DET EUROPÆISKE RÅD
23. OG 24. MARTS 2000
LISSABON

FORMANDSKABETS KONKLUSIONER

Det Europæiske Råd holdt et ekstraordinært møde den 23.-24. marts 2000 i Lissabon for at vedtage et nyt strategisk mål for EU med henblik på at styrke beskæftigelsen, de økonomiske reformer og den sociale samhørighed som led i en videnbaseret økonomi. Mødet blev indledt med en udveksling af synspunkter med formanden for Europa-Parlamentet, Nicole Fontaine, om de vigtigste emner for drøftelserne.

[Top] [Next]

I. BESKÆFTIGELSE, ØKONOMISKE REFORMER OG SOCIAL SAMHØRIGHED

ET STRATEGISK MÅL FOR DET NÆSTE TIÅR

Den nye udfordring

1. EU står over for en helt ny situation som følge af globaliseringen og de udfordringer, som en ny videnbaseret økonomi frembyder. Disse ændringer berører alle aspekter af folks liv og kræver en radikal forandring af den europæiske økonomi. EU må udforme disse ændringer på en måde, der er i overensstemmelse med værdierne og samfundsopfattelserne i EU, og som ydermere tager højde for den kommende udvidelse.

2. Ændringerne foregår hurtigt og i et stadig stigende tempo, hvilket betyder, at EU må handle nu for at drage fuld nytte af de foreliggende muligheder. EU må derfor opstille et klart strategisk mål og vedtage et ambitiøst program for opbygning af videninfrastrukturer, for styrkelse af innovation og økonomiske reformer og for modernisering af de sociale velfærdssystemer og uddannelsessystemerne.

EU's stærke og svage punkter

3. EU oplever de bedste makroøkonomiske udsigter i en hel generation. Som resultat af en stabilitetsorienteret monetær politik, der er underbygget af sund finanspolitik i sammenhæng med løntilbageholdenhed, er inflationen og renten lav, den offentlige sektors underskud er mindsket bemærkelsesværdigt, og EU's betalingsbalance er sund. Euroens indførelse er forløbet godt og giver de forventede fordele for den europæiske økonomi. Det indre marked er i det store og hele gennemført og giver konkrete fordele for såvel forbrugerne som erhvervslivet. Den kommende udvidelse vil skabe nye muligheder for vækst og beskæftigelse. EU har en generelt veluddannet arbejdsstyrke og sociale beskyttelsessystemer, der - ud over at have en værdi i sig selv - giver den stabile ramme, der er nødvendig for at håndtere de strukturændringer, som udviklingen hen imod et videnbaseret samfund indebærer. Væksten og jobskabelsen er gået i gang igen.

4. Disse stærke punkter må imidlertid ikke bortlede vor opmærksomhed fra en række svagheder. Over 15 mio. europæere er stadig arbejdsløse. Beskæftigelsesfrekvensen er for lav og karakteriseres ved, at kvinder og ældre arbejdstagere ikke deltager tilstrækkeligt i arbejdsmarkedet. Strukturel langtidsarbejdsløshed og betydelige regionale beskæftigelsesmæssige skævheder præger fortsat visse dele af EU. Servicesektoren er underudviklet, navnlig hvad angår telekommunikation og Internettet. Der er en voksende kvalifikationskløft, især inden for informationsteknologi, hvor et stigende antal stillinger forbliver ubesatte. Med den nuværende forbedrede økonomiske situation er tiden inde til at foretage både økonomiske og sociale reformer som led i en positiv strategi, der forbinder konkurrenceevne og social samhørighed.

Vejen frem

5. EU har i dag sat sig et nyt strategisk mål for det næste tiår: at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed. For at nå dette mål kræves der en overordnet strategi, der sigter imod at:

  • forberede overgangen til en økonomi og et samfund, der er videnbaserede, ved at føre en bedre politik for informationssamfundet og for forskning og udvikling samt ved at optrappe strukturreformprocessen med henblik på konkurrenceevne og innovation og ved at fuldføre det indre marked
  • modernisere den europæiske sociale model, investere i mennesker og bekæmpe social udstødelse
  • fastholde udsigten til en sund økonomi og de positive vækstperspektiver ved at anvende et passende makroøkonomisk policy mix.

6. Denne strategi skal sætte EU i stand til på ny at skabe betingelserne for fuld beskæftigelse og styrke den regionale samhørighed i Den Europæiske Union. Det Europæiske Råd må sætte et mål for fuld beskæftigelse i Europa i et nyt samfund under udvikling, der er mere tilpasset kvinders og mænds personlige valg. Hvis nedennævnte foranstaltninger gennemføres på et holdbart makroøkonomisk grundlag, skulle en gennemsnitlig økonomisk vækstrate på ca. 3% være et realistisk perspektiv for de kommende år.

7. Denne strategi kan gennemføres ved, at man forbedrer de nuværende processer, indfører en ny åben koordinationsmetode på alle niveauer, suppleret med en stærkere vejledende og koordinerende rolle for Det Europæiske Råd for at sikre en mere konsekvent strategisk styring og effektiv overvågning af fremskridtene. Ved et møde i Det Europæiske Råd hvert forår skal de relevante mandater fastlægges, og det skal sikres, at de bliver fulgt op.

[Top]

FORBEREDELSE AF OVERGANGEN TIL EN KONKURRENCEDYGTIG, DYNAMISK OG VIDENBASERET ØKONOMI

Et informationssamfund for alle

8. Et skifte til en digital, videnbaseret økonomi, der drives frem af nye varer og tjenesteydelser, vil være en effektiv drivkraft for vækst, konkurrenceevne og job. Det vil endvidere gøre det muligt at forbedre borgernes livskvalitet og miljøet. For at udnytte denne mulighed bedst muligt opfordres Rådet og Kommissionen til at udarbejde en omfattende eEurope-handlingsplan, der skal forelægges Det Europæiske Råd i juni i år, idet der anvendes en åben koordinationsmetode baseret på benchmarking af nationale initiativer kombineret med Kommissionens nylige eEurope-initiativ samt dens meddelelse "Strategier for job i informationssamfundet".

