skip to content
Europa-Parlamentet, Plenarmøde Besøg Europa-Parlamentets plenarsal i Strasbourg. Se, hvor MEP'erne stemmer, og hvor der træffes beslutninger.
 
 

Europa-Parlamentets plenarsal

Hjertet af europæisk demokrati.
 

Strasbourg er Europa-Parlamentets officielle hjemsted. Et besøg i dets plenarsal er en glimrende måde at indsnuse den spændende atmosfære på i verdens største transnationale parlament og lære om dets beføjelser og rolle.

Plenarsalen har plads til alle 751 medlemmer af Europa-Parlamentet. Under plenarmøderne anvendes den til Parlamentets største og vigtigste forhandlinger og danner ramme om mange historiske afstemninger. Plenarmøderne tolkes til alle 24 officielle EU-sprog. Besøg tilrettelægges gratis for både enkeltpersoner og grupper.

 

INDIVIDUELLE BESØGENDE

Europa-Parlamentet, Besøgende i plenarsalenBesøg Europa-Parlamentets plenarsal i Strasbourg. Se, hvor MEP'erne stemmer, og hvor der træffes beslutninger.
 

UNDER MØDEPERIODEN

Under plenarmøderne er der et begrænset antal pladser til rådighed for individuelle besøgende til at overvære mødet en time. Adgang afhænger af, om der er ledige pladser. Et identitetsdokument er påkrævet, og besøgende skal være fyldt 14 år.

Kom til indgangen for besøgende (Louise Weiss nr. 2) for at overvære et plenarmøde på følgende tidspunkter:

Mandag: 17.00−18.00
Tirsdag og onsdag: 9.00−12.00 og 15.00−18.00
Torsdag: 10.00−12.00

Se i kalenderen til højre for at få datoerne på plenarmøderne.

UDEN FOR MØDEPERIONERNE

Det er ikke muligt for enkeltpersoner at besøge Europa-Parlamentet i Strasbourg uden for mødeperioderne.

-Indhold kun tilgængeligt på engelsk-
In July-August 2016, on an exceptional basis, timeslots are open for English-, French- and German-speaking individual visitors, following prior booking to: VisitsSTR-indiv@ep.europa.eu.

More information
 

GRUPPER

 .
Europa-Parlamentet, Inde i plenarsalenBesøg Europa-Parlamentets plenarsal i Strasbourg. Se, hvor MEP'erne stemmer, og hvor der træffes beslutninger.
 

Grupper på mellem 10 og 50 personer (større grupper kan modtages på anmodning) kan besøge Europa-Parlamentet i Strasbourg såvel under og uden for mødeperioderne. Besøgende skal være fyldt 14 år, men børn under 14 kan deltage med forudgående tilladelse.

UNDER MØDEPERIODERNE

Besøg under mødeperioderne varer omkring to en halv time. De består af en briefing fra en ansat om Europa-Parlamentets rolle og beføjelser, en spørgerunde og et besøg på en time på plenarsalens tilhørerpladser for at følge plenarmødet.

Besøg foregår på alle Den Europæiske Unions 24 sprog og finder sted fra mandag eftermiddag til torsdag morgen.

Se i kalenderen til højre for at få datoerne på plenarmøderne.

Reservation og anmodninger

På grund af høj efterspørgsel bedes du anmode om et besøg 2-3 måneder i forvejen. Bemærk, at reservationer altid afhænger af, om der er lokaler og talere til rådighed. Gruppeledere kan reservere besøg ved at udfylde det elektroniske anmodningsskema.

UDEN FOR MØDEPERIONERNE

Europa-Parlamentet, GruppebesøgBesøg Europa-Parlamentets plenarsal i Strasbourg. Se, hvor MEP'erne stemmer, og hvor der træffes beslutninger.
 

Besøg uden for mødeperioderne varer omkring halvanden time og består af en rundvisning med guide i Europa-Parlamentet, herunder et besøg på plenarsalens offentlige tilhørerpladser, og en overordnet præsentation af Europa-Parlamentets rolle og arbejde. En uddybende fremlæggelse, der giver yderligere oplysninger, kan også arrangeres på anmodning.

Besøg uden for mødeperioderne afholdes på fransk, tysk og engelsk. Italiensk og spansk kan også arrangeres.

Reservation og anmodninger

På grund af høj efterspørgsel bedes du anmode om et besøg 3-5 måneder i forvejen. Bemærk, at reservationer altid afhænger af, om der er lokaler og talere til rådighed.

Besøg uden for mødeperioderne foregår fra mandag til fredag formiddag. Bemærk, at Europa-Parlamentet er lukket i weekender og på lukkedage og helligdage.

Anmodninger skal indeholde:

– gruppens eller skolens fulde navn
– gruppelederens fulde navn
– deltagernes aldersklasse eller kategori (f.eks. elever, studerende, voksne, virksomhedspersonale)
– foretrukken besøgsdato/foretrukne besøgsdatoer
– antallet af deltagere, herunder ledsagere
– foretrukkent sprog under besøget
– gruppens særlige behov eller interesser
– eventuelle andre nyttige oplysninger, der muliggør en hurtig behandling af anmodningen

Gruppeorganisatorer bedes sende anmodninger til følgende e-mailadresser:

– Besøg på fransk, italiensk eller spansk

Send an email

– Besøg på tysk eller engelsk

Send an email
 .
 

