Miljøpolitik: generelle principper og grundlæggende ramme

EU-faktablade 01-11-2017

EU's miljøpolitik er baseret på forsigtighedsprincippet, princippet om forebyggende indsats, princippet om indgreb ved kilden og princippet om, at forureneren betaler. Flerårige miljøhandlingsprogrammer udstikker rammerne for fremtidig indsats inden for alle områder af miljøpolitikken. De indarbejdes i horisontale strategier og tages med i betragtning i internationale miljøforhandlinger. Sidst, men ikke mindst, er gennemførelsen af afgørende betydning.