Traktaten om Den Europæiske Union/Maastrichttraktaten 

Traktaten om Den Europæiske Union, også kendt som Maastrichttraktaten, omringet af de 12 medlemsstaters udenrigsministres og finansministres underskrifter  

Traktaten om Den Europæiske Union blev undertegnet i Maastricht under tilstedeværelse af Europa-Parlamentets formand, Egon Klepsch. Det fastslås i traktaten, at Unionens grundlag er De Europæiske Fælles­skaber (første søjle) samt to yderligere samarbejdsområder (anden og tredje søjle), nemlig den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og retlige og indre anliggender.

Efter ikrafttrædelsen af traktaten om Den Europæiske Union ændres Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) til Det Europæiske Fællesskab (EF). Europa-Parlamentets lovgivnings- og kontrolbeføjelser øges med indførelsen af den fælles beslutningsprocedure og udvidelsen af samarbejdsproceduren.

I henhold til den nye traktat kan Europa-Parlamentet anmode Kommissionen om at forelægge et lovforslag om spørgsmål, der efter dets opfattelse nødvendiggør udarbejdelsen af en fællesskabsretsakt. Hele Kommissionen skal nu også godkendes af Parlamentet, som også udnævner Den Europæiske Ombudsmand.

  • Undertegnet i: Maastricht (Nederlandene) den 7. februar 1992
  • Ikrafttrædelse: den 1. november 1993