9. Erhvervslivet og borgerne må have adgang til en billig global kommunikationsinfrastruktur og en bred vifte af tjenesteydelser. Hver borger skal have de færdigheder, der er nødvendige for at leve og arbejde i dette nye informationssamfund. Forskellige adgangsveje skal sikre, at ingen udelukkes fra adgang til informationer. Bekæmpelsen af analfabetisme må styrkes. Der skal tages særligt hensyn til de handicappede. Informationsteknologi kan bruges til at forny by- og regionsudviklingen og fremme miljømæssigt sunde teknologier. Indholdsindustrier skaber værditilvækst ved at udnytte og forbinde den europæiske kulturelle mangfoldighed via netværk. Det offentlige må på alle niveauer gøre en reel indsats for at udnytte nye teknologier, så information bliver så tilgængelig som muligt.

10. Hvis Europas e-potentiale skal udnyttes fuldt ud, skal der skabes betingelser, som giver mulighed for en optimal udvikling af elektronisk handel og Internettet, således at EU kan indhente sine konkurrenter, ved at langt flere virksomheder og husstande kobles til Internettet via hurtige forbindelser. Reglerne for elektronisk handel må være forudsigelige og indgyde erhvervslivet og forbrugerne tillid. Der må tages skridt til at sikre, at Europa opretholder sin førende stilling på teknologiske nøgleområder som f.eks. mobilkommunikation. Tempoet i de teknologiske ændringer kan kræve nye og mere fleksible reguleringsformer i fremtiden.

11. Det Europæiske Råd

  • opfordrer Rådet til sammen med Europa-Parlamentet, når det er relevant, hurtigst muligt i løbet af 2000 at vedtage den lovgivning, der er under forberedelse, om de retlige rammer for elektronisk handel, ophavsret og beslægtede rettigheder, elektroniske penge, fjernsalg af finansielle tjenesteydelser, retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser samt ordningen for kontrol med eksporten af varer med dobbelt anvendelse; opfordrer Kommissionen og Rådet til at overveje, hvordan man kan øge forbrugernes tillid til elektronisk handel, navnlig ved alternative ordninger for bilæggelse af tvister
  • opfordrer Rådet og Europa-Parlamentet til så tidligt som muligt i 2001 at afslutte arbejdet med de lovforslag, som Kommissionen bebudede efter gennemgangen af retsreglerne om telekommunikation i 1999; opfordrer medlemsstaterne og, når det er relevant, Fællesskabet til at sørge for, at frekvenskravene for kommende mobilkommunikationssystemer opfyldes rettidigt og effektivt. Fuldt integrerede og liberaliserede telekommunikationsmarkeder bør være endeligt indført senest ved udgangen af 2001
  • opfordrer medlemsstaterne til sammen med Kommissionen at arbejde på at indføre større konkurrence i accesnet inden udgangen af 2000 og afskaffe bundtning på abonnentlinjerne for at medvirke til at nedbringe udgifterne ved brug af Internettet betydeligt
  • opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at alle skoler i EU senest ved udgangen af 2001 har adgang til Internettet og multimedieressourcer, og at alle de fornødne lærere senest ved udgangen af 2002 er uddannet til at anvende Internettet og multimedieressourcer
  • opfordrer medlemsstaterne til at sikre generel elektronisk adgang til de vigtigste offentlige basistjenesteydelser senest i 2003
  • opfordrer Fællesskabet og medlemsstaterne til med støtte fra EIB at stille billige, sammenkoblede højhastighedsnetværk til Internet-adgang til rådighed i alle europæiske lande samt fremme udviklingen af avancerede informationsteknologier og andre telekommunikationsnet samt af nettenes indhold. Der bør fastsættes specifikke mål i eEurope-handlingsplanen.

Oprettelse af et europæisk område for forskning og innovation

12. Da forskning og udvikling spiller en betydelig rolle for fremme af økonomisk vækst, beskæftigelse og social samhørighed, må EU arbejde hen imod de mål, der er opstillet i Kommissionens meddelelse "Mod et europæisk forskningsrum". Forskningsaktiviteterne på nationalt plan og EU-plan skal integreres og koordineres bedre for at gøre dem så effektive og innovative som muligt, og for at sikre, at Europa kan tilbyde sine bedste hjerner attraktive perspektiver. De instrumenter, som traktaten rummer, og alle andre passende midler, herunder frivillige ordninger, skal udnyttes fuldt ud for at nå målet på en smidig, decentraliseret og ubureaukratisk måde. Samtidig skal innovation og nye idéer belønnes på passende vis i den nye videnbaserede økonomi, især gennem patentbeskyttelse.

13. Det Europæiske Råd opfordrer Rådet og Kommissionen til sammen med medlemsstaterne, hvor det er relevant, at tage de nødvendige skridt til som led i oprettelsen af det europæiske forskningsområde at:

  • udvikle passende mekanismer til at koble nationale og fælles forskningsprogrammer sammen i et netværk på frivillig basis og på grundlag af frit valgte mål med henblik på en bedre udnyttelse af de samordnede ressourcer, medlemsstaterne afsætter til FoU, og sørge for, at der med jævne mellemrum aflægges rapport til Rådet om de fremskridt, der gøres; senest i 2001 at kortlægge den ekspertise, der findes i alle medlemsstater inden for forskning og udvikling, for at få denne ekspertise udbredt
  • forbedre miljøet for private forskningsinvesteringer, FoU-partnerskaber og nye højteknologiske virksomheder ved hjælp af skattepolitik, risikovillig kapital og støtte fra EIB
  • stimulere udviklingen af en åben koordinationsmetode med henblik på benchmarking af medlemsstaternes forsknings- og udviklingspolitik og senest i juni 2000 fastlægge indikatorer for en vurdering af resultaterne på forskellige områder, specielt hvad angår udviklingen af menneskelige ressourcer; senest i juni 2001 indføre en europæisk resultattavle over innovation
  • lette oprettelsen inden udgangen af 2001 af et transeuropæisk højhastighedsnet for elektronisk videnskabelig kommunikation med støtte fra EIB, der forbinder forskningsinstitutioner og universiteter og forskningsbiblioteker, forskningscentre og lidt efter lidt også skoler
  • tage skridt til senest i 2002 at fjerne hindringerne for forskermobiliteten i Europa og til at tiltrække og holde på store forskertalenter i Europa
  • sikre, at EF-patentet er indført inden udgangen af 2001, herunder brugsmønstret, således at EF-patentbeskyttelsen i hele EU bliver lige så enkel og billig at opnå og lige så omfattende i sin dækning som den beskyttelse, de vigtigste konkurrenter giver.

