Besøg i plenarsalen og foredrag for grupper

Besøg i plenarsalen og briefinger for grupper

Bruxelles / Strasbourg

Bruxelles

Besøg for grupper varer én til to timer og omfatter en introduktion til Europa-Parlamentets rolle og arbejde ved en informationsmedarbejder og et besøg i Parlamentets plenarsal. Hvis Parlamentets kalender tillader det, kan dette besøg efterfølges af et møde med et medlem af Parlamentet.

Hvis I aflægger besøg i Europa-Parlamentet i forbindelse med et plenarmøde, kan I følge debatten  direkte fra tilhørerpladserne i mødesalen.

Vore besøg i Parlamentets mødesal henvender sig til grupper på 20-45 personer. Større grupper kan accepteres på anmodning. Alle besøgende skal være mindst 14 år.

For grupper med skolebørn tilbyder vi et Rollespil i Parlamentarium, Europa-Parlamentets Besøgscenter.

Individuelle besøgende kan opleve Parlamentet ved hjælp af en medieguide.

Besøg kan foregå på de fleste af EU's officielle sprog og består af:

  • et foredrag ved en informationsmedarbejder
  • et møde med en MEP, hvis Parlamentets kalender tillader det
  • under mødeperioden: mulighed for at overvære debatten i plenarsalen, hvis der er ledige pladser
  • uden for mødeperioderne besøg i plenarsalen.

Vores guidede besøg er gratis, men skal reserveres på forhånd.

Reservation

Eftersom vi modtager et stort antal anmodninger, anbefaler vi, at der ansøges to til tre måneder i forvejen. Besøg kan finde sted hele året, undtagen på officielle helligdage og dage med kontorlukning, Bemærk venligst, at planlægningen af  besøg altid er afhængig af, om der er ledige pladser tilbage.

Der kan ansøges om et besøg ved at udfylde dette anmodningsskema.

Ankomst

Grupper skal ankomme til indgangen for besøgende i Paul-Henri Spaak-Bygningen (se kortet) 15 minutter inden besøgets begyndelse.
Husk at medbringe gyldig legitimation (ID-kort, pas eller kørekort).

Skal De til Bruxelles i morgen, og er det for sent at reservere et besøg? Så læg vejen forbi vores Parlamentarium, Europa-Parlamentets Besøgscenter, hvor det ikke er nødvendigt at reservere.

Strasbourg

Der kan aflægges besøg i Europa-Parlamentet i Strasbourg i forbindelse med de meget livlige plenarmødeuger men også uden for disse. Der arrangeres foredrag og gruppebesøg for grupper på 15-50 personer. Undtagelsesvis kan der efter anmodning gives adgang for større grupper.

Besøg for enkeltpersoner er kun muligt under plenarmøderne, hvor der er et  begrænset antal pladser. Besøgende skal være mindst 14 år.

For gymnasieelever, tilbyder vi også Euroscola.

Besøg i forbindelse med mødeperioder

Besøg for grupper i forbindelse med plenarmøderne (se kalenderen) kan foregå på de fleste officielle EU-sprog og består i:

  • et introduktionsmøde ved en informationsmedarbejder
  • et møde med en MEP, hvis Parlamentets kalender tillader det
  • mulighed for at overvære debatten i plenarsalen, hvis der er ledige pladser

Vores guidede besøg er gratis, men bør reserveres på forhånd.

Reservation

Eftersom vi modtager et stort antal anmodninger, anbefaler vi, at der ansøges to til tre måneder i forvejen.
Bemærk venligst, at planlægningen af  besøg, altid er afhængig af, om der er ledige pladser tilbage.

Der kan ansøges om et besøg ved at udfylde dette anmodningsskema.

Ankomst

Grupper skal ankomme til indgangen for besøgende ved Louise Weiss-Bygningen 15 minutter inden besøgets begyndelse.

Uden for mødeperioderne

Grupper kan også aflægge besøg i Parlamentet uden for plenarugerne, men det er desværre ikke muligt at foretage individuelle besøg.

Programmet består af et guidet besøg i Europa-Parlamentet, inklusive mødesalen, hvor plenarmøderne finder sted, en kort film og en generel præsentation af Parlamentet ved et medlem af personalet. Der kan efter anmodning også finde en mere grundig orientering sted.

Besøg uden for plenarugerne afholdes på fransk, tysk og engelsk.

Vores guidede besøg er gratis, men bør reserveres på forhånd.

