skip to content
 

Drømmer du om en EU-karriere? Nu kan du tage en CAST-test

11-01-2023

Der er nu mulighed for at tage en CAST-test inden for kommunikation, der giver adgang til jobs i EU-institutionerne. Ansøgningsfrist er den 15. marts 2023.

 

Drømmer du om en karriere i EU-institutionerne? Nu har du chancen for at tage en CAST-test, der giver adgang til kontraktansættelser i EU.

Kandidater med erfaring inden for udarbejdelse og implementering af strategier for medier, sociale medier, PR og kommunikation samt viden om Europa-Parlamentets og EU’s arbejde vil blive vægtet højt.

Interesserede kandidater kan søge her. Ansøgningsfrist er 15. marts 2023.

 

Sådan foregår testen:

Hvis du bliver udvalgt til at gå videre, vil du modtage en invitation til en EPSO-prøve. Prøven består af to dele. Dels en test i sproglig, numerisk og abstrakt tænkning. Dels en kompetencetest, hvor du vil blive testet i de specifikke kommunikationsfaglige kompetencer, som det pågældende job kræver.

Det anbefales at forberede sig grundigt på EPSO-prøven og at sætte sig godt ind i EU-institutionernes, herunder Europa-Parlamentets, kommunikationsaktiviteter, ligesom man bør have et godt overblik over EU’s funktionsmåde og institutioner samt en god viden om det kommunikationsfaglige område.

Læs mere her og find eksempler på testspørgsmål.

Består du EPSO-testen, er der en god chance for, at du efterfølgende vil blive kaldt til en mundtlig samtale.

Du kan læse mere om, hvad det vil sige at være kontraktansat i Europa-Parlamentet, her.

 .
 

Spørgsmål kan rettes til:

Chef for Europa-Parlamentet i Danmark, Sune Olofsson Hansen, sune.hansen@ep.europa.eu, tlf. +45 33 41 40 40.