Oprettelse af et gunstigt miljø for etablering og udvikling af innovative virksomheder, specielt SMV'er

14. Virksomhedernes konkurrenceevne og dynamik afhænger direkte af, at der er et klima med regler, der begunstiger investeringer, innovation og iværksætterånd. Der er brug for en yderligere indsats for at nedsætte erhvervslivets omkostninger og fjerne unødvendigt bureaukrati, idet begge dele er specielt belastende for SMV'er. De europæiske institutioner, nationale regeringer og regionale og lokale myndigheder må fortsat være særlig opmærksomme på konsekvenserne af og omkostningerne ved gennemførelsen af foreslåede regler, og de bør videreføre dialogen med erhvervslivet og borgerne med henblik herpå. Der er også brug for en særlig indsats for at stimulere de vigtigste grænseflader i innovative net, dvs. grænsefladerne mellem virksomheder og finansielle markeder, FoU og uddannelsesinstitutioner, rådgivningstjenester og teknologiske markeder.

15. Det Europæiske Råd mener, at der bør anvendes en åben koordinationsmetode på dette område og opfordrer derfor

  • Rådet og Kommissionen til senest i juni 2000 at iværksætte benchmarking på områder såsom den tid, det tager at etablere en virksomhed, og de dermed forbundne omkostninger, størrelsen af den investerede risikovillige kapital, antallet af personer med en højere uddannelse inden for erhvervsøkonomi og videnskabelige fag samt uddannelsesmuligheder. De første resultater af dette arbejde skal forelægges senest i december  2000
  • Kommissionen til snart at forelægge en meddelelse om et innovativt, åbent Europa præget af iværksætterånd sammen med det flerårige program for initiativ og iværksætterånd for 2001-2005, der vil komme til at spille en vigtig rolle som katalysator for indsatsen
  • Rådet og Kommissionen til at udarbejde et europæisk charter for små virksomheder, der skal godkendes i juni 2000 og forpligte medlemsstaterne til i forbindelse med ovennævnte instrumenter at lægge særlig vægt på små virksomheder som hoveddrivkraften bag jobskabelsen i Europa og tage specifikt hensyn til deres behov
  • Rådet og Kommissionen til inden udgangen af 2000 at aflægge rapport om den igangværende revision af EIB's og EIF's finansielle instrumenter med henblik på at omdirigere midlerne, så der ydes støtte til iværksættere, højteknologivirksomheder og mikrovirksomheder samt andre initiativer med risikovillig kapital, der foreslås af EIB.

Økonomiske reformer med henblik på et fuldt udbygget og fuldt operationelt indre marked

16. Der må gøres en hurtig indsats for at gennemføre det indre marked fuldt ud i visse sektorer og forbedre de sektorer, hvor resultaterne ikke er tilfredsstillende, for således at sikre erhvervslivets og forbrugernes interesser. En effektiv ramme for yderligere revision og forbedring, der bygger på den strategi for det indre marked, der blev godkendt af Det Europæiske Råd i Helsingfors, er også uhyre vigtig, hvis der skal høstes fuldt udbytte af liberaliseringen af markedet. Ydermere er en retfærdig og ensartet anvendelse af konkurrence- og statsstøttereglerne meget vigtig, hvis virksomhederne skal kunne trives og drives effektivt på lige konkurrencevilkår i det indre marked.

17. Det Europæiske Råd opfordrer derfor Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til i overensstemmelse med deres respektive beføjelser:

  • inden udgangen af 2000 at udarbejde en strategi for fjernelse af hindringer for tjenesteydelser
  • at sætte mere skub i liberaliseringen på områder som gas, elektricitet, posttjenester og transport. For så vidt angår udnyttelse af luftrummet og lufttrafikstyring anmoder Rådet tilsvarende Kommissionen om at fremsætte sine forslag hurtigst muligt. Målet er, at det indre marked kommer til at fungere fuldt ud på disse områder; Det Europæiske Råd vil på grundlag af en rapport fra Kommissionen og passende forslag vurdere, hvilke fremskridt der er gjort, når det mødes næste forår
  • i god tid at afslutte arbejdet med de kommende forslag om ajourføring af reglerne for offentlige indkøb, navnlig for at gøre dem tilgængelige for SMV'er, således at de nye regler kan træde i kraft senest i 2002
  • at tage de nødvendige skridt for at sikre, at Fællesskabets og medlemsstaternes indkøb kan finde sted online senest i 2003
  • senest i 2001 at udarbejde en strategi for en yderligere koordineret indsats til forenkling af de lovgivningsmæssige rammer både nationalt og på fællesskabsplan, herunder en effektivisering af den offentlige forvaltning. Dette bør omfatte en indkredsning af de områder, hvor medlemsstaterne må gøre en yderligere indsats for at rationalisere gennemførelsen af fællesskabslovgivningen i national ret
  • at øge indsatsen for at fremme konkurrence og mindske det generelle statsstøtteniveau, idet vægten flyttes væk fra støtte til individuelle virksomheder eller sektorer, så der i stedet satses på horisontale mål af fællesskabsinteresse som f.eks. beskæftigelse, regional udvikling, miljø og erhvervsuddannelse eller forskning.

18. Omfattende strukturelle forbedringer er vigtige, hvis ambitiøse mål for vækst, beskæftigelse og social inddragelse skal nås. Rådet har allerede udpeget nøgleområder, der skal styrkes i Cardiff—processen. Det Europæiske Råd opfordrer derfor Rådet til at fremme arbejdet med resultatindikatorerne for strukturreformen og aflægge rapport inden udgangen af 2000.

19. Det Europæiske Råd finder det vigtigt, at der i forbindelse med det indre marked og en videnbaseret økonomi tages fuldt hensyn til traktatens bestemmelser om tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse og til de virksomheder, som det pålægges at levere sådanne tjenesteydelser. Det anmoder Kommissionen om at ajourføre sin 1996-meddelelse på grundlag af traktaten.

