Besøg til Europa-Parlamentet i Bruxelles

Bruxelles

Bruxelles ligger i hjertet af Den Europæiske Union. Bruxelles huser ud over Det Europæiske Råd og Kommissionen også Parlamentet. Parlamentets udvalg holder møder her, og Parlamentet afholder også nogle af sine plenarmøder i Bruxelles. Prøv blot at tilbringe en halv time i EU-kvarteret og oplev miljøet ... jakkesættene, de sorte biler, coffee-to-go og kendte ansigter fra tv-nyhederne. Det hele er her!

Parlamentet repræsenterer interesserne for alle de 500 mio. europæiske borgere, som i dag udgør Den Europæiske Union. Sammen med Ministerrådet lovgiver medlemmerne (MEP'erne) for EU. Kom og besøg os i Bruxelles og find ud af hvordan!

Europa-Parlamentets Besøgscenter
Bruxelles

Oplev Europa-Parlamentet på en helt ny måde. I vores Besøgscenter i Bruxelles fører dynamiske, interaktive multimedieelementer vores besøgende på en rejse gennem den europæiske integration og den betydning, den har for vores hverdag.

Bruxelles

Skal De en tur til Bruxelles med familie eller venner? Så kom og oplev Europa-Parlamentet samt plenarsalen ved hjælp af  en håndholdt audio-guide. Besøget, som varer en times tid, fører Dem gennem  en del af Parlamentets område og videre til plenarsalen.

Bruxelles

Prøv livet som medlem af Europa-Parlamentet. Prøv et lynkursus i, hvordan Europas demokratisk valgte organ fungerer. Prøv at afholde drøftelser og forhandlinger og byg den fremtid, du ønsker, Europa skal have. Denne aktivitet er rettet mod grupper af elever fra folkeskolens ældste klasser og gymnasiet.  

Bruxelles

Et inspirerende, oplysende foredrag, et møde med en MEP og et besøg i plenarsalen under ledelse af en af Parlamentets ansatte er en fremragende mulighed for at lære noget om Europa-Parlamentet, se plenarsalen og muligvis overvære noget af debatten.

Europa-Parlamentet afholder i løbet af hele året diverse arrangementer og udstillinger, som er åbne for offentligheden. Kom og vær med til at opleve Europas rigdom.

Info Point

I vor Info Point i Bruxelles kan man finde ud af mere om de gratis ressourcer og tjenesteydelser, der tilbydes. Tag forskellige gratis foldere osv. på Deres foretrukne sprog.

Europa-Parlamentets Informationskontor i Bruxelles

Ofte stillede spørgsmål vedr. besøg i Bruxelles
 
Skal der betales for besøget?

Nej, besøget er gratis.

 
Er det nødvendigt at reservere gruppeforedrag og besøg i plenarsalen i forvejen?

Ja, der skal reserveres mindst to måneder inden datoen for det planlagte besøg.

 
Er det nødvendigt for enkeltpersoner at reservere besøg i forvejen?

Nej, man kan blot møde op ved indgangen for besøgende i Bruxelles 15 minutter før besøgets start kl. 10.00 eller 15.00 fra mandag til torsdag og kl. 10.00 om fredagen, (undtagen under plenarsamlinger).

 
Kan jeg blot møde op for at overvære et plenarmøde?

Der er et begrænset antal pladser til rådighed, hvor man kan overvære mødet i en time. Der kan ikke garanteres adgang, da dette afhænger af, om der er ledige pladser.

 
Ønsker man at overvære et plenarmøde (se datoerne for mødeperioderne i Bruxelles i kalenderen):

kom til indgangen for besøgende under mødetmedbring venligst et pas, identitetskort eller kørekort til brug for registreringenalle besøgende skal mindst være fyldt 14 år.

 
Er der sørget for adgang for fysisk handicappede besøgende?

Ja, vi har et begrænset antal kørestole, der kan stilles til rådighed. Kontakt os venligst per mail på

vissem-da@europarl.europa.eu

eller ring på +32 2 284 4777.

 
Er det tilladt for blinde og svagtseende at medbringe førerhunde?

Ja, Europa-Parlamentet er tilgængeligt for alle besøgende, herunder besøgende med særlige behov.

 
Må jeg tage fotos på området for besøgende?

Ja, det er tilladt at fotografere og filme, når der ikke er møde i plenarsalen.

 
Er der adgang for børn?

