27

resultat(er)

Ord
Type af publikation
Politikområde
Nøgleord
Dato

Transeuropæiske net — retningslinjer

01-02-2018

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) bibeholder de transeuropæiske net (TEN) inden for transport, energi og telekommunikation, der første gang blev nævnt i Maastrichttraktaten, for at forbinde alle EU's regioner. Disse net er redskaber, der skal bidrage til at skabe vækst på det indre marked og fremme beskæftigelsen, samtidig med at der tages hensyn til miljøspørgsmål og målsætningerne for en bæredygtig udvikling. De transeuropæiske net blev underkastet en gennemgribende revision ...

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) bibeholder de transeuropæiske net (TEN) inden for transport, energi og telekommunikation, der første gang blev nævnt i Maastrichttraktaten, for at forbinde alle EU's regioner. Disse net er redskaber, der skal bidrage til at skabe vækst på det indre marked og fremme beskæftigelsen, samtidig med at der tages hensyn til miljøspørgsmål og målsætningerne for en bæredygtig udvikling. De transeuropæiske net blev underkastet en gennemgribende revision i slutningen af 2013.

Finansiering af de transeuropæiske net

01-02-2018

De transeuropæiske net (TEN) finansieres dels af Den Europæiske Union og dels af medlemsstaterne. Den finansielle støtte fra EU fungerer som katalysator, mens medlemsstaterne selv skal tilvejebringe hovedparten af finansieringen. Finansieringen af TEN kan også suppleres med støtte fra strukturfondene, støtte fra Den Europæiske Investeringsbank eller bidrag fra den private sektor. Der blev foretaget en større reform af TEN i form af etableringen af Connecting Europe-faciliteten i 2013.

De transeuropæiske net (TEN) finansieres dels af Den Europæiske Union og dels af medlemsstaterne. Den finansielle støtte fra EU fungerer som katalysator, mens medlemsstaterne selv skal tilvejebringe hovedparten af finansieringen. Finansieringen af TEN kan også suppleres med støtte fra strukturfondene, støtte fra Den Europæiske Investeringsbank eller bidrag fra den private sektor. Der blev foretaget en større reform af TEN i form af etableringen af Connecting Europe-faciliteten i 2013.

Det indre energimarked

01-02-2018

For at harmonisere og liberalisere EU's indre energimarked er der siden 1996 vedtaget foranstaltninger vedrørende markedsadgang, gennemsigtighed og regulering, forbrugerbeskyttelse, støtte til sammenkobling og passende forsyningsniveauer. Disse foranstaltninger har til formål at skabe et mere konkurrencedygtigt, kundeorienteret, fleksibelt og ikke-diskriminerende elektricitetsmarked i EU med markedsbaserede forsyningspriser. Derved styrkes og udvides de individuelle kunders rettigheder og energifællesskaber ...

For at harmonisere og liberalisere EU's indre energimarked er der siden 1996 vedtaget foranstaltninger vedrørende markedsadgang, gennemsigtighed og regulering, forbrugerbeskyttelse, støtte til sammenkobling og passende forsyningsniveauer. Disse foranstaltninger har til formål at skabe et mere konkurrencedygtigt, kundeorienteret, fleksibelt og ikke-diskriminerende elektricitetsmarked i EU med markedsbaserede forsyningspriser. Derved styrkes og udvides de individuelle kunders rettigheder og energifællesskaber, energifattigdom bekæmpes, roller og ansvarsområder for markedsdeltagere og tilsynsmyndigheder afklares, og forsyningssikkerheden for elektricitet, gas og olie samt udbygningen af de transeuropæiske net til transport af elektricitet og gas tackles.

Kommunikation til en overkommelig pris for virksomheder og forbrugere

01-02-2018

Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) og data- og internetadgangstjenester er trådt i stedet for traditionelle telefonitjenester som nøgleprodukter for både forbrugere og virksomheder. I dag er stadig mere audiovisuelt indhold tilgængeligt som en tilkøbsmulighed, og 4G- og 5G-internetforbindelser oplever en eksponentiel vækst. Som følge heraf har EU indført en lovgivningsramme for telekommunikation, der omfatter fastnettelekommunikation og trådløs telekommunikation, internet, tv- og radiotjenester ...

Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) og data- og internetadgangstjenester er trådt i stedet for traditionelle telefonitjenester som nøgleprodukter for både forbrugere og virksomheder. I dag er stadig mere audiovisuelt indhold tilgængeligt som en tilkøbsmulighed, og 4G- og 5G-internetforbindelser oplever en eksponentiel vækst. Som følge heraf har EU indført en lovgivningsramme for telekommunikation, der omfatter fastnettelekommunikation og trådløs telekommunikation, internet, tv- og radiotjenester samt transmissionstjenester, via en række regler, som gælder i alle EU-medlemsstaterne.

Generelle principper for EU's industripolitik

01-02-2018

Målet med EU's industripolitik er at forbedre den europæiske industris konkurrenceevne og dermed sikre, at den kan bevare sin rolle som drivkraft for bæredygtig vækst og beskæftigelse i Europa. Forskellige strategier er blevet vedtaget for at sikre bedre rammebetingelser for industrien i EU, hvoraf den seneste er beskrevet i meddelelsen »En industriel renæssance i Europa« fra januar 2014.

Målet med EU's industripolitik er at forbedre den europæiske industris konkurrenceevne og dermed sikre, at den kan bevare sin rolle som drivkraft for bæredygtig vækst og beskæftigelse i Europa. Forskellige strategier er blevet vedtaget for at sikre bedre rammebetingelser for industrien i EU, hvoraf den seneste er beskrevet i meddelelsen »En industriel renæssance i Europa« fra januar 2014.

Kernekraft

01-02-2018

Kernekraft fremstilles i dag ved en proces, der kaldes nuklear fission, som indebærer en opdeling af atomer ved brug af uran til frigivelse af energi. Kernekraft er et CO2-fattigt alternativ til fossilt brændsel, der udgør en central bestanddel i energimikset i 14 af de 28 medlemsstater og tegner sig for næsten 30 % af elproduktionen i EU. På grund af Tjernobylkatastrofen i 1986 og atomkatastrofen i Fukushima (Japan) i 2011 er kernekraft imidlertid blevet særdeles kontroversielt. Tysklands beslutning ...

Kernekraft fremstilles i dag ved en proces, der kaldes nuklear fission, som indebærer en opdeling af atomer ved brug af uran til frigivelse af energi. Kernekraft er et CO2-fattigt alternativ til fossilt brændsel, der udgør en central bestanddel i energimikset i 14 af de 28 medlemsstater og tegner sig for næsten 30 % af elproduktionen i EU. På grund af Tjernobylkatastrofen i 1986 og atomkatastrofen i Fukushima (Japan) i 2011 er kernekraft imidlertid blevet særdeles kontroversielt. Tysklands beslutning om at udfase kernekraft inden 2020, såvel som den midlertidige lukning af to belgiske reaktorer efter fund af revner i reaktortankene, har øget presset for at opgive kernekraft i Europa. Medlemsstaterne vælger selv, om atomkraft skal indgå i deres energimiks, men EU's lovgivning har til formål at forbedre sikkerheden på kernekraftværkerne og sikre, at nukleart affald håndteres og bortskaffes på sikker vis.

Energieffektivitet

01-02-2018

Det er af stadig større betydning for EU at mindske energiforbruget og energispildet. EU's ledere fastsatte i 2007 et mål om at nedbringe det årlige energiforbrug i EU med 20 % senest i 2020. Energieffektivitetsforanstaltninger anerkendes i stigende grad som et redskab til ikke blot at opnå en bæredygtig energiforsyning, nedbringe drivhusgasemissioner, forbedre forsyningssikkerheden og reducere importregninger, men også til at forbedre EU's konkurrenceevne. Energieffektivitet er derfor en strategisk ...

Det er af stadig større betydning for EU at mindske energiforbruget og energispildet. EU's ledere fastsatte i 2007 et mål om at nedbringe det årlige energiforbrug i EU med 20 % senest i 2020. Energieffektivitetsforanstaltninger anerkendes i stigende grad som et redskab til ikke blot at opnå en bæredygtig energiforsyning, nedbringe drivhusgasemissioner, forbedre forsyningssikkerheden og reducere importregninger, men også til at forbedre EU's konkurrenceevne. Energieffektivitet er derfor en strategisk prioritet for EU, og EU fremmer princippet om »energieffektivitet først«. Den kommende politiske ramme for perioden efter 2030 er ved at blive drøftet.

Innovationspolitik

01-02-2018

Innovation spiller en stigende rolle i vores økonomi. Den er til gavn for borgerne, både som forbrugere og arbejdstagere. Den er af afgørende betydning for at skabe bedre job, skabe et grønnere samfund og forbedre vores livskvalitet, men ligeledes for at fastholde EU's konkurrenceevne på det globale marked. Innovationspolitik er bindeleddet mellem politik for forskning og teknologisk udvikling og industripolitik og har til formål at skabe en ramme, der kan medvirke til, at idéer kommer ud på markedet ...

Innovation spiller en stigende rolle i vores økonomi. Den er til gavn for borgerne, både som forbrugere og arbejdstagere. Den er af afgørende betydning for at skabe bedre job, skabe et grønnere samfund og forbedre vores livskvalitet, men ligeledes for at fastholde EU's konkurrenceevne på det globale marked. Innovationspolitik er bindeleddet mellem politik for forskning og teknologisk udvikling og industripolitik og har til formål at skabe en ramme, der kan medvirke til, at idéer kommer ud på markedet.

Forsvarsindustrien

01-02-2018

Med en omsætning på 97,3 mia. EUR i 2014, 500 000 direkte beskæftigede og 1,2 mio. indirekte beskæftigede er den europæiske forsvarsindustri en betydningsfuld industrisektor. Den er kendetegnet ved økonomiske og teknologiske elementer, som spiller en vigtig rolle for Europas industrielle konkurrenceevne. Det Europæiske Forsvarsagentur, der blev oprettet i 2004, bidrager til udviklingen af denne industri. Sektoren står i øjeblikket over for visse udfordringer såsom fragmentering af markedet og faldende ...

Med en omsætning på 97,3 mia. EUR i 2014, 500 000 direkte beskæftigede og 1,2 mio. indirekte beskæftigede er den europæiske forsvarsindustri en betydningsfuld industrisektor. Den er kendetegnet ved økonomiske og teknologiske elementer, som spiller en vigtig rolle for Europas industrielle konkurrenceevne. Det Europæiske Forsvarsagentur, der blev oprettet i 2004, bidrager til udviklingen af denne industri. Sektoren står i øjeblikket over for visse udfordringer såsom fragmentering af markedet og faldende forsvarsbudgetter.

Digital dagsorden for Europa

01-02-2018

Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) har siden 1995 medført produktivitetsfremgang og vækst i EU[1]. I løbet af de seneste tre årtier er grænserne mellem telekommunikation, radio og TV og IT blevet udvisket af den teknologiske »konvergens«. Kommissionen lancerede det digitale indre marked i 2015 for at gennemføre de vigtigste lovgivningsmæssige forslag såsom fremme af e-handel, ophavsret, privatlivets fred på internettet, harmonisering af digitale rettigheder, harmoniserede momsregler og ...

Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) har siden 1995 medført produktivitetsfremgang og vækst i EU[1]. I løbet af de seneste tre årtier er grænserne mellem telekommunikation, radio og TV og IT blevet udvisket af den teknologiske »konvergens«. Kommissionen lancerede det digitale indre marked i 2015 for at gennemføre de vigtigste lovgivningsmæssige forslag såsom fremme af e-handel, ophavsret, privatlivets fred på internettet, harmonisering af digitale rettigheder, harmoniserede momsregler og internetsikkerhed.

Partnere

Hold dig ajour

email update imageE-mail-opdateringer

Du har mulighed for at følge enhver person og ethvert emne med tilknytning til Parlamentet gennem e-mail-opdateringssystemet, som sender opdateringer direkte til din mailboks. Det kan f.eks. være de seneste nyheder om MEP'erne, nyhedstjenesterne eller Tænketanken.

Du har adgang til systemet fra enhver side på Parlamentets websted. For at tilmelde dig og modtage beskeder om Tænketanken skal du blot indsende din e-mailadresse, vælge det emne, du er interesseret i, angive, hvor ofte du vil informeres (dagligt, ugentligt eller månedligt), og bekræfte registreringen ved at klikke på det link, du får tilsendt.

RSS imageRSS-feeds

Følg nyheder og opdateringer fra Parlamentets websted via vores RSS-feed-tjeneste.

Klik på linket herunder for at generere din feed.