Effektive og integrerede finansielle markeder

20. Effektive og gennemsigtige finansielle markeder fremmer vækst og beskæftigelse ved en bedre kapitalallokering og nedbringelse af kapitalomkostningerne. De spiller derfor en vigtig rolle ved at stimulere nye idéer, støtte iværksætterkulturen og fremme adgangen til og anvendelsen af ny teknologi. Det er vigtigt at udnytte euroens potentiale til at fremme integrationen af EU's finansielle markeder. Ydermere spiller effektive markeder for risikovillig kapital en stor rolle i forbindelse med innovative højvækst-SMV'er og skabelsen af nye, varige arbejdspladser.

21. For at fremskynde gennemførelsen af det indre marked for finansielle tjenesteydelser skal der:

  • opstilles en stram tidsplan, således at handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser bliver gennemført senest i 2005 under hensyn til prioriterede områder som f.eks. at fremme den videst mulige adgang til investeringskapital i hele EU, bl.a. for SMV'er, ved hjælp af ét fælles "emittentpas", at gøre det lettere for alle investorer at få udbytte af deres deltagelse i et integreret marked, idet hindringer for investering i pensionsfonde fjernes, at fremme yderligere integration af markederne for statsobligationer og få dem til at fungere bedre gennem mere udbredt konsultation og større åbenhed om tidsplaner, teknikker og instrumenter for obligationsudstedelse, at få markederne for grænseoverskridende salg og genkøb ("repo") til at fungere bedre, at øge sammenligneligheden af selskabernes balancer og at intensivere samarbejdet mellem dem, der regulerer EU's finansmarkeder
  • gøres en indsats for at sikre, at handlingsplanen for risikovillig kapital er gennemført fuldt ud senest i 2003
  • hurtigt gøres fremskridt med hensyn til de langvarige drøftelser af forslagene om overtagelsestilbud og om sanering og likvidation af kreditinstitutter og forsikringsselskaber for at forbedre det europæiske finansielle markeds funktion og stabilitet
  • i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Helsingfors indgås en endelig aftale om den foreslåede skatte- og afgiftspolitiske pakke.

Koordinering af de makroøkonomiske politikker: finanspolitisk konsolidering og de offentlige finansers kvalitet og holdbarhed

22. De makroøkonomiske politikker bør ud over at bevare makroøkonomisk stabilitet og stimulere vækst og beskæftigelse fremme overgangen til en videnbaseret økonomi, hvilket betyder, at strukturpolitikker skal spille en større rolle. Den makroøkonomiske dialog under Köln-processen skal skabe et tillidsforhold mellem alle involverede aktører, således at parterne får den rette forståelse for hinandens holdninger og bindinger. De muligheder, væksten giver, skal anvendes til at fortsætte den finanspolitiske konsolidering mere aktivt og fremme de offentlige finansers kvalitet og holdbarhed.

23. Det Europæiske Råd anmoder Rådet og Kommissionen om under anvendelse af de eksisterende procedurer senest i foråret 2001 at forelægge en rapport, der vurderer, hvordan de offentlige finanser har bidraget til vækst og beskæftigelse, og på grundlag af sammenlignelige data og indikatorer vurderer, om der træffes passende konkrete foranstaltninger med henblik på:

  • at lette skattetrykket på arbejdskraft, særlig på den forholdsvis lavtkvalificerede og lavtlønnede arbejdskraft, øge beskæftigelses- og uddannelsesincitamenterne i skatte- og understøttelsessystemerne
  • at omlægge de offentlige udgifter, således at kapitaldannelse - omfattende både fysisk kapital og humankapital - tillægges større relativ betydning, og støtte forskning og udvikling, innovation og informationsteknologier
  • at sikre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt ved at undersøge de forskellige dimensioner, der er involveret, herunder følgerne af befolkningernes stigende gennemsnitsalder, på baggrund af den rapport, der skal udarbejdes af Gruppen på Højt Plan vedrørende Social Beskyttelse.

[Top]

MODERNISERING AF DEN EUROPÆISKE SOCIALE MODEL VED INVESTERING I MENNESKER OG OPBYGNING AF EN AKTIV VELFÆRDSSTAT

24. Menneskene er Europas største aktiv og bør være centrum for EU's politikker. Det er altafgørende at investere i mennesker og udvikle en aktiv og dynamisk velfærdsstat, både for Europas plads i den videnbaserede økonomi og for at sikre, at fremkomsten af denne nye økonomi ikke øger de eksisterende sociale problemer såsom arbejdsløshed, social udstødelse og fattigdom.

Uddannelse og erhvervsuddannelse med henblik på at kunne leve og arbejde i det videnbaserede samfund

25. Europas uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer skal tilpasses såvel kravene i det videnbaserede samfund som behovet for et bedre beskæftigelsesniveau og en bedre jobkvalitet. De skal tilbyde lærings- og uddannelsesmuligheder, der er skræddersyet til målgrupper, der befinder sig på forskellige stadier af deres liv: unge, voksne arbejdsløse og arbejdstagere, der risikerer, at deres kvalifikationer forældes på grund af de hurtige ændringer. Denne nye strategi bør bestå af tre dele: udvikling af lokale læringscentre, fremme af nye grundlæggende færdigheder bl.a. med henblik på informationsteknologierne og øget gennemsigtighed i kvalifikationerne.

26. Det Europæiske Råd opfordrer derfor til, at medlemsstaterne i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige regler, Rådet og Kommissionen tager de nødvendige skridt til at opfylde følgende mål inden for deres respektive kompetenceområder:

  • investeringerne pr. indbygger i menneskelige ressourcer bør øges betydeligt hvert år
  • antallet af 18-24-årige, der kun har uddannelse på folkeskoleniveau, og som ikke er i gang med yderligere uddannelse eller erhvervsuddannelse, bør være halveret senest i 2010
  • skoler og uddannelsescentre, der alle har adgang til Internettet, bør udvikles til lokale læringscentre med mange formål, der er tilgængelige for alle, idet de mest hensigtsmæssige metoder skal bruges for at nå en bred vifte af målgrupper; der bør oprettes partnerskaber mellem skoler, uddannelsescentre, firmaer og forskningsinstitutioner til disses gensidige fordel
  • en europæisk ramme bør fastlægge, hvilke nye grundlæggende færdigheder der skal erhverves gennem livslang uddannelse: IT-færdigheder, fremmedsprog, teknologikultur, iværksætterånd og sociale færdigheder; der bør indføres et europæisk bevis for grundlæggende IT-færdigheder med decentraliserede certificeringsprocedurer for at fremme digital alfabetisme i hele EU
  • der skal senest ved udgangen af 2000 fastlægges midler til fremme af mobiliteten for studerende, lærere og uddannelses- og forskningspersonale både ved den bedst mulige udnyttelse af de eksisterende fællesskabsprogrammer (Socrates, Leonardo, Ungdom), ved fjernelse af hindringer og gennem større gennemsigtighed med hensyn til anerkendelse af kvalifikationer og studie- og uddannelsesperioder; der skal tages skridt til at fjerne hindringer for læreres mobilitet senest i 2002 og tiltrække lærere af høj kvalitet
  • en fælles europæisk formular for curricula vitae bør udvikles til brug på frivilligt grundlag med henblik på at lette mobiliteten ved at bidrage til både uddannelsesinstitutionernes og arbejdsgivernes vurdering af de erhvervede kundskaber.

