skip to content
 
 
 

Danske MEP’er positive overfor LGBTIQ-strategi

13-11-2020

Europa-Kommissionen har fremlagt deres bud på en strategi, der skal sikre lige rettigheder og bekæmpe diskrimination mod mennesker på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet. De danske EU-parlamentarikere roser de store linjer i strategien, men vil se handling bag intentionerne. Læs mere om udspillet og reaktionerne på det lige her.

I september varslede Kommissionens formand Ursula von der Leyen i sin State of the Union-tale, at der ville komme fokus på at sikre lighed for homoseksuelle, biseksuelle, transkønnede, ikke-binære, interseksuelle og queerpersoner, ofte forkortet LGBTIQ eller LGBTI+. Og torsdag den 12. november kom så det første udspil. 

“Måden, vi er født på, er ikke ideologi, det er biologi.”

Sådan lød det fra den maltesiske ligestillingskommissær Helena Dalli under præsentationen af Europa-Kommissionens første strategi nogensinde, der skal sikre ligestilling for LGBTIQ-personer i hele EU. 

Overordnet set bygger strategien på fire søjler:

  1. Modvirke diskrimination af LGBTIQ-personer
  2. Sikre LGBTIQ-personers sikkerhed
  3. Opbygge LGBTIQ-inkluderende samfund
  4. Føre an i den globale kamp for LGBTIQ-ligestilling

Hver søjle lægger op til forskellige indsatser, og alle EU’s lande bliver opfordret til at lave egne handlingsplaner for at nå i mål. Et andet vigtigt punkt er, at Kommissionen fremadrettet vil arbejde for at tænke LGBTIQ-personer ind i al lovgivning og større initiativer.

 .
 

Godt modtaget af danske MEP’er

Flere danske EU-parlamentarikere er engageret i kampen for LGBTIQ-personers rettigheder, blandt andet som medlemmer af Europa-Parlamentets LGBTI-intergruppe. Derudover deltager de også aktivt i debatten, blandt andet ved Europa-Parlamentets debat om LGBTI+ rettigheder under denne sommers Pride i København.

En af deltagerne ved den debat, Asger Christensen (V) fra Renew Europe, er positiv over, at Kommissionen nu er kommet med et udspil.

"Vi skal kunne rumme alle mennesker i EU. Derfor er det vigtigt, at Kommissionen nu fremlægger en strategi for at bekæmpe problemer, som LGBT-folket desværre udsættes for dagligt,” siger han.

Marianne Vind (S) fra S&D-gruppen bakker op om vigtigheden og timingen af strategien:

“EU-Kommissionens LGBTIQ-strategi kommer på et afgørende tidspunkt. Den siger klart fra over for lande som Polen og Ungarn, der ruller rettigheder for blandt andet homoseksuelle og transpersoner tilbage.”

Det danske medlem af EPP-gruppen, Pernille Weiss (K), mener også at tidspunktet er velvalgt:

“Udspillet kommer på det rette tidspunkt. For netop nu diskuterer vi, hvad vi kan og ikke kan acceptere, når det kommer til fælles værdier.”

Udspillet tyder også på, at Kommissionen har rykket sig i en positiv retning, understreger Renew Europes Karen Melchior (RV):

“Det er en god strategi, fordi den er inkluderende og dækker meget bredt, desuden er sprogbrugen også blevet opdateret, da queer eksempelvis er kommet med som begreb.”

Nikolaj Villumsen (EL) fra GUE/NGL er glad for at se, at Kommissionen slår et slag for LGBTIQ-personers rettigheder.

“Det er et positivt første skridt, at Kommissionen har lavet en strategi og understreger, at LGBTI+-rettigheder også er menneskerettigheder. På den måde siger de til alle lande i EU, at de skal respektere LGBTI+-personers rettigheder.”

Hos De Grønne ser Kira Marie Peter-Hansen (SF) også en positiv linje i udspillet. 

“Der er stadig uendelig lang vej, før vi har fuld ligestilling for LGBTI+-personer i EU. Men Kommissionens nye strategi er et stort og vigtigt skridt, fordi den er med til at definere skrappe linjer for, at EU-fællesskabet ikke accepterer diskrimination af LGBTI+-personer,“ siger hun.

 
 .

Regnbuefamiliers rettigheder

Under den tredje søjle i strategien, der fokuserer på at “opbygge LGBTIQ-inkluderende samfund”, bliver der lagt op til, at regnbuefamilier skal have forældre- og ægteskab gensidigt anerkendt på tværs af grænser. Det forslag fremhæver flere af de danske europaparlamentarikere, da de bliver spurgt til, hvad der er mest lovende i udspillet.

“Jeg vil sige sikring af regnbuefamiliers rettigheder på tværs af grænser. Kommissionen kommer i 2022 med forslag om gensidig anerkendelse af forældreskab, og vil undersøge mulighed for ægteskab,” siger Karen Melchior (RV). Lignende toner lyder fra Venstre.