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Sikkerhed

Et gyldigt identitetsdokument (et ID-kort eller pas) er påkrævet for at få adgang til Europa-Parlamentets bygninger.

Alle besøgende skal igennem sikkerhedstjek, der ligner dem, der foretages i lufthavne, inden de får adgang. Skydevåben, eksplosive eller brændbare stoffer, pebersprays, skarpe genstande og andre genstande, der kan betragtes som våben, er forbudt. I overensstemmelse med fransk national lovgivning kan visse forbudte genstande overdrages til politiet.

Det er tilladt at fotografere og filme inde i besøgsområdet, men det er forbudt i sikkerhedsområdet og på plenarsalens tilhørerpladser under plenarmøderne.

 

Besøgende med særlige behov

Europa-Parlamentet er forpligtet til konstant at forbedre adgangen for personer med særlige behov. Alle vore faciliteter og aktiviteter er fuldt tilgængelige for besøgende med nedsat mobilitet og særlige behov, herunder kørestolsbrugere.

Under besøg samarbejder vores personale gerne med tegnsprogstolke. Gruppeledere må selv arrangere sådanne tolketjenester.

Giv os venligst besked i forvejen, hvis du har brug for særlig assistance.
 

Faciliteter for besøgende

Et cafeteria med læskedrikke og lækre snacks og en gavebutik, der begge ligger i besøgsområdet, er kun åbne under mødeperioderne. Kantinen for besøgende er åben for grupper efter reservation.

En garderobe, der ligger ved indgangen til besøgende lige efter sikkerhedskontrollen, er kun åben under mødeperioderne.

 

TIDSPUNKTER

PLENARMØDE

Strasbourg
Mon Jan 18 00:00:00 CET 2016 - Thu Jan 21 00:00:00 CET 2016
Mon Feb 01 00:00:00 CET 2016 - Thu Feb 04 00:00:00 CET 2016
Mon Mar 07 00:00:00 CET 2016 - Thu Mar 10 00:00:00 CET 2016
Mon Apr 11 00:00:00 CEST 2016 - Thu Apr 14 00:00:00 CEST 2016
Mon May 09 00:00:00 CEST 2016 - Thu May 12 00:00:00 CEST 2016
Mon Jun 06 00:00:00 CEST 2016 - Thu Jun 09 00:00:00 CEST 2016
Mon Jul 04 00:00:00 CEST 2016 - Thu Jul 07 00:00:00 CEST 2016
Mon Sep 12 00:00:00 CEST 2016 - Thu Sep 15 00:00:00 CEST 2016
Mon Oct 03 00:00:00 CEST 2016 - Thu Oct 06 00:00:00 CEST 2016
Mon Oct 24 00:00:00 CEST 2016 - Thu Oct 27 00:00:00 CEST 2016
Mon Nov 21 00:00:00 CET 2016 - Thu Nov 24 00:00:00 CET 2016
Mon Dec 12 00:00:00 CET 2016 - Thu Dec 15 00:00:00 CET 2016
Mon Jan 16 00:00:00 CET 2017 - Thu Jan 19 00:00:00 CET 2017
Mon Feb 13 00:00:00 CET 2017 - Thu Feb 16 00:00:00 CET 2017
Mon Mar 13 00:00:00 CET 2017 - Thu Mar 16 00:00:00 CET 2017
Mon Apr 03 00:00:00 CEST 2017 - Thu Apr 06 00:00:00 CEST 2017
Mon May 15 00:00:00 CEST 2017 - Thu May 18 00:00:00 CEST 2017
Mon Jun 12 00:00:00 CEST 2017 - Thu Jun 15 00:00:00 CEST 2017
Mon Jul 03 00:00:00 CEST 2017 - Thu Jul 06 00:00:00 CEST 2017
Mon Sep 11 00:00:00 CEST 2017 - Thu Sep 14 00:00:00 CEST 2017
Mon Oct 02 00:00:00 CEST 2017 - Thu Oct 05 00:00:00 CEST 2017
Mon Oct 23 00:00:00 CEST 2017 - Thu Oct 26 00:00:00 CEST 2017
Mon Nov 13 00:00:00 CET 2017 - Thu Nov 16 00:00:00 CET 2017
Mon Dec 11 00:00:00 CET 2017 - Thu Dec 14 00:00:00 CET 2017

Plenarmøde

Plenarmøder
Udstilling
Andet

TRANSPORTMULIGHEDER

EUROPA-PARLAMENTET
Entrance Louise Weiss No 2
1, Allée du Printemps
F-67070 Strasbourg cedex

                  

Tog

Se SNCF's (franske jernbaners) websted

SNCF

Bus

Buslinje 6, 30 og 72: Stoppestedet "Droits de l’Homme"  (ti minutters gang fra Parlamentet)

 

Sporvogn

Sporvognslinje E: Stoppestedet "Parlement Européen"

Offentlig transport i Bruxelles

KONTAKT

Har du et spørgsmål eller en kommentar? Send os en e-mail!

Send en e-mail

RESERVATION OG ADGANG

Der er gratis adgang.

Se de forskellige sektioner af siden for at se, hvilke specifikke procedurer der gælder for hver type besøg.

SOCIAL MEDIA