skip to content
 
 
 

Brexit: Hvad nu?

14-01-2021

Juleaften faldt aftalen om det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien endelig på plads. Aftalen trådte midlertidigt i kraft ved årsskiftet. Over de næste måneder vil Europa-Parlamentet nøje gennemgå aftalen, før de tager stilling til, om den kan endeligt godkendes. Få overblikket over, hvad der nu skal ske, her.

Det var en længe ventet julegave, Michel Barnier og David Frost, brexit-chefforhandlerne for henholdsvis EU og Storbritannien, kunne offentliggøre den 24. december. Blot en uge før det frygtede “No-deal”-scenarie kunne være blevet til virkelighed, kom der en afklaring på plads om det fremtidige forhold mellem parterne.

Det vil stadig være muligt for varer at bevæge sig uden told og kvoter over grænserne, og varerne skal fortsat leve op til skrappe miljøstandarder. Dog vil EU-borgere fremover skulle søge visa for at kunne bo og arbejde i Storbritannien. Det bliver heller ikke helt lige så nemt for studerende at tage på udvekslingsophold, da briterne er udtrådt af Erasmus-programmet. Læs mere om, hvad aftalen indebærer her.

 
 .

Afventer Parlamentets godkendelse

Aftalen er trådt midlertidigt i kraft, indtil Europa-Parlamentet har haft mulighed for at gennemgå teksten i detaljer. Det var nødvendigt, da der ikke var tid til at granske aftalen, inden årsskiftet, skrev Parlamentets formand David Sassoli på Twitter.

Han understregede ligeledes, at Parlamentet nu vil gå aftalen igennem i detaljer, før MEP’erne beslutter, om de kan godkende aftalen, samtidig med at de vil have for øje at sikre mindst mulige gener for EU-borgerne og virksomhederne, og at undgå det kaos, der følger med et no-deal-scenarie.

Lederne af Europa-Parlamentets politiske grupper har gjort det klart, at det er helt exceptionelt, at aftalen har kunnet træde midlertidigt i kraft, og ikke noget, der danner præcedens for fremtidige handelsaftaler, hvor MEP’erne kræver, at få den nødvendige tid til at granske en aftale, før den træder i kraft. Enhver endelig aftale mellem EU og Storbritannien skal godkendes af Europa-Parlamentet for at være gældende.

 
 .

Flere udvalg med hænderne fulde

Den danske MEP Morten Helveg (Renew/RV) er en del af Parlamentets brexit-koordinationsgruppe, der løbende har haft kontakt med EU’s chefforhandler. Han ser det som den bedste aftale, der kunne opnås, når man tager omstændighederne i betragtning. 

Men det er ikke kun brexit-gruppen, der skal nærlæse de 1254 sider, der dækker alle områder af det fremtidige samarbejde. Det er udvalget for international handel og udenrigsudvalget, der står i spidsen for gennemlæsningen, men aftaleteksten skal også granskes i blandt andet fiskeriudvalget, borgerrettighedsdvalget, landbrugsudvalget, retsudvalget og udvalget for det indre marked og forbrugerbeskyttelse

Med input fra de øvrige udvalg er det handelsudvalgets og udenrigsudvalgets opgave at udarbejde en indstilling til, hvordan det samlede Europa-Parlament skal forholde sig til aftaleteksten. I spidsen for det arbejde står den hollandske MEP Kati Piri (S&D) og den luxembourgske MEP Christophe Hansen (EPP).

Lige nu udløber den midlertidige anvendelse af handelsaftalen den 28. februar, men Europa-Parlamentet undersøger muligheden for at forlænge den deadline en smule, så MEP’erne på plenarsamlingen i marts kan tage stilling til, om de kan godkende aftalen. Godkendelse kræver flertal af de afgivne stemmer. 

 
 .

Parlamentets rolle under forhandlingerne

Europa-Parlamentet har været dybt involveret i ​​forhandlingerne om den fremtidige aftale mellem EU og Storbritannien, og formand David Sassoli har været i regelmæssig kontakt med Michel Barnier. Det er sket for at sikre, at Parlamentets synspunkter er blevet taget i betragtning under forhandlingerne.

Siden ​​forhandlingerne startede har brexit-koordinationsgruppen afholdt mere end 40 møder, hvor de fleste var med Michel Barnier og hans team. De har derudover modtaget Kommissionens forhandlingspositioner og andre forhandlingsdokumenter for at kunne give deres feedback og kommentarer.

Parlamentets formandskonference og udvalgsformandskonference har ligeledes afholdt regelmæssige møder med Michel Barnier. Samtidig har en lang række af Parlamentets udvalg med jævne mellemrum diskuteret brexit. Alt sammen er sket, for at Europa-Parlamentet kunne sikre, at forhandlingerne skred frem med EU-borgernes interesser for øje.

 
 .

Tilbageblik: Det skete i 2020

31. januar

Storbritannien udtræder af EU efter Europa-Parlamentets godkendelse af udtrædelsessaftalen blot to dage forinden.

12. februar 

Europa-Parlamentet vedtager sit mandat til at lade Kommissionen forhandle en aftale om det fremtidige forhold på EU’s vegne.

2-5. marts

Kommissionen deltager i første forhandlingsrunde med mandat fra Europa-Parlamentet og Rådet. 

18. marts 

Kommissionen fremlægger det første udkast til lovtekst.

15. juni 

Formand for Parlamentet David Sassoli, formand for kommissionen Ursula von der Leyen og formand for Det Europæiske Råd Charles Michel mødes over videokonference med britiske ledere for at diskutere, hvordan de kan nå en aftale inden udgangen af ​​2020

18. juni 

EP vedtager med et stort flertal sin støtte til EU’s forhandlere.

30. juni

Storbritannien beder ikke om en forlængelse af overgangsperioden, dermed er fristen sat til udgangen af 2020.

10. december 

Europa-Kommissionen vedtager beredskabsforanstaltninger for transport og fiskeri for at forberede sig på et eventuelt no-deal-scenarie den 1. januar 2021. MEP’erne vedtager beredskabsforanstaltningerne den 18. december.

24. december

Handels- og samarbejdsaftalen bliver indgået mellem EU og Storbritannien.

28. december 

Europa-Parlamentet understreger, at de vil granske aftalen mellem EU og Storbritannien nøje.

30. december 

Aftalen mellem EU og Storbritannien underskrives og kan træde midlertidigt i kraft

1.januar 2021, klokken 00.00 Bruxelles-tid

Storbritannien overgår til en at indgå i en handels- og samarbejdsaftale med EU.