“I enkelte lande anerkender man ikke ægteskab mellem mennesker af samme køn, og nogle lande anerkender ikke forældreskab, hvis parret er af samme køn. Det skal vi tage et opgør med hurtigst muligt,” udtaler Asger Christensen (V). De to Renew Europe-medlemmer bliver bakket op af Kira Marie Peter-Hansen (SF):

“Under coronakrisen har LGBTI+-familier haft problemer med at få anerkendt, at de er forældre til deres egne børn i flere EU-lande. Det er selvfølgelig langt ude.”

 
 .

Forslaget skal dække bredt

Europa-Kommissionen lægger op til, at LGBTIQ-strategien skal dække bredt. Blandt andet på arbejdsmarkedet, der er afgørende for at sikre lige muligheder.

“Medlemslande skal stoppe diskrimination på arbejdsmarkedet. Præcis derfor er det godt, at Kommissionen vil undersøge, hvordan medlemsstater bedre kan beskytte LGBT-folk på jobmarkedet,” siger Asger Christensen (V). Det er dog ikke det eneste vigtige sted at sætte ind, mener Nikolaj Villumsen (EL).

“Det er vigtigt at sikre, at lovgivningen også dækker udenfor arbejdsmarkedet. Jeg synes, at det er positivt, at Kommissionen vil udvide definitionen af ’forbrydelser’ til at inkludere hate crimes mod LGBTI+personer.”

Den samme pointe understreger Marianne Vind (S), da det skal være muligt at leve sit liv fuldt ud, uden at frygte for at blive forfulgt.

“Det er positivt, at EU-Kommissionen vil øge ambitionsniveauet i kampen mod den diskrimination og de hadforbrydelser, som LGBTIQ-personer oplever. Alle har ret til at leve og elske frit uden frygt, og den ret skal vi styrke,” siger hun.

Derudover er det positivt, at der bliver lagt op til at lære af erfaringer fra andre lande, siger Pernille Weiss (K).

“Jeg er specielt glad for, at man vil bruge best practice. For på den måde kan vi lære af hinanden og se, hvad der virker ude i virkeligheden”

 
 .

Manglende fokus på sundhed

I udspillet er et af fokuspunkterne at “beskytte og fremme LGBTIQ-menneskers kropslige og mentale sundhed”. Men den del bør gøres mere ambitiøs og udvides, hvis man spørger Karen Melchior (RV).

“Jeg havde gerne set noget mere konkret på asylområdet og på sundhed. Men det er godt, at Kommissionen vil sikre at ikke-binære, interseksuelle og transpersoner bliver behandlet bedre af myndigheder og får bedre sundhedsbehandling.” 

Nikolaj Villumsen (EL) er enig.

“Vi ved, at transpersoner og interseksuelle i særlig grad er udsat for diskrimination og sygeliggørelse i deres adgang til sundhed.” Samtidig understreger han at “det er vigtigt, at der på flere områder følger lovgivning og juridiske kompetencer med, fordi LGBTI+personer selvfølgelig skal have de samme rettigheder som alle andre. Det har de ikke i dag.”

 
 .

Lande halter efter

Det har været meget omtalt, at der i Polen eksempelvis er indført LGBTIQ-frie zoner, og at Ungarn har forbudt juridisk kønsskifte. Det skal til at koste i form af sanktioner, hvis lande vælger at indføre flere af sådanne tiltag, lyder det fra flere kanter.

“Vi skal være konsekvente over for de lande, der krænker LGBTIQ-personers rettigheder. Det skal blandt andet ske ved at tilbageholde EU-midler. Det giver sig selv, at EU-midler ikke skal gå til lande, der undergraver vores værdifællesskab ved at krænke minoriteter,” siger Marianne Vind (S).

Det samme mener Asger Christensen (V).

“I Polen har præsidenten hakket på LGBT-folket, fordi han mener, de truer konservative værdier. Det er jo helt på månen,” siger han og fortsætter: “Vi er nødt til at slå fast, at hvis man er medlem af EU, så skal den enkeltes rettigheder respekteres og overholdes. Ellers må EU undersøge muligheder for at sanktionere lande, der bryder basale menneskerettigheder.”

 
 .

Ansvaret rækker udover institutionerne

Selvom det er vigtigt, at EU’s lovgivere gør alt, hvad de kan, for at bekæmpe ulighed, så er det en kamp, der skal kæmpes på alle niveauer. Sådan lyder opfordringen fra Kira Marie Peter-Hansen (SF). 

“Det er stadig sindssygt vigtigt, at alt fra organisationer og virksomheder til enkeltpersoner, regeringer og politikere over hele EU bliver ved med at lægge pres på de lande, der undertrykker store dele af deres egen befolkning ved at diskriminere LGBTI+-personer.”

Den samme pointe fremhæver Karen Melchior (RV).

“Vi skal samarbejde med civilsamfund i alle EU-lande og sikre større viden om LGBTIQ-personers liv og rettigheder. Det er et spørgsmål om grundlæggende rettigheder, og her skal hverken vi eller EU gå på kompromis.”