27. Det Europæiske Råd anmoder Rådet (uddannelse) om - med henblik på at bidrage til Luxembourg-processen og Cardiff-processen og forelægge Det Europæiske Råd en generel rapport i foråret 2001 - mere overordnet at overveje de konkrete fremtidige mål for uddannelsessystemerne, idet der skal fokuseres på fælles problemer og prioriteter, samtidig med at den nationale mangfoldighed respekteres.

Flere og bedre job til Europa: udvikling af en aktiv beskæftigelsespolitik

28. Luxembourg-processen, der bygger på udarbejdelse af retningslinjer for beskæftigelsen på fællesskabsplan og omsætning af dem i nationale handlingsplaner for beskæftigelsen, har sat Europa i stand til at nedbringe ledigheden betydeligt. Midtvejsvurderingen bør sætte nyt skub i denne proces, ved at retningslinjerne udbygges og tildeles mere konkrete mål, ved at der etableres tættere forbindelser til andre relevante politikområder, og ved at der fastlægges mere effektive procedurer for inddragelse af de forskellige aktører. Arbejdsmarkedets parter må inddrages mere i udarbejdelsen, gennemførelsen og opfølgningen af de relevante retningslinjer.

29. Rådet og Kommissionen opfordres i denne forbindelse til at behandle følgende fire nøgleområder:

  • forbedring af beskæftigelsesegnetheden og mindskelse af kvalifikationskløfterne, navnlig ved at der oprettes arbejdsformidlinger med en database for job og uddannelsesmuligheder, der omfatter hele Europa; fremme af særprogrammer for at give de ledige mulighed for at erhverve de nødvendige kvalifikationer
  • højere prioritering af livslang uddannelse som en grundlæggende komponent i den europæiske sociale model, blandt andet ved at fremme aftaler mellem arbejdsmarkedets parter om innovation og livslang uddannelse, ved at udnytte komplementariteten mellem livslang uddannelse og tilpasningsevne gennem en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden og jobrotation og ved at indføre en europæisk pris for særlig fremskridtsvenlige firmaer. Der bør fastsættes benchmarks for fremskridt i retning af disse mål
  • forøgelse af beskæftigelsen inden for tjenesteydelser, herunder personlige tjenesteydelser, hvor der er store mangler; private og offentlige initiativer eller initiativer fra den tredje sektor kan inddrages med passende løsninger for de mest ugunstigt stillede grupper
  • fremme af alle aspekter af lige muligheder, herunder mindskelse af kønsopdelingen på arbejdsmarkedet, og bedre muligheder for at forene arbejde og familie, navnlig ved at fastsætte en ny benchmark for bedre muligheder for børnepasning.

30. Det Europæiske Råd finder, at disse foranstaltningers overordnede målsætning bør være - på grundlag af de statistikker, der er til rådighed - at øge beskæftigelsesfrekvensen fra gennemsnitligt 61% i dag til så tæt på 70% som muligt senest i 2010 og øge antallet af kvinder i beskæftigelse fra gennemsnitligt 51% i dag til over 60% i 2010. Medlemsstaterne bør overveje at fastsætte nationale mål for en højere beskæftigelsesfrekvens under anerkendelse af, at deres udgangspunkt er forskelligt. Dette vil ved en udvidelse af arbejdsstyrken øge holdbarheden af de sociale beskyttelsessystemer.

Modernisering af den sociale beskyttelse

31. Den europæiske sociale model og dens udviklede sociale beskyttelsessystemer skal understøtte overgangen til den videnbaserede økonomi. Disse systemer skal dog som led i en aktiv velfærdsstat tilpasses for at sikre, at det kan betale sig at arbejde, for at sikre deres holdbarhed på lang sigt i lyset af befolkningens stigende gennemsnitsalder, for at fremme social inddragelse og ligestilling mellem mænd og kvinder, og for at kunne levere kvalitetssundhedstjenester. Det Europæiske Råd er sig bevidst, at denne udfordring bedre kan tages op som led i en samlet indsats, og opfordrer derfor Rådet til:

  • at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne gennem udveksling af erfaringer og god praksis på grundlag af de forbedrede informationsnetværk, der er grundlæggende værktøjer på dette område
  • at give Gruppen på Højt Plan vedrørende Social Beskyttelse mandat til under hensyn til det arbejde, der udføres i Udvalget for Økonomisk Politik, at støtte dette samarbejde og som højeste prioritet på grundlag af en meddelelse fra Kommissionen at udarbejde en undersøgelse af, hvordan den sociale beskyttelse vil udvikle sig på lang sigt med særlig vægt på holdbarheden af pensionsordningerne inden for forskellige tidsrammer i årene indtil 2020 og eventuelt derefter. Der bør foreligge en situationsrapport senest i december 2000.

Fremme af social inddragelse

32. Antallet af personer i EU, der lever under fattigdomsgrænsen og i social udstødelse, er uacceptabelt. Der må gøres en markant indsats for at få udryddet fattigdommen ved at fastsætte passende mål, der skal godkendes af Rådet inden årets udgang. Gruppen på Højt Plan vedrørende Social Beskyttelse vil blive inddraget i dette arbejde. Det nye videnbaserede samfund rummer fantastiske muligheder for at mindske social udstødelse, idet det både skaber de økonomiske betingelser for større velstand gennem højere vækst og højere beskæftigelse og åbner nye veje for deltagelse i samfundet. Samtidig indebærer det en risiko for, at afstanden mellem dem, der har adgang til den nye viden, og dem, der holdes udenfor, bliver stadig større. For at afbøde denne risiko og udnytte det nye potentiale maksimalt må der gøres en indsats for at øge kvalifikationsniveauet, fremme større adgang til viden og muligheder og bekæmpe arbejdsløshed: den bedste sikring mod social udstødelse er et job. Indsatsen for at bekæmpe social udstødelse bør bygge på en åben koordinationsmetode, der kombinerer nationale handlingsplaner og et kommissionsinitiativ til samarbejde på dette område, der skal forelægges inden udgangen af juni 2000.