Reservation

Eftersom vi modtager et stort antal anmodninger, anbefaler vi, at der ansøges to til tre måneder i forvejen. Besøg kan finde sted hele året, undtagen på officielle helligdage og dage med kontorlukning.

Gruppelederen bedes sende anmodningen til følgende adresse:

Europa-Parlamentet

Bureau de Strasbourg
Allée du Printemps
F-67070 STRASBOURG Cedex

00 33 3 88 17 51 84

Luxembourg

For besøg i Parlamentets bygninger i Luxembourg kan man kontakte Informationskontoret i Luxembourg.

Bureau d'Information de Luxembourg
7, rue du Marché-aux-Herbes
L-2929 LUXEMBOURG

00352/4300 22704

Ofte spørgsmål vedr. besøg i plenarsalen og foredrag for grupper
 
Skal der betales for besøget?

Nej, besøget er gratis.

 
Er det nødvendigt at reservere gruppebesøg i forvejen?

Da vi modtager et stort antal anmodninger, anbefaler vi, at man henvender sig to til tre måneder i forvejen.

 
Kan jeg besøge plenarsalen?

Ja. Besøg arrangeres hele året rundt, undtagen i forbindelse med de officielle helligdage og kontorlukkedage. Individuelle besøgende kan besøge mødesalen i Bruxelles fra mandag til fredag ​​uden for plenarmødeperioderne, og de kan besøge mødesalen i Strasbourg under plenarmødeperioderne.

 
Er der hjælp til fysisk handicappede besøgende?

Ja, vi har et begrænset antal kørestole, der kan stilles til rådighed. Kontakt os venligst per email

vissem-da@europarl.europa.eu

erller ring på +32 2 284 4777

 
Er det tilladt for blinde og svagtseende at medbringe førerhunde?

Ja. Europa-Parlamentet er tilgængeligt for alle besøgende, herunder besøgende med særlige behov. Find ud af mere ved at klikke her

 
Må jeg tage fotos på området for besøgende?

Ja, det er tilladt at fotografere og filme i området for besøgende, dog ikke i plenarsalen, når der er møde.

 
Kan vi komme til at møde en MEP?

Gruppeledere kan anmode om et kort møde med en MEP afhængigt af medlemmets kalender. Kontakt venligst medlemmets kontor direkte. Du kan finde kontaktoplysningerne på Parlamentets websted

 
Er der adgang for børn?

Alle besøgende skal være fyldt 14 år. Men familier med mindre børn bydes velkommen til Parlamentarium i Bruxelles og rundvisningerne for enkeltpersoner i plenarsalen.

 
Skal jeg medbringe legitimation for at få adgang til Parlamentet?

Ja, altid.

 
Er der sikkerhedskontroller?

Ja, al bagage vil blive scannet, og man skal passere gennem et metaldetektorapparat. Kontrollerne ligner dem, der foretages i lufthavne.

 
Hvor lang tid skal jeg regne med, at besøget tager?

Gruppebesøg varer en til to timer

 
Kan jeg købe souvenirs?

Ja, souvenirbutikken i Parlamentarium er åben hver dag. Souvenirbutikkerne på områderne for besøgende er kun åbne i forbindelse med plenarmøderne.

 
Hvordan finder jeg vej?

Se venligst afsnittet "Transportmuligheder".

 
Kan jeg deltage i et besøg/foredrag på mit eget sprog?

Ja, det enestående ved Europa-Parlamentets tilbud til besøgende er, at alting er tilgængeligt på EU's 23 officielle sprog.
Uden for plenamødeperioderne i Strasbourg tilbydes besøgene dog kun på engelsk, fransk og tysk.

 
Er der en garderobe?

Ja, for jakker og bagage. Der findes en uovervåget garderobe ved det centrale område for besøgende i Bruxelles. I Strasbourg ligger garderoben ved indgangen for besøgende lige efter sikkerhedskontrollen. Garderoberne er kun overvågede under samlingerne.

 
Der findes en uovervåget garderobe ved det centrale område for besøgende i Bruxelles.

I Strasbourg ligger hovedgarderoben ved indgangen for besøgende lige efter sikkerhedskontrollen. I plenaruger er der yderligere en garderobe (under mødesalen). Begge garderober er overvågede.

 
Findes der parkeringsmuligheder?

