ThinkTank logo Dokumenter, der bidrager til udformningen af ny EU-lovgivning
Offentliggjort den 19-06-2019

Electing the European Parliament's President

19-06-2019

At the July I plenary sitting, the newly elected European Parliament (EP) is due to elect its 31st President, to hold office until mid-term at the beginning of 2022, when a new election for Parliament’s President will be held. The President has an important and increasingly visible function in the EU institutional and international setting, mirroring the influential role of the Parliament as shaper of EU policies and co-legislator.

At the July I plenary sitting, the newly elected European Parliament (EP) is due to elect its 31st President, to hold office until mid-term at the beginning of 2022, when a new election for Parliament’s President will be held. The President has an important and increasingly visible function in the EU institutional and international setting, mirroring the influential role of the Parliament as shaper of EU policies and co-legislator.

Outlook for the European Council and Euro Summit meetings, 20-21 June 2019

19-06-2019

The June 2019 European Council will discuss, and potentially agree on, high-level appointments to EU institutions and adopt the 2019-2024 strategic agenda. Other agenda topics are the next Multiannual Financial Framework (MFF), the EU’s common climate ambition, disinformation, enlargement and foreign policy issues, including relations with Russia. EU-27 leaders will meet for a Euro Summit in extended format to discuss the report submitted by the Eurogroup on EMU reforms.

The June 2019 European Council will discuss, and potentially agree on, high-level appointments to EU institutions and adopt the 2019-2024 strategic agenda. Other agenda topics are the next Multiannual Financial Framework (MFF), the EU’s common climate ambition, disinformation, enlargement and foreign policy issues, including relations with Russia. EU-27 leaders will meet for a Euro Summit in extended format to discuss the report submitted by the Eurogroup on EMU reforms.

EU's udgifter

01-05-2018

Budgetudgifterne godkendes af Rådet og Parlamentet i fællesskab. EU's årlige budget skal respektere de lofter, der er aftalt i den flerårige finansielle ramme (FFR) for de forskellige programmer og politikker, såsom samhørighedspolitikken, landbrugspolitikken og i forbindelserne med tredjelande. Fleksibilitetsinstrumenter sikrer, at EU kan reagere i tilfælde af uforudsete behov. Brug af finansielle instrumenter skaber en multiplikatoreffekt for så vidt angår EU-udgifter.

Budgetudgifterne godkendes af Rådet og Parlamentet i fællesskab. EU's årlige budget skal respektere de lofter, der er aftalt i den flerårige finansielle ramme (FFR) for de forskellige programmer og politikker, såsom samhørighedspolitikken, landbrugspolitikken og i forbindelserne med tredjelande. Fleksibilitetsinstrumenter sikrer, at EU kan reagere i tilfælde af uforudsete behov. Brug af finansielle instrumenter skaber en multiplikatoreffekt for så vidt angår EU-udgifter.

Den flerårige finansielle ramme

01-02-2018

Der har til dato været fem flerårige finansielle rammer (FFR'er). Lissabontraktaten ændrede FFR fra en interinstitutionel aftale til en juridisk bindende retsakt. En FFR fastlægges for en periode på mindst fem år og skal sikre en velordnet udvikling i Unionens udgifter inden for rammerne af dens egne indtægter og fastsætte bestemmelser, som Unionens årlige budget skal overholde, hvorved der etableres en hjørnesten i den finansielle disciplin.

Der har til dato været fem flerårige finansielle rammer (FFR'er). Lissabontraktaten ændrede FFR fra en interinstitutionel aftale til en juridisk bindende retsakt. En FFR fastlægges for en periode på mindst fem år og skal sikre en velordnet udvikling i Unionens udgifter inden for rammerne af dens egne indtægter og fastsætte bestemmelser, som Unionens årlige budget skal overholde, hvorved der etableres en hjørnesten i den finansielle disciplin.

Gennemførelse af budgettet

01-01-2018

Kommissionen er ansvarlig for gennemførelsen af budgettet i samarbejde med medlemsstaterne, men den er underlagt Europa-Parlamentets politiske kontrol.

Kommissionen er ansvarlig for gennemførelsen af budgettet i samarbejde med medlemsstaterne, men den er underlagt Europa-Parlamentets politiske kontrol.

Den fælles landsbrugspolitik og traktaten

01-04-2018

Efter Romtraktatens ikrafttræden blev medlemsstaternes landbrugspolitikker erstattet af interventionsmekanismer på fællesskabsplan. Grundlaget for den fælles landbrugspolitik er forblevet uændret siden Romtraktaten. Det er kun reglerne om beslutningsproceduren, der er blevet ændret. I Lissabontraktaten fastlægges det således, at den fælles beslutningsprocedure er den »almindelige lovgivningsprocedure« for den fælles landbrugspolitik. Den erstatter den tidligere høringsprocedure.

Efter Romtraktatens ikrafttræden blev medlemsstaternes landbrugspolitikker erstattet af interventionsmekanismer på fællesskabsplan. Grundlaget for den fælles landbrugspolitik er forblevet uændret siden Romtraktaten. Det er kun reglerne om beslutningsproceduren, der er blevet ændret. I Lissabontraktaten fastlægges det således, at den fælles beslutningsprocedure er den »almindelige lovgivningsprocedure« for den fælles landbrugspolitik. Den erstatter den tidligere høringsprocedure.

