8

resultat(er)

Ord
Type af publikation
Politikområde
Forfatter
Nøgleord
Dato

Common European Asylum System: achievements during the legislative term 2014-2019

08-04-2019

The right to asylum is a fundamental right and recognising the refugee status where the criteria are fulfilled is an international obligation, first recognised in the 1951 Geneva Convention on the protection of refugees and the Protocol of 31 January 1967 relating to the status of refugees. In the EU, an area of open borders and freedom of movement, Member States need to have a joint approach to guarantee high standards to persons in need of international protection through establishment of a ...

The right to asylum is a fundamental right and recognising the refugee status where the criteria are fulfilled is an international obligation, first recognised in the 1951 Geneva Convention on the protection of refugees and the Protocol of 31 January 1967 relating to the status of refugees. In the EU, an area of open borders and freedom of movement, Member States need to have a joint approach to guarantee high standards to persons in need of international protection through establishment of a Common European Asylum System based on fundamental rights. The European Parliament always strongly promoted a Common European Asylum System in accordance with the Union’s legal commitments. The Parliament worked as well as for the reduction of illegal migration as well as for the protection of vulnerable groups. In 2015, the unprecedented high number of arrivals of refugees and irregular migrants in the EU exposed a series of deficiencies and gaps in Union policies on asylum. Therefore, the European Commission proposed in May and July 2016 a third package of legislation to reform of the Common European Asylum System. and the European Parliament took an active part as a co-legislator to achieve this objective.

Asylpolitik

01-03-2018

Sigtet med EU's asylpolitik er at tilbyde en passende status til enhver tredjelandsstatsborger, der har behov for international beskyttelse i en af medlemsstaterne, og sikre overholdelse af non-refoulement-princippet. Med henblik herpå bestræber Unionen sig på at udvikle et fælles europæisk asylsystem.

Sigtet med EU's asylpolitik er at tilbyde en passende status til enhver tredjelandsstatsborger, der har behov for international beskyttelse i en af medlemsstaterne, og sikre overholdelse af non-refoulement-princippet. Med henblik herpå bestræber Unionen sig på at udvikle et fælles europæisk asylsystem.

De første traktater

01-01-2018

Den Anden Verdenskrigs katastrofale følger og den konstante fare for en konfrontation mellem øst og vest gjorde det til en afgørende prioritet at nå til en fransk-tysk forsoning. Seks europæiske landes sammenlægning af deres kul- og stålindustri med Paristraktaten i 1951 udgjorde det første skridt på vejen mod europæisk integration. Romtraktaterne fra 1957 styrkede grundlaget for denne integration og ligeledes idéen om en fælles fremtid for de seks europæiske lande.

Den Anden Verdenskrigs katastrofale følger og den konstante fare for en konfrontation mellem øst og vest gjorde det til en afgørende prioritet at nå til en fransk-tysk forsoning. Seks europæiske landes sammenlægning af deres kul- og stålindustri med Paristraktaten i 1951 udgjorde det første skridt på vejen mod europæisk integration. Romtraktaterne fra 1957 styrkede grundlaget for denne integration og ligeledes idéen om en fælles fremtid for de seks europæiske lande.

Udviklingen frem til den europæiske fælles akt

01-01-2018

Den vigtigste udvikling i de første traktater vedrører skabelsen af Fællesskabets egne indtægter, styrkelsen af Parlamentets budgetbeføjelser, det direkte valg af Europa-Parlamentets medlemmer og oprettelsen af det europæiske monetære system. Ikrafttrædelsen af den europæiske fælles akt i 1986, som indebar en væsentlig ændring af Romtraktaten, styrkede den europæiske integration ved at skabe et stort indre marked.

Den vigtigste udvikling i de første traktater vedrører skabelsen af Fællesskabets egne indtægter, styrkelsen af Parlamentets budgetbeføjelser, det direkte valg af Europa-Parlamentets medlemmer og oprettelsen af det europæiske monetære system. Ikrafttrædelsen af den europæiske fælles akt i 1986, som indebar en væsentlig ændring af Romtraktaten, styrkede den europæiske integration ved at skabe et stort indre marked.

Maastricht- og Amsterdamtraktaten

01-01-2018

Maastrichttraktaten ændrede de tidligere europæiske traktater og skabte en Europæisk Union, der hviler på tre søjler: De Europæiske Fællesskaber, den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og samarbejdet inden for retlige og indre anliggender (RIA). Med henblik på udvidelsen af Unionen blev der med Amsterdamtraktaten indført de nødvendige tilpasninger for at sikre, at Unionen fungerer på en mere effektiv og demokratisk måde.

