skip to content
 
 
 

Coronakrisen tryktestede demokratiet - hvordan ruster vi det til klimakrisen?

05-06-2021

Bragt i Nordjyske: I anledning af grundlovsdag, det danske demokratis festdag, er det værd også at kaste blikket mod det europæiske demokrati. For hvilken vej bør EU gå, når coronakrisen er overstået?

 
 .

Ligegyldigt om vi samles til grundlovsmøde på Nymarksminde eller Vrå Højskole, så er det den samme grundsten i det danske demokrati, vi fejrer - nemlig grundloven.

Efter mere end et år med nedlukninger og restriktioner, der har testet grænserne for grundloven og tryktestet vores demokratiske institutioner, er der i den grad også noget at tale om. Men jeg vil nu mene, at en fejring som altid er på sin plads.

Demokratiet fortsatte nemlig på trods af krisen. Der blev indgået kompromiser om alt fra hjælpepakker til vacciner, og der var rum til både handlekraft, eftertænksomhed og mindretallets bekymringer.

Og her tænker jeg altså ikke kun på Folketingets arbejde, men også vores fælles europæiske demokrati forankret i Europa-Parlamentet. Det kan vi se de gode resultater af på flere områder.

Senest med aftalen om det digitale coronacertifikat, som herhjemme findes i form af coronapas-appen, der skal være med til at sørge for, at vi igen kan bevæge os frit og sikkert i EU. Her var det særligt Parlamentet, der kæmpede for, at lettere og billigere adgang til tests blev en del af aftalen. Det er afgørende for, at eksempelvis tyske turister nemmere kan blive testet hjemmefra, så de inden længe igen kan vende folkevognen nordpå mod det nordjyske sommerland.

Efter nogle bump på vejen er også vaccineproduktionen kommet op i gear. Mens vi i Danmark i hele februar fik leveret sammenlagt omkring 250.000 vaccinedoser fra Pfizer, får vi nu leveret godt 400.000 doser - om ugen. Her har Parlamentet løbende været med til at holde både EU’s egne institutioner og vaccineproducenterne til ilden og stillet dem til ansvar, når de ikke har levet fuldt op til deres løfter om leveringer.

Fra coronakrise til klimakrise
Selvom coronakrisen endnu ikke er overstået, er der efterhånden også rum til at se frem mod en tid efter pandemien. Senest har en undersøgelse fra Eurobarometer vist, hvad europæerne ser som Parlamentets vigtigste prioriteter. Her mener knap halvdelen af danskerne, at klimaet er den vigtigste opgave.

Det er da også den vej, vi går. For at genopbygge vores økonomier er vi blevet enige om en fælles EU-genopretningsfond på over 5.500 milliarder kroner, hvor mindst en tredjedel skal gå til grøn omstilling.

De fleste lande har dog valgt at bruge en langt større andel på klimatiltag. Blandt andet herhjemme, hvor fonden har sikret knap 6,7 milliarder kroner, over 60% af vores midler fra fonden, til grøn omstilling.

Del dine tanker om Europas fremtid
En så stor omstilling af vores samfund kræver også, at der bliver lyttet ekstra grundigt til alle borgere i Europa. Og det bliver der også netop nu i form af Konferencen om Europas Fremtid, der løber i de kommende måneder.

Den foregår blandt andet online på hjemmesiden FuturEU.europa.eu. Her kan Europas borgere fra Brønderslev til Barcelona bidrage med ideer og konkrete forslag til, hvor EU skal bevæge sig hen inden for blandt andet klima og miljø, migration, sundhed og europæisk demokrati.

Jeg håber, at du i demokratiets og grundlovens ånd vil bidrage med dine idéer.

Glædelig grundlovsdag!

af Anne Mette Vestergaard, kontorchef for Europa-Parlamentet i Danmark