Finansieringen af den fælles landbrugspolitik

01-04-2018

Finansieringen af den fælles landbrugspolitik er traditionelt blevet varetaget af én enkelt fond, Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, der den 1. januar 2007 blev erstattet med EGFL og ELFUL.

Finansieringen af den fælles landbrugspolitik er traditionelt blevet varetaget af én enkelt fond, Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, der den 1. januar 2007 blev erstattet med EGFL og ELFUL.

Instrumenterne under den fælles landbrugspolitik og reformerne af dem

01-04-2018

Den fælles landbrugspolitik har gennemgået fem store reformer i tidens løb, hvoraf de seneste fandt sted i 2003 (midtvejsrevision), i 2009 (det såkaldte »sundhedstjek«) og i 2013 (for perioden 2014-2020). De første drøftelser om den fælles landbrugspolitik efter 2020 blev indledt i 2016, og de tilsvarende lovforslag blev fremlagt i juni 2018.

Den fælles landbrugspolitik har gennemgået fem store reformer i tidens løb, hvoraf de seneste fandt sted i 2003 (midtvejsrevision), i 2009 (det såkaldte »sundhedstjek«) og i 2013 (for perioden 2014-2020). De første drøftelser om den fælles landbrugspolitik efter 2020 blev indledt i 2016, og de tilsvarende lovforslag blev fremlagt i juni 2018.

Den fælles landbrugspolitiks første søjle: I — den fælles markedsordning for landbrugsprodukter

01-04-2018

Den fælles markedsordning omfatter markedsforanstaltningerne under den fælles landbrugspolitik. Rækken af reformer førte i 2007 til fusionering af 21 fælles markedsordninger til én fælles markedsordning gældende for alle landbrugsprodukter. Samtidig har en række ændringer af den fælles landbrugspolitik ført til, at den gradvist er blevet mere orienteret mod markederne, og anvendelsen af interventionsredskaber er blevet begrænset. Interventionsredskaberne betragtes nu som »sikkerhedsnet«, som kun ...

Den fælles markedsordning omfatter markedsforanstaltningerne under den fælles landbrugspolitik. Rækken af reformer førte i 2007 til fusionering af 21 fælles markedsordninger til én fælles markedsordning gældende for alle landbrugsprodukter. Samtidig har en række ændringer af den fælles landbrugspolitik ført til, at den gradvist er blevet mere orienteret mod markederne, og anvendelsen af interventionsredskaber er blevet begrænset. Interventionsredskaberne betragtes nu som »sikkerhedsnet«, som kun sættes ind i krisesituationer.

Første søjle i den fælles landbrugspolitik: II — Direkte betalinger til landbrugerne

01-04-2018

Reformen i 2003 og sundhedstjekket i 2009 betød, at størsteparten af den direkte støtte blev afkoblet og overført til en ny enkeltbetalingsordning eller, for nye medlemsstaters vedkommende, en generel arealbetalingsordning (SAPS). Forordning (EU) nr. 1307/2013 fastlægger ordningen for direkte betalinger, der gælder fra 1. januar 2015.

Reformen i 2003 og sundhedstjekket i 2009 betød, at størsteparten af den direkte støtte blev afkoblet og overført til en ny enkeltbetalingsordning eller, for nye medlemsstaters vedkommende, en generel arealbetalingsordning (SAPS). Forordning (EU) nr. 1307/2013 fastlægger ordningen for direkte betalinger, der gælder fra 1. januar 2015.

Kommende begivenheder

25-06-2019
Meeting EU energy and climate goals: Energy storage for grids and low-carbon mobility
Anden begivenhed -
EPRS

Infografik

Hold dig ajour

email update imageE-mail-opdateringer

Du har mulighed for at følge enhver person og ethvert emne med tilknytning til Parlamentet gennem e-mail-opdateringssystemet, som sender opdateringer direkte til din mailboks. Det kan f.eks. være de seneste nyheder om MEP'erne, nyhedstjenesterne eller Tænketanken.

Du har adgang til systemet fra enhver side på Parlamentets websted. For at tilmelde dig og modtage beskeder om Tænketanken skal du blot indsende din e-mailadresse, vælge det emne, du er interesseret i, angive, hvor ofte du vil informeres (dagligt, ugentligt eller månedligt), og bekræfte registreringen ved at klikke på det link, du får tilsendt.

RSS imageRSS-feeds

Følg nyheder og opdateringer fra Parlamentets websted via vores RSS-feed-tjeneste.

Klik på linket herunder for at generere din feed.

Tænketankens publikationer

Indholdet i alle dokumenter på tænketankens websted er udelukkende forfatterens ansvar, og eventuelle synspunkter, der gives udtryk for heri, afspejler ikke nødvendigvis Europa-Parlamentets officielle holdning. De er henvendt til Europa-Parlamentets medlemmer og personale med det formål at hjælpe dem i deres parlamentariske arbejde.

Think Tank er på...