og principper, der er fastsat i Barcelona-erklæringen, og tilføre partnerskabet betydelig fremdrift i retning af en yderligere udbygning på alle tre områder. Det opfordrer Rådet og Kommissionen til aktivt at gennemføre de beslutninger i praksis, der blev truffet i Stuttgart, og som navnlig tager sigte på at forbedre det intraregionale samarbejde på alle de områder, der er omfattet af partnerskabet, og på at styrke deltagelsen af aktører uden for centralregeringen.

Latinamerika og Caribien

89. Det Europæiske Råd glæder sig meget over afholdelsen af det første topmøde mellem stats- og regeringscheferne fra Den Europæiske Unions medlemsstater og landene i Latinamerika og Caribien den 28.-29. juni 1999 i Rio de Janeiro. Med denne historiske begivenhed, som understreger de udmærkede og tætte forbindelser mellem de to regioner, lægges grunden til et nyt strategisk partnerskab, der skal føre til en uddybning af den gensidige forståelse mellem vore regioner på det politiske, økonomiske og kulturelle område.

90. Det Europæiske Råd noterer sig med tilfredshed den igangværende forhandlingsproces med Mexico og håber, at der kan opnås enighed snarest muligt og under alle omstændigheder inden årets udgang.

91. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på Rådets beslutning om at afsætte 250 mio. EUR til finansiering af en genopbygnings- og rehabiliteringsplan i Mellemamerika og pålægger Kommissionen snarest muligt at iværksætte denne plan.

Den nordlige dimension

92. Det Europæiske Råd betragter de retningslinjer for en nordlig dimension i Den Europæiske Unions politikker, som Rådet har vedtaget, som et egnet grundlag for at give Den Europæiske Union en tydeligere profil i regionen. Det ser med tilfredshed på, at det kommende formandskab vil afholde en ministerkonference om den nordlige dimension den 11.-12. novem-ber 1999. Konceptet vedrørende den nordlige dimension tager sigte på - i samarbejde med landene i området - at højne velstanden, konsolidere sikkerheden og beslutsomt imødegå farer som miljøforurening, nukleare risici og grænseoverskridende organiseret kriminalitet. Det Europæiske Råd finder, at man efter konferencen i november bør undersøge muligheden af at udarbejde en handlingsplan med henblik på at opfylde disse mål. Med vedtagelsen af retningslinjerne er tiden nu inde til i højere grad at inddrage de berørte ansøgerlande, Den Russiske Føderation samt Norge og Island i den videre udformning af samarbejdet.

Transkaukasus-topmødet

93. Det Europæiske Råd understreger den betydning, som det transkaukasiske område har for stabiliteten i grænseområdet mellem Europa og Asien, og anerkender de fremskridt, der er opnået i forbindelserne. Det Europæiske Råd forventer, at Den Europæiske Unions møde med de tre transkaukasiske præsidenter den 22. juni i Luxembourg i forbindelse med partnerskabs- og samarbejdsaftalens ikrafttræden vil tilføre Den Europæiske Unions fremtidige forbindelser med Armenien, Aserbajdsjan og Georgien fornyet fremdrift. Det Europæiske Råd er overbevist om, at dette også vil bidrage til at fremme det regionale samarbejde og dermed bestræbelserne på at nå frem til varige løsninger på vedholdende konflikter i området.

Østtimor

94. Det Europæiske Råd udtrykker stor tilfredshed med undertegnelsen af New York-aftalerne om Østtimor, der baner vejen for en retfærdig løsning af en langvarig international konflikt gennem høringer med henblik på at fastslå Østtimors befolknings frie vilje. Det giver udtryk for sin påskønnelse af den vellykkede indsats, som FN's generalsekretær og parterne har ydet for at nå dette historiske resultat.

95. Det Europæiske Råd deler den dybe bekymring, som FN's generalsekretær har givet udtryk for i sin rapport til Sikkerhedsrådet om den spændte og ustabile situation, der fortsat hersker på Østtimor.

96. Det Europæiske Råd udtrykker på ny sin støtte til FN's generalsekretærs forslag om at etablere en FN-mission på Østtimor (UNAMET), der skal organisere høringsprocessen. Det anmoder Rådet om at undersøge muligheden for at sende et europæisk observatørhold til Østtimor i overensstemmelse med aftalens bestemmelser om de nærmere betingelser for høringsprocessen.

Macao

97. Det Europæiske Råd forventer, at afslutningen af overgangsprocessen i Macao vil fortsætte i den samme positive ånd, som har kendetegnet hele processen. Det Europæiske Råd nærer tillid til, at en fuldstændig gennemførelse af den fælles kinesisk-portugisiske erklæring fra 1987 vil sikre en harmonisk overdragelse af ansvaret den 20. december 1999, og er af den opfattelse, at en høj grad af selvbestemmelse for det kommende særlige administrative område og kontinuitet med hensyn til Macaos særlige sociale, økonomiske, juridiske og kulturelle identitet udgør grundlaget for områdets stabilitet og velstand.

98. Det Europæiske Råd nærer tillid til, at de eksisterende forbindelser og det nuværende samarbejde mellem EU og Macao vil blive styrket, og at dette vil bidrage positivt til områdets videre udvikling.

Verdenshandelsorganisationen (WTO)

99. Det Europæiske Råd tillægger en styrkelse af det multilaterale handelssystem stor betydning og understreger, at en yderligere liberalisering af den multilaterale samhandel er det bedste middel til at tage de udfordringer op, som er en følge af de hastige og vidtrækkende økonomiske forandringer og den tiltagende globalisering.

100. Det Europæiske Råd går stærkt ind for, at der på den tredje WTO-ministerkonference i Seattle i slutningen af 1999 tages skridt til at indlede en ny omfattende forhandlingsrunde i WTO-regi, der skal påbegyndes i 2000 og om muligt afsluttes i løbet af tre år. Forhandlinger, der vedrører en lang række emner, herunder arbejdsstandarder, miljø, udvikling og åbenhed, er den bedst egnede strategi, hvis der skal opnås væsentlige og afbalancerede resultater til gavn for alle WTO-medlemmer.

101. Det Europæiske Råd anser en stærkere integration af udviklingslandene i verdenshandelen for at være afgørende for udnyttelsen af de vækstmuligheder, der er forbundet med samhandelen, og er derfor parat til at tilbyde disse lande forbedret markedsadgang.

102. Det Europæiske Råd bifalder, at flere lande tiltræder WTO. Det anerkender i høj grad Kinas og Ruslands hidtidige bestræbelser med henblik på tiltrædelse af WTO og opfordrer Rådet og Kommissionen til at støtte Kinas snarlige tiltrædelse på grundlag af en rimelig afvejning af interesser og fremme de russiske bestræbelser på at tilpasse sig kravene til medlemsskab af WTO.


© Europaparlamentet: 1999