33. Det Europæiske Råd opfordrer navnlig Rådet og Kommissionen til:

  • at fremme en bedre forståelse af social udstødelse gennem fortsat dialog og udveksling af oplysninger og god praksis på grundlag af alment accepterede indikatorer; Gruppen på Højt Plan vedrørende Social Beskyttelse vil blive inddraget i udarbejdelsen af disse indikatorer
  • at sørge for, at fremme af social inddragelse integreres i medlemsstaternes politikker for beskæftigelse, uddannelse og erhvervsuddannelse, sundhed og boliger, idet dette på fællesskabsplan skal suppleres med foranstaltninger finansieret via strukturfondene inden for den nuværende budgetramme
  • at fastlægge prioriterede foranstaltninger over for særlige målgrupper (f.eks. minoritetsgruppper, børn, ældre og handicappede), idet medlemsstaterne vælger mellem disse foranstaltninger ud fra deres egne særlige forhold og efterfølgende aflægger rapport om deres indsats.

34. Rådet vil på baggrund af nærværende konklusioner fortsætte sine overvejelser om social- og arbejdsmarkedspolitikkens fremtidige retning på grundlag af en meddelelse fra Kommissionen med henblik på på Det Europæiske Råd i Nice i december at nå til en aftale om en europæisk social dagsorden, der inddrager de involverede parters initiativer.

[Top]

FRA ORD TIL HANDLING: EN MERE SAMMENHÆNGENDE OG SYSTEMATISK STRATEGI

Forbedring af de eksisterende processer

35. Der er ikke behov for nogen ny proces. De eksisterende overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker og Luxembourg-, Cardiff- og Köln-processerne indeholder de nødvendige instrumenter, hvis blot de forenkles og koordineres bedre, først og fremmest ved at andre rådssammensætninger bidrager til Økofin-Rådets forberedelse af de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker. Endvidere bør de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker i højere grad fokusere på strukturpolitikkens virkninger på mellemlang og lang sigt og på reformer, der tager sigte på at fremme potentialet for økonomisk vækst, beskæftigelse og social samhørighed, samt på overgangen til en videnbaseret økonomi. Cardiff- og Luxembourg-processerne vil gøre det muligt at behandle de respektive emner mere detaljeret.

36. Disse forbedringer vil blive konsolideret ved, at Det Europæiske Råd kommer til at spille en fremtrædende vejledende og koordinerende rolle for at sikre den overordnede sammenhæng og en effektiv overvågning af fremskridtene hen imod det nye strategiske mål. Det Europæiske Råd skal derfor holde møde hvert forår om økonomiske og sociale spørgsmål. Arbejdet bør følgelig både før og efter tilrettelægges med udgangspunkt i dette møde. Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen til hvert år at udarbejde en sammenfattende rapport om fremskridtene på grundlag af nærmere bestemte strukturelle indikatorer vedrørende beskæftigelse, innovation, økonomiske reformer og social samhørighed.

Gennemførelse af en ny, åben koordinationsmetode

37. Det vil blive lettere at gennemføre det strategiske mål, hvis der anvendes en ny, åben koordinationsmetode med henblik på at udbrede god praksis og opnå større konvergens hen imod EU's vigtigste mål. Denne metode, som skal hjælpe medlemsstaterne til gradvis at udvikle deres egne politikker, omfatter:

  • fastsættelse af retningslinjer for EU kombineret med specifikke tidsplaner for arbejdet med at nå de mål, de sætter sig på kort, mellemlang og lang sigt
  • hvor det er relevant, opstilling af kvantitative og kvalitative indikatorer og benchmarks i forhold til de bedste i verden, der er skræddersyet til de forskellige medlemsstaters og sektorers behov, og som kan anvendes til at sammenligne god praksis
  • omsætning af disse europæiske retningslinjer til nationale og regionale politikker gennem fastsættelse af specifikke mål og vedtagelse af foranstaltninger, der tager hensyn til nationale og regionale forskelle
  • periodisk overvågning, evaluering og peer-review, der tilrettelægges som gensidige læreprocesser.

38. Der vil blive anvendt en fuldt decentraliseret tilgang, der er i tråd med nærhedsprincippet, og hvor EU, medlemsstaterne, de regionale og lokale niveauer samt arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet deltager aktivt ved hjælp af forskellige former for partnerskab. En metode til benchmarking af god praksis vedrørende håndtering af forandringer vil blive udarbejdet af Kommissionen, der arbejder i netværk med forskellige udbydere og brugere, dvs. arbejdsmarkedets parter, virksomheder og ngo'er.

39. Det Europæiske Råd retter en særlig appel til virksomhederne om at udvise socialt ansvar vedrørende god praksis for livslang uddannelse, arbejdstilrettelæggelse, lige muligheder, social inddragelse og bæredygtig udvikling.

40. Et forum på højt niveau bestående af EU's institutioner og organer og arbejdsmarkedets parter mødes i juni for at gøre status over Luxembourg-, Cardiff- og Köln-processerne og de forskellige aktørers bidrag til en styrkelse af den europæiske beskæftigelsespagts indhold.

Mobilisering af de nødvendige midler

41. Om det nye strategiske mål kan nås, vil især afhænge af den private sektor og af offentligt-private partnerskaber. Det vil være betinget af en mobilisering af de ressourcer, der er til rådighed på markederne, og af medlemsstaternes indsats. EU's rolle er at fungere som katalysator i denne proces, ved at EU fastlægger en effektiv ramme for en mobilisering af alle disponible ressourcer til overgangen til den videnbaserede økonomi og yder sit eget bidrag til denne indsats som led i eksisterende EF-politikker og under overholdelse af Agenda 2000. Desuden udtrykker Det Europæiske Råd sin tilfredshed med det bidrag, som EIB er rede til at yde på områderne dannelse af humankapital, SMV'er og iværksætterkultur, FoU, netværk i informationsteknologi- og telekommunikationssektorerne og innovation. Med "innovation 2000-initiativet" bør EIB iværksætte sine planer om at stille endnu en milliard EUR til rådighed til operationer med risikovillig kapital for SMV'er samt sit specifikke udlånsprogram på 12-15 mia. EUR over de næste tre år til de prioriterede områder.

