Fri bevægelighed for varer

EU-faktablade 22-01-2024

Den frie bevægelighed for varer blev styrket, ved at told og andre ikke-toldmæssige hindringer blev afskaffet. Principper som gensidig anerkendelse og standardisering har yderligere fremmet det indre marked. De nye retlige rammer fra 2008 styrkede den frie bevægelighed for varer, markedsovervågningen i EU og CE-mærkningen (EU-mærkning om overensstemmelse med europæiske standarder). Der er dog stadig udfordringer i forbindelse med harmoniseringen af det indre marked, eftersom covid-19-pandemien og andre faktorer stadig kan hindre den fuldstændige frie bevægelighed for varer.