skip to content
 
 
 

Det langsigtede budget og kolossal hjælpepakke på plads

17-12-2020

Europa-Parlamentet har godkendt EU’s budget for de næste 7 år sammen med genopretningsfonden på 750 milliarder euro. Den såkaldte retsstatsmekanisme er også vedtaget - og Parlamentet kræver, at den træder i kraft 1. januar.

I november nåede Rådet og Europa-Parlamentet frem til et kompromis om den flerårige finansielle ramme, ofte kaldet MFF, der er EU’s budget fra nytår indtil 2027. Samtidig nåede de også en aftale om genopretningsfonden.

Kort før det landede de også en aftale om at gøre udbetalinger fra EU-budgettet betinget af, at landene overholder retsstatsprincippet, det der bliver kaldt retsstatsmekanismen. Nu har Rådet og Parlamentet godkendt alle tre, dog ikke uden et par bump på vejen.

 
 .

EU’s langsigtede budget

Over de næste syv år råder EU over godt 1.000 milliarder euro. Her har Europa-Parlamentet særligt kæmpet for, at flere penge skulle gå til uddannelse, forskning og sundhed, og Parlamentet fik da også tilkæmpet sig 15 milliarder euro mere, end hvad der i første omgang var lagt op til fra Rådets side.

I grafikken længere nede kan du danne dig et overblik over, hvad pengene skal gå til. Her er det stadig det, der bliver kaldt "Samhørighed, resiliens og værdier", (Cohesion, resilience and value), der udgør langt den største del med over en tredjedel af budgettet. Det dækker blandt andet over regionale udviklingsprogrammer og Erasmus+.

Samtidig er det lykkedes at øremærke 30 procent af budgettet til klima og mindst 10 procent skal bruges til at forbedre biodiversitet. Få et overblik over aftalen her.

 
 .

Massiv corona-hjælpepakke

Sideløbende med EU’s langsigtede budget er der vedtaget en genopretningsfond under navnet Next Generation EU (NGEU), der skal rejses gennem fælles lån. Fonden består af 750 milliarder euro og består hovedsageligt af genopretnings- og resiliensfaciliteten, der skal lave fremtidssikrede investeringer, der sætter gang i økonomien nu og her. 

Over 50 procent af beløbet skal fremme modernisering gennem forskning og innovation, penge til klima og digital omstilling og sundhedsberedskab, der kan gøre os klar til kommende pandemier. Det sker blandt andet gennem Fonden for Retfærdig Omstilling og REACT-EU. Se i grafikken, hvordan pengene fordeler sig.

Sådan fordeler pengene til MFF og NGEU sig
Sådan fordeler pengene til MFF og NGEU sig
 
 .

Retsstatsmekanismen skal gælde efter nytår

Da det kom til den endelige godkendelse fra EU’s stats- og regeringschefer, valgte Ungarn og Polen at blokere budgettet og genopretningsfonden på grund af utilfredshed med retsstatsmekanismen. Det betød, at den hårdt tiltrængte genopretningsfond var i fare for at blive forsinket. De to lande er ofte blevet kritiseret af Europa-Parlamentet for at overtræde netop retsstatsprincippet.

Det Europæiske Råd fandt et kompromis, hvor de undgik en genåbning af forhandlingerne om lovteksten om retsstatsmekanismen ved at supplere med det, der hedder en fortolkende tekst, som kom med i konklusionerne fra EU-topmødet den 10.-11. december, og som beskriver, hvordan mekanismen vil blive anvendt. I fortolkningen bliver det gjort klart, at retsstatsmekanismen kun kan anvendes, hvis bruddet på retsstatsprincippet direkte påvirker eller kan påvirke EU-budgettet eller EU’s finansielle interesser.

Samtidig skal EU-Domstolen først tage stilling til retsstatsmekanismen, før den kan tages i brug. Her blev det dog understreget, at hvis mekanismen bliver godkendt, kan sanktionerne stadig gives med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2021.

Den udlægning køber Europa-Parlamentet dog ikke. MEP'erne påpeger, at topmødeerklæringen ikke står over den nye retsstatsforordning, og de forventer derfor af Kommissionen, at de går i gang med at udmønte den nye lov pr. 1. januar 2021, uanset hvad der måtte stå i topmødeerklæringen.

I henhold til EU-traktaterne "udøver Det Europæiske Råd ikke lovgivende funktioner". Medlemmerne mener derfor, at "enhver politisk erklæring fra Det Europæiske Råd ikke kan anses for at udgøre en fortolkning af lovgivningen". Kommissionen er "fuldstændig uafhængig", og Rådets konklusioner "kan ikke gøres bindende for Kommissionen i forbindelse med anvendelsen af retsakter", tilføjede medlemmerne af Europa-Parlamentet.

Efter at MEP’erne havde godkendt aftalen, udtalte den finske MEP Petri Sarvamaa fra EPP, Parlamentets ene ordfører på den nye forordning:

“Vi forventer, at Kommissionen, i sin egenskab af traktatens vogter, fra 1. januar 2021 går i gang med uafhængigt at føre forordningen ud i livet. Det er også det, europæerne forventer.”