[Top] [Previous] [Next]

II. DEN FÆLLES EUROPÆISKE SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK

42. Det Europæiske Råd har med tilfredshed noteret sig formandskabets foreløbige rapport om styrkelse af den fælles europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik, der afspejler det arbejde, som formandskabet har udført sammen med generalsekretæren/den højtstående repræsentant i Rådet (almindelige anliggender) i henhold til mandatet fra Helsingfors.

43. Det Europæiske Råd udtrykker især tilfredshed med, at de midlertidige organer, der er omhandlet i Helsingfors-konklusionerne, nu er oprettet og begynder at fungere effektivt, og at Rådet har fastlagt en proces for udformning af det overordnede mål og for fastlæggelse af de nationale bidrag med henblik på at opfylde det mål for den militære kapacitet, der blev sat i Helsingfors.

44. Det Europæiske Råd ser frem til det videre arbejde, som formandskabet sammen med generalsekretæren/den højtstående repræsentant skal udføre i Rådet, og til formandskabets samlede rapport til Det Europæiske Råd i Feira i overensstemmelse med Helsingfors-konklusionerne, herunder forslag om inddragelse af tredjelande i EU's militære krisestyring og om den videre udvikling af EU's forhold til NATO i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Helsingfors.

45. Det Europæiske Råd påskønner endvidere, hvad der hidtil er blevet opnået i det ikke-militære krisestyringsspor. Det opfordrer Rådet til inden eller på mødet i Feira at nedsætte et udvalg for civil krisestyring.

[Top] [Previous] [Next]

III. DET VESTLIGE BALKAN

46. Det Europæiske Råd bekræfter atter, at fred, velstand og stabilitet i Sydøsteuropa er en strategisk prioritet for EU. Det Europæiske Råd noterer sig ikke blot de fremskridt, der er opnået i det sidste år, men også de alvorlige udfordringer, det internationale samfund stadig står over for på det vestlige Balkan. Det Europæiske Råd hilser den rapport velkommen, som generalsekretæren/den højtstående repræsentant sammen med Kommissionen har forelagt om det vestlige Balkan.

47. Det Europæiske Råd bekræfter, at dets overordnede mål fortsat er at integrere landene i regionen mest muligt i Europas generelle politiske og økonomiske udvikling. Det Europæiske Råd bekræfter, at stabilitets- og associeringsprocessen er kernen i dets politik på Balkan. Stabiliserings- og associeringsaftaler skal omfatte økonomisk og finansiel bistand og samarbejde, politisk dialog, tilnærmelse til EU-lovgivningen, samarbejde på andre politikområder og frihandel. Forud for sådanne aftaler bør der gennemføres en asymmetrisk handelsliberalisering. Det Europæiske Råd opfordrer indtrængende landene i regionen til at samarbejde indbyrdes og med EU, så stabilitets- og associeringsprocessen kan gennemføres med held.

48. Det Europæiske Råd, der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Tammerfors, minder om den nært forestående Adriaterhavskonference, som Italien står for i samarbejde med EU, og som vil blive afholdt i Ancona den 19.-20. maj. Den skal styrke samarbejdet i Adriaterhavsområdet om bekæmpelse af organiseret kriminalitet, smugleri og ulovlig indvandring og fremme grænseoverskridende samarbejde.

49. Det Europæiske Råd henstiller indtrængende til Kommissionen at fremsætte forslag til sikring af fast-track-procedurer samt hurtig og effektiv bistand.

50. Det Europæiske Råd understreger, at et demokratisk og samarbejdende Serbien i FRJ, der lever i fred med sine naboer, skal være velkommen til at slutte sig til den europæiske familie. Med dette perspektiv for øje vil EU fortsætte sin indsats med henblik på demokratiske forandringer i Serbien. Selektive sanktioner over for regimet vil fortsat være et nødvendigt element i EU's politik, så længe præsident Milosevic er ved magten. Det Europæiske Råd appellerer til det serbiske folk om at tage fremtiden i egne hænder og atter indtage sin plads i familien af demokratiske nationer. EU vil på sin side ikke blot fortsat støtte den demokratiske opposition, men vil også udvikle en omfattende dialog med det civile samfund. Serbiske ngo'er bør tilskyndes til at tage kontakt med andre ngo'er på regionalt grundlag inden for rammerne af stabilitetspagten.

51. Det Europæiske Råd anmoder indtrængende Kommissionen og alle involverede parter, herunder Donaukommissionen, om straks at træffe de nødvendige foranstaltninger til at rydde Donau med henblik på sejlads senest til sommer.

52. Det Europæiske Råd støtter Montenegros bestræbelser på at gennemføre demokratiske reformer og opnå økonomisk velstand. Det Europæiske Råd understreger det presserende behov for omfattende bistand til Montenegro for at sikre den demokratiske regerings overlevelse og for at undgå en ny alvorlig krise i regionen. Ud over den undersøgelse, Rådet har bedt EIB om at foretage af mulighederne for at udvide sine aktiviteter til at omfatte Montenegro, anmoder Det Europæiske Råd de kompetente institutioner om omgående inden for rammerne af de bevillinger, der er til rådighed for 2000, at træffe de nødvendige beslutninger om finansiering af projekter, programmer og andre former for bistand, der kan bidrage til at afhjælpe Montenegros øjeblikkelige økonomiske behov, om fornødent ved at ty til EU's budgetreserver samt til makroøkonomisk bistand. Det Europæiske Råd udtrykker i denne forbindelse sin tilfredshed med den officielle indvielse af Genopbygningsagenturet i Thessaloniki i dag.

53. Det Europæiske Råd bekræfter atter sin vilje til at henholde sig til FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 som ramme om det internationale samfunds indsats i Kosovo. Det kan fuldt ud tilslutte sig UNMIK's og KFOR's arbejde til fremme af resolutionens mål og tilfalder også OECD's arbejde. At opnå serbisk deltagelse i den midlertidige administration og i kommunalvalgene i efteråret 2000 vil være vigtige skridt hen imod stabilisering af situationen i Kosovo. Varig stabilitet i området kan kun sikres, hvis man tager hensyn til FRJ's nabolandes legitime interesser med fuld respekt for deres territoriale integritet og de eksisterende grænser.

