Europa-Parlamentet er kendt for at være en engageret forkæmper for demokrati og for menneskers grundlæggende rettigheder.
Bag murene i EU's eneste direkte valgte institution kæmper MEP'erne mod nye og gamle angreb på de grundlæggende frihedsrettigheder.
Beskyttelse af de grundlæggende rettigheder i Unionen
De grundlæggende rettigheder gælder for alle personer i EU, uanset deres status eller herkomst.
Visse af disse frihedsrettigheder er lige så gamle som Europa: retten til liv og til at leve frit samt tanke- og ytringsfrihed.
Men andre har måttet omdefineres for at holde trit med tiden. Det lå fjernt fra de første valgte MEP'er for omtrent fire årtier siden at fundere over beskyttelse af personoplysninger eller forbud mod menneskekloning.
Forsvar af menneskerettigheder uden for EU
Europa-Parlamentet er af den overbevisning, at menneskers grundlæggende rettigheder ikke stopper ved EU's grænser.
MEP'erne udtaler sig regelmæssigt – enkeltvis og i fællesskab – om menneskerettighedsspørgsmål i tredjelande. Eftersom disse rettigheder betragtes som universelle, er reaktionen den samme, uanset om overtrædelsen finder sted i Myanmar/Burma, der ligger ca. 8 000 km væk, eller i Hviderusland, der grænser op til Unionen.
Kampen for menneskerettighederne har også bragt mange fremtrædende menneskerettighedsforkæmpere til Europa-Parlamentet.
Malala Yousafzai, den pakistanske forkæmper for børns uddannelse, yazidiske kvinder, der havde været fanger hos Islamisk Stat i Irak, en læge fra Den Demokratiske Republik Congo samt politiske fanger fra Latinamerika: alle er de blevet hørt fra Parlamentets talerstol.
Støtte af demokrati rundt om i verden
Som beskrevet i verdenserklæringen om menneskerettighederne er bevarelsen af demokratiet et nøgleelement i disse bestræbelser: "Folkets vilje skal være grundlaget for regeringens myndighed."
MEP'erne forsvarer demokratiske systemer rundt om i verden. Visse af dem har rejst langt for at observere valg, mægle i konflikter og støtte nye parlamenter.
I EU's egne oprettelsesakter fastsættes det, at Unionen som helhed forsvarer de demokratiske principper i udenrigsanliggender, men for Europa-Parlamentet er dette forsvar endnu mere nærværende – for MEP'er, der har oplevet valg og kampagner, er demokratiet nemlig et helt personligt anliggende.