Alle besøgende skal være fyldt 14 år. Men familier med mindre børn bydes velkommen til Parlamentarium og til de audio-guidede besøg for enkeltpersoner i plenarsalen.

 
Er der sikkerhedskontroller?

Ja, al bagage vil blive scannet, og man skal passere gennem et metaldetektorapparat. Kontrollerne ligner dem, der foretages i lufthavne.

 
Hvor lang tid skal jeg regne med, at besøget tager?

Besøg for enkeltpersoner med multimedieguiden varer cirka en time. Gruppebesøg varer en til to timer.

 
Kan jeg købe souvenirs?

Ja. Souvenirbutikken i Parlamentarium er åben hver dag. I området for besøgende er en souvenirbutik åben i forbindelse med parlamentariske aktiviteter.

 
Er det muligt at få noget at spise?

Ja. I Parlamentarium er der et cafeteria og i Paul Henri Spaak-bygningen er der salgsautomater på etage 0 og 4.

 
Kan jeg foretage et besøg på mit eget sprog?

Ja, Europa-Parlamentet tilbyder besøg på alle EU's 23 officielle sprog.

 
Er der en garderobe?

Ja, for jakker og bagage både i Parlamentarium og i Paul Henri Spaak-bygningen. Sidstnævnte er kun overvåget under plenarsamlingerne.

 
Findes der parkeringsmuligheder?

Offentlig transport kan stærkt anbefales, da der kun er få parkeringspladser i nærheden af Europa-Parlamentet. Der er et område ved krydset mellem rue d'Ardenne, rue Montoyer og rue du Remorqueur, hvor busser kan sætte passagerer af og på.

 
Er der et sted, hvor jeg kan parkere min cykel?

Ja, der findes et cykelstativ uden for Parlamentarium. Vær venlig selv at medbringe en lås, eftersom vi ikke kan stille en sådan til rådighed.

 
 
Tools

Kontakt

Europa-Parlamentet

Parlamentarium - The European Parliament's Visitors' Centre
Willy Brandt building
Rue Wiertz 60/ Wiertzstraat 60
B-1047 Brussels
Belgium

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet
Visits and Seminars Unit
Paul Henri Spaak building
Rue Wiertz 60/ Wiertzstraat 60
B-1047 Brussels
Belgium

Transportmuligheder

Man kan ankomme til Europa-Parlamentet med bus, metro og tog. Man kan også gå til Europa-kvarteret fra centrum. Det anbefales på det kraftigste at anvende offentlig transport, eftersom der næsten ikke findes offentlige parkeringspladser i nærheden af Europa-Parlamentet.

Med tog

Fra de tre store jernbanestationer i Bruxelles - Bruxelles Midi, Bruxelles Central og Bruxelles Nord - er der forbindelse til Bruxelles Luxembourg, som ligger 200 meter fra Besøgscentret. SNCB

 
Med bus og metro

Société des Transports Intercommunaux de Bruxelles (STIB) står for størstedelen af den offentlige transport i Bruxelles. Sporvogne, busser og metroer fra STIB danner et net, hvor man let kan skifte fra det ene til det andet på samme billet. STIBBus
Bus nr. 27 og 38 kører fra centrum til Place Luxembourg.
Bus nr. 12 og 21 kører fra Bruxelles' internationale lufthavn til Place Luxembourg.
Metro
Linje 1 og 5 til Maelbeek (ti minutters gang til Parlamentet).
Linje 2 og 6 til Trône (syv minutters gang til Parlamentet).
Forlad Maelbeek- station, som har en elevator med adgang for kørestole, ad udgangen mod Rue de la Loi. Drej til højre, gå 50 meter og gå over fodgængerovergangen. Gå ned ad Rue de Trèves til krydset med Rue Belliard. Her kan man på venstre hånd se den høje bygning med en række flag, som huser Besøgscentret.

 

Faciliteter

Parlamentarium tilbyder følgende:

Cafeteria
Souvenirbutik
Garderobe og aflåste skabe
Udstillingssal

Besøgsområdet i Paul Henri Spaak bygningen byder på:

Automater på 0. og 4.sal
Souvenirbutik i stueetagen under plenarsamlingerne
Garderobe

Sikkerhed

Husk at medbringe legitimation (gyldigt ID-kort, pas eller kørekort). Ved ankomsten vil De blive ledt hen til vores sikkerhedsscannere, hvor Deres ejendele vil blive kontrolleret.