Om Parlamentet Europa-Parlamentet
 

Lissabontraktaten: Flere beføjelser til Europa-Parlamentet 

Lissabontraktaten, som trådte i kraft i 2009, gav Europa-Parlamentet nye lovgivningsbeføjelser og gjorde det til Ministerrådets jævnbyrdige, når det besluttes, hvad EU skal gøre, og hvordan pengene skal bruges. Den ændrede desuden den måde, som Parlamentet arbejder sammen med andre institutioner på, og gav MEP'erne mere indflydelse på, hvem der skal lede EU. Alle disse reformer sikrede, at du, når du stemmer ved Europa-Parlamentsvalget, får endnu større indflydelse på, hvor Europa bevæger sig hen.

Europa-Parlamentet:Nye beføjelser

større rolle

  •  

    I overensstemmelse med traktatændringerne er det Parlamentet, der vælger formanden for Kommissionen, som er EU's udøvende organ

     

  •   Efter traktaten har Parlamentet og Rådet de samme   .

Med Lissabontraktaten blev Europa-Parlamentets beføjelser udvidet :

    
  •  

    Med Lissabontraktaten blev Parlamentets lovgivningsbeføjelser udvidet til over 40 nye områder og gjorde det til en ligeberettiget lovgiver med Rådet

    Tidligere områder under den fælles beslutningsprocedure:

    • Miljø
    • Transport
    • Det indre marked
    • Beskæftigelse og sociale anliggender
    • Uddannelse
    • Folkesundhed
    • Forbrugerbeskyttelse

    Yderligere nye områder i medfør af Lissabontraktaten

    • Landbrug og fiskeri
    • Støtte til fattigere regioner
    • Sikkerhed og retfærdighed
    • Handelspolitik
    • Samarbejde med lande uden for EU
    • Gennemførelsesretsakter
  •  

    Internationale aftaler — ret til at godkende/forkaste

  •  

    Parlamentet træffer afgørelse om det samlede budget (ikke kun om ikkeobligatoriske udgifter)

  •  

    Ny form for deltagerbaseret demokrati: Parlamentet tilstræbte at lette procedurerne og har forpligtet sig til at afholde høringer af initiativer, der har indsamlet det krævede antal underskrifter

Flere beføjelser

Lissabontraktaten gav EU og Europa-Parlamentet flere muligheder for at handle. Den udvidede Parlamentets fulde lovgivningsbeføjelser til mere end 40 nye områder, herunder landbrug, energi, sikkerhed, indvandring, retsforhold og EU-midler, og gjorde det til en jævnbyrdig partner i forhold til Rådet, som repræsenterer medlemsstaternes regeringer. Parlamentet fik også beføjelse til at godkende det samlede EU-budget sammen med Rådet.

MEP'erne fik mulighed for at modsætte sig internationale aftaler og tøvede ikke med at udnytte denne mulighed for at standse den kontroversielle ACTA-aftale om bekæmpelse af forfalskning, som mange frygtede ville kvæle grundlæggende frihedsrettigheder. Denne episode viste, at MEP'ernes beslutninger som følge af deres øgede beføjelser får endnu støtte indflydelse på europæernes dagligdag.

Større rolle

Lissabontraktaten gav ikke blot Parlamentet samme lovgivningsbeføjelser som Rådet, men gav det også indflydelse på fastlæggelsen af Europas overordnede politiske udvikling. Traktatændringerne indebærer, at det er Parlamentet, der skal vælge formanden for Kommissionen, som er EU's udøvende organ, og denne beslutning vil afspejle resultatet af EP-valget og dermed vælgernes ønske.

En stærkere stemme til borgerne

I kraft af at være den eneste EU-institution, der er direkte valgt af borgerne, har Parlamentet beføjelse til og pligt til at drage EU-instituionerne til ansvar. Parlamentet vogter over chartret over grundlæggende rettigheder, der indgår i Lissabontraktaten, samt over det nyligt indførte europæiske borgerinitiativ, en rettighed, som indebærer, at befolkningen kan anmode om et nyt lovforslag, hvis en million borgere har underskrevet et forslag til et borgerinitiativ.