54. Den Europæiske Unions særlige ansvar i regionen betyder, at den må spille den centrale rolle med hensyn til at yde international støtte til Kosovo. Den er fast besluttet på at sikre, at den internationale indsats i Kosovo gennemføres med held. Med henblik herpå erkender EU behovet for at yde støtte på en langt mere koordineret og sammenhængende måde og for at sikre, at EU's og medlemsstaternes indsats høster passende anerkendelse. EU har allerede påtaget sig den største rolle med hensyn til at bidrage til Kosovos genopbygning ved at stille 30 000 KFOR-tropper, 800 civile politifolk og 505 mio. EUR til rådighed samt ved at lede UNMIK's økonomiske genopbygningsarbejde.

55. Det internationale samfund har behov for en mere sammenhængende og handlingsorienteret strategi for ydelse af økonomisk og politisk støtte til Kosovo og regionen. I den forbindelse bekræfter Det Europæiske Råd atter den afgørende betydning af stabilitetspagten, der er underlagt den særlige koordinator og EU-udsending. For at styrke EU's centrale rolle opfordrer Det Europæiske Råd generalsekretæren/den højtstående repræsentant til under formandskabets og Rådets myndighed og under fuld medvirken af Kommissionen at sikre sammenhæng i EU's politikker over for det vestlige Balkan, at forbedre virkningen af dets bidrag og at udbygge koordineringen med stabilitetspagten og det internationale samfunds øvrige indsats. De bør forelægge handlingsorienterede forslag med henblik herpå til næste samling i Rådet (almindelige anliggender). Den kommende regionale finansieringskonference er et afgørende øjeblik for det internationale samfunds fælles indsats i Sydøsteuropa.

[Top] [Previous] [Next]

IV. RUSLAND

56. Her umiddelbart før det russiske præsidentvalg bekræfter Det Europæiske Råd

  • betydningen af at udvikle et virkeligt effektivt og fungerende strategisk partnerskab i overensstemmelse med partnerskabs- og samarbejdsaftalen, EU's fælles strategi og de successive formandskabers handlingsplaner, så de to parter kan arbejde sammen på de mange områder af fælles interesse for at sikre fred, stabilitet og velstand i Europa på grundlag af fælles værdier og fælles mål
  • nødvendigheden af, at Rusland i denne forbindelse overholder sine forpligtelser over for Tjetjenien, især at det
    • ophører med sin vilkårlige brug af militær magt
    • tillader uafhængig efterforskning af krænkelser af menneskerettighederne
    • tillader kompetente internationale organisationer og observatører at udøve deres mission uhindret
    • straks viderefører deres bestræbelser for at finde en politisk løsning.

57. Det Europæiske Råd finder, at mødet i samarbejdsrådet med Rusland den 11. april og det planlagte topmøde mellem EU og Rusland er vigtige lejligheder til at nå disse mål. Med samme mål for øje giver Det Europæiske Råd trojkaen mandat til at rejse til Moskva snarest muligt efter valget af den nye russiske præsident for over for ham og hans regering på ny at bekræfte EU's synspunkter og overvejelser i forbindelse med et forhold, der er så vigtigt for begge parter.

[Top] [Previous] [Next]

V. REGERINGSKONFERENCEN

58. Det Europæiske Råd noterer sig de fremskridt, der er gjort på konferencen, og tager ligeledes til efterretning, at formandskabet på egne vegne agter at fremlægge en udtømmende rapport til Det Europæiske Råd i Feira.

[Top] [Previous] [Next]

VI. REGIONERNE I DEN YDERSTE PERIFERI

59. Det Europæiske Råd noterer sig den rapport, som Kommissionen for nylig har fremlagt om foranstaltninger, der tager sigte på at gennemføre artikel 299, stk. 2, for så vidt angår regionerne i den yderste periferi, og opfordrer Kommissionen til at forelægge Rådet sine første forslag i den henseende.

[Top] [Previous]

BILAG

DOKUMENTER FORELAGT FOR DET EUROPÆISKE RÅD I LISSABON [1]

· Note fra formandskabet om beskæftigelse, økonomiske reformer og social samhørighed
På vej mod et Europa præget af innovation og viden
(5256/00 + ADD 1 COR 1 (en))

· Rapport fra Kommissionen
eEurope - Et informationssamfund for alle
(6978/00)

· Kommissionens bidrag
- En dagsorden for økonomisk og social fornyelse af Europa
(6602/00)

· Meddelelse fra Kommissionen om fællesskabspolitikker til støtte for beskæftigelsen
(6714/00)

· Meddelelse fra Kommissionen: Skabelse af et Europa med plads til alle
(6715/00)

· Meddelelse fra Kommissionen: Sociale udviklingstendenser: Fremtidsudsigter og udfordringer
(6716/00)

· Meddelelse fra Kommissionen: Strategier for job i informationssamfundet
(6193/00)

· Kommissionens rapport om den økonomiske reform:
Rapport om Fællesskabets produkt- og kapitalmarkeder
(5795/00)

· Økofin-Rådets bidrag
(6631/2/00 REV 2)

· Bidrag fra Rådet (arbejds- og socialministrene)
(6966/00)

· Bidrag fra Rådet (det indre marked): De økonomiske reformer efter Cardiff - aspekter vedrørende det indre marked
(7130/00)

· Udtalelse fra Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget
(6557/00)

· Formandskabets rapport om styrkelse af den fælles europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik
(6933/00)

· Rapport om det vestlige Balkan til Det Europæiske Råd fra generalsekretæren/den højtstående repræsentant sammen med Kommissionen
(SN 2032/2/00 REV 2)

· Udkast til rapport fra Det Europæiske Råd til Europa-Parlamentet om Den Europæiske Unions fremskridt i 1999
( 6648/00 + COR 1 (gr))

(1) De forberedende dokumenter vedrørende beskæftigelse, økonomisk reform og social samhørighed findes på formandskabets hjemmeside: http://www.consilium.europa.eu/da/presid.htm


© Europa-Parlamentet: 2000