Maastrichttraktaten ændrede de tidligere europæiske traktater og skabte en Europæisk Union, der hviler på tre søjler: De Europæiske Fællesskaber, den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og samarbejdet inden for retlige og indre anliggender (RIA). Med henblik på udvidelsen af Unionen blev der med Amsterdamtraktaten indført de nødvendige tilpasninger for at sikre, at Unionen fungerer på en mere effektiv og demokratisk måde.

Nicetraktaten og Konventet om Den Europæiske Unions Fremtid

01-01-2018

Nicetraktaten forberedte kun delvist Den Europæiske Union på de omfattende udvidelser mod øst og mod syd den 1. maj 2004 og den 1. januar 2007. Som svar på de spørgsmål, der blev stillet i Laeken-erklæringen, forsøgte man derfor i Konventet om Den Europæiske Unions Fremtid at udarbejde et nyt retsgrundlag for Unionen i form af traktaten om en forfatning for Europa. Som følge af et negativt resultat af folkeafstemningen i to medlemsstater blev denne traktat aldrig ratificeret.

Nicetraktaten forberedte kun delvist Den Europæiske Union på de omfattende udvidelser mod øst og mod syd den 1. maj 2004 og den 1. januar 2007. Som svar på de spørgsmål, der blev stillet i Laeken-erklæringen, forsøgte man derfor i Konventet om Den Europæiske Unions Fremtid at udarbejde et nyt retsgrundlag for Unionen i form af traktaten om en forfatning for Europa. Som følge af et negativt resultat af folkeafstemningen i to medlemsstater blev denne traktat aldrig ratificeret.

Den Europæiske Ombudsmand

01-10-2017

Den Europæiske Ombudsmand foretager undersøgelser af sager vedrørende fejl og forsømmelser i Den Europæiske Unions institutioner, organer, kontorer og agenturer og handler på eget initiativ eller på baggrund af klager fra EU-borgere. Ombudsmanden vælges af Europa-Parlamentet for hele valgperioden.

Den Europæiske Ombudsmand foretager undersøgelser af sager vedrørende fejl og forsømmelser i Den Europæiske Unions institutioner, organer, kontorer og agenturer og handler på eget initiativ eller på baggrund af klager fra EU-borgere. Ombudsmanden vælges af Europa-Parlamentet for hele valgperioden.

Retten til at indgive andragender

01-10-2017

Siden Maastrichttraktatens ikrafttræden har enhver borger i EU haft mulighed for at indgive andragender til Europa-Parlamentet, i form af en klage eller en anmodning, om forhold, der falder ind under EU's virksomhedsområde. Disse andragender behandles af Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender, som træffer afgørelse om, hvorvidt de opfylder betingelserne for at blive behandlet, og derefter behandler andragenderne.

Siden Maastrichttraktatens ikrafttræden har enhver borger i EU haft mulighed for at indgive andragender til Europa-Parlamentet, i form af en klage eller en anmodning, om forhold, der falder ind under EU's virksomhedsområde. Disse andragender behandles af Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender, som træffer afgørelse om, hvorvidt de opfylder betingelserne for at blive behandlet, og derefter behandler andragenderne.

Kommende begivenheder

16-10-2019
State of the Union: The view from regions and cities
Anden begivenhed -
EPRS
17-10-2019
What Europe is Thinking: The latest Pew survey of opinion in 14 EU Member States
Anden begivenhed -
EPRS

Partnere

Hold dig ajour

email update imageE-mail-opdateringer

Du har mulighed for at følge enhver person og ethvert emne med tilknytning til Parlamentet gennem e-mail-opdateringssystemet, som sender opdateringer direkte til din mailboks. Det kan f.eks. være de seneste nyheder om MEP'erne, nyhedstjenesterne eller Tænketanken.

Du har adgang til systemet fra enhver side på Parlamentets websted. For at tilmelde dig og modtage beskeder om Tænketanken skal du blot indsende din e-mailadresse, vælge det emne, du er interesseret i, angive, hvor ofte du vil informeres (dagligt, ugentligt eller månedligt), og bekræfte registreringen ved at klikke på det link, du får tilsendt.

RSS imageRSS-feeds

Følg nyheder og opdateringer fra Parlamentets websted via vores RSS-feed-tjeneste.

Klik på linket herunder for at generere din feed.