Offentlig transport kan stærkt anbefales, da der kun er få parkeringspladser i nærheden af Europa-Parlamentet. Der er et område ved krydset mellem Rue d'Ardenne, rue Montoyer og rue Remorqueur, hvor busser kan sætte passagerer af og på. Der er et område ved siden af Louise Weiss bygningen, rue Lucien Febvre, hvor busser kan sætte passagerer af og på.

 
 
Tools

Kontakt

Bruxelles

Europa-Parlamentet
Visits and Seminar Unit
Paul Henri Spaak building
Rue Wiertz 60/ Wiertzstraat 60
B - 1047 Brussels
Belgium

Strasbourg

Europa-Parlamentet
Information Office in Strasbourg
Allée du Printemps
F-67070 Strasbourg cedex
France

Transportmuligheder - Bruxelles

Man kan ankomme med bus, metro og tog. Man kan også gå til Europa-kvarteret fra centrum. Det anbefales på det kraftigste at anvende offentlig transport, eftersom der næsten ikke findes offentlige parkeringspladser i nærheden af Europa-Parlamentet.

Med tog

Fra de tre store jernbanestationer i Bruxelles - Bruxelles Midi, Bruxelles Central og Bruxelles Nord - er der forbindelse til Bruxelles Luxembourg, som ligger 200 meter fra Besøgscentret. SNCB

 
Med bus og metro

Société des Transports Intercommunaux de Bruxelles (STIB) står for størstedelen af den offentlige transport i Bruxelles. Sporvogne, busser og metroer fra STIB danner et net, hvor man let kan skifte fra det ene til det andet på samme billet. STIBBus
Bus nr. 27 og 38 kører fra centrum til Place Luxembourg.
Bus nr. 12 og 21 kører fra Bruxelles' internationale lufthavn til Place Luxembourg.
Metro
Linje 1 og 5 til Maelbeek (ti minutters gang til Parlamentet).
Linje 2 og 6 til Trône (syv minutters gang til Parlamentet).

 

Transportmuligheder - Strasbourg

Man kan ankomme til Strasbourg med bus, metro og tog.

Med offentlig transport (CTS)

Sporvognslinje E (mod Robertsau Bocklin) - (stoppested Parlement européen) kører direkte til Louise Weiss-Bygningen, hvor indgangen for besøgende ligger.
Bus 72, 30 (mod Robertsau) og 6 (mod Pont Phario) kører til Europa-Rådet (stoppested Droits de l'Homme), som ligger 10 minutters gang fra Parlamentet.

 
Med tog

Se venligst de franske jernbaners (SNCF) hjemmeside.SNCF

 

Besøgende med særlige behov

Alle vores faciliteter er udstyret til at modtage personer med gangbesvær og andre fysiske begrænsninger. Parlamentet råder over dertil uddannet personale. Desuden er Parlamentets mødelokaler og gange udstyrede med elevatorer og ramper, så disse er let tilgængelige for kørestolsbrugere. Ved besøg arbejder vores talere gerne sammen med tegnsprogstolke, som dog skal stilles til rådighed af gruppelederen.

Vær venlig at oplyse os om deltagere med særlige behov i din gruppe inden besøget. Der vil blive truffet særlige foranstaltninger i forbindelse med besøg af grupper med handicappede deltagere.

Kontak os gerne per email på vissem-da@europar.europa.eu eller ring på +32 2 284 4777.

Faciliteter
 
Bruxelles

Kantinen for besøgende er til rådighed ved forudbestilling og befinder sig ved indgangen for besøgende. Der findes også flere salgsautomater med snacks og drikkevarer på etage 0 og 4.
Souvenirbutikken i Parlamentarium er åben hver dag. Souvenirbutikken i området for besøgende er kun åben i forbindelse med plenarmøderne.
Der findes en garderobe ved siden af indgangen for besøgende.
Der er et podium med flag i stueetagen beregnet til gruppefotos.

 
Strasbourg

I området for besøgende er der en kantine, som kan benyttes ved forudbestilling, samt en bar.
Der findes en souvenirbutik, som kun er åben i plenarugerne.
Garderoben ligger ved indgangen for besøgende lige efter sikkerhedskontrollen. Den er kun overvåget i plenarugerne.
Der er et podium med flag beregnet til gruppefotos.

 

Sikkerhed

Husk at medbringe legitimation (gyldigt   ID-kort, pas eller kørekort). Uden dette får du ikke adgang til Europa-Parlamentet. Det vil blive kontrolleret ved indgangen, tasker vil blive scannet, og man vil blive ledt gennem et visiteringsområde.