Sådan afslører du falske nyheder

Oversigt 19-02-2019

Falske nyheder og desinformation — information, der bevidst er manipuleret for at vildlede folk — er blevet et stadig mere synligt globalt fænomen. Sociale medier og deres individualiseringsværktøjer har gjort det lettere at sprede falske historier. De bruger ofte følelser til at fange folks opmærksomhed og generere klik for at opnå enten økonomiske eller ideologiske fordele. Selv digitalt indfødte unge har svært ved at identificere manipulerede nyheder. Det har vist sig, at hele seks ud af ti nyheder, der deles på de sociale medier, ikke bliver læst først af de brugere, der deler dem. Omkring 85% af alle europæere opfatter falske nyheder som et problem i deres eget land, og 83% betragter dem som et problem for demokratiet generelt. Dette kompas hjælper dig med at navigere på nyhedsoceanet uden at gå under i bølger af løgne, "fake news" og desinformation.