Velkomstord

Siekierski_agri
20141106_EP-011729_BBO_039.jpg © European Parliament
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (AGRI) har ansvar for at føre kontrol med Europa‑Kommissionens arbejde i forbindelse med landbrugspolitikken. Dette omfatter hovedsageligt udarbejdelse af betænkninger om lovgivningsforslag, der henhører under den fælles beslutningsprocedure mellem Parlamentet og Rådet, og som skal vedtages i plenarforsamlingen.

Vores udvalgs beføjelser og ansvar omfatter følgende politikområder: den fælles landbrugspolitik, dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed, kvaliteten af landbrugsprodukter, skovbrug og skovlandbrug.

Ud over det lovgivningsmæssige arbejde overvåger vores udvalg gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik og andre vigtige spørgsmål, såsom fødevaresikkerhed. I den forbindelse indgår det i et snævert samarbejde med Kommissionen, Rådet, andre EU‑institutioner og relevante aktører.

AGRI‑udvalget har 45 ordinære medlemmer og 45 stedfortrædere, som alle er meget engagerede i deres arbejde. 

På vores websted findes der mange oplysninger på alle EU‑sprog, så du kan følge med i vores arbejde: mødeprotokoller, direkte webstreaming af vores møder, betænkninger og ændringsforslag, MEP‑profiler og ‑kontaktoplysninger osv. God fornøjelse med besøget!

Czesław Adam Siekierski
Formand for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter